Hvad virker i erhvervsuddannelserne?



Relaterede dokumenter
Flere unge i erhvervsuddannelse

Elevrekruttering unges valg og søgemønstre i erhvervsuddannelse

Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd

FRAFALD OG FASTHOLDELSE AF ELEVER I DANSK ERHVERVSUDDANNELSE.

Elevtrivsel og fastholdelse

Unges uddannelsesvalg og hvordan det kan kvalificeres. Peter Koudahl

Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Resultater, konklusioner og perspektiver

Reformen af erhvervsuddannelserne - en gang til, forfra og om igen

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Unges valg af erhvervsuddannelse - eller fravalg af samme

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Erhvervsuddannelsesreform hvorfor nu det?

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Partnerska bsafta le

Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

En skole af elever- For elever

Hvordan får vi flere til at tage en erhvervsuddannelse?

Projekt Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Ny reform nye lærerroller?

Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

Reform af Erhvervsuddannelserne KKR Midtjylland den 10. september 2015 Hotel Scandic, Silkeborg Annette Ernst Lauridsen

Den implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

Uddannelses- strategi

Undervisningsbeskrivelse

Regeringens ungeudspil: Job kan også føre til uddannelse

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II v. Brian Lassen, Kosmos

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Greater Skills i Regional Kontekst

Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Flere unge i erhvervsuddannelse

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Egu-erhvervsgrunduddannelsen skal bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Undervisningsbeskrivelse

SMED ELLER INDUSTRITEKNIKER PÅ PRØVE

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Efterspørgselsorienteret uddannelse og kvalitet

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal Frederiksberg

Udvikling gennem bedre uddannelser

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Studievejlederkonference

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Social arv og frafald: kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

KUU- hverdag og praksis Seminar for kontaktpersoner og KUU-ledere april 2016

Unges uddannelsesvalg og frafald overgange og betydning af vejledning og læringsformer

KOMPETENCELØFT. klar til fremt. Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger

DI's syn på folkeskolen. 25. maj 13

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Mange flere unge af anden etnisk herkomst end dansk skal på en. International Erhvervs Forskole i Danmark INFOD

UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 29 Offentligt. Københavns Tekniske Skole

Udkast til Idékatalog til rekruttering af Social og sundhedsmedarbejdere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

FastholdelsesTaskforce indsats og samarbejde med erhvervsskolerne

Videre uddannelse, bredere inklusion, højere beskæftigelse? - erhvervsuddannelsernes dilemmaer i nordisk perspektiv.

PARTNERSKAB SAFTALE SVENDBORG KOMMUNE SVENDBORGS ERHVERVSSKOLE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FYN

Dagens tema i reformen

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Aalborg Kommunes Unge-strategi

Strategi for en tværgående ungeindsats

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Forældreinformation klasse

Transkript:

Hvad virker i erhvervsuddannelserne? Konference: Ny Viden om Erhvervsuddannelserne 1. og 2. marts 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

FoU-miljøet på Nationalt Center for Erhvervspædagogik FoU-miljøet ved NCE s væsentligste opgave er at være med til at frembringe forskningsbaseret viden, der kan giver grundlag for, at de professionelle, der befolker erhvervsuddannelserne, bliver i stand til at varetage deres funktioner under de til enhver tid gældende vilkår

Fokuspunkter i dag Om erkendelse og interesse Forskellige aktøres forskellige relationer til det samme Hvad er videns kvalitet? Hvad stiller vi op med viden om, at? Relationer mellem viden og beslutninger

Erkendelse - og interesse Der eksistere ikke erkendelser, der ikke er forbundet med interesser Resultater af enhver videnskabelig undersøgelse må derfor forstås i relation til interesser Politiske (eller andre) beslutninger kan ikke reduceres til svar på tekniske styringsproblemer. Alle beslutninger tjener interesser Derfor findes der ikke værdifri videnskab og derfor heller ikke objektive sandheder Hvordan tænker du relationerne mellem erkendelse og interesse? Jürgen Habermas (1929 - )

Forskellige positioners relation til erhvervsuddannelser? Det politiske niveau: Lovgivning, bekendtgørelser (ideologi) Direktørens: En virksomhed, der skal drives under skiftende forhold (bundlinie) Erhvervsskolelærerens: Arbejdsplads, løn, trivsel, kolleger (lønarbejder) Virksomhedernes: Skal levere den ønskede arbejdskraft (produktion) Til enhver position knytter der sig en praktisk fornuft Pierre Bourdieu (1930 2002)

Hvad er kvaliteten af viden og hvad kan/skal den bruges til? Kvantitative parametre Kvalitative parametre Objektivitet Relativitet Erfaring og mavefornemmelse Interesser

Hvad stiller vi op med viden om, at: 1/3 af de elever, der gennemfører en erhvervsuddannelse, som 15 årige har læsefærdigheder på laveste niveau i PISA-testen. 11% under laveste niveau Med andre ord er 1/3 af de elever der gennemfører en erhvervsuddannelse ikke i stand til at score karakteren 2 ved folkeskolens afgangsprøve Jensen, T.P. mfl. 2011: Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. AKF.

Hvad stiller vi op med viden om, at: Frafaldet på erhvervsuddannelserne er 48% Regeringen 2014: Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Frafaldet på erhvervsuddannelserne er ca. 30% Jensen, T.P mfl. 2010: Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. AKF

Hvad stiller vi op med viden om, at: Forlængede grundforløb er bedre til at fastholde frafaldstruede elever i erhvervsuddannelse, end grundforløb der ikke kan forlænges. Hver fjerde elev, der afbryder et grundforløb har efter 5 år gennemført en erhvervsuddannelse. 10% har gennemført en anden uddannelse Munk, M.D. mfl. 2015: Grundforløbspakker og frafald på danske erhvervsskoler. Aalborg Universitetsforlag.

Hvad stiller vi op med viden om, at: Mange elever er ikke i stand til at foretage et erhvervskvalificerende uddannelsesvalg i direkte forlængelse af folkeskolen De ved ikke, hvad de har lyst til og evner for, og de ved ikke hvilke muligheder, der findes på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet Uddannelsesvalgt må forstås som en proces ikke som en enkeltstående hændelse 4% tager den direkte vej fra 9. til erhvervskvalificerende uddannelse Koudahl P 2013: Indre motivation eller ydre tvang? Hvornår bliver unge mennesker i stand til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg? Gjallerhorn no. 16/2013 AE-Rådet og DI 2013: Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse. AE-Rådet.

Relationer mellem viden og beslutninger Kan der træffes beslutninger om erhvervsuddannelserne på basis af viden eller er beslutninger primært drevet af interesser? I givet fald: Hvis interesser - Og hvorfor disse? Skal beslutninger træffes på et vidensbaseret grundlag - også? Alle kontakter (forhåbentlig) ingeniører, når broen skal bygges Hvem skal kontaktes når uddannelser skal (om)bygges?

GOD KONFERENCE!

www.phmetropol.dk