Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Relaterede dokumenter
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden Midlerne, som er anført på år, er:

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Salt, sundhed og sygdom

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Hvad træning kan føre til

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Arbejdsdokument Evidenstabel

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Website til reducering af selvmordstanker

Livsstilscenter Brædstrup

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Hvorfor dør de mindst syge?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Hjertetransplantation og træning

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

depression Viden og gode råd

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Klar tale med patienterne

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Træthed efter apopleksi

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Ensomhed og hjertesygdom

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Medicinsk behandling af depression hos demente

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Transkript:

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet med aldrig indlagte 5 Unipolar derpession Bipolar lidelse 4 Skizofreni 3 2 NS 1 0 Hjertekarsygdom Cancer Apoplexi Luftvejssygdomme Endokrine sygdomme Andre naturlige dødsfald Laursen et al, J Clin Psych in press

Fysisk sundhed hos psykisk syge Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge kvinder sammenlignet med aldrig indlagte 4,5 Unipolar derpession Bipolar lidelse Skizofreni 4 3,5 3 2,5 NS 2 1,5 1 0,5 0 Hjertekarsygdom Cancer Apoplexi Luftvejssygdomme Endokrine sygdomme Andre naturlige dødsfald Laursen et al J Clin Psych in press

Fysisk sundhed hos psykisk syge Enighed om at psykisk syge, specielt langvarigt psykisk syge ofte er i dårligere træningstilstand og dyrker mindre motion end baggrundsbefolkningen. Få data

Fysisk sundhed hos psykisk syge Haward-step test, patienter med angst og depression, baseline, Sct. Hans Hospital, 1992 16 Mænd, middelværdi= 49 (range 41-70) 16 Kvinder, middelværdi= 47 (range 39-56) Scoringstabel < 50 dårlig 50-64 lav middel 65-79 middel 80-89 god > 90 udmærket

Fysisk sundhed hos psykisk syge En litteratursøgning identificerede 81 artikler om vægtændringer hos patienter i antipsykotisk behandling. For hvert stof blev det undersøgt hvilken vægtændring der var vedbehandling med standarddosis i 10 uger. Placebo: - 0.74 kg Clozapine; 4.45 kg Olanzapine: 4.15 kg Sertindole: 2.92 kg Risperidone: 2.10 kg Ziprasidone: 0.04 kg Allison, Am J Psych 156 (11) 1686-96, 1999

Fysisk sundhed hos psykisk syge Undersøgelser, der strækker sig over et helt år viser n vægtøgning på 11.8 kg for Olanzapins vedkommende. Green, A. I. et al Gen.Hosp.Psychiatry, 22 (4). 224-235, 2000.

Fysisk sundhed hos psykisk syge Træning hjælper på konditionen også hos psykisk syge

Fysisk udbytte af styrke- og udholdenhedstræning: ning: Nedsætter risici for hjerte- og karsygdomme Nedsætter risici for type-2 2 diabetes Nedsætter risici for forhøjet blodtryk Øger muskelmasse- og styrke Forebygger knogleskørhed

Fysisk sundhed hos psykisk syge Der er meget gode grunde til at gøre g en indsats for at bedre det fysiske helbred hos psykisk syge Lettere sagt end gjort

Psykisk Sundhed

Depression forekommer hyppigt: Befolkningsundersøgelser tyder på at mellem 3-5 % af alle mænd og 5-8 % af alle kvinder rapporterer kliniske tegn på depression

Meta-analyse af randomiserede kontrollede trials fra electroniske databaser Medline Embase Sports Discus PsycLIT Cochrane Library og gennem kontakter med eksperter, bibliografisk søgning, og håndsøgning

BMJ 2001;322:763 ( 31 March ) The effectiveness of exercise as an intervention in the management of depression: systematic review and metaregression analysis of randomised controlled trials Debbie A Lawlor, lecturer in epidemiology and public health medicine

Effektmål: Standardiseret mean differens i effektstørrelse og vægtet mean differens i Beck depression inventory score Mellem træning og ingen behandling Mellem træning og kognitiv terapi.

Vægtet mean differens i Beck Depression Inventory -7.3 (-10.0 to -4.6). 14 studier indgik i analysen Sammenligning mellem træning og ingen træning: Træning reducerede symptomer på depression: Standardiseret mean differens i effektstørrelse -1.1 (-1.5 to -0.6);

Psykisk Sundhed, Effekt af fysisk træning vs no treatment

SAMMENLIGNING MELLEM KOGNITIV TERAPI OG FYSISK TRÆNING

Kritik: Ingen studier var evalueret blindt Mange havde ikke skjult randomisering Mange studier var ikke intention to treat Kort follow/up tid Ikke kliniske populationer

Dunn s undersøgelse, 2005 Inkluderer patienter med let eller moderat depression, uden misbrug Sammenligner: Kontrol Low dose Public Health Dose Udstrækning 3 gange ugentligt 15 min 7kcal/kg per uge (3 eller 5 gange ugentligt) 17kcal (3 eller 5 gange ugentligt) Dunn, AL. Exercise treatment for depression Efficacy and dose response American Journal of Preventive Medicine Volume 28, Issue 1, January 2005, Pages 1-8

Dunn, AL. Exercise treatment for depression Efficacy and dose response American Journal of Preventive Medicine Volume 28, Issue 1, January 2005, Pages 1-8

Dunn, AL. Exercise treatment for depression Efficacy and dose response American Journal of Preventive Medicine Volume 28, Issue 1, January 2005, Pages 1-8

Dunn, AL. Exercise treatment for depression Efficacy and dose response American Journal of Preventive Medicine Volume 28, Issue 1, January 2005, Pages 1-8 Tolv ugers resultater

Hvad ved vi allerede? Depression er hyppig Behandlingen er ofte utilstrækkelig og mange patienter tager ikke antidepressiv medicin Effekten af træning har været i fokus i mange år

Hvad bidrager demo-studiet med De fleste undersøgelser af effekten af træning er af dårlig kvalitet, kort opfølgning og ikkekliniske populationer Fysisk træning kan reducere depressionssymptomer på kort sigt, men virkning på længere sigt i kliniske populationer er ukendt Der er brug for et veldesignet randomiseret forsøg med lang opfølgning

Praktiserende læger, speciallæge praksis, psykologer, psykiatrisk afdeling Inklusionsinterview 165 depressive patienter undersøges og randomiseres 55 deltagere i udholdenhed 55 deltagere i styrketræning 55 deltagere i afspænding/velvære 84 % deltager i 4 mdr follow-up 77 % deltager i 12 mdr follow-up

Program Indledning Opvarmning Udholdenhedstræningning Strækøvelser Afslutning Indledning Opvarmning Styrketræning Strækøvelser Afslutning Indledning Opvarmning Boldlege/massage Strækøvelser Afslutning

Forventninger til anvendeligheden af undersøgelsesresultaterne Har motion en effekt påp depression Hjælper motion påp sygefravær Hvilken type motion har størst effekt ved depression

Resultater kommer om et år

Psykisk Sundhed Udviklingen i angstniveau hos alkohol- og stofmisbrugere under et 3 måneders forløb med hård fysisk træning

Psykisk Sundhed Der er beskeden evidens for at løb mindsker angst og depression hos patienter med skizofreni. De fleste studier er uden kontrolgruppe, men enkelte randomiserede små studier 1 viser en effekt, dog ikke konsistent ved mål på flere forskellige skalaer. 1 Levin, 1983, thesis: The effect of a ten-week jogging program as an adjunctive treatment for patients in a social rehabilitation clinic

Referenceprogram for skizofreni Patienter med risiko for overvægt som følge f af psykofarmakologisk behandling og/eller negative livsstilsfaktorer bør b r tilbydes fysisk træning for at bedre den almene sundhed og modvirke risikoen for overvægt og deraf følgende f type 2 diabetes og hjertesygdom IV Fysiske aktiveringstilbud kan tilbydes til patienter med skizofreni for at fremme netværksdannelse og afstigmatisering

Det er lettere sagt end gjort Hvad skal der til for at overvinde barrierer?

Psykisk Sundhed Et løb for psykiatriske patienter og træningen til det kan repræsentere en fælles oplevelse og en mulighed for at få nye venner og opleve sig som en del af et fællesskab. Det udgør en mulighed for at deltage i en aktivitet, der også er accepteret og værdsat i normalsamfundet.

SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Konklusion: 1. Fysisk træning kan føre til en tiltrængt bedring af træningstilstanden hos psykisk syge og derigennem mindske risiko for somatisk overdødelighed og oversygelighed. 2. Fysisk træning kan formentligt mindske symptomer på angst og depression hos patienter med en række psykiatriske grundlidelser 3. Fysisk træning kan virke afstigmatiserende for psykisk syge 4. Der er mangel på store kontrollerede undersøgelser med veldefinerede og reliabelt målte outcomemål