Løsningsforslag Mat B 10. februar 2012

Relaterede dokumenter
Løsningsforslag MatB Jan 2011

Løsningsforslag MatB December 2013

Løsningsforslag MatB Juni 2012

Løsningsforslag Mat B August 2012

11. Funktionsundersøgelse

Løsning MatB - januar 2013

Løsningsforslag 27. januar 2011

Løsningsforslag MatB Juni 2014

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra januar 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Løsningsforslag MatB Juni 2013

Løsningsforslag 7. januar 2011

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra juni 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Differentialregning. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

Løsningsvejledning til eksamenssæt fra august 2008 udarbejdet af René Aagaard Larsen i Maple

Differentialregning ( 16-22)

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Differentialregning 2

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 7 opgaver over. Skitser det omdrejningslegeme, der fremkommer, når grafen for f ( x)

13 -Integralregning. Hayati Balo, AAMS,Århus. 1. Det ubestemte integrale som betegnes med f (x)dx. 2. Det bestemte integrale som betegnes med b

Løsning til aflevering - uge 12

10. Differentialregning

GL. MATEMATIK B-NIVEAU

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Der er facit på side 7 i dokumentet. Til opgaver mærket med # er der vink eller kommentarer på side 6.

Opgave 1. 1a - To linjer Vi får opgivet linjen m: 1b - Trigonometri Vi får opgivet en trekant med følgende værdier:

Matematik B. Anders Jørgensen

Differentialregning med TI-Interactive! Indledende differentialregning Tangenter Monotoniforhold og ekstremum Optimering Jan Leffers (2009)

Undersøge funktion ved hjælp af graf. For hf-mat-c.

Opgave 1 - Lineær Funktioner. Opgave 2 - Funktioner. Opgave 3 - Tredjegradsligning

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Matematik Aflevering - Æggebæger

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

Matematik B-niveau 31. maj 2016 Delprøve 1

Ang. skriftlig matematik B på hf

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Differentialregning. Ib Michelsen

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. , og et punkt er givet ved: P (2, 1).

Ib Michelsen Vejledende løsning stxb 101 1

Elementær Matematik. Funktioner og deres grafer

20 = 2x + 2y. V (x, y) = 5xy. V (x) = 50x 5x 2.

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

Aalborg Universitet - Adgangskursus. Eksamensopgaver. Matematik B til A

PeterSørensen.dk : Differentiation

matx.dk Enkle modeller

MATEMATIK ( 3 h ) EUROPÆISK STUDENTEREKSAMEN DATO: 4. juni PRØVENS VARIGHED: 3 timer (180 minutter)

Kapitel 8. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse 8.2

Ugesedler til sommerkursus

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe de første 10 opgaver over. 1, og et punkt er givet ved: (2, 1)

DELPRØVE 1. Maj 2008,2009,2010,2012 og 2015

gudmandsen.net 1 Parablen 1.1 Grundlæggende forhold y = ax 2 bx c eksempelvis: y = 2x 2 2x 4 y = a x 2 b x 1 c x 0 da x 1 = x og x 0 = 1

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Dernæst vil der komme et vindue frem, hvor man kan ændre på x- og y-aksen samt andre indstillinger så som farve og skrift.

Undervisningsbeskrivelse

Skabelon til funktionsundersøgelser

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 17. august Stamfunktionen til t 1 /2. Grænserne er indsat i stamfunktionen. a 2 +9.

Stx matematik B december Delprøven med hjælpemidler

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ny ordning

A U E R B A C H. (2) f. a x b

Computerundervisning

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

A U E R B A C H M I K E (2) (1)

2 Erik Vestergaard

Betydningen af ordet differentialkvotient...2. Sekant...2

Vejledende besvarelse

Eksempler på problemløsning med differentialregning

Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 8. Juni 2015

Løsninger til matematik B-niveau HF maj 2016 April 2017

Graph brugermanual til matematik C

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

Sammenhæng mellem variable

Matematik B-niveau STX 7. december 2012 Delprøve 1

Analytisk plangeometri 1

Matematik B STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler

f(x)=2x-1 Serie 1

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

M A T E M A T I K B 2

Matematik A-niveau STX 1. juni 2010 Øvelse DELPRØVE 1 & DELPRØVE 2

MATEMATIK B-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik 2010

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

M A T E M A T I K A 2

Når eleverne skal opdage betydningen af koefficienterne i udtrykket:

Flemmings Maplekursus 1. Løsning af ligninger a) Ligninger med variabel og kun en løsning.

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december kl

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0

Mike Vandal Auerbach. Differentialregning (2) (1)

Undervisningsbeskrivelse

Matematik A2. Mike Auerbach (2) (1)

MAT B GSK juni 2007 delprøven uden hjælpemidler

Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Studentereksamen i Matematik B 2012

Kapitel 2. Differentialregning A

9 Eksponential- og logaritmefunktioner

Transkript:

Løsningsforslag Mat B 10. februar 2012 Opgave 1 (5 %) En linje er givet ved: y = 3 4 x + 3 En trekant er afgrænset af linjen og koordinatakserne i første kvadrant. a) Beregn trekantens sider og areal. Vi skitserer linjen i GeoGebra og finder skæring med x-aksen da linjen skærer y-aksen ved 3 som kan aflæses direkte fra forskriften. 1

Skæring med x-aksen kan også findes ved at sætte y = 0 og skæring med y- aksen aflæses direkte af ligningen for linjen y = 3. 0 = 3 x + 3 3x = 12 x = 4 4 T = 1 2 3 4 = 6 Opgave 2 (5%) En funktion f er givet ved: f (x) = 2x 3 x 2 + 1. a) Bestem ligningen for tangenten til grafen for f i punktet P(1, f (1)). Vi skitserer funktionen og finder punktet hvor tangentligningen rører ved. f (x) = 2x 3 x 2 + 1 Indsættes x=1 fås: f (1) = 2 1 + 1 = 2 Punktet er: P(1, 2). Differentieres udtrykket og hældningen af tangenten i x =1 findes: f (x) = 6x 2x 2

f (1) = 6 2 = 4 som er hældningen af tangenten ved x = 1. Vi finder tangentens ligning: y y 1 = a(x x 1 ) y 2 = 4(x 1) y 2 = 4x 4 y = 4x 2 Opgave 3 (5%) To linjer l og m er givet ved: l : 4y 8x + 4 = 0 m: 3y + x = 11 a) Beregn koordinaterne til linjernes skæringspunkt. Vi skitserer de to linjer vha. GeoGebra efter vi isolerer y erne sådan at de to linjer bliver: 3

y = 2x 1 y = 1 3 x + 11 3 Skæringspunktet findes ved at sætte de to linjer lige med hinanden: 2x 1 = 1 3 x + 11 3 2x + 1 3 x = 11 3 + 1 x = 2 Indsættes x = 2 fås y-værdien: y = 2 2 1 = 3 y = 3 Opgave 4 (5%) Løs ved beregning ligningen: ln(x + 3) + ln(2x) = 0 Vi skitserer funktionen: Vi finder først definitionsmængden: Dm( f ) : x + 3 > 0 x > 3 4

ln(x + 3) + ln(2x) = 0 ln[(x + 3)(2x)] = 0 e ln[(x+3)(2x)] = e 0 (x + 3)(2x) = 1 2x 2 + 6x = 1 2x 2 + 6x 1 = 0 solve(2x 2 + 6x 1 = 0,x) giver følgende: x 1 = 3,16 eller x 2 = 0.16 Da x > 3 ifølge definitionsmængden, vil løsningsmængden være x 2 = 0,16 Opgave 5 (5%) To funktioner f og g er givet ved: f (x) = x og g(x) = 3 x 2 a) Bestem ved beregning ligningen: f (x) = g(x) f (x) = g(x) x = 3 x 2 x(x 2) = 3 5

x 2 2x 3 = 0 solve(x 2 2x 3 = 0,x) giver følgende x 1 = 1 eller x 2 = 3 Man kan også skitsere for at se skæringspunkterne: Opgave 6 (15%) I trekant ABC er A = 40 0, b = 5, og C = 115 0. a) Beregn siderne a og c. b) Beregn længden af højden h a på siden a. c) Beregn trekantens areal. Vi skitserer trekanten: 6

a) Siderne a og c kan beregnes ved hjælp af sinusrelationer: B = 180 (40 0 + 115 0 ) = 25 0 sin(40 0 ) a a = 5 sin(400 ) sin(25 0 ) sin(40 0 ) 7,6 = sin(250 ) 5 = 7,6 = sin(1150 ) c c = 7,6 sin(1150 ) sin(40 0 ) = 10,72 b) Højden h a beregnes ved hjælp af trekanten ADC c) Trekantens areal: sin(25 0 ) x h a = 5 sin(650 ) sin(90 0 ) = sin(650 ) = sin(900 ) h a 5 x = 4,53 sin(250 ) sin(65 0 ) = 5 sin(65 0 ) = 4,53 T = 1 2 h a (a + x) = 2,11 T = 1 4,53 (7,6 + 2,11) = 21,99 2 7

Opgave 7 (20%) En funktion f er givet ved: f (x) = 6 x 2 3 + 1 a) Bestem funktionens definitionsmængde. b) Bestem ved beregning funktionens monotoniintervaller. c) Beregn koordinaterne til funktionens lokale maksimumpunkt. d) Bestem en ligning for tangenten til funktionens graf i punktet ( 3; f ( 3)). e) Løs ved beregning ligningen: f (x) = 7. a) Vi skitserer funktionen: Dm( f ) :x 2 3 0 x 2 3 b) Monotoniintervaller: f (x) = 12x x 4 6x 2 + 9 = 0 x = 0 f (0) = 1 8

Punktet (0; 1) ser ud til at være lokale maksimum. Fortegnslinjen tegnes: f (x) er voksende i intervallet ] ; 3[ f (x) er voksende i intervallet ] 3;0[ f (x) er aftagende i intervallet ]0; 3[ f (x) er aftagende i intervallet ] 3; [ c) Koordinaterne til den lokale maksimum: x = 0 indsættes f (0) = 6 + 1 = 1 dvs. (0; 1) 3 d) En ligning for tangenten i punktet ( 3; f ( 3)). f ( 3) = 6 + 1 = 1 + 1 = 2 og punktet bliver P( 3;2) 9 3 Vi finder hældningen ved x=-3 f ( 3) = 12 ( 3) ( 3) 4 6( 3) 2 = 1 som er hældningen. + 9 9

Vi finder nu tangentens ligning: y y 1 = a(x x 1 ) y 2 = 1(x + 3) y = x + 5 e) Vi løser ligningen f (x) = 7 6 x 2 3 + 1 = 7 6 x 2 3 = 6 6 = 6x 2 18 6x 2 18 6 = 0 6x 2 = 24 x 2 = 4 x = ±2 Opgave 8 (10%) En funktion f er givet ved f (x) = e 2x 3 a) Bestem en ligning for tangenten til grafen for f i punktet (2; f (2)). b) Bestem forskriften for den omvendte (inverse) funktion f 1. a) Punktets y-koordinat findes: 10

f (2) = e 4 3 = e = 2,72 dvs. punktet er P(2;2,72) Vi differentierer f (x) for at finde hældningen ved x=2 f (x) = e u hvor u = 2x 3 f (x) = u e u f (x) = 2 e 2x 3 f (2) = 2 e = 5,44 som er hældningen i punktet x = 2. Tangentligningen findes: y y 1 = a(x x 1 ) y 2,72 = 5,44(x 2) y = 5,44x 10,87 + 2,72 y = 5,44x 8,15 b) den inverse funktion findes ved at indsætte x i stedet for y: x = e 2y 3 ln(x) = ln(e 2y 3 ) ln(x) = 2y 3 ln(e) ln(x) + 3 = 2y y = ln(x) + 3 2 Og vi finder definitions- og værdimængderne både for f og f 1 : Dm( f ) : ] ; [ og V m( f ) : ]0; [ 11

Dm( f 1 ) : ]0; [ og V m( f 1 ) : ] ; [ Og vi skitserer begge funktioner: Opgave 9 (10%) En funktion f er givet ved forskriften: f (x) = x 3 x 2 x + 1 2x + 3 Grafen for f har to tangenter, der er paralllele med linjen med ligningen: y = a) Bestem koordinaterne til røringspunktet for hver af disse tangenter. f (x) = x 3 x 2 + 1 Tangenterne er parallele med linjen : y = 2x + 3 Linjens hældning aflæses til a = 2 og skæring med y-aksen y = 3. Vi differentierer og sætte denne til a 12

f (x) = 3x 2 2x 1 = 2 3x 2 2x-3=0 solve(3x 2 2x 1 = 0,x) giver følgende rødder: x 1 = 0,72 eller x 2 = 1,39 Indsættes disse i f (x) fås følgende koordinater: f ( 0,72) = ( 0,72) 3 ( 0,72) 2 ( 0,72) + 1 = 0,83 f (1,39) = 81,39) 3 (1,39) 2 (1,39) + 1 = 0,36 ( 0,72;0,83) og (1,39;0,36) Opgave 10 (10%) To funktioner f og g er givet ved f (x) = x 2 + 1 og g(x) = 2x + 4 a) Skitser de to funktioners grafer og beregn arealet af det område, der afgrænses af de to grafer. Vi skitserer de to funktioner: 13

Areal = 3 1 (g(x) f (x)) dx = 3 1 (2x + 4 x2 1) dx Areal = 3 1 ( x2 + 2x + 3) dx = [ x3 3 + 2x2 2 + 3x]3 1 = 10,67 GeoGebra kan også finde arelaet vha. kommandoen IntegralBetween: Opgave 11 (10%) To funktioner f og g er givet ved: f (x) = x og g(x) = x 2 + 1 a) Bestem regneforskriften og definitionsmængden for den sammensatte funktion f g. a) f g = x 2 + 1 Lad os skitsere funktionerne: 14

Definitonsmængden findes: x 1 0 (x + 1)(x 1) 0 Uligheden løses ved hjælp af reglerne på side 91 i bog 1: a b > 0 (a > 0 b > 0) (a < 0 (b < 0) (x + 1) 0 (x 1) 0 (x + 1) 0 (x 1) 0) x 1 x 1 x 1 x 1 Da A = 1,så vil løsningesmængden være differensmængden : 1 x 1 15