Det kognitive læringsperspektiv David Kolb Jean Piaget
Optakten og Århus fik tildelt udviklingsmidler fra ELU i 1998 Bevilling var ikke anvendt frem til 2001 ELU bevillingen angik: Udvikling af et efteruddannelsesprogram samt de første afprøvninger af en række nye efteruddannelsestiltag Den efterfølgende videreudvikling og administration forventedes finansieret af de enkelte studienævn og skoler Hvordan vil du karakterisere optakten til projektet? Tid: 1.36 Pædagogisk selvtræning Hidtidige indholdsproduktioner Småholdsundervisning, underviser (PS1) Mundtlig eksamen, eksaminator (PS2) Mundtlig eksamen, studerende (PS2b) Præsentationsteknik, studerende (PS3)?
PS1 - Projektforløbets faser 1. Optakten 2. Projektoplæg 3. Leverandørsamtaler 4. Organisering og kontrakter 5. Udvikling af manuskripter og design 6. Optagelser og redigering 7. Brugertest 8. Afrapportering til ELU 9. Markedsføring (beta 1) 10.Rettelser fra hovedinteressenter 11.Produktion af version 1.0 (beta 2) 12.Markedsføring (beta 2) Hvordan vil du karakterisere projektforløbet? Tid: 1.48 13.Opstart af projekt Pædagogisk Selvtræning Eksamen (PS2) Organisering af PS1 Apple Apple ELU ELU ÅHH ÅHH Subsilo Subsilo Flemming Flemming Agersnap Agersnap Netstrategen Netstrategen Sonopress Sonopress Testgruppe Testgruppe Fagansvarlige Fagansvarlige LL LL Pæd. Pæd. konsulent konsulent Hvordan vil du karakterisere jeres rolle og organiseringen? Tid: 2.27 Tid: 3.02 Tid: 1.28
Organisering af PS2 Apple Apple ELU ELU Subsilo Subsilo Flemming Flemming Agersnap Agersnap Sonopress Sonopress Fagansvarlige Fagansvarlige LL LL Netstrategen Netstrategen Instruktør/ Instruktør/ lysmand lysmand Statister Statister Interessant brugeradfærd (PS1 test) En vis spredning i meninger (individualitet) Det var vigtigt for gruppen at vælge rigtigt - trods manglende facit Megen tid blev brugt på at overveje egen reaktion Efter valget så gruppen hurtigt de øvrige valgmuligheder igennem for inspiration - og for at tjekke om deres svar nu også var det bedste Ekstremer vurderedes som nødvendige
Finansiering og organisering af PS 2 Projektledelse af e-læringsproduktioner
God projektpraksis - ifølge Hans Mikkelsen & Jens O. Riis Grundlæggende betragtes organisationer som instrumentelle kollektiver med specifikke mål Projektledelsesmæssigt afspejles det i: Faseopdelt projektforløb Fokus på design af projektgrupper Interessentanalyser Tydeligt projektansvar Synlig projektledelse Veldefineret arbejdsdeling Objektivisme E-learning projektmodel Konceptualisering Planlægning Produktion Implementering Målgruppeanalyse Løsningsvalg Projektplanlægning Cost/benefit Kontrakter Storyboard Pædagogik Visuelt design/ navigation Manuskripter Designudvikling Lyd/video/tekst Test Distribution Evalueringer Undervisning Drift/justeringer Succeskriterier: Præcision Realisme Styring Retfærdighed
Projektpraksis - ifølge Søren Christensen & Kristian Kreiner Organisationer betragtes som sociale kollektiver med divergerende mål Projektledelsesmæssigt afspejles det i: Fokus på fortolkninger af mål Utydelig arbejdsdeling Garbage can beslutningsprocesser Symbolsk og instrumentel ledelse Passion, vision, urealisme som ledestjerne Konstruktivisme Projekteffektivitet/succes - ifølge Hanne Foss Hansen Målopfyldelse E-learning projekt til tiden, opfyldelse af fastlagte projektmål Procesforløb Ingen konflikter i e-projektet vi har haft det sjovt System Betydning for organisationens kompetenceudvikling (effekter) Interessent Indfrielse af succeskriterierne hos omverdensinteressenter Symbolik Projektets og projektgruppens evne til at fremstille sig effektiv, fx modeprojekter Paradoks / Janushoved E-learning projekter som prøveballoner, energiudløsere
To leverandør-modeller One-stop-shopping Standardproduktioner Køb: Tryghed/firma Hver time faktureres Learning curve Kvalitetssikring Få interessenter Stram projektstyring Arbejdsgruppe med entydige arbejdsroller Omkostningstung leverandør og ofte dyre produktioner Ofte velegnet i offentlige/ private miljøer Value-Added Community Udviklingsprojekter Køb: Nytænkning/personer Deltagere investerer med tid Fleksibilitet Kreativitet Mange interessenter Løs projektstyring Opdragsgivere med flere arbejdsroller Få overheads og ofte billige produktioner Ofte velegnet i akademiske miljøer Redesign det kognitive læringsperspektiv Hvilke elementer i PS bør redesignes i hht. Kolbs læringscirkel? Find sammen i arbejdsgrupper af 4-5 personer Diskuter arbejdsspørgsmålet og udarbejd en liste over forbedringer til PS Vælg en talsmand for gruppen Præsentation Talsmanden skal kunne præsentere hovedkonklusionerne/listen, maks. 3-5 minutter per gruppe
Hvordan vil læringsprocessen udfolde sig, hvis brugeren selv spiller instruktør? Fibæk Laursens huskeliste (pædagogiske principper) Indholdet er det vigtigste Udbyttet afhænger hovedsagligt af den lærendes forudsætninger og indsats Metode har ca. 10 pct. indflydelse på resultatet Intelligens betyder kun lidt ( alle kan lære alt, et spg. om ress.) Learning by doing Relevant læring er essentielt Uddannelsernes indhold og arbejdsform må være lige så mangfoldige som vore vidensformer og som arbejdsmarkedet Uddannelse bør afspejle omgivelserne At lære nyt indebærer ændring af noget eksisterende Forforståelse og parallellisme en udfordring Processucces Klare mål, opdeling af indholdet, hyppig korrektiv feedback, forståelsesorienteret dialog
Huskelisten pædagogiske principper Processucces Klare mål, opdeling af indholdet, hyppig korrektiv feedback, forståelsesorienteret dialog Alle kan lære alt Nødvendige forudsætninger og den fornødne tid Vi har forskellig lærestil og intelligensprofil Grobund frem for loft Vigtig med god atmosfære Positiv, støttende, arbejdsom Vigtig med rollemodeller Troværdige modeller At lære og at producere ny viden er ofte forbundet Videnssamfundets vidensideal er det produktive, paratviden er ikke længere et mål i sig selv som i tidligere samfundsformer Huskelisten Indholdsdimensioner Brugbart og meningsfuldt indhold (også uden for skolen) Gå i dybden med begrænsede og overskuelige dele Opmuntring til kritisk tænkning og problemløsning Opfordring til aktivt at skabe sammenhæng i fht. egne erfaringer Få erfaringer med selv at bruge indholdet i forskellige sammenhænge Skabelse af et positivt, indlæringsorienteret fællesskab i klassen
Fibæk Laursen i relation til PS Sæt dig i den nye eksaminators sted og tænk tilbage på din anvendelse af Pædagogisk Selvtræning Er der klare mål og dialogorienteret dialog? Afklares dine forforståelser? Harmonerer det med din læringsstil? Er indholdet relevant? Opfordres du til kritisk problemløsning? Er der mulighed for at overføre ny erkendelse til din virkelighed? Tilbydes rette læringsrum og atmosfære? Obs - mon der er forskel på testmiljø og brugssituation? Betydningen heraf? Piaget Biolog Biologisk-genetisk, individorienteret udgangspunkt Konstruktivisme (konstruktion rekonstruktion) Individ konstruere sin egen omverdensforståelse Læring Proces (hvorfor) og struktur (hvordan) Individet stræber efter ligevægt - adaptiv læringsadfærd Tilføjende læring Assimilation moderat begrænsede handle/oplevelsesmuligheder - alm. skolelæring Grænseoverskridende læring Akkommodation få begrænsninger i handle/oplevelsesmuligheder - åndelig bevidstgørelse Mekanisk læring Kumulation yderst begrænsede handle/oplevelsesmuligheder - udenadslære (Nissen, DPU)
Kolb Individorienteret udgangspunkt Lewin (aktionsforskning), Dewey (erfaringsbaseret læring), Piaget (assimilation og akkomodation) Læringsprocessens fire trin Konkret oplevelse reflekterende observation abstrakt begrebsliggørelse aktiv eksperimenteren Divergent erkendelse (kreativitet, problemorienteret undervisning) Konvergent erkendelse (følgeslutninger, stoforienteret undervisning)