Indholdsfortegnelse. Militært Tidsskrift, 133. årgang nr.4 december 2004, s. 615 616



Relaterede dokumenter
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

2. Fødevareministeriet er en koncern

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Innovation i logistik Mod en ny forståelse af supply chains som komplekse forsyningsnetværk

Application Management Service

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Fig. 9.1 Fire SCM-strategier.

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

paustian: MERA forstår vores forretning

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. info@dbtechnology.dk

Datadrevet HR som ledelsesværktøj

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Logistik i Region Hovedstaden Vejen mod et regionalt logistik setup

Velfærd gennem digitalisering

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Digitaliseringsstrategi

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

E-læring og samarbejde over nettet

Seminar d Klik for at redigere forfatter

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

De nye standarder for kundeengagement

ProMark workforce management ProJob

Faxe kommunes økonomiske politik

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland

Fra CAD tegninger til multinational produktion i ét flow

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

VIRKSOMHEDSSIMULERING

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

Håndtering af en international supply chain

Indhold side. Formål... 3

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

Aktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.

2. En mere fleksibel løsning der er endnu nemmere at anvende for den enkelte bruger

Internet-baseret indkøb

De 7 bedste tips til din ERPimplementering

Målrettet og integreret sundhed på tværs

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

Profitabel styring af projekt produktionen.

Innovationens Syv Cirkler

FSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Beretning. udvalgets virksomhed

Forsvarets. mission og vision

Effektiviseringsstrategi

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Principper for god fondspraksis

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Beredskabspolitik. Københavns Kommune

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Sociale partnerskaber

Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune

Ejerstrategi for AVV I/S. Vedtaget 2017 AVV

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

DeIC strategi

Fundraising strategi Fondsgruppen 2015

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Nyhedsbrev Udbud

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

STRATEGI FOR CONSUMERISATION AF VIRKSOMHEDENS IT SKAL AFGØRES UD FRA FORRETNINGSVÆRDI OG ORGANISATIONENS PARATHED

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen

Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Geodatastyrelsens strategi

STYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem

Næstved Kommunes ejerstrategi for NK-Forsyning A/S

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

Erhvervsskolernes Forlag, Logistik i virksomheden Fig. 5.1

Transkript:

Indholdsfortegnelse Forord 617 Netværksbaseret Logistik Civilingeniør, ph.d. Thomas Espelund Pedersen 618 Måling af logistisk effektivitet med DeMars cand.merc.jur. Kasper Kampmann Hoppe 627 Erfaringer og synspunkter vedrørende LOGISTIK til Udsendte Oberstløjtnant (pens.) Ib T. Jørgensen 635 Hvorfor militærhistorie? Generalløjtnant K.G.H. Hillingsø 648 Om søkrig: Søkrigshistoriens betydning Kommandør Poul Grooss 660 Hvem skriver i dag Hærens historie og på hvilket grundlag? Oberstløjtnant Flemming Tandrup 667 Krigshistorie og evalueringskulturen hvorfor, hvordan og hvorhen? Major Peter Zühlke Jensen 675 A Military Historical Perspective on Terrorism, Guerrilla Warfare and their Impact on Society Ph.D. studerende, MA Kjeld Galster 694 Den russisk japanske Krig 1904 1905 Kommandør Poul Grooss 699 Jagdwaffes endeligt Kaptajn Klaus Erik Steffensen 728 Vi er amatører, men er vi også glade? Oberst Lars Møller 740 Militært Tidsskrift, 133. årgang nr.4 december 2004, s. 615 616

Indholdsfortegnelse Fra grønthøster til slagtning af hellige køer Ph.D. studerende Stefan Thorbjørnsen 755 Anmeldelse af: Barry Buzan og Ole Wæver Regions and Powers The structure of International Security Anmeldt af Marie Louise Løvengreen Rasmussen Michael Howard Den Første Verdenskrig Anmeldt af Ib Faurby Matthew Hughes & Chris Mann, Hitlers Tyskland. Dagligliv i Det Tredie Rige Anmeldt af kommandør Poul Grooss Lars R. Møller Pavemordet. Attentatet mod paven KGB eller islam? Anmeldt af major Claus E. Andersen Ib Nordby, Det glemte mytteri Soldatermytterierne i 1953 Anmeldt af brigadegeneral Michael H. Clemmesen Nikolaj Petersen Europæisk og Globalt Engagement. Dansk udenrigspolitiks historie 6. 1973 2003 Anmeldt af kontorchef Lars Bærentzen Foredrag 784 Skrivevejledning 786 769 773 775 776 778 780 616

Forord I dette nummer har redaktionen valgt at sætte fokus på logistik og krigshistorie. Endvidere bringes et indlæg fra oberst Lars Møller, hvor obersten sætter fokus på debatten om kravene til fremtidens professionalisering. Endelig bringes en artikel af Stefan Thorbjørnsen om DeMap og DeMars. Militære operationer og måden, de gennemføres på, har de seneste år udviklet sig kraftigt, og alt tyder på at fremtiden bringer endnu større, hurtigere og mere fundamentale forandringer. Udviklingen drives af en række faktorer. Med afslutningen af den kolde krig er fokus skiftet fra territorialt forsvar af nærområdet mod en jævnbyrdig fjende til komplicerede asymmetriske operationer praktisk taget hvor som helst på kloden. Samtidig muliggør den teknologiske udvikling udveksling af informationer i en grad, der vil medføre en revolution indenfor militære operationer. Netværksbaserede Operationer (NBO) vil betyde et kvantespring i det operative tempo og styrkernes fleksibilitet og effektivitet. Specielt stiller denne udvikling krav til den militære logistik. Under den kolde krig var opgaven at yde støtte i nærområdet fra velforberedte installationer i eller tæt på hjemlandet bag nogenlunde veldefinerede frontlinier. I moderne operationer skal udsendte styrker transporteres og forsynes langt fra hjemlandet, ofte uden ret megen tid eller mulighed for forberedelser, i et miljø hvor asymmetriske trusler og fraværet af klart definerede frontlinier nødvendiggør en højere sikkerhed omkring forsyningslinier og logistiske enheder og installationer. NBO stiller en række nye værktøjer og muligheder til rådighed, også for logistiske funktioner, men det stiller samtidig langt højere krav til logistikken at følge og støtte de operative enheders øgede tempo og fleksibilitet. De fleste lande er, under en eller anden form og under forskellige betegnelser, inde i en udvikling hen imod NBO. Imidlertid tages der sjældent i disse udviklinger specifikt stilling til, hvordan den militære logistik skal udvikles for at kunne støtte denne type operationer. I det danske forsvar er man først for relativt nyligt begyndt at formulere tanker om, hvordan udviklingen af NBO skal forme sig her. Ikke desto mindre er man i Danmark netop på det logistiske område, og specielt med indførslen af DeMars, langt fremme i en udvikling, der peger frem mod NBO. De tre artikler i dette tema søger at kaste lys over udviklingen af en moderne militær logistik og specielt de meget spændende tendenser i udviklingen af det danske forsvars logistik. Tidsskriftet har ligeledes valgt at sætte fokus på krigshistorie eller militærhistorie ved syv artikler. Viden om vores militære historie er en del af officerens kulturhistoriske arv og med til at forme vores identitet. Militært Tidsskrift, 133. årgang nr.4 december 2004, s. 617

Forord God læselyst. Kartni Winther Chefredaktør 618

Netværksbaseret Logistik Af civilingeniør, ph.d. Thomas Espelund Pedersen, Forsker, Institut for Operationsanalyse og Statistik, Forsvarets Forskningstjeneste. Indledning Network Centric Warfare (NCW), Network Based Defence, Revolution in Military Affairs, Network Enabled Capability hvert land har efterhånden sine egne begreber for den udvikling, som vi herhjemme har valgt at kalde Netværksbaserede Operationer (NBO). Forskellen i begreber dækker i nogen grad over forskellige prioriteter, strategier og ambitionsniveauer. Det er imidlertid et gennemgående træk, at man sjældent i disse udviklinger tager specifikt stilling til, hvordan den militære logistik skal udvikles for at kunne støtte denne nye type operationer. I det danske forsvar er man først for relativt nyligt begyndt at formulere tanker om, hvordan udviklingen af NBO skal forme sig her. Ikke desto mindre er man i Danmark netop på det logistiske område langt fremme i en udvikling, der peger frem mod NBO. Specielt med indførelsen af DeMars har man betalt entrebilletten 1 til på mange områder at kunne gennemføre en moderne, netværksbaseret logistik. Netværksbaserede Operationer Bag de forskellige udtryk, forkortelser og betydninger ligger den samme grundlæggende tanke: Informationsteknologien udvikler sig i et tempo, der giver anledning til et kvantespring i muligheden for at indsamle, gemme, udveksle og behandle informationer. Denne udvikling giver anledning til så store og fundamentale skift, at der ligefrem tales om en ny tidsalder: Informationsalderen, hvor værdi skabes og magt fordeles efter helt nye regler, tid og afstande mindskes og tempo og kompleksitet stiger 2. Udnyttelsen af disse nye muligheder til militære formål stiller nye kapabiliteter til rådighed, som igen betyder at styrker kan organiseres og operationer kan gennemføres på helt nye måder, som potentielt er de traditionelle langt overlegne. Konkret vil teknologien give mulighed for at alle enheder, platforme, myndigheder osv. i et operationsområde, i hjemlandet eller hvor som helst i verden vil kunne forbindes i et netværk med praktisk taget ubegrænset båndbredde. Det vil betyde, at alle informationer, det være sig om egne eller fjendtlige styrker eller andre forhold, som er tilgængelige for en enhed eller platform, øjeblikkeligt og fuldstændigt kan gøres tilgængelige for alle andre. Militært Tidsskrift, 133. årgang nr.4 december 2004, s. 618 626

Netværksbaseret logistik Det kan være efterretningsoplysninger, sensorinformationer, informationer om egne forhold som identitet, position, forsynings og ammunitionsbeholdning, fysisk tilstand, vedligeholdelsestilstand samt operative informationer som mål og hensigter alt hvad der kan være af relevans. Nogle former for information må genereres af personer, men det meste genereres af automatiserede sensorer; en følgeteknologi som udvikler sig hurtigt parallelt med informationsteknologien. Hvordan den nye teknologi udnyttes optimalt og hvilke organisatoriske, doktrinære, procesmæssige, taktiske og strategiske omstillinger, der skal følge dens indførelse, er emnet for mange teorier og megen forskning og udvikling 2, 3. En detaljeret gennemgang af NBO vil derfor være alt for omfattende at komme ind på her. En sammenlignende analyse af alle de forskellige visioner, teorier og programmer er et projekt i sig selv, og der kan opstilles forskellige formelle mål 4 for net centricitet. Helt generelt og simplificeret kan man dog opstille nogle referencepunkter. I den ene ende af spektret tænkes informationsteknologien primært anvendt i kommando og kontrol informationssystemer, som i øvrigt fungerer i traditionelle strukturer og understøtter traditionelle doktriner og processer. I denne sammenhæng er teknologien med til at informere og strømline processerne og medfører dermed en hurtigere og mere effektiv gennemførelse af operationer. Dette er en mindre vidtgående opfattelse af NBO, som især var fremherskende i den tidlige udvikling, men den er stadig vigtig som et første skridt i forståelsen og realiseringen af informationsteknologiens muligheder. I den anden ende af spektret taler man om en transformation; en fuldstændig omlægning af militære organisationer, processer og koncepter. En grundtanke er her, at teknologien giver mulighed for at militære styrker kan organiseres og operere på helt nye og radikalt anderledes måder, hvor faste organisationer og central kommando og kontrol afløses af løsere organiserede, selvstyrende og selvorganiserende enheder. Enhederne opnår gennem fuldstændig informationsdeling en fælles forståelse af situationen, og de kan derfor handle koordineret og målrettet uden central kontrol. Sådanne styrker vil med flere størrelsesordener overgå traditionelle styrkers evne til at handle hurtigt, fleksibelt og effektivt, ikke mindst i et asymmetrisk og dynamisk miljø. I praksis er det næppe realistisk at gå direkte fra at operere på traditionel vis til NBO i den mest ekstreme form. Der må nødvendigvis foregå en udvikling, hvor erfaringer med indførelsen af elementer af NBO driver udviklingen fremad. Man er derfor nødt til, uanset om endemålet er en høj grad af netværksintegrering, at interessere sig for hele spektret. 619

Netværksbaseret logistik Netværksbaseret Logistik eller manglen på samme Parallelt med den generelle udvikling inden for det militære område har der fundet en udvikling af den militære logistik sted. Også her har der været brugt en del forskellige begreber: Revolution in Military Logistics (RML), Focused Logistics, Sense and Respond Logistics (S&RL) og Network Centric Logistics. Der findes endnu ikke et etableret udtryk på dansk, men for at understrege forbindelsen til NBO bruges Netværksbaseret Logistik (NBL) i denne artikel. Skønt mange lande har programmer og projekter omkring NBO er det stort set kun USA, der specifikt arbejder på at udvikle den militære logistik i overensstemmelse med principperne i NBO. Andre lande, såsom Storbritannien og Sverige, der har ganske omfattende NBO programmer, fokuserer næsten udelukkende på operative spørgsmål. Dette kan til dels, men bestemt ikke alene, forklares med, at grænserne mellem operative og logistiske enheder og funktioner nedbrydes i NBO. Tværtimod er der med denne udvikling in mente netop brug for at udvikle nye koncepter og doktriner for logistisk støtte. Selv i USA er der dog langt mere fokus på den operative side. En rapport 5, udarbejdet af firmaet SAIC for USA's forsvar, som opsamler erfaringer med logistik fra Operation Iraqi Freedom, illustrerer dette. Rapporten påpeger blandt andet manglende integration af logistikken som en faktor, der begrænser mulighederne for at realisere det fulde udbytte af NBO. Der gives flere konkrete eksempler på alvorlige problemer, som opstod af det logistiske systems manglende evne til at følge de i højere grad netværksintegrerede kampenheders høje tempo. Det er værd at bemærke at man i det logistiske system, for at overkomme disse problemer, på eget initiativ begyndte at operere efter NBL principper. Da afstanden mellem kamp og forsyningstropper blev så stor, at forsyninger ikke kunne rekvireres via radio, blev forsyninger i stedet sendt frem baseret på estimerede behov, præcis som det forudses i det amerikanske NBL koncept, Sense and Respond Logistics (se nedenfor). Udviklingen i USA har fulgt to ret forskellige spor: Focused Logistics (på dansk kaldet Målrettet Logistik) og Sense and Respond Logistics (S&RL). De to repræsenterer så langt den mest omfattende teoridannelse omkring NBL, og markerer på flere måder nogle referencepunkter for, hvordan NBL kan gennemføres. Focused Logistics er et ældre og mindre vidtgående begreb, som fokuserer på at udnytte moderne teknologi og kendte metoder fra det civile erhvervsliv til at styre logistiske forsyningskæder rationelt, effektivt og økonomisk. S&RL er et nyere koncept, som baserer sig på nogle af de mest radikale tanker om NCW/NBO, og fokuserer mere på effekt og fleksibilitet i 620

Netværksbaseret logistik støtten til styrker i kamp og lignende situationer. De to begreber ligger dels i forlængelse af hinanden, dels er de i nogen grad modsætninger, og de svarer nogenlunde til de referencepunkter for udviklingen af NBO, der er skitseret ovenfor. Udviklingen af NBL svarer således meget godt til den generelle udvikling indenfor NBO generelt. Focused Logistics Visionen om Focused Logistics er som nævnt fremlagt af USAs Joint Chiefs of Staff i Joint Vision 2010 6, udgivet i 1996, og Joint Vision 2020 7, udgivet i 2000, som en af grundpillerne i den fremtidige udvikling for USA's forsvar. Focused logistics will be the fusion of information, logistics, and transportation technologies to provide rapid crisis response, to track and shift assets even while enroute, and to deliver tailored logistics packages and sustainment directly at the strategic, operational, and tactical level of operations. (Joint Vision 2010) Focused logistics will provide military capability by ensuring delivery of the right equipment, supplies, and personnel in the right quantities, to the right place, at the right time to support operational objectives. It will result from revolutionary improvements in information systems, innovation in organizational structures, reengineered processes, and advances in transportation technologies. (Joint Vision 2020) Focused Logistics består altså af to dele; et mål og et middel. Målet er grundlæggende det samme, som det altid har været for den militære logistik: At stille det materiel, de forsyninger og det personel til rådighed, der er nødvendigt for at nå de operationelle mål, og at gøre dette på rette tid og sted og i den rette mængde. Det forudses at fremtidens operationer vil forgå i et meget højt tempo, på en fragmenteret kampplads og med deltagelse af flere forskellige våbenarter, koordineret i en hidtil uset grad. Hvis Focused Logistics bibringer noget nyt i denne sammenhæng er det derfor en øget fokus på at kunne levere den logistiske støtte hurtigt, fleksibelt, sikkert, og måske frem for alt økonomisk. Integration og forbedret styring af og kontrol med ressourcerne skal afløse redundans og store lagre, installationer og organisationer. Kravet om at gøre mere med mindre, leaner and meaner, er en afgørende del af Focused Logistics. Først og fremmest blandt de midler, der skal nå disse mål, er udnyttelsen af moderne informationsteknologi og den revolutionerende udvikling, der er sket og kan forudses indenfor dette felt. Dette suppleres med en innovativ organisatorisk udvikling og reorganisering af arbejdsprocesser samt udviklinger indenfor transport og relateret teknologi. Mere specifikt følger tanken om 621

Netværksbaseret logistik Focused Logistics den generelle teori om Network Centric Warfare i, at et vidt udbredt informationsnetværk skal sikre logistikere total asset visibility på tværs af enheder, myndigheder og våbenarter. Den medfølgende udvikling indenfor organisation, processer og transportteknologi kan anskues fra to vinkler; dels muliggør informationsnetværket, at den logistiske støtte organiseres og gennemføres på en ny og mere effektiv måde, dels er en omlægning af organisationer og processer samt indførelsen af nye understøttende teknologier nødvendig for at udnytte det fulde potentiale af informationsnetværket. På basis af Joint Vision 2010 har man i USA udviklet tankerne om Focused Logistics yderligere i Focused Logistics, A Joint Logistics Roadmap 8, som er udarbejdet af Directorate of Logistics under Joint Chiefs of Staff i 1997. Heri konkretiseres idéerne om Focused Logistics inden for en række kerneområder som udsendelse af styrker, integreret sanitetstjeneste, logistisk infrastruktur, kommando og kontrol og multinational logistik. Skønt Focused Logistics, som det fremgår, er et ældre begreb i NBO sammenhæng, og i flere sammenhænge er blevet erstattet af S&RL, bør det på ingen måde afskrives som forældet. De problemstillinger, som Focused Logistics forholder sig til logistik i forbindelse med udsendelse af styrker, en stram økonomi og de løsninger, der beskrives fællesværns og multinational integration og optimering, moderne teknologi og forretningsmetoder er stadig særdeles relevante, ikke mindst i relation til det danske Forsvars situation. Det er desuden tvivlsomt, om man mentalt og i praksis kan foretage springet direkte fra traditionel logistisk praksis til S&RL. Sense and Respond Logistics Sense and Respond Logistics (S&RL) er i militær sammenhæng et overordnet logistisk koncept for USA's forsvar, som er udviklet og løbende videreudvikles af Office of Force Transformation (OFT) under Office of the Secretary of Defense. OFT offentliggør løbende reviderede udgaver af Concept of Operations 9 og relaterede dokumenter, som beskriver S&RL. Konceptet er en del af og udvikles parallelt med det overordnede koncept om NCW. I forhold til Focused Logistics er S&RL mere koncentreret om arbejdsprocesser og organisation. Udgangspunktet er det samme: indførelse og udnyttelse af moderne IT skal gøre den logistiske støtte bedre, hurtigere, mere fleksibel, mere effektiv og billigere. S&RL er, i endnu højere grad end Focused Logistics, baseret på tanken om et netværk, der forbinder alle platforme, enheder og myndigheder, og hvor al information, der er tilgængelig for en enhed, er tilgængelig for alle. Forskellen 622

Netværksbaseret logistik mellem de to begreber ligger i den radikale transformation af arbejdsprocesserne og nedbrydning af traditionelle hierarkiske organisationer, der er det centrale i S&RL. Desuden vil S&RL stille betydeligt større teknologiske krav med hensyn til båndbredde og udbredelse af informationsnetværk, sensorer og terminaler. Endelig flyttes fokus i målsætningen for S&RL fra optimering og økonomisk efficiens til fleksibilitet og effekt. S&RL bygger på de samme principper om selvorganiserende og selvsynkroniserende enheder som er et centralt element i NCW. Dette forudsætter en høj grad af organisatorisk fleksibilitet og tilpasningsevne, hvor traditionelle kommandoveje og strukturer erstattes af selvstændige, funktionelt organiserede enheder, som handler autonomt i relation til hinanden. Således er alle enheder i netværket potentielt både ydere af og forbrugere af logistisk støtte til og fra alle andre. Støttens konkrete form i en given situation bestemmes og koordineres dynamisk af enhederne selv. Deres beslutninger baseres dels på overordnede doktriner og procedurer, dels på mål og planer for den aktuelle operation (Command intent), og dels på en fælles forståelse af udviklingen i situationen og det operative miljø. Dannelsen og formidlingen af denne fælles forståelse er det ultimative formål med netværket. Det er en vigtig pointe som ligger i navnet sense and respond at informationen om en enheds behov for støtte ikke aktivt genereres og udsendes af enheden (information push). Information om enhedernes tilstand og situation er løbende direkte tilgængelig for alle enheder, som selv trækker relevante informationer at handle ud fra (information pull). En vigtig tese bag udviklingen af S&RL er, at behov for logistisk støtte i fremtidens operationelle miljø er uforudsigelige og ændrer sig i et tempo, der gør fleksibilitet og tilpasningsevne til de vigtigste mål for effektiv logistisk støtte. Tilpasning, mønstergenkendelse og læring skal derfor erstatte den optimering, der ligger i Focused Logistics. Denne udvikling forventes også at gøre det logistiske system mere robust, såvel over for angreb som over for chok i form af hurtige ændringer i behovet for støtte. Danmarks logistiske vej mod NBO At fremtiden for Forsvaret hedder NBO under en eller anden form står efterhånden uden for enhver tvivl. Det er utænkeligt, at den revolutionerende udvikling, som informationsteknologien har gennemgået, og som allerede har haft store samfundsmæssige konsekvenser, ikke skulle få betydning for den måde, Forsvaret fungerer på. Det illustreres meget godt af det faktum, at 623

Netværksbaseret logistik Forsvaret, skønt man først for nylig er begyndt at formulere egentlige strategier for udviklingen af NBO, for længst har taget teknologier og metoder i brug, som indgår i NBO. Udviklingen i Danmark adskiller sig fra udviklingen i andre lande ved, at den i høj grad er sket på det logistiske område. Først og fremmest har man med indførelsen af DeMars på vigtige områder opnået den total asset visibility, som er den grundlæggende forudsætning i både Focused Logistics og S&RL. Ikke at DeMars i sig selv er ensbetydende med NBL eller NBO, men systemet åbner muligheder for at realisere mange af koncepterne i Focused Logistics på de områder, hvor det er taget i brug. Det vil i første omgang sige den løbende støtte til de hjemlige aktiviteter, men i stigende grad også til udsendte styrker. Fordi Focused Logistics fokuserer på optimal udnyttelse af begrænsede ressourcer, og samtidig er mindre radikal med hensyn til organisatoriske og procesmæssige omlægninger, er begrebet særdeles relevant for det danske forsvar i den nuværende situation. Elementer af Focused Logistics er således fremherskende i Det Danske Internationale Logistik Centers (DANILOG) udviklingsprojekt 10, som gennem en sammentænkning af IT, kompetencer, processer og organisation søger at udvikle organisationen til på optimal vis at løse sine opgave med logistisk støtte til udsendte enheder. DANILOG udviklingsprojekt er et fremragende eksempel på, hvordan indførelsen af et system som DeMars i en dynamisk organisation er med til at drive en udvikling af organisation og processer. På den måde bidrager indførelsen af DeMars på en mere grundlæggende måde til udviklingen hen imod NBL og NBO: De erfaringer og den fortrolighed med moderne IT systemer og tilhørende arbejdsprocesser, der gennem indførelsen af og arbejdet med DeMars oparbejdes i Forsvarets organisation, lader sig for en stor dels vedkommendeoverføre til andre områder, logistiske såvel som operative, og kan drive en udvikling her. Det er imidlertid med indførelsen af begreber som Aktiv Logistisk Føring 11, hvor både operative og logistiske beslutningstagere forventes at tænke kreativt og agere proaktivt på tværs af traditionelle kanaler for at løse forsyningsmæssige og andre logistiske problemer, at moderne IT virkeligt kommer til sin ret. Aktiv Logistisk Føring er gennem de seneste år blevet stærkt promoveret i Forsvaret, specielt af HMAK. Kombinationen af den gennemsigtighed i det logistiske system, som moderne informationssystemer giver, og evner, vilje og kompetence hos aktører på alle niveauer til at handle i dette system, er hovedhjørnesten i S&RL. Med en stigende accept af dette 624

Netværksbaseret logistik princip har Forsvaret således potentiale til at være med helt fremme i den logistiske udvikling. Traditionelt har den skarpe ende været prioriteret med hensyn til indførelsen af nyt materiel m.v. Når man taler om NBO kapabiliteter, der blandt andet har et øget operativt tempo som formål, er det imidlertid intuitivt klart, at det fulde potentiale ikke kan realiseres, hvis det logistiske system ikke opdateres tilsvarende. Praktiske erfaringer underbygger som nævnt ovenfor dette. Derimod kan investeringer i en hurtig og fleksibel netværksbaseret logistik give umiddelbare afkast i form af en større operativ effektivitet som følge af en bedre støtte til de operative enheder, selv om disse ikke er netværksintegrerede. Der er derfor grund til at antage, at en logistisk tilgang til NBO indebærer klare og mere umiddelbare fordele end den operative tilgang, som de fleste lande følger. Konstant udvikling Det er efterhånden en slidt frase, men ikke desto mindre sandt, at det eneste konstante i informationssamfundet er forandring. Et begreb som Concept Development and Experimentation (CDE) får derfor stadig større betydning med udviklingen af NBO. CDE indebærer en konstant udvikling, afprøvning og eventuel implementering af ny teknologi, koncepter og processer, for eksempel i form af øvelser, studier og simulationer. Teknologien stiller konstant nye muligheder til rådighed, og for at udnytte dem må CDE være en fast integreret del af Forsvarets funktioner. Dels må man, i forbindelse med indførelsen af nye teknologier, undersøge og tage stilling til, hvordan organisation, procedurer og kompetencer skal tilpasses for at få det fulde udbytte af dem. Dels vil der, efterhånden som ny teknologi bliver tilgængelig og man bliver fortrolig med dens muligheder, opstå nye tanker om, hvordan den udnyttes. I alle tilfælde er der brug for at afprøve forskellige alternativer. Inden for operationsanalyse og matematisk statistik har FOFT en lang række muligheder for at støtte disse aktiviteter. Det gælder blandt andet modeller til analyse eller øvelsesbrug, forsøgsplanlægning og analyse af resultater. Det er ofte umuligt i praksis at afprøve nye teknologier, procedurer og metoder under virkelige forhold. Simulationsmodeller er derfor et vigtigt værktøj i forbindelse med CDE. Den informationsteknologiske udvikling har gjort det muligt at udvikle og anvende stadigt mere omfattende og avancerede simulationsmodeller, og dermed at simulere komplekse forhold og situationer med stor nøjagtighed og detaljeringsgrad. Sådanne modeller har mange anvendelser, for eksempel som beslutningsstøtteværktøj i forbindelse med Simulationsbaseret 625

Netværksbaseret logistik Anskaffelse/Simulation Based Acquisition (SBA). Her anvendes simulationsmodeller på alle trin af en udviklings eller anskaffelsesproces til at illustrere, undersøge og vurdere, hvordan et materielsystem, som ikke er anskaffet og måske ikke engang udviklet endnu, vil kunne fungere i forskellige operative sammenhænge. En måske endnu vigtigere anvendelse for simulationsmodeller er til trænings og øvelsesformål. NBO stiller store krav til såvel enkeltpersoners som enheders og organisationers evner til at overskue store mængder information og træffe selvstændige og koordinerede beslutninger på baggrund af dette. Det er blevet formuleret sådan, at på den moderne slagmark skal alle tænke hele tiden. Det kræver et højt træningsniveau, og simulationsmodeller kan på mange områder være et cost effektivt supplement til feltøvelser og træning, selv om de naturligvis ikke kan erstatte dem. FOFT arbejder desuden målrettet for at støtte den fortsatte udvikling af Forsvarets logistik. Gennem en kortlægning af logistiske problemstillinger i Forsvaret og studier af den nyeste internationale udvikling og teorier vil FOFT i samarbejde med Forsvarets relevante myndigheder udvælge særligt påtrængende logistiske problemer og tilvejebringe eller udvikle modeller og metoder til støtte for løsning af disse problemer. Det kan for eksempel være optimerings eller simulationsmodeller af forsyningskæder eller transportnetværk, lageroptimering og vedligeholdelsesplanlægning. FOFT deltager endvidere i et NATO studie af perspektiverne for multinational logistik. Noter 1 Udtrykket bruges i litteraturen om de investeringer i kommunikations og informationsteknologi, der er nødvendige for at kunne gennemføre NBO 2 Network Centric Warfare: Developing and Leveraging Information Superiority (2 nd Ed. Rev.), David S. Alberts, John J. Garstka & Frederick P. Stein, CCRP Publication Series, Department of Defence, USA, 1999. pp. 15f 3 Network Centric Warfare en foreløbig vurdering af NCW konceptet set i lyset af Forsvarets fremtidige opgaver, Viggo Lemche et al., FOFT rapportnr. M 17/2003, Forsvarets Forskningstjeneste, 2003. 4 Network Centric Warfare Its Nature and Modelling, M. P. Fewell & Mark G. Hazen, Systems Sciences Laboratory, DSTO, Australien, 2003. 626

Netværksbaseret logistik 5 The Sense and Response Logistics Capability and Operation Iraqi Freedom, SAIC, 2003 6 Joint Vision 2010, Joint Chiefs of Staff, USA, 1996. 7 Joint Vision 2020, Joint Chiefs of Staff, USA, 2000. 8 Focused Logistics, A Joint Logistics Roadmap, Directorate of Logistics, Joint Chiefs of Staff, USA, 1997. 9 Operational Sense and Respond Logistics: Co evolution of an Adaptive Enterprise Capability, Concept Document, Office of Force Transformation, USA, 2003. 10 www.danilog.dk/presse/styg_udv/ samt DANILOG briefing 11 Se f.eks. Hærnyt Nr. 2, 2003 627

Måling af logistisk effektivitet med DeMars Af cand.merc.jur. Kasper Kampmann Hoppe, Fuldmægtig, Logistikdivisionen, Hærens Materielkommando. Logistik et komplekst begreb Hvad er logistik? Hvis man spurgte medarbejderne i en hvilken som helst virksomhed om at definere begrebet logistik militær som civil så ville svarene være lige så forskellige som den branche man opererer i. Endog ville begrebsfastsættelsen varierer internt i den pågældende organisation, alt efter om man befandt sig på det strategiske, taktiske eller operationelle niveau 1. Begrebet blev oprindeligt anvendt indenfor militæret, hvor logistik primært drejede sig om at støtte de kæmpende enheder. Opgaven har stort set ikke ændret sig siden. Målet er stadig det samme: Militære organisationer: At støtte de operative enheder med de nødvendige forsyninger af materiel, således at disse kan løse deres operative opgave. Civil: At levere varen til kunden til bedste kvalitet, laveste pris og på kortest mulige tid. Essensen af disse mål er at styre en kæde af handlinger som til sidst giver de operative enheder / kunden en vare som opfylder et nærmere defineret behov. Opgaven kan syntes ganske simpel, men viser sig af være meget kompliceret i praksis. Dette ses af nedenstående figur 1 taget fra resultatregistreringsarket i et logistikspil udviklet af HMAK (Hærens Materielkommando). Figur 1 viser med alt tydelighed, at ganske få ændringer i forbrugsmønstret (den stiplede linie), kan skabe store udsving i lagerdannelsen / restordresituationen i de respektive led i forsyningskæden. Denne systemdynamik er kernen i Supply Chain Management (SCM), hvor formålet er at minimere de ulemper og omkostninger der er forbundet med dårlig kommunikation, lange leveringstider og manglende kendskab til den faktiske efterspørgsel. At skabe værdi i alle led i en forsyningskæde kræver således, at der opnås tillid mellem aktørerne. Muligheden for at udvekse information gøres derved mulig, og kommunikation foretages ikke længere at arms length. Dette emne omtales senere i artiklen. 1 Denne terminologi svarer til den militære inddeling i det strategiske, oparative og taktiske niveau. Militært Tidsskrift, 133. årgang nr.4 december 2004, s. 627 634

Måling af logistisk effektivitet med DeMars Samlet resultat Udsendte enheder 80 60 Restordre / Lagerstørrelse 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 HMAK DANILOG NSE / DANCON CAMP EDEN FORBRUG -20-40 Tid -60 Figur 1 Jf. DeMap (Dansk Forsvars Managementprojekt) skal Forsvaret styres som en moderne produktionsvirksomhed. Populært sagt, så producerer Forsvaret enheder som kan løse opgaver for opgave bestilleren. Udfordringen består så i, at anvende moderne management teori i en virksomhed som langt fra ligner andre almindelige produktionsvirksomheder. Hvordan måles performance? Hvordan konfigureres et Balanced Scorecard som kan fortælle os, om vi løser den logistiske opgave tilfredsstillende? For at kunne svare på disse spørgsmål, skal målepunkterne beskrives, og alle i organisationen skal være enige om, hvordan de fortolkes. Først da kan man konstruktivt sigte mod løsninger som stemmer overens med Forsvarets visioner på det logistiske område. Måling af logistisk effektivitet med DeMars DeMars (Danish Defence Resource Management System) er baseret på et softwaresystemet SAP R/3 (Systems, Applications and products in data Processing). SAP R/3 er ligesom så mange andre ERP systemer (Enterprise Ressource Planning) et softwaresystem udviklet til håndtering af samtlige processer og procedurer i en virksomhed. Fordelene ved at indføre og anvende et sådant ERP system er 1) uniformering af data, 2) forbedring af datakvaliteten, 3) rationalisering af forretningsgange, 4) øget gennemsigtighed på tværs af organisationen og 5) fremmer mulighederne for at skabe et 628

Måling af logistisk effektivitet med DeMars business warehouse til produktion af ledelsesinformation. Hvis man som investeringsrådgiver skal foretage en kvalitativ vurdering af investeringens fordelagtighed, så er det ikke her man skal søge den store opbakning. Indførelsen af SAP R/3 i Forsvaret vil ikke have en pay back tid på 2 3 år, men skal mere opfattes som Forsvarets vilje til at imødegå nye udfordringer på det teknologiske område, ligesom kompetenceniveauet hos forsvarets medarbejdere kan højnes i takt med implementeringen og driften af det nye system. Forsvaret sætter med andre ord standarden for det moderne forsvar efter den kolde krig. I skrivende stund bliver ansvaret for driften af DeMars overført fra projektorganisationen til ODM (Forsvarsstabens DeMars Afdeling). Så nu hvor vi har systemet, hvordan skal vi sikre os at afkastet på denne investering giver den størst mulige grad af rentabilitet? Hvis ikke vi kan måle effektivitetsforbedringerne, så vil ledelsen have svært ved at foretage beslutninger på et rationelt grundlag. De efterfølgende afsnit vil hvor det er muligt afdække de KPI er (Key Performance Indikators) som er væsentlige til styring af den logistiske virksomhed. Men inden vi begynder, så lade os lige kigge på Forsvarskommandoens begrebsfastsættelse af logistik: Den militære virksomhed, som skal tilvejebringe og opretholde de materielle, personelle og økonomiske ressourcer, herunder tjenesteydelser, der er nødvendige for operationernes gennemførelse, og som skal sikre den bedst mulige udnyttelse af sådanne ressourcer. Resten af artiklen vil tage udgangspunkt i denne definition. Hvert delelement vil blive analyseret og KPI er vil blive identificeret og forklaret. Hvor det er muligt, drages der paralleller til andre dele af systemet. Effektivitetsmålinger i den operative struktur omtales ikke i denne artikel, om end grænsefladerne aldrig helt kan adskilles. Emneområder såsom personaleadministration og økonomistyring vil ligeledes blive nedtonet til fordel for materielstyringskonceptet. Tilvejebringelse af de materielle ressourcer Tilvejebringelsen af de materielle ressourcer, det værende sig førstegangsanskaffelser (f.eks. materielsystemer) og anskaffelser til drift (f.eks. lagervarer), foretages i MM modulet (Materials Management) i SAP R/3. Dette omfatter primært områderne myndighedsbeholdning, lagerbeholdning (warehouse management) og lagerstyringfunktionaliteterne. Det er de operative enheder som fastsætter, hvilke materielsystemer og lagervarer, der skal tilvejebringes til løsning af den operative opgave. Målsætningen for den logistiske struktur er at afpasse tilvejebringelsen af materialer, så denne matcher efterspørgslen hos de brugende enheder. 629

Måling af logistisk effektivitet med DeMars Hverken mere eller mindre. Som det fremgår af figur 1, så er denne opgave svær at løse i virkeligheden. For materielsystemer måles effektiviteten på rådighedsgraden (availability). Dette begreb vil blive uddybet i afsnittet omhandlende opretholdelsen af de materielle ressourcer. På lagervarer måles effektiviteten på den realiserede servicegrad. Kernen i MM modulet er MRP funktionaliteten (Materials Requirement Planning). Den koncernfælles forsyningskæde er konfigureret således, at MRPfunktionen tager højde for samtlige bestillinger modtaget ved den genforsyningsansvarlige materielkommando. På basis af de aktuelle lagerbeholdninger, lageromkostninger, genbestillingspunkter, sikkerhedslagre, leverings og administrationstider, prognosticeret forbrug samt den valgte servicegrad, beregner systemet den optimale indkøbsmængde. Den systemdannede rekvisition evalueres manuelt af den ansvarlige sagsbehandler og konverteres efterfølgende til en indkøbsordre hos den eksterne leverandør. De væsentligste parametre i lagerdannelsen er leveringstiden fra den eksterne leverandør og den interne administrationstid ved behandling af indkøbsordre og varemodtagelse. DeMars understøtter muligheden for at følge udviklingen i disse tider, og måler ligeledes afvigelsen i procent fra tiderne registreret i stamdata på materialemasteren. Ud fra et lageroptimeringssynspunkt ville det være ønskeligt at måle plukketiderne på varelageret. Indførelsen af OEI (Optisk Elektronisk Identifikation) vil dog nedbringe plukketiden væsentligt, og reducere antallet af fejl ved vareoptælling. Opretholdelsen af de materielle ressourcer Når et materielsystem er anskaffet, skal dette holdes operativt indenfor den forventede tekniske eller operative levetid. I relation til den logistiske målsætning, så betyder dette, at materielsystemet f.eks. en kampvogn skal være operativt anvendelig, således at enheden kan udføre sin opgave. Såfremt kampvognen går i stykker, skal der være tilstrækkelig vedligeholdelseskapacitet til at klargøre den igen. M.a.o. skal kundetilfredsheden på materielsystemer måles ud fra den centralt fastsatte rådighedsgrad. Vedligeholdelse administreres i PM modulet (Plant Maintenence). Selve konfigurationsstyringen er en ad on funktionalitet i SAP ver. 4.7, og styres i SAP AD (Aerospace & Defense). PMIS (Plant Maintenance Information System) kan bruges til dannelse af mange KPI er til måling af systemeffektiviteten på et materielsystem. Når der udfærdiges en arbejdsordre, registreres materielsystemet som værende ude af drift. Derved startes der en tidsregistrering, og nedestatusanalyserne kan således bruges til fastsættelse af MTBF (Mean Time Between Failure), MTTR 630

Måling af logistisk effektivitet med DeMars (Mean Time To Repair) og MLDT (Mean Logistics Down Time). Men systemeffektiviteten kan aldrig stå alene. Relationer til omkostninger i forbindelse med planlagt og ad hoc vedligeholdelse skal hele tiden monitoreres. Derfor opererer man ofte med begrebet cost effektivitet. Costeffektiviteten på et materielsystem fastsættes allerede ved anskaffelsen. LCCA (Life Cycle Cost Analysen) afdækker i væsentlig grad de forventede omkostninger til vedligeholdelse og drift af et materielsystem gennem dets forventede levetid. Det er vigtigt, at den kapacitetsansvarlige foretager en benchmark på den forventede omkostningsudvikling (LCC) og den faktisk registrerede omkostning på materielsystemet. ABC modellen (Activity Based Costing) anvendes til at allokere omkostningerne til de respektive aktiviteter. Hvert materielsystem er tilknyttet et kapacitetscenter, hvor alle reparationsomkostninger opsamles fra arbejdsordre og andre materielspecifikke forbrug f.eks. brændstof. Systemteknisk foretages denne registrering på omkostningssteder oprettet i CO modulet (Controlling). Ultimativt kan disse registreringer bruges til at vurdere, hvor meget systemeffektivitet Forsvaret får for pengene. PMIS indeholder ligeledes tabeller med informationer om fejltyper. ABCanalysen (Pareto analysen / 80/20 reglen) kan således anvendes til prioritering af den forebyggende vedligeholdelse. Hvis værkstedschefen ved, hvilke 20% af fejltyperne der belaster 80% af vedligeholdelseskapaciteten, kan ressourcerne anvendes målrettet til eliminering af disse fejltyper på materielsystemet, og derved forøge rådighedsgraden. MRP blev tidligere nævnt som kernen i materielanskaffelsesprocessen. Ved oprettelsen af en arbejdsordre i systemet, foretages der en disponibilitetskontrol op mod det lager, som skal levere de pågældende reservedele. MRP funktionaliteten hænger således sammen med gennemførelsen af vedligeholdelsesopgaven. Antager vi, at vedligeholdelseskapaciteten er tilstrækkelig, men reservedelen til den pågældende reparation ikke er til stede, så kan værkstedet ikke udbedre fejlen, og rådighedsgraden forringes. Evnen til at sikre tilstrækkelige leveringer af reservedele har således indflydelse på systemeffektiviteten. Tilvejebringelsen af de personelle ressourcer Tilvejebringelsen og administrationen af de personelle ressourcer er et andet vigtigt og måske det vigtigste område i forbindelse med optimering af den logistiske effektivitet. Det siger sig selv, at en kampvogn ikke har nogen operativ værdi, såfremt man ikke har uddannet mandskabet til at betjene den. Dette aspekt indgår ligeledes i vedligeholdelsesstrukturen, idet rådighedsgraden forringes såfremt der ikke findes kvalificerede og kompetente 631

Måling af logistisk effektivitet med DeMars mekanikere til at udbedre fejl på materielsystemet. Selve rekruttering og styringen af de personelle ressourcer administreres i HR modulet (Human Ressource management). Opretholdelsen af de personelle ressourcer HR modulet indeholder værktøjer til kortlægning af kompetencer i organisationen. Dette værktøj kan ligeledes bruges til planlægning af medarbejdernes vertikale og horisontale karriereforløb. Efteruddannelse i form af langvarige uddannelser, kursusvirksomhed og seminar kan koordineres for hele koncernen. Igen kan Pareto s lov bruges konstruktivt til prioritering af ressourceindsættelsen. Som eksempel kan nævnes at 20% af medarbejderne typisk står for 80% af sygedomsfraværet. Tilvejebringelsen og opretholdelsen af de økonomiske ressourcer Tilvejebringelsen af de økonomiske ressourcer sker udelukkende gennem tildeling af midler ved finansloven. De økonomiske aspekter i relation til styring af udgifter og omkostningsregistrering, foretages i FI, FM og CO modulet (Funds Management). Jf. Forsvarskommandoens koncept for resultat og produktionsstyring er økonomistyringen tværgående i forhold til resultat og produktionsstyringen og omfatter finansiel styring og omkostningsstyring. Den finansielle styring har til formål at sikre en effektiv fordeling af finanslovsbevillingerne i form af købekraft til finansiering af opgavevaretagelsen på budgetområderne, løbende tilpasse Forsvarets likviditet i relation til aktiviteterne inde for de enkelte budgetperioder og at foretage opfølgning på forbruget. Omkostningsstyringen har til formål at økonomisere opgavevaretagelsen ved bl.a. at fremme omkostningsbevidstheden samt at skabe forudsætningerne for, at valg af produktionsform, kapacitet og ressourcer på såvel kort som lang sigt, kan foretages på et relevant driftsøkonomisk grundlag, og at der kan foretages opfølgning heraf. LCC (Life Cycle Cost) LCC blev kort omtalt i afsnittet vedr. costeffektivitet. Begrebet fortjener en mere uddybende forklaring, idet LCC kombinere måling af systemeffektivitet og costeffektivtet. LCC er en metode til belysning af et materielsystems samlede økonomiske konsekvenser over hele dets levetid. Med de samlede 632