Juni 2015 Sagsnr.: 2015-412-00196 Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (B)) Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi (ST (K)) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S-SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet
Kort præsentation af uddannelserne Bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi og Kandidatuddannelse i Sundhedsteknologi er to ingeniøruddannelser, der kombinerer viden om biologi og medicin med viden om matematik og teknik. Studerende opnår kompetencer til i samarbejde med bl.a. læger at udvikle, implementere, anvende og forske i ny teknologi til forbedring af diagnosticering og behandling i sundhedssektoren. Studieformen på både bachelor- og kandidatuddannelsen er baseret på problem baseret læring (PBL), og kombinerer problemorienteret projektarbejde (med vejledning) og kursusundervisning. I projektarbejderne samarbejdes med forskningsmiljøer på universitetet, sygehuse, virksomheder eller andre eksterne institutioner. På den 3-årige bacheloruddannelse (180 ECTS) er de centrale fag matematik, anatomi og fysiologi, programmering, måling og behandling af biologiske signaler. I projektarbejderne kombineres faglighederne ved analyse og løsning af sundhedsfagligt relevante problemstillinger. På 5. semester bliver alle studerende tilknyttet kliniske afdelinger på Aalborg Universitets Hospital, hvor de gennem projektarbejde og kursusundervisning får indsigt i hvordan sundhedsteknologi anvendes. På 6. semester tilbydes valgfag og der udarbejdes et bachelorprojekt. Bacheloruddannelsen udbydes på dansk, men store dele af undervisningsmaterialet er engelsksproget. Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial eksamen eller tilsvarende med: Dansk A, Engelsk B, Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A. Den 2-årige kandidatuddannelse (120 ECTS) bygger oven på bacheloruddannelsen og giver de studerende mulighed for at specialisere sig i f.eks. udvikling af hjælpemidler til handicappede, nye metoder og teknologier til måling af biologiske signaler, dataopsamling, diagnosticering af symptomer og sygdomme, behandling og rehabilitering samt metoder til implementering og anvendelser af ny teknologi i sundhedssektoren, herunder informationsteknologi. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk og de studerende opfordres til at danne projektgrupper på tværs af nationaliteter med engelsk som arbejdssprog. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi giver direkte adgang. Civilingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi optog de første studerende i 2000. Der er siden 2005 dimitteret ca. 300 kandidater. Uddannelsernes studieordninger: http://www.smh.aau.dk/studieordninger/sundhedsteknologi/ 2
Indledning Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 1 er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3
Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 4
Indhold Kort præsentation af uddannelserne... 2 Indledning... 3 Opsummering Bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi og Kandidatuddannelse i Sundhedsteknologi... 7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 7 Uddannelsernes opbygning... 8 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 10 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 10 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 11 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år?... 13 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 15 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... 16 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 17 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 17 Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 17 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?... 19 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 19 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 20 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 20 Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 21 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 22 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 22 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer... 23 Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?... 23 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?... 25 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?... 26 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling... 28 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?... 28 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?... 29 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans... 29 Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?... 29 5
Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?... 30 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender... 31 Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 31 Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 31 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet... 32 Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 32 Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 33 Bilag... 34 Bilag 1: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten... 34 Bilag 2: Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN... 37 6
Opsummering Bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi og Kandidatuddannelse i Sundhedsteknologi Selvevalueringsrapporten for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi er udarbejdet i perioden februar juni 2015 på baggrund af de på dette tidspunkt foreliggende data/input. Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt har behandlet udkast til rapporten i april og maj, og efterfølgende er rapporten færdiggjort af studienævnsformand og studieleder. I forhold til spørgsmålene under hvert af de 8 kvalitetsområder, er angivet relevante data/input og studieleder, studienævnsformand og institutleder har besvaret/kommenteret ud fra Tabel 1, i Bilag 1. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at identificere forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ved uddannelserne. Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Optag og kapacitet på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen: Det vurderes at optaget er tilfredsstillende fra et økonomisk synspunkt, men der er kapacitet til at optage flere studerende på uddannelsen. Det opleves i studieadministrationen og fagmiljøet at der er efterspørgsel på kandidaterne hos aftagere. Der er gode erfaringer med at uddannelsen synliggøres i forbindelse med fx studiepraktik og uddannelsesmesser. 1.1 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets Forslag til tiltag: Undersøgelse af hvordan der kan rekrutteres flere studerende kunne igangsættes. Vedvarende markedsføring af uddannelsen. Undersøge markedssegmentet for at målrette markedsføring Frafald på bachelor uddannelsen: Studienævnet har i E2014 gennemført en detaljeret frafaldsanalyse, der viser at en del studerende falder fra indenfor 1. Studieår. Semesterkoordinatorer på 1. Studieår har fulgt situationen, og årsagen til frafald kan ofte forklares med forkert studievalg. Nuværende tiltag: Fortsat følge specifikke årsager til frafald. Forslag til tiltag: Undersøge om der er et godt match i mellem uddannelsens kompetenceprofil og beskæftigelse (dimittend undersøgelse). Effektivitet for bachelor uddannelsen: Visse årgange har udvist en lav effektivitet. Studienævnets analyse viser, at det er en meget lille gruppe af studerende, som har en generelt lav studieeffektivitet. Nuværende tiltag: Studienævnet har fulgt og følger stadig udviklingen med disse årgange tæt, og der er bl.a. blevet tilbudt ekstra undervisning. Forslag til tiltag: Analyse af om den faglige progression er hensigtsmæssig ifb. med næste SO revision. Følge udvikling af effektivitet og gennemførselsprocenter. Følge udvikling og nøgletal på 1. studieår tæt. Evaluering for bachelor uddannelsen: Der gennemføres systematiske evalueringer (semesterevalueringer og uddannelsesevalueringer) på uddannelserne. De meget lave svarprocenter er en udfordring ift. at bruge informationerne til at justere eller udvikle uddannelserne. Det er dog studienævnets og faggruppens opfattelse at de fleste kritikpunkter retter sig mod semesterets tilrettelæggelse, og mange af disse problemer løses hurtigt og direkte igennem semestergruppemøder (2-3 pr semester). Forslag til tiltag: Udvikling af nye metoder/koncepter for evalueringer. Valgfag for bachelor uddannelsen og kandidatuddannelsen: De små årgange med 20 eller færre studerende har i flere sammenhænge været diskuteret med fokus 1.2 2.1 1.4 1.5 3.1 3.2 3.3 7
Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere kvalitet på organiseringen af valgfri kurser. Udfordringen er, at holdene risikerer at blive meget små. Der er ikke taget højde for lavt optag i den eksisterende studieordning. Forslag til tiltag: Analyse af model for valgfag der kan sikre kvaliteten af fag/kurser for kandidatuddannelsen hvis optaget er lavt. Uddannelsernes opbygning Fra uddannelsernes studieordninger er indsat uddannelsesoversigter: Uddannelsesoversigt for Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi 3 Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået / ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (ingen censur ved skriftlige prøver og intern censur ved mundtlige prøver). Semester Modul ECTSpoint Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde 5 Bestået/ikke bestået Intern Sundhedsteknologi projekt 10 7-trinsskala Intern Grundlæggende programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Matematik 1: Lineær algebra 5 7-trinsskala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund 5 Bestået/ikke bestået Intern 2. Eksperimentel fysiologi 15 7-trinsskala Ekstern Fysiologi i teori og praksis 5 Bestået/ikke bestået Intern Matematik 2: Calculus 5 7-trinsskala Intern Fagenes videnskabsteori og metoder 5 Bestået/ikke bestået Intern 3. Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler 15 7-trinsskala Intern Elektroniske kredsløb 5 Bestået/ikke bestået Intern Anatomi og fysiologi 5 7-trinsskala Intern Matematik 3: Kontinuerte lineære systemer 5 7-trinsskala Intern 4. Behandling af fysiologiske signaler 15 7-trinsskala Ekstern Digital signalbehandling 5 7-trinsskala Intern Digitale HW/SW systemer 5 Bestået/ikke bestået Intern Biofysik 5 Bestået/ikke bestået Intern 5. Klinisk teknologi 15 7-trinsskala Ekstern Intern medicin og kirurgi 5 Bestået/ikke bestået Intern Fysik og klinisk teknologi 5 Bestået/ikke bestået Intern Biostatistik 5 7-trinsskala Intern 6. Design af sundhedsteknologiske systemer 15 7-trinsskala Ekstern Objektorienteret programmering 5 Bestået/ikke bestået Intern Informationssystemer (valgfrit) Modelleringsmetoder (valgfrit) Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv (valgfrit) Hvert kursus er 5 ECTS, der skal vælges 2 ud af 3 kurser. SUM 180 10 7-trins-skala Intern 3 Uddannelsesoversigt, Studieordning for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 2012, Version 2 - februar 2014. 8
Uddannelsesoversigt for Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi 4 An overview of the ECTS credit breakdown for the various semesters by modules is shown in table form below. All modules are assessed through individual grading according to the 7-point scale or Passed/Not passed. All modules are assessed by external examination (external grading) or internal examination (internal grading or by assessment by the supervisor only). Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Biomedical signals and information 15 7-point scale Internal Scientific methods and communication 5 Passed/Not passed Internal Elective 1.1 5 Passed/Not passed Internal Elective 1.2 5 Passed/Not passed Internal 2nd Biomedical (information) systems 15 7-point scale External 3rd 4th Elective 2.1 5 Passed/Not passed Internal Elective 2.2 5 Passed/Not passed Internal Elective 2.3 5 Passed/Not passed Internal Applied biomedical engineering and informatics (can be combined with 4th semester into a 60 ECTS points Master s thesis) Master s thesis (can be combined with project 3) 30 or none 30 or 60 Total 120 Elective courses 1.1 and 1.2 have to be chosen from 1.a Stochastic signals and processes 1.b Pattern recognition and decision support 1.c The semantics of clinical information systems 1.d Sensory systems and sensory-motor control Elective courses 2.1, 2.2, and 2.3 have to be chosen from 2.a Advanced Signal Processing 2.b Image analysis and computer vision 2.c Methods and models in clinical information systems 2.d Rehabilitation and assistive technology 2.e Physiologic modeling 7-point scale 7-point scale Internal External 4 Curriculum for the Master s Program in Biomedical Engineering and Informatics, Aalborg University 2011. 9
Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport 5 ) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: KOT-optag på Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Uddannelse 2010 2011 2012 2013 2014 Sundhedsteknologi 25 26 36 33 54 (Studienævnsrapport 2014, trukket i Qlikview, januar 2015) Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi har, jf. tabel 1A, oplevet et stigende optag over de sidste fem år. Ved optaget i 2014 var der en markant stigning i optaget (54). I Statusrapporten vedr. studienævnsrapport 2014 for Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt står anført, at der har været iværksat en markedsføring specifikt på Sundhedsteknologi i 2013, hvilket mulig vil medføre et øget optag i fremtiden. Der er udarbejdet en profilbrochure for uddannelsen i 2013 og en specifik annoncering for Sundhedsteknologi i Future People. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar studieleder (SL) og studienævnsformand (SNF) 7 Optaget er tilfredsstillende, men der er kapacitet til et større optag på Sundhedsteknologi. 11 af de 54 ansøgere i 2014 blev optaget i 2. runde, dvs. på ledige studiepladser i løbet af august måned. Der er tradition for at projektvejleder spørger de nye studerende, hvorfor de har valgt at læse sundhedsteknologi og her er det primært gode oplevelser i forbindelse med studiepraktik, uddannelsesmesser og personlige kontakter, der nævnes som årsag. Optaget er i positiv udvikling. Jf. ovenstående har der igennem de seneste år været flere markedsføringstiltag i forhold til Sundhedsteknologi. Ud over uddannelsesbrochuren og deltagelse i Studiepraktik er der/har der været: udarbejdet en profilbrochure, hvor Sundhedsteknologidimittender er portrætteret, et øget samarbejde med Future People (sammenslutning af IT-uddannelser på danske universiteter), uddannelsesoplæg for Sundhedsteknologi på UUG (Ud- 5 Studienævnsrapporter og statusrapporter vedr. studienævnsrapporter udarbejdes jf. AAU s Procedure for studienævnsrapporter: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/samlede_dokumenter/ 6 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 7 I selvevalueringsrapportens kommentarfelter anvendes forkortelserne SL for studieleder for School of Medicine and Health, SNF for studienævnsformand/studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt og IL for institutleder for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 10
dannelsesmesserne) samt demonstration af Oculus brille på AAU standen. I 2014 og 2015 er der desuden deltagelse i Unge forskere messen i Forum. Som et særligt tiltag, tilbyder School of Medicine and Health gymnasieelever/klasser at blive studerende for en dag på bl.a. Sundhedsteknologi. Generelt har det øgede fokus på tekniske uddannelser fra både regeringen og store faglige organisationer formodentlig medført øget interesse for samtlige tekniske uddannelse. Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Optag på Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Studieår Ekstern Intern Total 10/11 3 15 18 11/12 2 9 11 12/13 6 23 29 13/14 6 9 15 (Studienævnsrapport 2014, trukket i Qlikview, januar 2015) Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1B, været svingende. Det fremgår af Statusrapport vedr. Studienævnsrapport 2014 for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt, at en stor andel af de optagne er eksterne. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk, og derfor er det forventeligt at en del er eksterne. Der laves et specielt introduktionsforløb for de studerende i starten, således de eksterne studerende bliver introduceret til Problembaseret Læring (PBL). Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand om at vurdere, om optaget er på det rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Der er kapacitet til et større optag af såvel interne som eksterne bachelorer, og der er stor efterspørgsel efter dimittenderne. Små årgange er kritiske i forhold til, at de studerende oplever at kunne danne projektgrupper med studerende med tilsvarende interesser. Der er de seneste år gennemført særlige introduktionsforløb til studieformen på AAU, introduktion af forskningsmiljøerne og sociale aktiviteter for at integrere bachelorer fra andre universiteter og sikre at holdet af studerende på kandidatuddannelsen lærer hinanden at kende. På trods af at uddannelsen udbydes på engelsk, er der relativt få udenlandske ansøgere og studerende på uddannelsen. Antallet af udenlandske studerende har været lavt siden 2010, hvor AAU ligesom andre danske universiteter blev bedt om at skabe balance imellem antallet af gæstestuderende og antallet af AAU-studerende som gennemfører semestre i udlandet. De udenlandske studerende, der optages, gennemfører typisk hele kandidatuddannelsen. Derudover optages enkelte bachelorer fra andre universiteter i Danmark. Optaget på kandidatuddannelsen har været lavere end ønsket i en årrække. Det øges sandsynligvis med det øgede optag på bacheloruddannelsen, men der vil stadig være fokus på at forøge. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 8 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Frafaldsårsager skal som minimum søges afdækket, og opfølgende handlinger skal overvejes samt evt. igangsættes, hvis: 8 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 11
Frafaldet på en bacheloruddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 30 %. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Frafaldet på en kandidatuddannelse i et af de tre seneste opgjorte år er over 15 % eller mere end 1/3 højere end for hovedområdet på landsplan. Frafaldet skal kommenteres, hvis der er en afvigelse på fem procentpoint i positiv eller negativ retning i forhold til det foregående år. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1C: Frafald på Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Startår Gnf. tid) % Frafald % Gnf. indenfor (Norm% Gnf. Gnf. (Norm (Norm Frafald (Norm Aktiv inden-for 4 år indenfor 4 år Total Aktiv (Norm tid) tid+1år) tid+1år) indenfor 4 år tid+1år) 9 2007 21 75,0% 24 85,7% 4 14,3% 0 0,0% 28 2008 13 54,2% 13 54,2% 9 37,5% 2 8,3% 24 2009 9 42,9% 11 52,4% 10 47,6% 0 0,0% 21 2010 18 66,7% 18 66,7% 9 33,3% 0 0,0% 27 2011 10 34,5% 10 34,5% 7 24,1% 12 41,4% 29 2012 2 5,3% 2 5,3% 10 26,3% 26 68,4% 38 2013 1 2,7% 1 2,7% 6 16,2% 30 81,1% 37 2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 55 100,0% 55 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for frafald på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1C, at frafaldet (indenfor normeret tid plus et år) for de seneste tre opgjorte år (2008-2010) har ligget over den af fakultetet fastsatte grænseværdi, hvor frafaldet på en bacheloruddannelse i et de seneste tre opgjorte år ikke må overskride 30 %. Frafaldsandelen fra 2011 og frem er foreløbige frafaldstal. I Statusrapporten vedr. studienævnsrapport 2014 for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt står anført, at de specifikke årsager eller relation til, hvornår de studerende falder fra, ikke er kendt. Studienævn og Skole vil undersøge årsager til frafald og mulige tiltag nærmere. På den baggrund bedes studieleder og studienævnsformand kommentere på frafaldet på bacheloruddannelsen samt redegøre for, hvorvidt der er fulgt op på frafaldet på, som beskrevet i statusrapporten. Kommentar studieleder og studienævnsformand Der har været et frafald på >20% for startårene 2011 og 2012 (større end landsgennemsnittet, men mindre en fakultetsgennemsnittet for Campus Aalborg). 9 Tabel 1A og 1C opgøres på forskellig vis. Tabel 1A opgøres pr. studieår (01.10 30.09) og tabel 1C pr. startår. De forskellige opgørelsesperioder gør, at det angivne totalantal for optag på den enkelte årgang kan være forskelligt i tabellerne. 12
For de sidste fem startår (2010-2014) så vi, at i 2010 og 2011 skete der ikke frafald i løbet af 1. studieår, men fra 2012 og fremefter er frafaldet i løbet af første studieår mellem 5 % og 15 % jf. egne tal fra studieadministrationen på 1. studieår - svarende til frafaldet på flertallet af de øvrige ingeniøruddannelser. En detaljeret frafaldsanalyse for foråret 2014 og efteråret 2014 er angivet i studienævnets statusrapport vedr. studienævnsrapport 2014. Her optrådte 12 (ud af aktuel bestand på 121 pr. 01.10.14) studerende som røde i trafiklysrapporterne, og 4 (ud af aktuel bestand på 121 pr.01.10.14) studerende som gule. 10 Semesterkoordinatorerne på første semester har de seneste tre år fulgt systematisk op på frafald, ved at kontakte de studerende der stopper, eller som de hører overvejer at stoppe. Formålet er at finde ud af, hvorfor de vælger at stoppe. Den mest udbredte forklaring er ønsket om at skifte til en anden uddannelse. Tilsvarende er i de senere år oplevet flere nye studerende på Sundhedsteknologi, som har været startet på en anden uddannelse tidligere. Studienævnet igangsatte desuden i 2014 udvikling af procedurer udover trafiklysrapporterne for opfølgning og tidlig indsats for frafaldstruede studerende, som vil fortsætte i 2015. Studienævnet vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere tiltag. Det vurderes, at frafaldet har vist faldende tendens siden højdepunktet i 2009. Årsager til frafald vurderes at være komplekse og individuelle og dermed vanskelige at systematisere. Studienævnet har selvstændigt fulgt op på frafald. Det vil være hensigtsmæssigt at have adgang til en række evidensbaserede værktøjer/tiltag, der kan bringes i anvendelse ved høje frafaldsprocenter. Fakultetets redegørelse Tabel 1D: Frafald på Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, Aalborg Startår Gnf. tid) % Gnf. (Norm% Gnf. Gnf. (Norm (Norm Frafald % Frafald Aktiv inden-for Aktiv (Norm tid) tid+1år) tid+1år) 3 år indenfor 3 år indenfor 3 år indenfor 3 år Total 11 2008 31 96,9% 31 96,9% 0 0,0% 1 3,1% 32 2009 24 85,7% 25 89,3% 1 3,6% 2 7,1% 28 2010 24 96,0% 24 96,0% 1 4,0% 0 0,0% 25 2011 14 87,5% 15 93,8% 1 6,3% 0 0,0% 16 2012 10 76,9% 10 76,9% 0 0,0% 3 23,1% 13 2013 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 27 100,0% 27 2014 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 15 100,0% 15 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Frafaldet ligger, jf. tabel 1D, lavt på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi for alle de opgjorte år. Fakultetet vurderer ikke, at studieleder og studienævnsformand behøver forholde sig skriftligt til frafaldet, jf. tabel 1D. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 12 uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. 10 Rød studerende, der er mere end 15 ECTS-point bagud i forhold til det forventede (men som har bestået mindst ét modul indenfor de seneste 24 måneder). Gul studerende, der er mere end 5 og mindre end 15 ECTS-point bagud i forhold til det forventede. Jf. AAU s Procedure for vejledning af frafaldstruede studerende: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/samlede_dokumenter/. 11 Tabel 1B og 1D opgøres på forskellig vis. Tabel 1B opgøres pr. studieår (01.10 30.09) og tabel 1D pr. startår. De forskellige opgørelsesperioder gør, at det angivne totalantal for optag på den enkelte årgang kan være forskelligt i tabellerne. 12 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 13
Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Andelen af studerende som gennemfører en bacheloruddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 66 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan. Andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddannelse indenfor normeret tid plus et år i et af de seneste tre opgjorte år må ikke være under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan. Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Gennemførelse på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år ligger for startårene 2008 og 2009, jf. tabel 1C, lavere end den af fakultetet fastlagte grænseværdi, hvor andelen af studerende på en bacheloruddannelse, der har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år, ikke må ligge under 66 %. For startårene 2008 og 2009 ligger gennemførselsandelen på 54,2 % og 52,4 %. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. gennemførsel på bacheloruddannelsen jf. tabel 1C. Kommentar studieleder og studienævnsformand I forhold til gennemførelse på de seneste fem dimittendårgange (2010-2014) er der ingen bemærkninger. På baggrund af de lave optagelsestal vil gennemførselstiderne fluktuere kraftigt, afhængigt af den enkelte årgang. Med det øgede optag forventes problemet at blive mindre. Med indførelse af semesterbeskrivelser 13 vil de studerende nemmere kunne lave en forventningsafstemning og planlægge deres uddannelse. Skolen arbejder med øget information om uddannelsen, således at studerende får bedre muligheder for at matche forventninger. Det sker via bl.a. hjemmeside og profilbrochurer, således at studieindhold og relevans bliver mere synligt. Effekterne af kvalitetssikringspolitikken og fremdriftsreformen er svære at vurdere i forhold til studieeffektivitet og gennemførelse. Fakultetets redegørelse Gennemførelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Andelen af studerende som gennemfører kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi på normeret tid plus et år ligger, for de seneste tre opgjorte år (2009-2011) jf. tabel 1D, på hhv. 89,3 %, 96 % og 93,8 %. Ifølge fakultetets fastsatte grænseværdi for gennemførelse, skal der reageres, hvis andelen af studerende som gennemfører en kandidatuddanne inden for normeret tid plus et år, i et af de seneste tre opgjorte år, ligger under 85 % eller lavere end for uddannelsesniveauet på hovedområdet på landsplan 14. 13 Jf. AAU s Procedure for udarbejdelse af semesterbeskrivelser: http://www.kvalitetssikring.aau.dk/samlede_dokumenter/ 14 Gennemførelse på hovedområdet på landsplan: Teknisk videnskab/naturvidenskab: svarende til AAU s startår 2008: 74%, 2009: 74 % og startår 2010:66 %. 14
Dermed ligger gennemførselsandelen for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi inden for de fastsatte grænseværdier. På denne baggrund vurderer fakultetet ikke, at studieleder og studienævnsformand behøver at forholde sig skriftligt til gennemførelsen på kandidatuddannelsen jf. tabel 1D. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 15 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Effektiviteten må ikke være mindre end: STÅ pr. studerende (BA): 0,85 STÅ pr. studerende (KA): 0,85. Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1E: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 51,24 70 0,73 11/12 56,89 70 0,81 12/13 72,39 86 0,84 13/14 78,07 85 0,92 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1E, at effektiviteten i 2010/11, 2011/12 og 2012/13 har ligget under den af fakultetet fastsatte grænseværdi på mindst 0,85. Fakultetet beder studieleder og studienævnsformand forholde sig til nøgletallene vedr. effektivitet på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi for de nævnte år. Kommentar studieleder og studienævnsformand Årgangen som startede i 2010, var de første studerende der fulgte den nuværende studieordning. Studieordningen blev godkendt i 2010 på baggrund af en positiv akkreditering af den tidligere studieordning og et krav fra fakultetet om at omlægge alle studieordninger til en ny model med færre og større kursusmoduler (5 ECTS). 2010 var således året, hvor alle kursusmodulerne blev ændret ved at flere mindre kurser blev lagt sammen i 5 ECTS moduler. Årgangen som startede i 2011 har haft ekstraordinære udfordringer med at bestå eksamener i kursusmoduler. Studienævnet har på baggrund af tal for studieeffektiviteten i flere omgang diskuteret og iværksat initiativer 15 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 15
for at forbedre effektiviteten på denne årgang. De studerende på årgang 2011 er blevet tilbudt ekstra undervisning og støtte, og ca. 20 procent af de studerende som startede i 2011 valgte i 2012 eller i 2013 at forlænge deres studietid for at indhente ikke-beståede eksamener. De blev dermed tidligt i deres bacheloruddannelse selvvalgt forsinket i forhold til normeret studietid. Den efterfølgende årgang i 2012 var større i antal, men der er fortsat en mindre gruppe af de studerende som har udfordringer med at bestå eksamener i kursusmoduler af 5 ECTS. Studienævnet iværksatte i 2014 en analyse af studieeffektiviteten, for at afklare om der var belæg for at ændre i studieordningen eller undervisningens tilrettelæggelse. Analysen viste, at det er en meget lille gruppe studerende, som har en generelt lav studieeffektivitet, mens flere hænger med et enkelt kursusmodul grundfag som f.eks. anatomi eller matematik. Der har særligt på første studieår været fokus på forbedring af undervisningens tilrettelæggelse på baggrund af de relativt mange ikke-beståede eksamener. Studieeffektiviteten har været lavere end 0,85 for årene 10-13. I den forbindelse k hensigtsmæssigt at se på udddannelsesmatch, faglig progression, niveau og/eller gennemførelsesprocenter. Fakultetets redegørelse Tabel 1F: Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi - Ressourceudløsende studerende, STÅ og effektivitet År Stå Antal Ratio 10/11 49,53 55 0,90 11/12 42,80 46 0,93 12/13 25,33 28 0,90 13/14 34,66 40 0,87 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Nøgletallene for kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi indikerer, jf. tabel 1F, at effektiviteten de seneste fire opgjorte år har ligget stabilt over den af fakultetet fastsatte grænseværdi på 0,85. Fakultetet vurderer på denne baggrund, at det ikke er nødvendigt, at studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallene for effektivitet på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, jf. tabel 1F. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrørende beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] Kommentar studieleder og studienævnsformand Nøgletallene for studieeffektivitet på første studieår er særligt vigtige, fordi de gør det muligt at sammenligne holdet på Sundhedsteknologi med andre hold ingeniørstuderende. Ingen yderligere kommentarer. 16
Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Selvevalueringsrapport for ST, 2015 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgivende uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Kommentarer studienævnsformand og studieleder Adgangsgrundlaget til ingeniøruddannelserne har været uændret i mange år, og undervisningen i grundfagene for ingeniørstuderende er koordineret på tværs af ingeniøruddannelserne og tilpasset indholdet i de gymnasiale uddannelser. De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B samt kemi C eller bioteknologi A. Niveauet for undervisningen på bacheloruddannelsens første semestre er tilpasset disse krav. Eksempelvis forudsætter kursusmodulet Lineær algebra på 1. semester matematik på niveau A, som angivet i de specifikke adgangskrav. Ingen yderligere kommentarer. Kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi Kommentarer studienævnsformand og studieleder Optagelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi kræver en bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi eller tilsvarende relevant uddannelse. Da kandidatuddannelsen er en naturlig overbygning på bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi sikres det, at kandidatuddannelsens faglige krav bygger oven på bacheloruddannelsens faglige niveau og indhold. Begge studieordninger tilrettelægges af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Optagelse med anden uddannelsesbaggrund end bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi afhænger af en konkret vurdering i studienævnet. Her sikres det, at optagne studerende har de rette forudsætninger for at følge undervisningen på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Enkelte studerende starter på kandidatuddannelsen med dispensation. Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] 17
Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Kommentarer studienævnsformand og studieleder I forhold til videns-elementet i kompetenceprofilen bidrager modulerne i bachelor-studieordningen som angivet i tabellen herunder: Videnselement fra uddannelsens kompetenceprofil Matematik, statistik Naturvidenskab Elektronik og datateknik Software design Signalanalyse og behandling Fysiologisk modellering Anatomi og fysiology Sundhed og sygdom Klinisk praksis og teknologi vurdering Fagelement (projekt- eller kursusmodul) Matematik 1: Lineær algebra Matematik 2: Calculus Matematik 3: Kontinuerte lineære systemer Digital signalbehandling Biostatistik Fagenes videnskabsteori og metoder Biofysik Fysik og klinisk teknologi Eksperimentel fysiologi Instrumentering til opsamling af fysiologiske signaler Elektroniske kredsløb Digitale HW/SW systemer Behandling af fysiologiske signaler Grundlæggende programmering Design af sundhedsteknologiske systemer Objektorienteret programmering Informationssystemer (valgfrit) Behandling af fysiologiske signaler Digital signalbehandling Eksperimentel fysiologi Fysiologisk modellering Modelleringsmetoder (valgfrit) Fysiologi i teori og praksis Eksperimentel fysiologi Anatomi og fysiologi Intern medicin og kirurgi Introduktion til Sundhedsteknologisk projektarbejde Intern medicin og kirurgi Sundhedsteknologi projekt Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Klinisk teknologi Sundhedsteknologi i organisatorisk og virksomhedsperspektiv (valgfrit) Placering (semester) 1 2 3 4 5 2 4 5 2 3 3 4 4 1 2 4 6 4 4 2 4 6 2 2 3 5 1 5 1 1 5 6 I forbindelse med seneste revision af studieordningen for bacheloruddannelsen blev en række mindre kursusmoduler samlet i 5 ECTS enheder for at sikre underviser-styret progression inden for de enkelte kursusmoduler. På tværs af kursusmoduler sikres progressionen ved at de kursusansvarlige koordinerer undervisningens indhold. Kompetencer opøves i høj grad i projektmodulerne, hvor metoder og teorier præsenteret og trænet i kursusmoduler omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling igennem projekterne. Generelt starter projekterne med en identificering af et komplekst sundhedsteknologisk problem og en analyse af problemstillingen. Herefter vælges og implementeres en specifik løsning. Problemstilling, metodevalg og løsning afrapporteres skriftligt i en rapport og ved en mundtlig præsentation. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og flerfagligt samarbejde med ingeniører og læger og i en professionel tilgang til komplekse problemer med inddragelse af såvel teknologiske som patientspecifikke problemstillinger, etik, regulatoriske krav og klinisk praksis. Videnstilegnelse og identificering af egne læringsbehov trænes ligeledes i projektmodulerne. Ingen yderligere kommentarer. 18