Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid?

Er civilsamfundet en kilde til generaliseret tillid? Et studie af hvordan foreningsdeltagelse opbygger generaliseret tillid. Speciale Institut for Statskundskab Århus Universitet Februar 2010 Af Simon Borregaard Jacobsen Årskortnummer: 20031472 Vejleder: Kim Mannemar Sønderskov Antal ord: 34.792 1

Indholdsfortegnelse Tabeller og figurer... 4 1. Indledning... 5 2. Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid... 9 Generaliseret tillid en definition... 9 Generaliseret tillid og social kapital... 9 Årsager til generaliseret tillid en litteraturgennemgang... 10 Civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid... 11 Civilsamfundets foreninger som læringsskoler for generaliseret tillid... 12 Institutionelle forklaringer på generaliseret tillid... 14 Generaliseret tillid som en moralsk værdi socialiseringsprocesser som en forklaring... 16 Civilsamfundsforklaringerne til revision... 18 Aspekter af foreningsdeltagelse og disses betydning for generaliseret tillid... 20 Aktivt eller passivt medlemskab?... 20 Foreningens karakteristika... 23 Multiple medlemskaber... 24 Opsummering og hypoteser... 26 Selvselektion... 27 3. Datagrundlag og analysedesign... 30 Datagrundlag... 30 Analysedesign... 32 4. Operationalisering... 38 Generaliseret tillid... 38 Foreningsdeltagelse... 40 Aktiv og passiv deltagelse... 43 Foreningens karakteristika... 44 Multiple medlemskaber... 45 Kontrolvariable... 47 Institutionel tillid... 49 Livstilfredshed og følelse af kontrol over eget liv... 50 Andre individuelle karakteristika... 50 5. Analyseresultater... 52 Generaliseret tillids udvikling over tid... 52 Betydningen af foreningsmedlemskab for generaliseret tillid... 55 Betydningen af frivilligt arbejde for generaliseret tillid... 61 Den relative betydning af frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab for generaliseret tillid... 65 Betydningen af foreningens karakteristika... 69 2

6. Konklusion... 74 Bilag 1 Præsentation af datasæt... 81 Bilag 2 Oversigt over mål for foreningsdeltagelse... 83 Bilag 3 Kategorisering af politiske og ikke-politiske foreninger... 85 Bilag 4 Kodning af indeks for institutionel tillid... 87 English summary... 89 Anvendt litteratur... 90 3

Tabeller 1. Fordeling af respondenter på interviewperioder. 31 2. De væsentligste analyseudfald og deres fortolkning. 37 3. Respondenternes fordeling på tillidsspørgsmålet i t1 og t2. 38 4. Fordeling af respondenter efter antal foreninger de er medlem af i t1 og t2. 41 5. Fordeling af respondenter efter antal foreninger de udfører frivilligt arbejde for i t1 og t2. 42 6. Udviklingen i respondenternes niveau af generaliseret tillid fra t1 til t2. 53 7. Estimation af generaliseret tillid og antal medlemskaber i t2. 56 8. Estimation af generaliseret tillid til t2, med et ordinalt mål for antal medlemskaber som primær forklarende variabel. 59 9. Estimation af generaliseret tillid og frivilligt arbejde i t2. 62 10. Estimation af generaliseret tillid i t2, med både medlemskab og frivilligt arbejde som forklarende variable. 66 11. Sammenhængen mellem generaliseret tillid og deltagelse i ikke-politiske foreninger. 70 12. Sammenhængen mellem generaliseret tillid og deltagelse i politisk orienterede foreninger. 72 13. Oversigt over respondenternes engagement i 15 foreningstyper, fordelt på medlemskab og frivilligt arbejde, samt på t1 og t2. 83 14. Respondenternes fordeling på antal medlemskaber af henholdsvis politiske og non-politiske foreninger, for t1 og t2. 86 15. Antal foreninger respondenterne udfører frivilligt arbejde for, fordelt på henholdsvis politiske og non-politiske foreninger. Angivet for t1 og t2. 86 16. Faktor loadings for institutionelle tillidsmål. 87 Figurer 1. Illustration af analysedesign 33 2. Illustration af analysedesign 35 3. Illustration af analysedesign 36 4

1. Indledning Er deltagelse i civilsamfundets frivillige foreninger med til at gøre mennesker mere tillidsfulde? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for dette speciale. Civilsamfundet og de frivillige foreninger tillægges af mange forfattere, teoretikere og samfundsdebattører en vital rolle i samfundet, som kilde til liberale og demokratiske dyder, og som skaber af en fælles kultur og sammenhængskraft i samfundet. Denne tradition har lange aner, og kan føres tilbage til blandt andre Alexis de Toqueville, der i sit klassiske værk Democracy in America (1956) argumenterer for, at det blomstrende amerikanske civilsamfund var grundlaget for det nye Amerikas samfundsmodel. I nyere tid er interessen for civilsamfundet blusset op igen, især igennem litteraturen om social kapital, et begreb som blandt andre Robert Putnam har gjort populært i akademiske kredse såvel som i den bredere offentlighed. Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid indtager centrale roller i denne litteratur, idet førstnævnte ofte betegnes som det adfærdsmæssige aspekt af social kapital, og sidstnævnte som det holdningsmæssige aspekt (Rothstein, 2005: 55). I forlængelse heraf har en række forfattere fremhævet de frivillige foreninger som vigtige kilder til generaliseret tillid, og argumenteret for, at individer der deltager i disse foreninger opbygger generaliseret tillid. Denne teoriretning er dog anfægtet fra flere sider, og der er således ikke konsensus om frivillige foreningers rolle i skabelsen af generaliseret tillid. Specialet tager udgangspunkt i denne uenighed, og stiller spørgsmålet: Skaber foreningsdeltagelse generaliseret tillid? Der er god grund til at fokusere på generaliseret tillid, og årsagerne hertil. En stigende mængde forskning fremhæver netop denne tillidsform som en væsentlig samfundsmæssig ressource, der fremmer mange af de sociale, økonomiske og politiske goder, vi værdsætter i et moderne samfund. I Making Democracy Work argumenterer Robert Putnam og hans medforfattere eksempelvis for, at social kapital, herunder generaliseret tillid, har stor betydning for de demokratiske institutioners kvalitet i Italien (Putnam, 1993). Ligeledes fremhæver Stephen Knack (2002), at de politiske institutioners performanceniveau i de amerikanske stater afhænger af tillidsniveauet i befolkningen. Velfungerende demokratiske institutioner er således afhængige af et højt tillidsniveau blandt borgerne. Andre har fremhævet, at omfordelingspolitikker, og dermed velfærdsstaten, hviler på generaliseret tillid (Soroka oa., 2007; Svendsen & Svendsen, 2006: 80-81; Uslaner, 2002: 221), og andre igen har fremhævet generaliseret tillid som en væsentlig økonomisk vækstfaktor (Bjørnskov, 2006; Knack & Keefer, 1997). Selvom man i mange af disse tilfælde kan argumentere for, at generaliseret tillid ikke blot er årsag til, men også konsekvens af de nævnte økonomiske, politiske og sociale forhold, hersker der næppe tvivl om, at social tillid er en væsentlig ressource i ethvert samfund. 5

De positive konsekvenser af generaliseret tillid tilskrives ofte to årsager. For det første reducerer et højt niveau af tillid i befolkningen transaktionsomkostningerne i samfundet, således at der skal der bruges færre ressourcer på at overvåge kontrakter, aftaler og eventuelle brud herpå, hvilket fremmer produktiviteten og væksten i samfundet (Nannestad, 2007; Putnam, 2000: 288). For det andet fremmer generaliseret tillid samarbejde, hvilket bidrager til at løse kollektive handlingsproblemer og fremmer tilvejebringelsen af offentlige goder (Se bl.a. Nannestad 2007; Putnam 1993; Uslaner,2002: 10). Kim Sønderskov argumenterer eksempelvis for, at i kollektive handlingssituationer, der involverer mange aktører uden adgang til specifik viden om hinanden, vil individer basere deres beslutning om at samarbejde eller ej på, hvorvidt de besidder generaliseret tillid: Et individ der generelt stoler på andre mennesker, vil forvente at andre aktører vil samarbejde i stedet for at free ride, og vil på den baggrund selv oftere samarbejde (Sønderskov, 2008b). I lignende termer argumenterer Bo Rothstein for, at tillid er den sociale norm, der afgør om et samfund ender i det han kalder en social fælde (social trap), dvs. en suboptimal situation uden samarbejde, eller om samfundet undslipper denne fælde, og opnår en optimal ligevægt af samarbejde til alles bedste (Rothstein, 2005: 4). Eftersom generaliseret tillid er en væsentlig samfundsmæssig ressource - en art social kapital - er det naturligt at fokusere på, hvad der skaber, opbygger og vedligeholder generaliseret tillid, ikke mindst taget i betragtning, at niveauet heraf varierer markant mellem lande og sågar over tid (Svendsen & Svendsen, 2006: 88-91). Der findes flere væsensforskellige forklaringsmodeller, og specialet vil tage én af disse op til fornyet revision, nemlig civilsamfundsforklaringerne, der som navnet antyder, fokuserer på civilsamfundets rolle i opbyggelsen af generaliseret tillid. Hovedbudskabet indenfor denne teoriretning er, at medlemmer af frivillige foreninger, gennem deres medlemskab opbygger tillid, ikke blot til andre medlemmer i disse foreninger, men til individer i samfundet generelt (Stolle, 2003: ff. 22). Som nævnt er der flere forfattere, der ikke finder, at civilsamfundet er det rette sted at lede efter årsagerne til generaliseret tillid, og dermed retter en kritik mod civilsamfundsforklaringerne. I specialet vil der blive redegjort for to af de væsentligste alternative forklaringsmodeller, dels de institutionelle forklaringer, og dels socialiseringsforklaringerne, der fokuserer på den socialisering, individer gennemgår tidligt i livet. Formålet hermed er dels at præsentere disse alternative forklaringer, så der kan kontrolleres herfor i de empiriske analyser, og dels at præsentere de kritikker, de retter mod civilsamfundsforklaringerne. En af de mest centrale kritikker er, at den sammenhæng, der i visse empiriske studier findes mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid ikke skyldes, at deltagelse skaber generaliseret tillid, men i stedet, at tillid fremmer deltagelse (Rothstein & Stolle, 2007: 4; Stolle, 1998: 498; Sønderskov, 2008a). Fænomenet kaldes selvselektion, og er udtryk for, at tillidsfulde mennesker i højere grad vælger at melde sig ind i 6

frivillige foreninger end mennesker, der ikke har så stor tillid til folk de ikke kender. Selvselektion er en seriøs udfordring for civilsamfundsforklaringerne, da deltagelses kausale effekt på generaliseret tillid kan være svær at påvise empirisk, når den modsatte kausaleffekt også er en mulighed. Som der vil blive redegjort for, vil der blive forsøgt taget højde for selvselektion gennem specialets analysedesign, således det er muligt at udtale sig om det kausale forhold mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og ikke blot om de statistiske korrelationer mellem disse to fænomener. En anden central kritik af civilsamfundsforklaringerne er, at de mikrofunderede kausalmekanismer, hvormed foreningsdeltagelse skulle fremme generaliseret tillid, er underteoretiserede og ofte ikke specificeres i de empiriske studier (Stolle, 2003: 23). Dette er udtryk for en manglende tilbundsgående forståelse af de mekanismer der er på spil. Uden et solidt teoretisk fundament er det svært at udlægge eventuelle empiriske sammenhænge mellem deltagelse og generaliseret tillid som en støtte til civilsamfundsforklaringerne, især eftersom selvselektion præsenterer en alternativ forklaring på sådanne sammenhænge. For at imødegå denne kritik vil der, med udgangspunkt i den eksisterende litteratur, blive præsenteret tre forskellige aspekter af foreningsdeltagelse, der forventes at påvirke generaliseret tillid på forskellig vis. Formålet hermed er at åbne op for den sorte boks, der udgør forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og dermed bidrage med en mere nuanceret forståelse af dette forhold. Specialets problemstilling tager således udgangspunkt i civilsamfundsforklaringerne, og i de kritikker, der er rettet mod denne teoriretning, og stille følgende spørgsmål: Skaber deltagelse i civilsamfundets frivillige foreninger generaliseret tillid, når der tages seriøs hensyn til muligheden for selvselektion? Med andre ord: Når et gensidigt forhold mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid anerkendes, og der tages højde for den teoretiske mulighed at tillid fremmer deltagelse, er der så empirisk belæg for at fastholde påstanden om, at foreningsdeltagelse skaber generaliseret tillid? I forlængelse heraf vil det blive undersøgt hvordan foreningsdeltagelse skaber generaliseret tillid, og hvilke aspekter ved deltagelse der virker fremmende for denne tillidsform. Herved bliver det muligt at få et mere nuanceret billede af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, samt at afgrænse de mekanismer, der er på spil i dette forhold. Ved at tage kritikernes centrale argumenter seriøst, og integrere dem i analysen af foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid, bidrager specialet således med et mere solidt empirisk grundlag, hvorpå civilsamfundsforklaringernes grundlæggende påstand kan belyses. Specialets bidrag består dels i at benytte 7

et analysedesign, der imødekommer udfordringerne fra selvselektion, således det er muligt at undersøge, hvorvidt foreningsdeltagelse reelt skaber generaliseret tillid. Ved at skelne mellem forskellige aspekter af deltagelse, bidrager specialet desuden med en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid. Det er specialets pointe, at begge disse bidrag er nødvendige, for at bringe forskningen i årsager til generaliseret tillid et skridt videre. I næste afsnit vil de teoretiske forventninger til forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid blive præsenteret. Herunder defineres generaliseret tillid, og der vil blive redegjort for, hvad der kendetegner denne tillidsform, og hvorledes den adskiller sig fra andre tillidsformer. Ligeledes vil de tre overordnede forklaringsmodeller på årsager til generaliseret tillid blive præsenteret; civilsamfundsforklaringerne, de institutionelle forklaringer, og socialiseringsforklaringerne. Formålet hermed er at anskueliggøre, hvorledes specialets problemstilling positionerer sig i den eksisterende litteratur. I forlængelse heraf redegøres der for tre centrale aspekter af foreningsdeltagelse, og hvorledes disse forventes at påvirke generaliseret tillid. Dette udmønter sig i tre hypoteser, der bliver styrende for specialets empiriske analyser. Endeligt redegøres der uddybende for fænomenet selvselektion, og hvilke udfordringer dette stiller overfor civilsamfundsforklaringerne generelt, og for dette speciale specifikt. Med dette teoretiske udgangspunkt, præsenteres specialets datagrundlag og analysedesign i afsnit 3. Datasættet Det Danske Værdipanel er et paneldatasæt fra Danmark, der er indsamlet i forbindelse med European Values Study i årene 1990, 1999 og 2008. Ved at udnytte, at respondenterne i det anvendte datasæt er interviewet i to af disse perioder, er det muligt at opbygge et analysedesign, hvormed udfordringen fra selvselektion kan imødegås. I afsnit 4 præsenteres operationaliseringerne af generaliseret tillid, foreningsdeltagelse og relevante kontrolvariable, og endeligt præsenteres og diskuteres analyseresultaterne i afsnit 5. 8

2. Foreningsdeltagelse og generaliseret tillid Generaliseret tillid en definition For at kunne diskutere årsager til, eller konsekvenser af generaliseret tillid, må man først have en forståelse af, hvad begrebet dækker over. Hvilke aspekter definerer og kendetegner generaliseret tillid, og hvordan adskiller det sig fra andre begreber, herunder andre tillidsformer? Generaliseret tillid er udtryk for et individs tillid til andre mennesker generelt; til en generaliseret anden (Sønderskov, 2008b: 17). Generaliseret tillid adskiller sig hermed fra specifik eller strategisk tillid, som er udtryk for ét individs tillid til et andet individ, og som afhænger af specifik information om, og konkrete erfaringer med dette individ. Yamagishi og Yamagishi udtrykker netop dette synspunkt, når de skriver at general trust is a belief in the benevolence of human nature in general and thus is not limited to particular objects (Yamagishi & Yamagishi, 1994: 139). Som det fremgår af citatet, er generaliseret tillid et overordnet syn på, hvorvidt andre mennesker er til at stole på eller ej, og relaterer sig ikke til konkrete personer eller relationer 1. Det er vigtigt at pointere, at dette ikke er det samme som naivitet, eller en tro på at alle mennesker er troværdige, men er et generelt syn på andre menneskers intentioner. Man kan anerkende, at der er enkelte rådne æbler i kurven, men stadig mene, at folk generelt er troværdige. Generaliseret tillid og social kapital Et væsentligt kendetegn ved generaliseret tillid er, at det er et individbaseret fænomen. Et individ kan have generaliseret tillid - et samfund kan ikke. Dette betyder dog ikke, at tillid ikke er tæt forbundet med de sociale strukturer individet indgår i: Årsagerne til generaliseret tillid kan tænkes at findes på samfundsniveau, som det vil fremgå nedenfor, ligesom konsekvenserne kan være at finde på samfundsniveau, som det blev anskueliggjort i indledningen. Nogle steder i litteraturen fremhæves generaliseret tillid ganske vist som værende en egenskab ved de sociale strukturer, mindst ligeså meget som en personlig egenskab (se eks. Putnam, 1993: 177), men dette kan ses som udtryk for sammenblandingen af to distinkte, om end tæt forbundne begreber: generaliseret tillid og social kapital. Tillid kendertegner et forhold ved individet, og dets relation til omverdenen. Tillid må derfor på det mest grundlæggende plan udspringe fra individet, om end årsager og konsekvenser kan være at finde i de sociale 1 Man skal være opmærksom på, at der i litteraturen er uenighed om, hvorvidt generaliseret tillid primært er udtryk for en forventning til andre menneskers adfærd, eller primært er en moralsk værdi (se diskussion nedenfor). 9

strukturer. Ser man derimod på andelen af tillidsfulde borgere i et samfund, bliver generaliseret tillid en egenskab ved den sociale struktur. Ved at aggregere generaliseret tillid, bliver det til et samfundsfænomen, der kan ses som udtryk for social kapital 2 (Paldam & Svendsen, 2000: 343). Litteraturen om social kapital er omfattende, og ligger udenfor specialets fokus. Det er dog relevant at fremhæve sammenhængen mellem generaliseret tillid og social kapital, for at understrege, hvor central specialets problemstilling er, ikke blot for debatten om årsagerne til generaliseret tillid, men også for litteraturen om social kapital. Generaliseret tillid fremhæves ofte som det holdningsmæssige aspekt af social kapital, mens foreningsdeltagelse fremhæves som det adfærdsmæssige aspekt (Rothstein, 2005: 55). Selvom specialet fokuserer på generaliseret tillid som et individfænomen, bidrager det således ikke blot til debatten om forskellige årsager til generaliseret tillid, men også til debatten om forholdet mellem de to aspekter af social kapital. Årsager til generaliseret tillid en litteraturgennemgang Hvis generaliseret tillid ikke afhænger af individets konkrete relationer, hvor finder man så årsagerne hertil? Dette er der skrevet omfattende om, og talrige studier undersøger vidt forskellige årsager til generaliseret tillid 3. Flere forskere har forsøgt at gruppere disse forklaringer indenfor nogle overordnede skoler, med hvert deres unikke fokus (Stolle, 2003: ff. 20; Nannestad, 2008: 422). Med udgangspunkt heri, introduceres nedenfor tre centrale forklaringsmodeller, der hver især argumenterer for, at de primære kilder til generaliseret tillid udspringer af tre forskellige egenskaber ved samfundet. Disse er civilsamfundsforklaringer, institutionelle forklaringer og socialiseringsbaserede forklaringer. Som det vil fremgå, udspringer specialets problemstilling af civilsamfundsforklaringerne, og af de kritikker, der er rettet mod disse. Formålet med afsnittet er dels at sætte debatten om foreningsdeltagelses betydning for generaliseret tillid ind i en større teoretisk ramme, og dels at fremhæve nogle af de svagheder, der er blevet påpeget ved civilsamfundsforklaringerne. Ved at tage kritikernes argumenter og forbehold seriøst, skabes et mere robust grundlag, hvorpå man kan undersøge og diskutere civilsamfundsforklaringernes relevans. 2 Generaliseret tillids egenskaber som en produktiv ressource, der kan opbygges i samfundet over tid, og kan give mulige fremtidige afkast for dem der besidder det, kvalificerer betegnelsen kapital (Svendsen & Svendsen, 2006: 46). At generaliseret tillid er indlejret i den sociale struktur, berettiger betegnelsen social kapital. For en grundig diskussion af generaliseret tillid som social kapital, se Svendsen & Svendsen (2006), kapitel 2, og Sønderskov (2008b), kapitel 7. 3 Se Nannestad (2008) og Stolle (2003) for oversigter. 10

Som det vil fremgå, er disse skoler, om end ikke gensidigt udelukkende, så i det mindste kritiske overfor hinanden på flere væsentlige punkter. Disse tre skoler har dog det til fælles, at de helt eller delvist fokuserer på faktorer på individniveau. I modsætning hertil indeholder litteraturen en lang række studier, der udelukkende fokuserer på strukturelle forklaringer på makroplan, såsom etnisk diversitet, økonomiske og sociale policy, og ulighed i samfundet (Albrekt Larsen, 2006; Anderson & Paskeviciute, 2006: 798; Rothstein & Uslaner, 2005: 42; Soroka oa., 2007; Uslaner, 2003: 185). Eftersom nedenstående analyser baseres på individdata udelukkende fra Danmark, inddrages disse forklaringsmodeller dog ikke. Civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid Interessen for civilsamfundet og de frivillige foreningers betydning som et forum, hvor individer kan lære civiliserede og demokratiske værdier, har lange aner, og kan bl.a. føres tilbage til Alexis de Tocquevilles klassiske værk Democracy In America (Tocqueville, 1956). Denne interesse bliver taget op igen i debatten om social kapital, hvor netop civilsamfundets foreninger og generaliseret tillid står meget centralt. I nyere tid er Putnam, eksempelvis med værket Making Democracy Work, en fremtrædende eksponent for social kapital litteraturen. I denne bog fremhæver han den gensidige sammenhæng mellem tætte netværk, normer om reciprocitet og generaliseret tillid, som en social kapitalform, der udspringer af det han benævner civic culture (Putnam, 1993: 171). Bogens budskab er, at den historisk konditionerede civile kultur danner grundlaget for skabelsen af social kapital, og dermed udgør den primære forklaring på de politiske institutioners funktionsevne, og demokratiets vilkår (Putnam, 1993: 111, ff. 167). Putnam interesserer sig primært for social kapital som et social-strukturelt fænomen, eller som en samfundsmæssig kapitalform, og hans fokus på tillid, foreningsnetværk og forholdet herimellem skal ses i dette lys (Putnam, 1993: 177). Han fremhæver dog tillids betydning i samfundet, og påpeger civilsamfundet og dets foreninger som en væsentlig kilde til generaliseret tillid, og dette er netop udgangspunktet for de civilsamfundsorienterede forklaringer på generaliseret tillid. Hovedbudskabet i denne teoriretning er, at individer der deltager i frivillige foreninger opbygger tillid, ikke blot til andre foreningsmedlemmer, men til mennesker generelt. Der er indenfor denne skole debat om, hvilke aspekter ved deltagelse der underbygger generaliseret tillid, men der er generel enighed om, at foreningerne skaber muligheder for interaktion og fællesskab mellem individer, og at deltagelse heri fremmer generaliseret tillid (se eks. Brehm & Rahn, 1997: 1014; Glanville & Paxton, 2007: 238; Hooghe, 2003: 106; Paxton, 2007: 62; Wollebaek & Selle, 2002). 11

Civilsamfundets foreninger som læringsskoler for generaliseret tillid Det store spørgsmål der retter sig mod civilsamfundsforklaringerne er naturligvis, hvorfor foreningsdeltagelse forventes at have en positiv effekt på generaliseret tillid? Ved hvilken mekanisme, eller ved hvilke mekanismer, forventes deltagelse i en frivillig forening at understøtte og opbygge tillid til mennesker generelt? Flere forfattere har fremhævet, at den grundlæggende effekt ligger i, at individer lærer generaliseret tillid gennem deres medlemskab (Glanville & Paxton, 2007: 238; Putnam, 1993: ff. 89; Stolle, 2003: 23; Stolle & Hooghe, 2004: 424). De erfaringer individer gør sig på baggrund af gensidig og vedvarende interaktion med andre mennesker, ses som den væsentligste kilde til generaliseret tillid, og foreningernes betydning består i, at de skaber rammerne for netop sådan interaktion. Dette synspunkt kommer til udtryk hos Putnam, der med henvisning til Tocqueville fremhæver, at foreningsmedlemmer, der interagerer med hinanden, lærer positive normer såsom samarbejde og herigennem tillid (Putnam, 1993: 90). Putnam understreger desuden vigtigheden af de frivillige foreninger for opbyggelsen af generaliseret tillid, fordi disse samler folk fra vidt forskellige sociale lag, og dermed sætter rammerne om mellemmenneskelig interaktion på tværs af sociale skel (Putnam, 1993: 175). Putnams forventning er, at når individer interagerer med andre individer, fra andre sociale baggrunde, modererer de deres holdninger, og opbygger tillid til folk, der er ulig dem selv. Putnam argumenterer således for, at interaktion på tværs af sociale skel understøtter løse sociale forbindelser (weak ties 4 ), der ses som essentielle for generaliseret tillid, idet disse udbygger et bredt og åbent netværk (ibid.). Af samme årsag fremhæver Putnam især socialt heterogene foreninger, da interaktion i sådanne i højere grad understøtter weak ties, og orienterer medlemmers tillid mod en bredere gruppe, end blot personer lig dem selv. Interaktion i meget homogene grupper underbygger derimod strong ties, og i sådanne grupper orienteres medlemmernes tillid mere indad mod gruppen, end udad mod mennesker generelt (Putnam, 1993: 90, 175; Putnam, 2000: 22). Putnam fremhæver således frivillige foreninger som vigtige kilder til generaliseret tillid, fordi disse skaber unikke muligheder for, at folk kan mødes, interagere og samarbejde, på tværs af sociale skel, der normalt ikke overskrides i andre dele af det sociale liv. Dermed fungerer foreningerne som essentielle skoler, hvor medlemmerne lærer andet end blot at spille fodbold eller synge i kor. De lærer også vigtige dyder som samarbejde, normer om gensidighed og generaliseret tillid (Putnam, 1993: 90, ff. 171). 4 Putnam benytter Granovetters sondring mellem strong og weak ties (Putnam, 1993: 175). Førstnævnte refererer til tætte relationer med familie og nære venner, mens sidstnævnte refererer til mere løse relationer med en bredere bekendtskabskreds. 12

Dette syn på foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid er blevet udlagt som læringsperspektivet (Stolle, 1998: 503, 518). Den kausalteoretiske antagelse der ligger til grund for dette perspektiv er, at ved at indgå i vedvarende relationer med andre foreningsmedlemmer, og gennem gentagne samarbejdserfaringer med disse, opbygger individet tillid til denne gruppe mennesker, hvilket resulterer i, at individet opbygger generaliseret tillid (Stolle, 1998: 503). Det forventes således, at den specifikke tillid individet har til andre medlemmer af foreningen, med tiden udmønter sig i generaliseret tillid, men præcis hvordan dette sker, og ved hvilke mekanismer, er uklart, og specificeres ofte ikke (ibid.). Den manglende teoretiske forståelse af springet fra specifik til generaliseret tillid er netop én af de kritikker af civilsamfundsforklaringerne, der præsenteres nedenfor. Den empiriske støtte til teorien er desuden tvetydig. På den ene side påviser Jennifer Glanville og Pamela Paxton, at tillid i specifikke relationer, herunder tillid til andre foreningsmedlemmer, påvirker generaliseret tillid positivt (Glanville & Paxton, 2007: 240). Hermed giver de støtte til, at generaliseret tillid kan udspringe af den specifikke tillid mellem foreningsmedlemmer, og støtter dermed læringsmodellen. På den anden side påviser Dietlind Stolle derimod, at medlemmer af foreninger med et højt niveau af intern tillid (in-group trust), udviser et lavere niveau af generaliseret tillid, jo længere tid de har været medlem (Stolle, 1998: 518). Herved påpeger hun en negativ sammenhæng mellem den specifikke tillid imellem foreningsmedlemmerne, og deres generaliserede tillid. Hun afviser på denne baggrund læringsperspektivets påstand om, at generaliseret tillid opstår gennem en akkumulering af specifik tillid mellem medlemmerne (ibid.), og sætter herved grundlæggende spørgsmålstegn ved hele læringsperspektivet. Civilsamfundsforklaringerne fremhæver således de frivillige foreninger som essentielle kilder til generaliseret tillid, fordi disse muliggør interaktion mellem mennesker fra forskellige sociale lag, og dermed fungerer som skoler, hvor medlemmerne lærer og opbygger generaliseret tillid. Det ses hermed, at denne teoriretning er udgangspunktet for specialets problemstilling. De kausalteoretiske mekanismer, hvormed foreningsmedlemmer lærer generaliseret tillid, er dog underspecificerede, og den empiriske støtte til læringsmekanismen er tvetydig. Betydningen af foreningsdeltagelse for generaliseret tillid er således stadig et åbent spørgsmål, og dette er udgangspunktet for, at civilsamfundsforklaringerne i dette speciale tages op til fornyet revision. Nedenfor præsenteres de institutionelle og socialiseringsbaserede forklaringer, der præsenterer væsensforskellige kilder til generaliseret tillid, og som fremhæver en række kritikpunkter ved civilsamfundsforklaringerne. Formålet er dels at sætte civilsamfundsforklaringerne ind i en større teoretisk sammenhæng, og dels at pointere de svagheder der er ved disse forklaringer, og de udfordringer, denne teoriretning står overfor. Ved at kende til kritikernes argumenter, og tage dem seriøst, bliver det muligt at 13

imødegå disse udfordringer, og dermed skabe et stærkere fundament, hvorpå foreningsdeltagelses potentielle effekt på generaliseret tillid kan analyseres. Som det vil fremgå, er det netop specialets sigte at tage disse udfordringer seriøst, hvorfor kritikkerne er indarbejdet som en integreret del af specialets problemstilling og analysedesign. Institutionelle forklaringer på generaliseret tillid En større gruppe af forskere afviser civilsamfundsforklaringernes fokus på deltagelse og interaktion i frivillige foreninger, og fremhæver i stedet de politiske institutioner som den primære kilde til generaliseret tillid. Frem for at fokusere på foreningsdeltagelse, anbefaler de i stedet, at man fokuserer på forskellige aspekter af de politiske institutioner. Dels opbygningen og kvaliteten af de politiske institutioner, og dels borgernes perception og vurdering af disse institutioner, fremhæves som kritisk for skabelsen og vedligeholdelsen af generaliseret tillid. Eksempelvis er velfærdsstatens lighedsprincip, beskyttelsen af ejendomsretten, samt institutionelle begrænsninger på den udøvende magt påvist at have en positiv betydning for generaliseret tillid, mens korruption i flere studier fremhæves at nedbryde generaliseret tillid (Albrekt-Larsen, 2006; Knack & Keefer, 1997: 1282; Levi, 1996; Nannestad, 2008: ff. 423; Rothstein, 2005, kap. 5). Ligeledes påviser flere studier, at tillid til de politiske institutioner er en vigtig determinant for generaliseret tillid, idet folk der har tillid de politiske institutioner i samfundet oftere vil have tillid deres medborgere (Brehm & Rahn, 1997: 1014; Dinesen & Sønderskov, 2009). Teoretikerne fremhæver ofte to forhold ved de politiske institutioner, der har betydning for den generaliserede tillid hos borgerne. Dels har de politiske institutioner betydning for de økonomiske og sociale skillelinjer i samfundet, og dermed den opfattede afstand mellem forskellige samfundsgrupper. Herved kan institutionerne have betydning for graden af sammenhørighed og konflikt i samfundet, hvilket fremhæves som en central determinant for, hvorvidt individer stoler på andre individer eller ej (Albrekt- Larsen, 2006; Bjørnskov, 2008: 6; Delhey & Newton, 2005). De politiske institutioner har derudover betydning for generaliseret tillid, ved at påvirke individernes incitamenter, og ved derigennem at påvirke borgernes perception af deres medborgeres troværdighed. Bo Rothstein og Dietlind Stolle beskriver denne mekanisme uddybende, i artiklen The Quality of Government and Social Capital fra 2007. 14

Som det fremgår, fokuserer de institutionelle forklaringer både på individ- og på samfundsniveau, modsat civilsamfundsforklaringerne, der primært fokuserer på individniveau, og til dels foreningsniveau. Rothstein og Stolle kombinerer i artiklen mikro- og makroniveauet i én samlet model (Rothstein & Stolle, 2007). Den grundlæggende idé er, at institutionernes karakter og opbygning (makroniveau) påvirker individernes perception, og dermed deres opfattelse af og tillid til de politiske institutioner (mikroniveau). Gennem individets tillid dels til de politiske institutioners effektivitet, og dels til at institutionerne er fair og upartiske, påvirkes individets generaliserede tillid, bl.a. ved at påvirke individets forventning til andre individers adfærd og tillidsværdighed. Som det blev pointeret ovenfor, vil der i nedenstående analyser ikke blive inddraget faktorer på makroniveau, og derfor vil der heller ikke blive kontrolleret for betydningen af de politiske institutioners opbygning eller karakteristika. For alligevel at tage den institutionelle forklaringsmodel seriøst, tages der højde for betydningen af de politiske institutioner på individniveau, ved at kontrollere for respondenternes tillid til de politiske institutioner. Flere forfattere indenfor den institutionelle skole fremhæver en række kritikpunkter ved civilsamfundsforklaringerne, hvoraf en meget central kritik er selvselektion (Rothstein & Stolle, 2007: 4; Stolle, 1998: 498; Sønderskov, 2008a; Uslaner, 2002: 128). Dette fænomen er udtryk for en forventning om, at a priori tillidsfulde individer deltager mere i frivillige foreninger end mindre tillidsfulde individer. Selvselektion vender altså den kausale retning om, og anskuer tillid som årsag til deltagelse, frem for som en konsekvens af deltagelse. Kritikerne fremhæver således selvselektion som en alternativ teoretisk forklaring på sammenhængen mellem deltagelse og tillid; et alternativ der udgør en stor udfordring for civilsamfundsforklaringerne. Denne udfordring består i, at så længe selvselektion fremstår som en teoretisk mulighed, og der ikke tages højde herfor, kan en eventuel korrelation mellem foreningsdeltagelse og tillid ikke fortolkes som støtte til civilsamfundsforklaringerne: En sådan korrelation kan enten være udtryk for, at deltagelse skaber tillid (civilsamfundsforklaringernes påstand), eller at tillid skaber deltagelse (selvselektion), og det kausale forhold kan ikke afklares på baggrund af korrelationen alene. En anden central kritik der fremhæves, er fraværet af solide, mikrofunderede kausalteoretiske forklaringer på, hvorledes deltagelse i frivillige foreninger fremmer generaliseret tillid (Stolle, 1998: 498; Stolle, 2001: 203). Kritikken går på, at de mekanismer, hvorved deltagelse skal have en positiv effekt på generaliseret tillid, ofte er underspecificerede, og behandles som en black box. Denne kritik påpeger en svaghed ved civilsamfundsforklaringerne, idet fraværet af et solidt teoretisk fundament gør det sværere at fortolke eventuelle empiriske sammenhænge mellem deltagelse og generaliseret tillid som en reel støtte til 15

civilsamfundsforklaringerne. Kritikken forstærkes af, at der er en alternativ teoretisk forklaring på sammenhængen mellem deltagelse og generaliseret tillid, nemlig selvselektion. Endelig kritiseres civilsamfundsskolens fokus på interaktionen i frivillige foreninger, med henvisning til, at moderne mennesker tilbringer en forsvindende lille del af deres liv i disse foreninger (Nannestad, 2008: 423; Uslaner, 2002: 120). Hvordan skulle sociale relationer, der fylder ganske lidt i individets samlede tidsforbrug, kunne have en relevant indflydelse på individets generaliserede tillidsniveau? Hvor støtterne af civilsamfundsforklaringerne, og deres forgængere såsom Tocqueville, fremhæver de frivillige foreninger for deres kvalitative kendetegn, påpeger kritikerne i stedet foreningernes (manglende) kvantitative betydning i medlemmernes liv. Sidstnævnte kritik kan være intuitivt tiltalende, men udgør en mindre udfordring mod civilsamfundsforklaringerne end de to førstnævnte kritikker. Dette skyldes, at det i sidste ende er et empirisk spørgsmål, hvorvidt den tid, individer bruger på foreningsdeltagelse, reelt har en effekt på generaliseret tillid. Selvselektion og fraværet af mikrofunderede kausalteoretiske forventninger udgør derimod en faldgrube for selve den empiriske test, som er sværere at overkomme. Generaliseret tillid som en moralsk værdi socialiseringsprocesser som en forklaring Civilsamfundsforklaringerne kritiseres også fra en ganske anden front, nemlig af de forskere, der fokuserer på socialiseringsprocesser som forklaring på generaliseret tillid. Eric M. Uslaner, der er en fremtrædende eksponent herfor, kritiserer og afviser civilsamfundets foreninger som kilde til generaliseret tillid, om end på et markant andet grundlag end de institutionelle teoretikere (Uslaner, 2002: kap. 4 og 5). Som det fremgår nedenfor, kritiserer Uslaner ikke blot civilsamfundsforklaringerne, men til dels også de institutionelle forklaringer. For at forstå Uslaners kritik, må man se nærmere på, hvad generaliseret tillid basalt set er for en størrelse. I litteraturen finder man to grundlæggende forskellige opfattelser heraf (Nannestad, 2008: 414). Ifølge den ene er generaliseret tillid udtryk for vores forventninger til andre individers adfærd: Vi forventer (har tillid til) at de fleste mennesker vi potentielt kan interagere med, ikke bevidst vil agere på en måde, der kan skade os (Nannestad, 2008: 415). Dette syn på generaliseret tillid stemmer overens med den måde, man normalt opfatter tillid på, blot orienterer generaliseret tillid sig ikke mod konkrete relationer og personer, men mod mennesker generelt. I denne optik må generaliseret tillid nødvendigvis delvist afhænge af vores tidligere erfaringer med andre mennesker. Dette kan umiddelbart virke i modstrid med, at generaliseret 16

tillid ikke skabes af konkrete erfaringer med specifikke individer, men der er ikke nødvendigvis en modsætning. Vores forventning til en generaliseret anden, et menneske vi ikke har mødt endnu, er således ikke nødvendigvis afhængig af en konkret erfaring med et andet individ, men kan være afhængig af vores akkumulerede erfaringer med andre mennesker, som vi har gjort os igennem livet. Ifølge dette syn vil et individ, der altid har oplevet at blive snydt, ikke besidde megen generel tillid. Modsat vil et individ, der overvejende har haft positive erfaringer med andre mennesker, forvente at hovedparten af de mennesker han eller hun møder i fremtiden, ikke bevidst vil prøve at skade vedkommende. Det andet synspunkt, som Uslaner er fortaler for, afviser at generaliseret tillid er udtryk for en forventning til andres adfærd, men anskuer det i stedet som en moralsk værdi (Nannestad, 2008: 414; Uslaner, 2002: kap. 2). Uslaner argumenterer således for, at generaliseret tillid udspringer af et moralsk påbud om, at man bør stole på andre mennesker (Uslaner, 2002: 23). Generaliseret tillid er således ikke en forventning til, hvordan andre mennesker opfører sig, men et imperativ for hvorledes man selv bør opføre sig, der udspringer af ens moralske værdisæt 5. Som følge heraf afviser Uslaner, at kilderne til generaliseret tillid skal findes i vores akkumulerede livserfaringer, men fremhæver i stedet den socialisering, vi udsættes for tidligt i livet, især i form af opdragelse (Uslaner, 2002: ff. 92). Det er vigtigt at påpege disse to vidt forskellige opfattelser af generaliseret tillids grundlæggende karakter, da Uslaners kritik af civilsamfundsforklaringerne udspringer heraf. Ifølge Uslaner opfatter sidstnævnte forklaringsmodeller, og til dels de institutionelle forklaringsmodeller, implicit generaliseret tillid som en forventning til andre menneskers adfærd, der baseres på individets livserfaringer. Individers forventninger, og dermed deres generaliserede tillid, påvirkes bl.a. af de erfaringer medlemmer gør sig i de frivillige foreninger, eksempelvis gennem interaktion med andre medlemmer, eller gennem de erfaringer borgere gør sig med de politiske institutioner. I disse forklaringsmodeller ligger derfor også en antagelse om, at individers tillidsniveau kan ændre sig, hvis individet akkumulerer nye erfaringer, eksempelvis gennem deltagelse i frivillige foreninger. Uslaner afviser dette syn på generaliseret tillid, og afviser at generaliseret tillid påvirkes af livserfaringer, herunder de erfaringer individer kan få gennem foreningsdeltagelse (Uslaner, 2002: 98). I stedet skal generaliseret tillid forstås som en moralsk værdi, der skabes gennem socialisering, specielt den der finder sted tidligt i livet (Uslaner, 2002: ff. 92). Herved sætter Uslaner fokus på en række fundamentalt anderledes forklaringer på generaliseret tillid end civilsamfundet og de politiske institutioner. Han påpeger en række 5 Ifl. Uslaner udspringer generaliseret tillid af moralistisk tillid, og disse tillidsformer minder om hinanden. Der er dog forskel, bl.a. er generaliseret tillid mere volatil end moralistisk tillid. For en nærmere diskussion af moralistisk, strategisk, generaliseret og partikulær tillid, se Uslaner (2002) kapitel 2. 17

konkrete variable, der har betydning for generaliseret tillid, og to af de vigtigste er, hvorvidt individet har et optimistisk livssyn, og hvorvidt vedkommende føler han eller hun har kontrol over sit eget liv og sin egen fremtid (Uslaner, 2002: ff.98). For at tage højde for Uslaners alternative syn på generaliseret tillid, inkluderes disse to variable i nedenstående analyser som kontrolvariable. Civilsamfundsforklaringerne til revision Formålet med dette afsnit var dels at præsentere det teoretiske udgangspunkt for specialets problemstilling, og indplacere denne i den akademiske debat, og dels at fremhæve nogle af de kritikpunkter og svagheder der er påpeget ved civilsamfundsforklaringerne. Således præsenteredes først civilsamfundsforklaringerne, der ser frivillige foreninger som de centrale kilder til generaliseret tillid. Herefter blev de institutionelle og socialiseringsbaserede forklaringer præsenteret, der ser henholdsvis de politiske institutioner, og socialisering tidligt i livet, som de væsentligste kilder. Sidstnævnte teorier præsenterer dels to alternative forklaringer på generaliseret tillid, og dels en række kritikker af civilsamfundsforklaringerne. Som det ses, udspringer specialets problemstilling både af civilsamfundsforklaringernes overordnede teoretiske forventning, og af disse kritikker. Ved at kende til, og håndtere de svagheder, som kritikerne fremhæver, og ved at kontrollere for deres alternative forklaringsmodeller, skabes et mere robust grundlag til at undersøge foreningsdeltagelses effekt på generaliseret tillid. Civilsamfundsforklaringernes hovedbudskab er, at individer der deltager i frivillige foreninger opbygger generaliseret tillid. Som det er anskueliggjort, har denne skole et stort fællesskab med litteraturen om social kapital, hvor netop foreningsdeltagelse ofte udpeges som det adfærdsmæssige aspekt af social kapital, og generaliseret tillid som det holdningsmæssige aspekt. Hvor social kapital primært opfattes som et strukturelt fænomen, fokuserer civilsamfundsforklaringerne primært på individniveau, og disse teorier kan således ses som en uddybning af forholdet mellem de to aspekter af social kapital, med fokus på de individorienterede kausalmekanismer. Forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid fremhæves som det grundlag, hvorpå en stor del af social kapital litteraturen bygger, og en forståelse heraf er derfor essentiel, for at forstå dynamikkerne, der ligger til grund for social kapital (Stolle, 2003: 23). Specialets problemstilling er således relevant både for debatten om årsager til generaliseret tillid, såvel som debatten om social kapital og dets forskellige aspekter. Den institutionelle skole kritiserer civilsamfundsforklaringernes fokus på foreningsdeltagelse, og fremhæver i stedet de politiske institutioner som kilder til generaliseret tillid. Et af kritikpunkterne er selvselektion, der 18

udgør en stor udfordring for empiriske studier af foreningsdeltagelses effekt generaliseret tillid. Som følge heraf, og for at imødegå denne kritik, er selvselektion en eksplicit del af specialets problemstilling. Nedenfor uddybes fænomenet og dets betydning for de efterfølgende analyser, og som det vil fremgå, er specialets analysedesign bygget op med henblik på at imødegå den udfordring, som selvselektion udgør. En anden central kritik rettet mod civilsamfundsforklaringerne er manglende teoretiske forventninger til de mikro-kausale mekanismer, der forventes at ligge til grund for foreningsdeltagelses positive effekter på generaliseret tillid. For at imødegå denne kritik, vil der i næste afsnit blive præsenteret en grundig gennemgang at den eksisterende teori på området. Formålet er at åbne op for den sorte boks, der udgør forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og præsentere en række teorier, der fremhæver forskellige aspekter af foreningsdeltagelse i skabelsen af generaliseret tillid. Med udgangspunkt i disse teorier, og ved at benytte forskellige empiriske mål for foreningsdeltagelse, diskuteres hvilke mekanismer, der teoretisk set kan ligge til grund for de empiriske sammenhænge, der afdækkes i analyserne. Civilsamfundsforklaringerne kritiseres desuden for at have en misforstået opfattelse af, hvad generaliseret tillid grundlæggende er. Uslaner fremhæver, at generaliseret tillid ikke er udtryk for vores forventninger til andre menneskers adfærd, men i stedet er en moralsk værdi, der angiver hvordan vi selv bør opføre os, og han lægger dermed afstand til den definition, der er præsenteret ovenfor. Uslaner sætter således fokus på, at generaliseret tillid teoretisk set kan være to vidt forskellige fænomener 6. Heraf følger logisk to grundlæggende forskellige forståelser af, hvad der skaber generaliseret tillid. For at tage højde for denne kritik, inddrages Uslaners synspunkter i nedenstående analyse. Ved at inddrage de variable, Uslaner fremhæver, kontrolleres for den mulighed, at generaliseret tillid er en moralsk værdi frem for en forventning til andre individers adfærd. Herved åbnes også op for en diskussion af generaliseret tillids grundlæggende karakter. Ovenfor er præsenteret det teoretiske udgangspunkt for civilsamfundsforklaringerne, såvel som de kritikker der er rettet mod disse, og som det fremgår, er specialets problemstilling et resultat af begge dele. I næste afsnit præsenteres en række teoretiske forklaringer på, hvilke aspekter ved foreningsdeltagelse, der forventes at opbygge generaliseret tillid. Dette danner grundlag for en mere detaljeret analyse af forholdet mellem foreningsdeltagelse og generaliseret tillid, og skaber dermed udgangspunktet for at opnå en mere nuanceret forståelse af, hvilke aspekter ved deltagelse der potentielt kan fremme generaliseret tillid. Efterfølgende præsenteres det teoretiske grundlag for selvselektion. Formålet hermed er, at kunne 6 Bo Rothstein præsenterer et argument for, at generaliseret tillid reelt skal ses som en blanding af moral og forventninger til andres adfærd, og opfordrer dermed til at bygge bro mellem de to opfattelser (Rothstein, 2005: 65). 19

imødegå de udfordringer selvselektion stiller for empiriske studier af deltagelses effekt på generaliseret tillid, og dermed kunne opbygge et analysedesign, der gør det muligt at udtale sig om deltagelses effekt på generaliseret tillid, under seriøs hensynstagen til selvselektion. Nedenstående analyser vil således forsøge at imødegå de svagheder, der er påpeget ved civilsamfundsforklaringerne, dels gennem en grundig teoretisk diskussion, dels gennem analysedesign, og dels ved at kontrollere for de alternative forklaringer, som de institutionelle og socialiseringsbaserede teorier præsenterer. Hermed skabes et robust fundament, hvorfra foreningsdeltagelses betydning for generaliseret tillid kan analyseres, og specialets problemstilling besvares. Aspekter af foreningsdeltagelse og disses betydning for generaliseret tillid I litteraturen opfordres der til at se nærmere på hvordan deltagelse påvirker generaliseret tillid, for herigennem at kunne afklare om deltagelse overhovedet påvirker generaliseret tillid (se bl.a. Stolle, 2003: 26). Uenigheden om deltagelses positive effekter på generaliseret tillid kan således udspringe af, at der ikke fokuseres tilstrækkeligt på, hvorledes forskellige aspekter af foreningsdeltagelse påvirker generaliseret tillid. I følgende afsnit præsenteres derfor en række teorier, der fokuserer mere snævert på forskellige aspekter af foreningsdeltagelse, og som derved åbner op for de mekanismer, hvorved deltagelse virker på generaliseret tillid. Disse fokuserer overordnet set på tre forskellige aspekter af deltagelse: Dels betydningen af deltagelsens aktivitets- eller intensitetsniveau, dels betydningen af karakteren af den konkrete forening man deltager i, og endelig betydningen af at være medlem af flere foreninger på én gang. Disse teorier vil danne grundlag for specialets hypoteser, og dermed den efterfølgende analyse. Aktivt eller passivt medlemskab? Et centralt skel når det kommer til foreningsdeltagelse, er mellem aktiv og passiv deltagelse. Flere forskere har pointeret vigtigheden af at sondre imellem disse to deltagelsesformer, hvis vi skal forstå forholdet mellem deltagelse og generaliseret tillid (Stolle, 2003: 26; Sønderskov, 2008a). Med aktiv deltagelse tænkes på de deltagelsesformer, der involverer face-to-face interaktion mellem medlemmerne, eksempelvis ved deltagelse i de løbende aktiviteter, såsom møder, klubtræning og frivilligt arbejde. Passiv deltagelse derimod, er medlemskaber der ikke involverer denne interaktion. Det kunne eksempelvis være medlemskab af en forening, man støtter økonomisk gennem sit kontingent (checkbook 20