Notat - Praksis vedr. kontanthjælp Forslag 1: Ang. Praksis på Jobcenter Norddjurs, der lander borgere på kontanthjælp i Det sorte hul Generelt til forslagene. Overordnet skal det forhold iagttages, at de vedtagne love i Folketinget på arbejdsmarkedsområdet skal overholdes. I forhold til Lov om sygedagpenge kan det betyde, at borgeren kan komme i den situation, at vedkommende ikke er berettiget til sygedagpenge på trods af, at borgeren føler sig syg. Der er ikke i forbindelse med loven givet kommunalbestyrelsen hjemmel til at ændre i lovens intentioner ved at give borgeren forsørgelse. Såfremt kommunalbestyrelsen på trods heraf vælger at give borgere uden forsørgelse en forsørgelse, så er dette uden for loven. Hvis det er uden for loven, så betyder det, at kommunen skal anvende kommunale midler til denne forsørgelse. Men spørgsmålet er, om det ligger helt uden for kommunalfuldmagtens område at give borgere en forsørgelse, der ligger uden for loven. Hvis det er tilfældet, vil det ikke være muligt for Norddjurs Kommune at udbetale penge, selvom vi finansierer det hele selv. Og hvis dette ske alligevel, vil kommunalbestyrelsen i yderste tilfælde kunne blive retsforfulgt og personligt skulle betale udgiften. Det sorte hul defineres ved, at en borger ikke har en forsørgelse, og at der ikke via lovgivningen er mulighed for, at borgeren kan få en forsørgelse fra kommunen eller fra sin a- kasse. En borger, der modtager kontanthjælp fra kommunen har en forsørgelse, og er derfor ikke landet i det sorte hul. Sygemeldte borgere sagsbehandles med udgangspunkt i sygedagpengeloven. Sygedagpengeloven giver mulighed for at udbetale sygedagpenge op til 52 uger. Herefter ophører sygedagpengene, såfremt der ikke er mulighed for forlængelse efter forlængelsesreglerne i 27(sygedagpengeloven). Der er 7 forlængelsesregler (frem til 1. juli 2014), der skal vurderes, inden der sker lukning af en sygedagpengesag: De 7 forlængelsesregler er: Fra beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk 1
I dag kan sygedagpengemodtagere få sygedagpenge i op til 52 uger inden for en referenceperiode på 78 uger. Samtidig er der syv forlængelsesregler, som gør det muligt at få sygedagpengene forlænget ud over de 52 uger. Forlængelsesmulighederne er: 1. Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes. 2. Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger. 3. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til to år. Hvis en person derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden. 4. Den sygemeldte kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger. 5. Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. 6. Der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension. 7. Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, og de lægelige behand-lingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Forlængelsesreglerne kan i vidt omfang anvendes i forlængelse af hinanden. Det er således allerede vurderet af forvaltningen, om borgeren forventes at kunne modtage revalidering, fleksjob eller førtidspension, når en borger ikke kan forlænges på sygedagpenge udover 52 uger. I forbindelse med lukning af sygedagpenge har borgeren mulighed for at få en anden forsørgelse: Kontanthjælp Borgere, der mister sygedagpenge og ikke kan modtage f.eks. a-dagpenge, har mulighed for at søge om kontanthjælp. Sagsbehandleren skal vejlede borgeren om mulighederne for at få kontanthjælp. Ansøgningen om kontanthjælp skal rettes til ydelseskontoret, og på baggrund af dokumentation fra borgeren afgøres, om der kan bevilliges kontanthjælp eller ikke. 2
A-dagpenge Borgeren kan henvende sig i sin a-kasse og undersøge, om vedkommende kan modtage a-dagpenge igen. Dette kræver en raskmelding fra borgeren. Det er a-kassen, der afgør, om borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed kan modtage a- dagpenge. Men der er også en række borgere, som ikke vil kunne opnå forsørgelse. Hvis en borger ikke har mulighed for at få forlænget sine sygedagpenge, ikke kan få kontanthjælp med baggrund i lovgivningens rammer og ikke kan få a-dagpenge, vil borgeren være uden forsørgelse. Borgere, der falder ud af sygedagpenge, og som ikke kan få kontanthjælp eller a-dagpenge karakterisere i den offentlige debat, som borgere der er faldet i det sorte hul Der er pr. 11. februar 2014 55 personer i Norddjurs Kommune, som ikke er i forsørgelse, men som enten får vejledning eller deltager i en arbejdsmarkedsrettet indsats, selvom de ikke har en offentlig forsørgelse. Norddjurs Kommune får som hovedregel refusion på udgiften til aktiviteten. Men hvis udgifterne overstiger det samlede rådighedsbeløb til aktiviteter, så skal Norddjurs Kommune selv betale 100 % af dette. Rådighedsbeløbet pr. helårsperson er nedsat med ca. 3.000 kr. fra 2013 til 2014. I 2014 er rådighedsbeløbet pr. helårsperson: 11.970 kr. for kontanthjælp, uddannelseshjælp og arbejdsløshedspenge 11.429 kr. for revalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge Der er 50% refusion på beløbet. Arbejdsmarkedsrettet indsats Når en borger, der modtager støtte i form af en erhvervsrettet foranstaltning f.eks. sygedagpenge, ikke længere er berettiget til at modtage støtte, skal der, senest to uger før den erhvervsrettede foranstaltning stopper, fagligt tages stilling til, om borgeren har behov for yderligere erhvervsrettet foranstaltning. Retssikkerhedslovens 7a indeholder alene et lovkrav om en vurdering af en borgers behov for en erhvervsrettet foranstaltning på det tidspunkt, hvor en erhvervsrettet foranstaltning ophører. Der er ikke tale om en vurdering af det fremtidige forsørgelsesgrundlag. Retssikkerhedslovens 7a indeholder ikke en garanti for erhvervsrettet foranstaltning eller stillingtagen til forsørgelsesgrundlaget. Uanset om en borger får en forsørgelse fra kommunen eller ej, er kommunen forpligtiget til at give borgeren vejledning. Derudover tilbydes borgeren deltagelse i en arbejdsmarkedsrettet indsats, som f.eks. kan være virksomhedspraktik, afklarings- og vejledningsforløb, coachforløb m.v. Vurderingen af om borgeren har behov for en erhvervsrettet foranstaltning, er således ikke knyttet til, at borgeren modtager kommunal forsørgelse, men alene knyttet til den indsats, der 3
vurderes nødvendig for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Borgere, der helbredsmæssigt er uafklaret, kan der ikke iværksættes en indsats for. Forslag 1a. På baggrund af at 110 syge borgere i Norddjurs Kommune er på kontanthjælp og man deraf kan udlede at de syge borgeres ret til indsats uden afbrydelser og uden tab af forsørgelse paragraf 7. a, jævnfør Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ikke altid bliver brugt, foreslås at Jobcenter Norddjurs uden yderligere afbrydelser straksvisiterer de omtalte 110 borgere i "de sorte hul" til revalidering, førtidspension eller Fleksjob. Det har ikke været muligt at finde antallet på 110 sygemeldte på kontanthjælp i kommunens statistik. Spørgeren bør derfor præcisere, fra hvilket materiale tallet er hentet fra. Alle sygemeldte på kontakthjælp modtager kontanthjælp i deres sygdomsperiode. Afhængig af sygdommens karakter friholdes borgeren fra aktivitet, eller der aftales deltagelse i aktiviteter f.eks. fra 2 til 5 timer ugentligt. Ifølge kontanthjælpsreformen skal alle kontanthjælpsmodtagere være i en form for aktivitet f.eks. have tilknyttet en mentor. Borgere på kontanthjælp, som dermed får en forsørgelse, tilhører ikke den beskrevne målgruppe i det sorte hul, netop fordi de får en forsørgelse. Borgere på kontanthjælp er omfattet af kontanthjælpsreformen og lov om aktivbeskæftigelsesindsats og vil modtage tilbud, som loven foreskriver. Disse borgere modtager derfor tilbud under lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der er på den baggrund ikke behov for iværksættelse af yderligere tiltag for denne gruppe. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har den 9. oktober 2013 svaret Folketingsmedlem Finn Sørensen fra Enhedslisten på Hvilke løsninger kan ministeren pege på for en person, der har vanskeligt ved at finde et arbejde efter et langvarigt sygdomsforløb, og som ikke har nogen aktuelle forsørgelsesmuligheder? Udklip fra Beskæftigelsesministerens svar: Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at få offentlig hjælp til forsørgelse (selvforsørgende ledige), har efter beskæftigelseslovgivningen ret til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en forudsætning, at tilbuddet vurderes at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Det betyder, at de såkaldt selvforsørgende ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Det er op til jobcenterets konkrete vurdering, hvilke tilbud den enkelte kan få. 4
For at komme i betragtning til ansættelse med løntilskud skal borgeren være i stand til at arbejde 37 timer pr. uge. Forslag 1b. Fremadrettet vil vi foreslå at kommunalbestyrelsen sikrer syge borgere, der har opbrugt mulighederne for forlængelse af sygedagpenge, at de uden yderligere afbrydelser tilbydes revalideringsforløb efter kapitel 6 i lov om aktiv social politik 3), som afklaring og hvis dette ikke fører til afklaring igen uden yderligere afbrydelse tilbydes afklaring i resurseforløb til fleksjob og førtidspension. I forlængelsesreglerne vedr. sygedagpenge fremgår: Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes. Det betyder, at hvis det ikke er muligt i forhold til forlængelsesreglerne at iværksætte en revalidering, så vil der ikke kunne iværksættes revalidering heller ikke efter lov om aktiv socialpolitik. En person, der kan overgå fra sygedagpenge til revalideringsbestemmelserne, skal være udredt i både sundhedssystemet og beskæftigelsessystemet i en sådan grad, at der er udarbejdet en arbejdsevnevurdering. Arbejdsevnevurderingen skal baseres på oplysninger, der sikkert viser, at det er realistisk, at borgeren med opkvalificering i form af uddannelse kan indgå på det ordinære arbejdsmarked. Det skal fremgå klart, at borgeren med den valgte uddannelse ikke vil være hindret af evt. fysisk/psykisk helbredsproblematik, når uddannelsen er gennemført. I lovgivningen for førtidspensions- og fleksjobreformen kan denne først tages i anvendelse, når anden lovgivning er afprøvet, og det handler om at afklare, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. En borger kan ikke tilbydes et fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb uden der foreligger den nødvendige dokumentation for at man er berettiget hertil: Revalidering 1 : Revalidering er dels en støtte til erhvervelse af nye kompetencer (uddannelse) og en økonomisk støtte, der ydes uden hensyntagen til evt. samlever eller ægtefælles indtægter og formue. 1 Aktivloven 46-47 5
Revalidering er subsidiær, hvilket betyder, at alle andre muligheder for at yde støtte til fastholdelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet skal gå forud 2. Når en borger bevilges revalidering, er formålet med uddannelsestilbuddet, at borgeren via uddannelsen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet igen, trods begrænsninger i arbejdsevnen. Målet er, at borgeren fremover kan påtage sig arbejde på ordinære vilkår, og dermed kan forbedre sin mulighed for at forsørge sig selv og sin familie. Bevillingskriterierne er angivet i aktivloven 46, stk. 2: Heraf fremgår følgende: AKL 46, stk. 2: Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning, herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. 30a, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet. Det følger af loven, at der, forud for stillingtagen til brug af revaliderings-bestemmelserne, skal være udarbejdet en faglig vurdering og arbejdsevnevurdering af borgerens mulighed for at påtage sig arbejdsopgaver med de nuværende kompetencer udviklingsmuligheder og skånehensyn, den pågældende har. Arbejdsevnevurderingen skal ifølge gældende lov være retvisende 3. Der skal lægefagligt være taget stilling til, at de dokumenterede skånehensyn er varige, og der skal være taget stilling til, at der ikke er mulighed for at tilbyde behandling, der kan bedre tilstanden. Der skal foreligge en faglig vurdering af, at de tilbud, der kan gives til borgeren via lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 10-12, samt tilbud om mentorordning, handicap assistance mv., ikke i fornøden grad kan gøre borgeren selvforsørgende. Der skal foreligge en faglig vurdering af hvilke kompetencer, borgeren er i besiddelse af, med henblik på at gennemføre et uddannelsesforløb. Det skal indgå, om det vurderes realistisk, at borgeren kan gennemføre uddannelsen, og sluttelig skal der foretages en vurdering af borgerens muligheder for at blive selvforsørgende, når uddannelsesforløbet er gennemført. 2 Vejledning nr. 39 af 39 af 1998, punkt 234 3 Vejl. nr. 39 af 5/3 1998, punkt 231 6
Uafklaret helbredstilstand og revalidering: En person, der helbredsmæssigt er uafklaret, eller er i et langvarigt behandlingsforløb, hvor der lægefagligtikke kan vurderes, hvilken effekt behandlingen vil have på længere sigt, vil ikke kunne indgå i det nødvendige og lovpligtige samarbejde omkring kortlægning af eksisterende kompetencer, muligheder for at anvende disse og konkret afprøvning. I disse tilfælde kan der ikke tages stilling til hvilken indsats, der er nødvendig for at kunne opnå en afklaring i forhold til revalidering ligesom det med tiden kan vise sig, at der ikke er behov for en indsats, idet den behandlingsmæssige indsats har så stor effekt, at borgeren kan påtage sig arbejde på ordinære vilkår uden støtte. En eventuel vurdering af arbejdsevnen må afvente, at helbredstilstanden giver mulighed for at gennemføre de nødvendige aktiviteter i sagen. Revalidering kan således alene bevilges, når der fagligt vurderes at kunne iværksættes en egentlig plan for henholdsvis forrevalideringsperioden og revalideringsperioden. Planen skal fastsætte indholdet i revalideringsperioden samt det endelige uddannelsesmål. Revalideringsydelse kan alene udbetales i perioder, hvor der foreligger en fastlagt plan for selve revalideringsperioden, og hvor planen overholdes af borgeren 4. Fleksjob 5 Det følger af gældende lov, at personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen kan gives mulighed for ansættelse hos private og offentlige virksomheder i fleksjob samt modtage støtte til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed. De væsentlige og varige begrænsninger skal være til stede i forhold til ethvert erhverv. Jf. beskæftigelsesloven 70 er målgruppen, der kan bevilges ret til fleksjob, personer der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Der kan også bevilges fleksjob til personer, der på bevillingstidspunktet har meget begrænset arbejdsevne, hvis der foreligger dokumentation for, at borgerens arbejdsevne indenfor en rimelig periode kan udvikles. Denne gruppe vil være kendetegnet ved at kunne byde ind med et timetal, der ligger på 1-3 timer om ugen, og hvor udgangspunktet på bevillingstidspunktet er en faktuel lægelig vurdering af, at borgeren kan øge sin arbejdsevne indenfor en overskuelig tidshorisont. Samtidig skal der lægefagligt være dokumentation for, at arbejdsevnen aldrig bliver så god, at der kan blive tale om ordinær beskæftigelse. 4 Lov om aktiv socialpolitik 53 og 54 5 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 69-70a 7
Forudsætningen for, at der kan tages stilling til en borgers berettigelse til fleksjob, fremgår af Beskæftigelsesloven 70,stk. 3: LAB 70, stk. 3: Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger. Arbejdsevnevurderingen skal fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. formkravene i LAB 70a: LAB 70a: Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende: 1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, 3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og 4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads. Arbejdsevnevurderingen skal indeholde en vurdering af borgerens effektive indsats, når ordinære arbejdsopgaver skal udføres. Ankestyrelsen har i praksisundersøgelser i 2011 6 fastslået, at vurderingen af en borgers effektive arbejdstid skal foretages med afsæt i en sammenligning med, hvor mange arbejdstimer pr. uge en nyansat uden erfaring for det pågældende arbejdsområde, ville bruge på at udføre samme mængde af arbejde, som borgeren reelt udfører i løbet af en arbejdsuge. Arbejdsevnevurderingen skal således skelne skarpt mellem borgerens fremmødetid og effektiv arbejdstid. 6 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Fleksjob, udsendt december 2011 8
Den effektive arbejdstid skal, jf. gældende lov, være sammenhængende med den lægelige dokumentation for varige funktionsnedsættelser og skånehensyn. En arbejdsevnevurdering, der på baggrund af faktuelle oplysninger herunder afklaringsforløb mv., angiver, at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv, vil i praksis indeholde oplysninger om, at borgerens forventede effektive indsats i ethvert erhverv er under 50%. Den nedsatte effektivitet siger dermed ikke noget om fremmødetid, men alene hvor meget arbejde, der kan udføres i løbet af en gennemsnitlig arbejdsuge. Dokumentationsgrundlaget, der skal være i en sag, hvor fleksjobreglerne finder anvendelse, er omfattende. Uafklaret helbredstilstand og fleksjob Med henvisning til indholdet i LAB 69-70a (gengivet ovenfor) vil en person med en uafklaret helbredstilstand som hovedregel ikke kunne vurderes i forhold til reglerne om fleksjob. Det er et ufravigeligt krav i gældende lov, at der udarbejdes en vurdering af arbejdsevnen, og at vurderingen skal foretages i forhold til det samlede arbejdsmarked. Hvis borgeren fortsat er under udredning i forhold til sine helbredsproblemer, eller indgår i et langvarigt behandlingsforløb, hvor det ikke er muligt fra lægelig side at vurdere, hvordan effekten vil være af behandlingen, endsige om der kan opnås effekt, vil der ikke kunne iværksættes en lovpligtig afklaring af arbejdsevnen. Førtidspension 7 : Pensionsloven angiver, hvilke personer, der kan omfattes af reglerne om førtidspension. Det følger af gældende lov, at førtidspension kan bevilges til personer, der er fyldt 40 år 8. Arbejdsevnen skal være varigt nedsat, og nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde 9 Når der tages stilling til en persons mulige berettigelse til førtidspension, skal det indgå i vurderingen, om personen kan oppebære indtægter eksempelvis via fleksjob 10 7 Pensionsloven 16-19 8 PL 16, stk. 2 og Vejl. Nr 105 af 23/10 2002, punkt 12 9 Pensionsloven 16, stk. 3 10 Vejl nr. 105 a 23/10 2002, punkt 8 9
Vurdering af berettigelse til førtidspension skal ske med afsæt i alle de muligheder, der er for at yde hjælp og støtte i forhold til den sociale lovgivning. Dokumentationen i en sag, der skal vurderes efter reglerne om førtidspension, skal indeholde en vurdering af arbejdsevnen i forhold til det samlede arbejdsmarked og i forhold til ethvert erhverv. Vurderingen skal konkrete tage stilling til, om begrænsningen ifølge sagens oplysninger er varige. 11. Pensionsloven angiver, at personer i alderen 18-39 år kan bevilges førtidspension, hvis det fremgår af sagen, at det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, eller der på anden vis foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke kan bedres. Pensionsloven indeholder et ufravigeligt krav om, at tilkendelse af førtidspension alene sker på baggrund af en samlet faglig vurdering af, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende. Loven fastslår samtidig, at foreligger der oplysninger om, at en indsats af kort eller lang varighed forventes at kunne opnå en arbejdsevne, der kan føre til selvforsørgelse, så skal der gives afslag på førtidspension. Kravene til dokumentation af borgerens arbejdsevne er angivet i pensionsloven 19. Pensionsloven 19: Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af: 1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt, 3) den faglige forklaring på, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) der skal ikke kunne angives en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 3. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i 25 11 Vejl nr. 105 af 23/10 2002, punkt 7, punkt 9-11 10
e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension. Uafklaret helbredstilstand og førtidspension: Det følger af pensionslovens indhold, at en person, der helbredsmæssigt er under udredning, og dermed reelt er uafklaret, ikke kan omfattes af reglerne om førtidspension. Det samme gælder for en person, der indgår i et længerevarende behandlingsforløb, hvor det ikke er muligt at indhente lægelige oplysninger, der med sikkerhed kan oplyse noget om forventet effekt af den iværksatte behandling, ikke kan udtale sig om prognosen, eller hvor der oplyses at være uforsøgte behandlingsmuligheder. Reglerne om førtidspension er forbeholdt de personer, hvor det med sikkerhed vides, at alle muligheder for at hjælpe den pågældende ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet er udtømt. Fleksjob og førtidspensionsreformen 12 har skærpet kravene til dokumentation af den indsats, der har været iværksat, samt effekten heraf, som en del af vurderingsgrundlaget. Reformen har indsnævret personkredsen, således at personer under 40 år som hovedregel ikke vil være berettiget til førtidspension, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Dertil kommer, at der med reformen er indført krav om ressourceudviklingsforløb 13 på op til fem års varighed for alle, hvor der vurderes at kunne opnås en arbejdsevne via tæt tværfaglig indsats i sundhedssektor, socialafdeling og Jobcenter. Tilkendelse af førtidspension alene på baggrund af helbredsoplysninger finder primært sted i forhold til personer, der er erklæret terminale, eller personer, med betydelig medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse såvel fysisk, psykisk som kognitivt. Forslag 1c: Vi foreslår kommunalbestyrelsen at lave en beregning af økonomien og stille forslag til økonomiudvalget om at sætte de nødvendige midler af til den i forslag 1a omtalte straksindsats. Forvaltningen har vurderet, at der ikke er lovhjemmel til at tilbyde de 55 borgere forsørgelse, men såfremt det var lovligt, er den årlige udgift til forsørgelse af de 55 borgere beregnet ved henholdsvis sygedagpenge eller kontanthjælp. 12 L1380 af 23/12 2012, fleksjob og førtidspensionsreform 13 LAB 68a-c 11
Udgifter til forsørgelse af borgere som er faldet ud af sygedagpengesystemet Udgiften for 55 borgere på sygedagpenge i et år vil beløbe sig til 0,212 mio. kr. x 55 = 11,660 mio. kr. Vælges i stedet grundbeløbet til kontanthjælp for forsørgere vil udgiften være 0,170 mio. kr. x 55 = 9,350 mio. kr. Der vil ikke være refusion til udgiften. Da borgere på kontanthjælp allerede har en forsørgelse og indgår i en indsats under lov om aktiv beskæftigelsesindsat, er der i budget 2014 afsat midler til aktivering også for denne målgruppe. Endvidere er der en tidlig indsats for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune for at sikre, at borgere får offentlig forsørgelse så kort tid som muligt, idet det er intentionen i hele beskæftigelsesloven, at borgerne skal blive selvforsørgende hurtigt muligt gennem job eller uddannelse. Forslag 2: Ang. nyttejob, aktivering og barsel på kontanthjælp. Med udgangspunkt i orienteringsskrivelsen fra ministeriet kan konkluderes, at der alene kan iværksættes nyttejob i offentlig regi, at nyttejobbet skal være samfundsgavnligt og på arbejdspladser, hvor rimelighedskravet er opfyldt. På den baggrund vurderes det ikke muligt at etablere nyttejob i selvstyrende gruppe eller hjemme hos den enkelte borger. Forslag 2a. For at undgå unødig kontrol og sanktion og yderligere nederlag for de borgere der har geografiske forhindringer i at deltage i kontanthjælpsreformens lovbefalede indsatser som nyttejob eller aktivering foreslås, at kommunalbestyrelsens tiltag vedr. nyttejob og aktivering får en ligelig geografisk spredning således, at brugerne overalt i kommunen har lige adgang til indsatsen - Vi foreslår at dette sikres ved at de involverede aktører i samarbejde med de involverede brugere igangsætter projekter under hensyn til hvor brugerne bor. Nytteindsats (job) kan have en varighed af op til 13 uger. Da nyttejob i første omgang tilbydes de åbenlyst uddannelsesparate, er det et krav, at de skal kunne transportere sig rundt i kommunen inden for en afstand af 1 times kørsel hver vej I forbindelse med nyttejob er der i Norddjurs Kommune en aftale med Entreprenørgården, plejeområdet og voksenhandicap om etablering af en række nytteopgaver. Disse områder 12
løser opgaver over hele kommunen, og det vil dérfor være muligt også at kunne få et nyttejob inden for rimelig afstand af borgerens bopæl. Forslag 2b. Vi foreslår at kommunalbestyrelsen aktivt befordrer borgerens selvstændighed, myndiggørelse og lokale iværksætteri ved at skabe mulighed for nyttejob og aktivering i borgeres egne brugerstyrede projekter - fx som nyttejob og aktivering hjemme hos borgeren i netværk af brugergrupper og som nyttejob og aktivering i brugergrupper som lokale iværksætterprojekter. Hensigten i lovgivningen er, at borgere i nyttejob skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. I lovgivningen er præciseret, at dette skal ske ved nyttejob i kommuner, regioner og staten. Nyttejob er karakteriseret ved, at de skal gøre nytte for samfundet som helhed. Behovet for nyttejob i Norddjurs Kommune er foreløbig vurderet til 30-40 om året. Der er lavet aftaler med Entreprenørgården, handicapområdet og plejeområdet vedr. nyttejob pladser. Pt. der 5 i nyttejob. Der er det Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR), som skal tage stilling til anvendelsen af nyttejob og rimelighedskravet på de enkelte afdelinger/institutioner. Der er ikke i lovgivningen lagt op til, at nyttejobs skal være hjemme hos den enkelte ledige borger eller i iværksættermiljøer. Dette vil i praksis kun kunne iværksættes, såfremt der en offentlig arbejdsgiver, og der er mulighed for at dokumentere en samfundsmæssig nytteværdi af indsatsen f.eks. at det kunne hjælpe borgere på et plejehjem, rense kommunens veje og gader for affald, klippe grene på stier og veje, så disse ville være mere fremkommelige. Nytteindsatsen er, som de øvrige virksomhedsrettede tilbud, omfattet af forskellige krav til indsatsen, der skal imødegå fortrængning af ordinære job (rimelighedskravet), ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning mv. Det er ikke forvaltningens vurdering at det er muligt, at placere nyttejobs i selvstyrende grupper. Ikke mindst pga. overholdelsen af rimelighedskravet. Forslag 2c Vi foreslår kommunalbestyrelsen at kontanthjælpsmodtagere på barsel automatisk placeres i matchgruppe 3, hvor ydelsen er kontanthjælp + aktiveringstillæg og at der for denne gruppe bliver tilbud om aktivering i eget hjem - vi foreslår at dette gælder for alle borgere på barsel på kontanthjælp over og under 30 år. 13
Med baggrund i orienteringsskrivelse fra styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering er der pr. 17. februar 2014 sket en justering af lovgivningen vedr. kontanthjælpsreformen, som gør, at borgere på barsel fremover vil få fuld kontanthjælp i barselsperioden svarende til 14.203 kr. for forsørgere og 10.689 kr. for ikke forsørgere og ikke som tidligere uddannelseshjælp svarende til SU på 8.196 kr. for forsørgere og 5.857 kr for ikke forsørgere. Da regeringen har justeret lovgivningen, skal kommunen ikke foretage yderligere. 14