Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet
Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling (medfinansiering) Patientrettet forebyggelse Genoptræning og rehabilitering Økonomiske incitamenter til at hjemtage borgere fra sygehus
Borgerne udskrives hurtigere Udvikling i liggetider på sygehusene 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0-64 år 65-79 år 80+ år I alt 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Nye opgaver til kommunerne Før reformen Hjemmesygepleje Børnetandpleje Sundhedspleje Træning til ældre Efter reformen Hjemmesygepleje Børnetandpleje Sundhedsplejen Træning til ældre Genoptræning efter indlæggelse Vederlagsfri fysioterapi (1. aug. 2008) Omsorgs- og specialtandpleje Misbrugsbehandling Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Patientrettet forebyggelse
Konsekvenser Et langt større opgave på sundhedsområdet kommunerne udgør en større del af sundhedsvæsenet Fra en afgrænset til en bredere og mere udviklingspræget opgave Større gensidig afhængighed mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne 10-06-2011
Hvordan er det gået med forebyggelsen KL-status viste i 2008, at der er igangsat 2.341 forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Kommunerne brugte 276 mio. kr. i 2007 og har budgetteret med 508 mio. kr. i 2009 Kommunerne har fulgt Sundhedsstyrelsen og satset på KRAM-faktorerne
Hvordan er det gået med genoptræningen Fra 2006 til 2010 er antallet af almene genoptræningsplaner for doblet (fra ca. 50.000 til ca. 100.000) Udgifter til træning var i 2007 1.285 mio. I 2009 har kommunerne brugt 1.678 mio. kr.
Hvordan er det gået med den patientrettede forebyggelse? 44 % af kommunerne tilbyder patientuddannelse i forhold til KOL, diabetes type 2 og hjerte-kar 80 % af alle kommuner har et tilbud om patientuddannelse (enten generelt eller i forhold til en diagnose) Der er tilført 180 millioner i form af en pulje 2010-2012 10-06-2011
10-06-2011
Sundhedsaftaler status (1) Sundhedsaftaler 2011-2014 er lige indsendt til godkendelse i Sundhedsstyrelsen Sundhedsaftalerne har et stærkere politisk afsæt med konkrete visioner og mål Sundhedsaftalerne har i varierende grad et kommunalt fingeraftryk kommuner klager over, at det er svært at påvirke de generelle aftaler
Sundhedsaftaler status (2) Større fokus på samarbejdet med almen praksis og psykiatriområdet Sundhedsaftaler forsøger at italtesætte den regionale sundhedsplanlægning, men det er vanskeligt Opstilling af specifikke politiske og administrative mål med henblik på opfølgning
Sundhedsaftaler erfaringer (1) Sundhedsaftalerne har styrket samarbejdet og øget forståelsen mellem region og kommuner. Fortsat lidt fokus på fælles planlægning og kapacitet. Alment praktiserende læger står udenfor arbejdet med sundhedsaftalerne er ikke forpligtet Aftalerne kritiseres for ikke at være forpligtende
Sundhedsaftaler erfaringer (2) Flere emne puttes ind i aftalerne kan underminere implementeringen Implementering den helt store udfordring svært at få aftalerne til at virke ud i driften Samarbejdet og beslutningsprocesserne er omfattende og tidskrævende kritikere sætter spørgsmålstegn ved forholdet mellem nytte og ressouceforbruget
Samarbejde med almen praksis ny overenskomst Almen praksis skal nu skrive under på en udviklingskontrakt med fælles mål. Bedre muligheder for at indgå lokale aftaler Regionen kan nu drive lægeklinikker Obligatoriske kommunalt-lægelige udvalg Rammer for it-kommunikation forbedret
Udfordringer Vi er udfordret på økonomien meget få midler er oprindeligt afsat til forebyggelse nu kombineret med økonomisk krise Uklarhed om muligheder for at forebygge indlæggelser Lidt dokumentation for, hvad som virker i konkrete kommunale sammenhænge Stor fokus på behandling og modernisering af sygehuse det på trods af, at de fleste er enige om, at forebyggelse er bedre end behandling 10-06-2011
Kulturelle faktorer Generelt styringsrationale Økonomisk styringsrationale Patientperspekti v Kommunerne Almen praksis Regionerne Socialfagligt serviceorienteret. Rammefinansieret Patienten er en kilde til udgift. Helhedsperspekti v: Socialfagligt serviceorienteret + Sundhedsfagligt evidensbaseret. Kombination af per capita og aktivitetsbaseret honorering. Sundhedsfagligt evidensbaseret Ramme og aktivitetsbaseret finansering Efterspørgelsesba seret. Helhedsperspektiv: Specialisering Fokus og arbejdskultur 10-06-2011 Plejefokus Pleje og behandlingsfokus. Behandlingsfokus.
Erfaringer med medfinansiering 10-06-2011
Hvad karakteriserer den nuværende medfinansieringsmodel? Medfinansiering på alle regionale sundhedsydelser Ingen differentiering Forholdsvis begrænset medfinansiering Lofter pr. ydelse sikkerhedsnet under kommunernes økonomi Afregning efter indlæggelser/besøg, ikke sengedage (pånær psykiatri)
Kan kommunerne påvirke sygehusforbruget? eksempler på forskelle: Kommunal medfinansiering pr. indbygger for syv udvalgte diagnoser 2007 (standardiseret, landsgnst. = 100) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Diagnoser: Faldulykker Causas socialis Forgiftninger Dehydrering Lungesygdomme Blæresygdomme Liggesår Hovedstaden Sjæll. Syd Midt Nord Kilde: Rapport vedrørende bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen i kommunerne, SUM 2008
Virker medfinansieringen? Sundhedsreformen har et langsigtet perspektiv (15-20 år) Det var ikke meningen, at der skulle ske store ændringer i sundhedsvæsenet i løbet af få år Der er kommet stor fokus på sundhed og forebyggelse i kommunerne efter reformen. - men det er nok ikke medfinansieringens skyld alene Det er for tidligt at konkludere noget endnu!
Fordele og ulemper ved forskellige medfinansieringsmodeller Model: Fordele Ulemper Generel forhøjelse Enkel model Langsigtet model Svagere påvirkningsmuligheder Aldersdifferentiering Risiko for aldersdiskrimination Stærke påvirkningsmuligheder Diagnosedifferentiering Stærke påvirkningsmuligheder Kompleks model Kortsigtet model? 10-06-2011