Forslag til pædagogiske læreplaner



Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske Læreplaner

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogiske læreplaner

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Læreplaner for Kernehuset

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Forord til læreplaner 2012.

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogiske læreplaner Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Kultur- og fritidspolitikken er bygget op af to dele en politik og et visionskatalog.

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Pædagogiske læreplaner

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Pædagogiske læreplaner.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Forståelse af sig selv og andre

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Tema 1 Barnets alsidige og personlige udvikling.

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Natur og naturfænomener eget

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Natur og natur fænomener:

Navn Lotte Bohse Hansen Vivi Pahuus Christiansen. Mailadresse

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Opholdssted NELTON ApS

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

TEMA Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Læreplaner. Vores mål :

Pædagogiske læreplaner. Dagplejen i Lemvig. Dagplejen, Lemvig Kommune side 1 af 16

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Pædagogiske læreplaner

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Tydelige mål, evaluering og feedback Dagtilbud Højvangen. Den kl Birgit Schøn

BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Praktikstedsbeskrivelse

FYSISKE RAMMER OG PÆDAGOGISKE AKTIVITETER:

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

JANUAR: Sproglig kompetence

Harte SFO. Rammer for mål- og indhold

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Hvordan kan forældrene

Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest

4. Sociale kompetencer

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Børnehavens lærerplaner 2016

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Børnehuset Molevittens formål;

Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

VA V LGFA F G A HUMM M ELT L O T FTESKOLEN

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Hvad lærer børn når de fortæller?

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Principper for udeliv i dagtilbud

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Om besvarelse af skemaet

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE FREDENSGADES BØRNEHAVE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript:

Forslag til pædagogiske læreplaner

Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Med udgangspunkt i emnet affald arbejdes der med de overordnede mål som følgende: Affald er et samfundsproblem, som kun kan løses gennem medvirken fra alle borgere. Børnene kan erfare, at de deltager aktivt i løsningen af et betydningsfuldt samfundsproblem. Når affaldssortering er en vane for voksne og børn i institutionen, får børnene en værdifuld erfaring, de kan bruge andre steder. Viden om og erfaringer med genbrug og affaldsproblemer i naturen giver børnene mulighed for at være medskabere af et bæredygtigt lokalsamfund og af en sund, grøn og ren Kommune 1. Læringsmål At erfare, at det er vigtigt at samle affald. Gennem i hverdagen får børnene viden om at sortere papir til genbrug. Gennem i hverdagen får børnene viden om at sortere køkkenaffald. Det enkelte barn erfarer, at det er betydningsfuldt at tage medansvar og deltage i fællesskabets arbejde med temaerne affald og genbrug. pædagogisk Indsamling af affald i naturen skal være en fast rutine, når vi går tur. Sortering af papir og køkkenaffald indarbejdes som daglig rutine for alle voksne og børn i institutionen. Læse Eventyret om Mille i Skraldeskoven Bruge Mal med Mille Læse Eventyret om Mille, Malle og Kompost Læse Eventyret om Mille, Malle og Papir. 1 Horsens Deklarationen om Bæredygtighed og Sundhed for alle Agenda 21 Horsens Kommunes Strategi 2006-2009

Tegn At det bliver en naturlig del af dagligdagen at sorter papir fra til genbrug. At børnene ikke smider affald i naturen og husker deres madpapir og andet affald, når de er på tur. Dokumentation pædagogiske processer som skal dokumenteres Hvornår inddrages bestyrelsen i evaluering op opfølgning? Tema 2 Sociale kompetencer Overordnede mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. Børn i dag er individualister og forbrugere. Derfor er det vigtigt, at det enkelte barn oplever, at for eksempel indsamling af affald er vigtigt for fællesskabet. På samme måde er det vigtigt, at det enkelte barn erfarer, at det er muligt at forbruge for eksempel papir på en ansvarlig og bæredygtig måde. Læringsmål At børnene erfarer, at alle i daginstitutionen - både børn og voksne - samarbejder om at sortere grønt affald og papir, og at alle er fælles om at samle affald i naturen.

Læringsmål At børnene erfarer, at det er betydningsfuldt, at alle arbejder sammen, og at det er betydningsfuldt, at det enkelte barn er en aktiv deltager i dette samarbejde. pædagogisk Tegn Vi hjælper hinanden med at samle affald, når vi går tur. På stuen hjælpes vi ad med at sortere papir til genbrug. Når vi har køkkentjans, hjælper vi hinanden med at sortere grønt affald til kompost. At børnene ikke smider affald i naturen og husker deres madpapir og andet affald, når de er på tur. Dokumentation pædagogiske processer, som skal dokumenteres Hvornår inddrages bestyrelsen i evaluering op opfølgning? Tema 5 Naturen og naturfænomener Overordnede mål At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være I naturen. At børnene lærer naturen at kende gennem alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelser, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Miljøpædagogik er grønne holdninger, grønne mål og grøn i dagligdagen. Miljøpædagogisk dannelse har som forudsætning, at børnene kender og elsker naturen og dermed udvikler en følelse af ansvar overfor naturen og et dybfølt ønske om at tage vare på og om at passe på vor natur i al dens mangfoldighed.

Man passer på noget, som man kender godt og holder af, og fra denne følelse af ansvar udspringer også motivationen til konkret handling i dagligdagen som for eksempel at samle affald op, når man går tur. Læringsmål Udvise respekt for naturen og miljøbevidsthed hos børnene. pædagogisk Tegn Samle ting i naturen, som kan benyttes til skraldekunst, julepynt osv. (På www.mille.horsens.dk kan I finde inspirerende viden om skraldekunst og naturlig julepynt.) Udforske de mange forskellige dyr i institutionens kompostbeholder. (På www.mille.horsens.dk kan I finde viden om dyrene i kompostbeholderen.) Undersøge og udforske elementet vand. (På www.mille.horsens.dk kan I finde viden om og spændende forsøg med vand.) Lærer børnene at rydde op efter sig selv og andre, når de er ude i naturen. Lærer børnene om vand, kompost og papir gennem snak om vores fælles ressourcer og brug af disse. Læs pixibøgerne om Mille og Malle. Affald At bliver opmærksomme på affald i naturen. At børnene ved, at papir kan genbruges. At det bliver en naturlig del af dagligdagen at sorter papir fra til genbrug. At børnene kan skele mellem genanvendelig og ikke genanvendeligt papir. At børnene har lært, hvad der egner sig til at komposter. Affald i naturen At børnene ikke smider affald i naturen og husker deres madpapir og andet affald, når de er på tur. At børnene kan lide at færdes i naturen og udviser respekt for denne. Vand At børnene husker at slukke for vandet efter brug. At børnene ved, at drikkevandet i Horsens er grundvand. Naturen At børnene lærer at relatere årets gang til de kulturelle begivenheder for eksempel jul, påske, Sankt Hans og halloween.

Dokumentation pædagogiske processer som skal dokumenteres. Dokumentation kan for eksempel være børnenes tegninger af forskellige typer affald. Dokumentation kan for eksempel være fotos af børnenes arbejde med kompostering og kompost. Dokumentation kan for eksempel være fotos af de julesager, børnene har lavet genbrugsting og indsamlede naturmaterialer. Dokumentation kan for eksempel være registrering af, hvor mange kilo affald børnene har samlet i løbet af et år. Hvornår inddrages bestyrelsen i evaluering op opfølgning? Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnede mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materiale, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende, kulturelle aktiviteter. At børn får lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Inspirer børnene til at bruge skrald på nye måder. Inspirer børnene til at se mulighederne i affaldet. Læringsmål Arbejde med kendte ting, så de får ny betydning. pædagogisk Afflad er ikke bare skrot men et spændende og udfordrende materiale, der gemmer på utallige muligheder og udfordringer, der kan vække og inspirere kreativiteten. Vi vil samle affald i naturen og arbejde med skraldekunst og kikkasser. (På www.mille.horsens.dk kan I finde

inspirerende materiale om skraldekunst og kikkasser.) Vi vil lave vores eget papir af brugt papir. (På www.mille.horsens.dk kan I finde mere om fremstilling af papir.) Tegn At børnene tænker over, hvad de smider væk. At børnene erfarer, at affald har værdi. Dokumentation pædagogiske processer som skal dokumenteres. Hvornår inddrages bestyrelsen i evaluering op opfølgning