BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først fremgår antallet af nydanskere og udviklingen i antallet siden 1980. I forlængelse heraf ses der på de unge nydanskeres aldersfordeling og antal samt den fremtidige udvikling i denne gruppe. Endvidere vises udviklingen i indvandrere og efterkommeres beskæftigelse (herunder antal selvforsørgende) og uddannelse. Slutteligt fokuseres på de nyankomne. Yderligere oplysninger om indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan ses i i Integrationsministeriets Tal og fakta om integration fra september 2010 på Integrationsministeriets hjemmeside: http://www.nyidanmark.dk/nr/rdonlyres/b15d7142-1b3f-4c40-b245-47c12f6d7a5f/0/tal_fakta_sep_2010.pdf 1) Status og udvikling generelt vedrørende nydanskeres integration Der var i alt 542.738 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til knap 10 pct. af hele befolkningen. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund. Indvandrergruppen (7,5 pct.) udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande fremgår af figur 1. Figur 1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2010. 16,3% EU15 9,7% Nye EU-Lande 66,9% 7,1% Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 16 pct. af indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i EU15-lande, mens 10 pct. har oprindelse i de nye EU-lande. I alt er 33 pct. fra vestlige lande, mens 67 pct. har oprindelse i ikke-vestlige lande.
Siden 1980 er det især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget, jf. figur 2. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse således med godt 7.000 personer, svarende til 4,1 pct., mens antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg med ca. 9.600 personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Figur 2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1980-2010. 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse De unge nydanskere Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 3. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og en større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. Figur 3: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2010. 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Side 2
Unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør 9 pct. af alle unge i alderen 16-19 år og 10 pct. af alle unge i alderen 20-24 år. Det er således ca. hver tiende ung i Danmark, som har en ikke vestlig oprindelse (se også tabel 1). Tabel 1: Befolkningen fordelt på herkomst, oprindelse og aldersgrupper, pr. 1. januar 2010. Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse I alt Antal Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere 0-15 år 8.097 7.940 14.278 76.866 966.683 1.073.864 16-19 år 3.901 1.200 10.948 13.621 248.712 278.382 20-24 år 18.972 1.202 24.297 9.484 272.580 326.535 25 år eller derover 131.440 6.629 202.489 11.374 3.504.025 3.855.957 I alt 162.410 16.971 252.012 111.345 4.992.000 5.534.738 Procent 0-15 år 0,8 % 0,7 % 1,3 % 7,2 % 90,0 % 100 % 16-19 år 1,4 % 0,4 % 3,9 % 4,9 % 89,3 % 100 % 20-24 år 5,8 % 0,4 % 7,4 % 2,9 % 83,5 % 100 % 25 år eller derover 3,4 % 0,2 % 5,3 % 0,3 % 90,9 % 100 % I alt 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 90,2 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FOLK1. De kommende 10 år vil antallet af 16-24-årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlige baggrund stige (se figur 4). Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stiger markant, og de unge 16-24-årige efterkommere, som i dag udgør 4 pct. af alle unge, vil i 2020 udgøre 7 pct. af alle unge. Figur 4: Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen blandt de 16-24-årige fordelt på herkomst og oprindelse 2010-2050. 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere med vestlig oprindelse Efterkommere med vestlig oprindelse Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk, FRDK 110 Side 3
2) Status og udvikling i nydanskeres beskæftigelse 54 pct. af de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse i 2009, jf. figur 5. Det er knap ni procentpoint færre end indvandrere fra vestlige lande (63 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end personer med dansk oprindelse (78 pct.). Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44 pct. i 2001 til 56 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint. 1 Figur 5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, 2001-2009 1. 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 64,0% 64,9% 62,0% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 55,9% 53,4% 54,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 49,1% 46,3% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. De selvforsøgende Blandt 20-64-årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark er der i 2009 10.297 personer, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 2 fremgår det, at størstedelen af disse kvinder er mellem 20 og 29 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppe under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 2: Gruppen af 20-64-årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK som er uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent 20 29-årige 3.161 30,7 % 30-39-årige 3.684 35,7 % 40 49-årige 2.091 20,3 % 50 59-årige 1.090 10,6 % 60 64-årige 271 2,6 % Alle 10.297 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 De seneste år er der kommet en ny gruppe af selvforsørgende indvandrere til Danmark i form af ægtefælleforsørgede kvinder fra vestlige lande. 1 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Side 4
Der er i 2009 6.752 20-64-årige indvandrerkvinder med vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 3 fremgår det, at en stor andel af kvinderne med vestlig baggrund med ophold i minimum 2 år er under 30 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppen under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 3: Gruppen af 20-64-årige indvandrerkvinder fra vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent 20 29-årige 2.914 43,2 % 30 39-årige 1.514 22,4 % 40 49-årige 954 14,1 % 50 59-årige 924 13,7 % 60 64-årige 446 6,6 % Alle 6.752 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 3) Status og udvikling i unge nydanskeres uddannelse 49 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 16-19 år er i skoleåret 2009/2010 i gang med en ungdomsuddannelse (se tabel 4). Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe er 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse er 62 pct., som er i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er mindsket siden skoleåret 2000/2001. Tabel 4: 16-19-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Indvandrere 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % Antal 9.818 10.698 9.832 Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % Antal 4.681 12.195 13.621 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % Antal 202.146 244.052 248.712 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Side 5
Andelen af 20-24-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse 2 i skoleåret 2009/2010, er 30 pct. (se tabel 5). Blandt indvandrere er 21 pct. i gang med en videregående uddannelse. Tabel 5: 20-24-årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. 2000/2001 2008/2009 2009/2010 Indvandrere Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % Antal 13.985 17.738 17.814 Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % Antal 4.931 8.177 9.484 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % Antal 293.850 264.038 272.580 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i min. 2 år er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. I skoleåret 2009/2010 er 38 pct. af de 20-24-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en videregående uddannelse. Blandt danske kvinder i samme aldersgruppe lå tallet på 37 pct. For efterkommerkvinder er der tale om en stigning i andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, på 15 procentpoint siden skoleåret 2000/2001, hvor 23 pct. var i gang med en videregående uddannelse. I skoleåret 2000/2001 var det tilsvarende tal 29 pct. for danske kvinder. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Nydanske drenges uddannelsesniveau Ved 9. klasses afgangseksamen er det indvandrerdrengene, der har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009 (se tabel 6). 2 Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Side 6
Tabel 6: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt 786 776 1.422 1.598 20.529 19.725 Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. I matematik klarer de nydanske drenge sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 7, men mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. Dvs. mere end fire gange så mange unge med indvandrerbaggrund som danske unge består ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning. Tabel 7: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt 831 812 1.459 1.639 20.818 20.064 Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. De lavere kvalifikationer fra grundskolen er en vigtig årsag til, at færre unge med ikkevestlige oprindelse, særligt unge mænd, forlader det danske skolesystem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse3. Af tabel 8 fremgår det, at en betydelig mindre andel af de 25-39-årige personer med ikke-vestlig oprindelse havde en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 end 25-39-årige personer med dansk oprindelse. Det skal dog bemærkes, at der i gruppen af 25-39-årige indvandrere kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse, hvilket kan forklare den store andel i gruppen, som har uoplyst/ingen uddannelse. 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. Side 7
Tabel 8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2009. Kvinder Mænd Alle Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 70 % 64 % 67 % Grundskole 9 % 16 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 3 % 4 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 9 % 8 % 9 % Videregående uddannelse 9 % 9 % 9 % Antal 48.769 39.731 88.500 Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 28 % 42 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 19 % 22 % Videregående uddannelse 26 % 20 % 23 % Antal 5.011 5.092 10.103 Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 0 % 1 % 1 % Grundskole 14 % 20 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 32 % 39 % 36 % Videregående uddannelse 43 % 32 % 37 % Antal 449.385 462.471 911.856 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Der er et særligt stort problem blandt 25-39-årige mandlige efterkommere, hvor 42 pct. kun har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mod 20 pct. blandt mænd med dansk oprindelse. 4) De nyankomne I 2009 er der givet 3.600 opholdstilladelser til familiesammenføring (voksne) og 850 til asyl (voksne), dvs. at der potentielt er ankommet 4.450 nyankomne personer under integrationsloven. I 2009 er der i alt 3.413 personer, der har modtaget introduktionsydelse, heraf er 1.591 kvinder og 1.822 mænd (ifølge jobindsats.dk). Af tabel 9 fremgår antal personer i første halvår 2010, der har modtaget introduktionsydelse og andelen, der har været i aktive tilbud. Side 8
Tabel 9: Antal og andel introduktionsydelsesmodtagere, der modtager aktive tilbud i perioden januar til juli 2010 fordelt på tilbud. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Antal på introduktionsydelse 2.492 2.605 2.736 2.759 2.807 2.883 2.922 Vejledning og opkvalificering 1 1.827 1.892 1.986 2.019 2.133 2.183 1.891 Ansættelse med løntilskud 1 148 149 148 150 149 180 183 Virksomhedspraktik 1 299 309 364 397 414 421 387 Antal i aktive tilbud i alt 1.920 1.999 2.100 2.138 2.257 2.318 2.082 Andel introduktionsydelsesmodtagere i aktive tilbud 77 % 77 % 77 % 77 % 80 % 80 % 71 % Anm. I vejledning og opkvalificering indgår i denne opgørelse også personer, der modtager danskuddannelse. Note 1: Opgør antal forløb. Summerer ikke til det samlede antal i aktive tilbud, idet nogle personer kan have flere forløb. Kilde: www.jobindsats.dk (14. september 2010). I første halvår 2010 modtager mellem 2.500 og 2.900 personer introduktionsydelse, heraf er mellem 71-80 pct. i aktive tilbud. Personer, der ikke er i aktive tilbud, kan være undtaget herfor på grund af barsel, sydom eller andet. En analyse gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blandt de introduktionsydelsesmodtagere, som ankom for 3 år siden, er der 59 pct., der inden for perioden er kommet i selvforsørgelse. 41 pct. af de introduktionsydelsesmodtagere, der ankom for tre år siden, har gennem de seneste tre år deltaget i vejledning og opkvalificeringsforløb, 28 pct. har været i virksomhedspraktik, og 3 pct. har været ansat med løntilskud. Den seneste effektmåling viser, at kommunernes integrationsindsats er blevet mere effektiv. Således kommer flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet i dag meget hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Af tabel 10 nedenfor fremgår andelen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for de første otte år efter opholdstilladelse i Danmark (uden korrektioner for kommunernes og de nyankomnes forskellige vilkår). Side 9
Tabel 10: Andelen (observeret) af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb på mindst 6 måneder i perioden 1999-2007, fordelt på året for opholdstilladelse og opholdstiden. År for opholdstilladelse Opholdstiden 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 1999 18,7 30,2 39,5 47,2 52,0 56,0 60,0 64,0 2000 15,2 26,4 36,7 43,8 50,4 55,3 60,0 2001 15,7 26,4 38,0 46,4 53,3 59,5 2002 17,7 30,6 42,7 52,3 59,9 2003 18,4 35,0 48,7 59,8 2004 24,1 41,0 55,5 2005 25,4 44,0 2006 29,0 Kilde: AKF, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse, 1999-2007, januar 2009. Det fremgår, at andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter et år i Danmark er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er på 15,2 pct., mens den tilsvarende andel for dem, der ankom i 2006 er på 29,0 pct. Dvs. andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2006, der efter et år er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er fordoblet sammenlignet med andelen for de flygtninge og familiesammenførte, der ankom i 2000. Fremgangen er også markant, når man ser på andelene i beskæftigelse eller uddannelse efter 2,3,4,5 og 6 års ophold. Andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter tre års ophold er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er f.eks. på 36,7 pct., mens den tilsvarende andel af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2004 er på 55,5 pct. Dvs. efter tre års ophold er over halvdelen af de nyankomne kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Generelt viser resultaterne i tabel 10, at der har været en positiv udvikling, og at personer under integrationsloven i dag kommer hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Side 10