Strategi for uddannelse og kvalifi cering til



Relaterede dokumenter
Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Temamøde med Over- og afdelingssygeplejersker. Mandag den 4. oktober Kl

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Oplæg omkring uddannelser i Ældreafdelingen

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Model for fordeling af uddannelsespladser på OUH

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Radiologisk studieretning

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Organisering af Radiografuddannelsen på Rigshospitalet

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

National studieordning for Sygeplejerskeuddannelsen i Danmark

TVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Radiologisk studieretning

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Reformer, uddannelses - og erhvervsfaglige krav

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Uddannelseshandleplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

veje til den gode praktik

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Klinisk professorat i postgraduat lægelig kompetenceudvikling i Videreuddannelsesregion Nord

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

12. Modulbeskrivelse

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Ledelses- og stabsstruktur for sygeplejen på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Forskning og udviklingsarbejde i sygeplejerskeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Kommissorium for frafaldsanalysen

Stillings- og funktionsbeskrivelse for ledende terapeut ved Terapiafdelingen

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

Referat Det sygeplejefaglige Råd. Referat. Tid: Fredag den 1. april kl Mødelokale: Udvalgsværelse 2, Regionshospitalet Herning

Generel Klinisk Studieplan

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Uddannelsespladser og modulstatus ved Hospitalsenheden Vest efterår 2010

Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Tillæg til bekendtgørelse og studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje BEK nr. 29 af 24/01/2008

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Strategi for Klinisk undervisning Sygeplejerskeuddannelsen

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Temadag for ledere og kliniske undervisere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Kommissorium for Regionalt Kommunalt Strategisk Samarbejdsforum. professionsbacheloruddannelser i region Sjælland 2018

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Transkript:

Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder

Udarbejdet af uddannelsesansvarlige sygeplejersker: Kirsten Lambæk, Birgit Jacobsen, Inge Schjødt og Kirsten Holch, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Medio 2004 Godkendt af sygehusledelsen september 2004. Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus Tryk: DeFacto, Århus 2

Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...s. 4 2.0 Kommissorium og arbejdsgruppe...s. 5 3.0 Rammer for klinisk uddannelse...s. 6 3.1. Organisering af den kliniske praksis inden for plejeområdet i Århus Amt 4.0 Fremtidstanker og krav...s. 7 5.0 Kvalifikationskrav og organisation...s. 8 5.1. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker/radiografer 5.2. Kliniske vejledere 5.3. Praktikvejledere 6.0 Opkvalificering og kompetenceudvikling...s. 9 6.1. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker/radiografer 6.2. Kliniske vejledere 6.3. Praktikvejledere 7.0 Referencer...s. 11 8.0 Bilag...s. 12 8.1. Den uddannelsesansvarligesygeplejerske/radiograf 8.2. Den kliniske vejleder 8.3. Praktikvejleder 9.0 Organisationsmodel...s. 14 3

1.0 Indledning De mellemlange videregående sundhedsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev ændret i 2001 på baggrund af Lov om mellemlange videregående uddannelser nr. 905 af 12. september 2000, Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor nr. 113 af 19. februar 2001 og Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser nr. 343 af 16. maj 2001. De ændrede krav i uddannelserne stiller nye krav til undervisernes kvalifikationer og kompetencer i såvel den teoretiske som i den kliniske del af uddannelserne (2, 3, 7). For de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (sygeplejerske- og radiografuddannelsen) er der således nu tale om en professionsbacheloruddannelse, hvor under- visningens vidensgrundlag skal være karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning (2, 4, 5). Den kliniske uddannelse skal understøtte den studerendes udvikling af såvel professionssom akademiske kvalifikationer. For de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser skal den kliniske uddannelse i højere grad end tidligere understøtte udviklingen af de personlige kompetencer i en faglig kontekst (6). Organisering og tilrettelæggelse af klinisk uddannelse skal tillige leve op til pratikaftalen i Århus Amt (8). 4

2.0 Kommissorium og arbejdsgruppe Chefsygeplejerske Kirsten Bruun har haft nedsat en styregruppe i 2003 med repræsentation af oversygeplejerske Inger Vithen, Trine Bøje og Elsebeth Thomsen samt uddannelsesansvarlige sygeplejersker1. Der er blevet udarbejdet et kommissorium og nedsat en arbejdsgrupppe af uddannelsesansvarlige sygeplejersker, som skulle komme med et forslag til fælles strategi for uddannelse og kvalificering til uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder og praktikvejleder på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Arbejdsgruppen, der har bestået af Inge Schjødt, Kirsten Holch, Kirsten Lambæk og Birgith Jacobsen har udarbejdet et forslag til strategi for uddannelse og opkvalificering for en tiårig periode, frem mod år 2014. Strategien skal ses i sammenhæng med de overordnede visioner for den kliniske uddannelse og den kliniske sygepleje på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus: At den kliniske undervisning ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er kendt og respekteret for den højest mulige uddannelsespraksis nationalt. At bevare og udvikle den kliniske uddannelse på et højt fagligt niveau set i lyset af den videnskabelige, samfundsmæssige og uddannelsesmæssige udvikling såvel nationalt som internationalt. At patientens tarv altid sættes højest (13). 5

3.0 Rammer for klinisk uddannelse i Århus Amt Lederne af sygeplejeskolerne har den faglige ledelse, og er ansvarlige for, at uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med de krav, der stilles som betingelse for at en sygeplejerske kan opnå autorisation. Lederne af Social- og Sundhedsskolerne har den faglige ledelse af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Praktikstederne har ansvaret for social- og sundhedsassistentelevernes praktikuddannelse, herunder vejledning af eleverne. Skolerne skal sikre, at de studerende/eleverne har et klinisk uddannelsesforløb, som gennemføres ud fra de mål og rammer, der er fastlagt for praktikuddannelsen, og har kompetence til at godkende/ophæve praktikstederne som klinisk uddannelsessted. Sygehusene/praktikstederne har efterfølgende ansvar for at den kliniske uddannelse gennemføres efter de udstukne retningslinier, der er aftalt med skolerne. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, den kliniske vejleder (sygeplejerske) og praktikvejlederen (social- og sundhedsassistent), der varetager praktikvejlederfunktioner, udpeges/ansættes af og refererer til de respektive ledelser i spørgsmålene vedrørende vilkårene for gennemførelsen af uddannelsesforløbet (8). 3.1. Organisering af den kliniske praksis indenfor plejeområdet i Århus Amt Formål Formålet med organiseringen er: at etablere en entydig ansvarsplacering for den kliniske praktikuddannelse og at sikre en klar kommunikation med det sigte at kvalitetssikre den kliniske uddannelse/ praktikuddannelsen. Funktionsområdet for de uddannelsesansvarlige (bilag 1) og de kliniske vejledere (bilag 2) omfatter varetagelsen af den kliniske undervisning/praktikuddannelse på de forskellige niveauer for praktik i plejeområdet i grunduddannelserne inden for følgende områder: Sygepleje- og radiografstuderende, social- og sundhedsassistentelever og diakonelever. For social- og sundhedsassistenter, der varetager praktikvejlederfunktionen henvises til bilag 3. Tilrettelæggelse af praktikforløbene for ergoog fysioterapeuter, hospitalslaborant- og jordmoderstuderende fungerer efter de indgåede aftaler (8). 6

4.0 Fremtidstanker og krav Strategien skal ses i lyset af de love og bekendtgørelser, der foreligger om sygeplejerske-, radiografuddannelse og socialog sundhedsassistentuddannelse i Danmark (1-5), samt Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (7) og det faktum at sygehusvæsenet vil ændre sig i retning af større ambulant virksomhed, kortere indlæggelsesforløb, samt større fokus på og organisering ud fra patientforløb. Indledningsvis har arbejdsgruppen forespurgt flere kliniske uddannelsessteder, vedrørende fremtidstanker og krav om uddannelses- og udviklingsniveauet af uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere, som ligger ud over de formelle krav (6, 8). Generelt er der enighed om, at opgaven skal løses på et fagligt højt og kvalificeret niveau. Både af hensyn til den fremtidige rekruttering og fastholdelse, men også af hensyn til at der i fremtiden vil være et øget behov for, at alle faggrupper skal bidrage aktivt til hensigtsmæssige patientforløb, og at de sundhedsfaglige kerneydelser så vidt muligt skal bygge på et evidensbaseret grundlag. Da dette læres i klinikken peges der på, at en sundhedsfaglig diplomuddannelse vil være en forudsætning for at uddanne i klinikken på bachelorniveau. Rent praktisk kan det ikke gennemføres fra dag til dag, men der er flere steder nedsat udvalg på tværs af uddannelsesinstitutioner og klinik, som skal afdække behov og muligheder. Der er udarbejdet vision og strategier for: Kvalifikationskrav til uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere, herunder organisation. Kompetenceudvikling af uddannelsesansvarlige, kliniske vejledere og praktikvejledere i organisationen. 7

5.0 Kvalifikationskrav og organisation 5.1. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker/radiografer Vision Alle uddannelsesansvarlige har en kandidat- eller masteruddannelse i sygepleje eller anden relevant kandidat- eller masteruddannelse. Stillingen initierer mulighed for tilknytning til udviklings- og forskningsmiljøer vedrørende klinisk uddannelse. Strategi Sygehusledelsen/afdelingsledelsen sikrer organisation og miljø for uddannelsesansvarlige, der arbejder med forskning på tværs af afdelinger og specialer. Sygehusledelsen/afdelingsledelsen skaber rammer og vilkår for, at de uddannelsesansvarlige opnår/har en kandidat- eller mastergrad senest i år 2008. Der laves personlig handlingsplan for opkvalificeringen til kandidat- eller mastergrad. Der laves en personlig handlingsplan for den enkelte uddannelsesansvarlige under hensyntagen til dennes aktuelle kompetencer og interesser, samt afdelingens behov. 5.2. Kliniske vejledere Den kliniske vejleder må betragtes som en del af det underviserkorps, der er for de enkelte uddannelser. Principielt skal den kliniske vejleder have en uddannelsesgrad, der ligger højere end afgangsniveauet for de studerende, de er vejledere for (2). Den kliniske vejleder forestår tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning, samt underviser og vejleder bachelorstuderende i klinisk praksis. Fokus er den kliniske sygepleje/radiografi, hvor den kliniske vejleder forudsættes at have indgående kendskab til de sygeplejefaglige/ radiograffaglige problemstillinger hos afdelingens patienter. Det centrale er den kliniske sygepleje/radiografi, som fagene pædagogik og uddannelsesplanlægning er hjælpediscipliner til. Vision At kliniske vejledere har en sundhedsfaglig diplomuddannelse (11), en relevant masteruddannelse eller en tilsvarende relevant uddannelse. Strategi Afdelingsledelsen understøtter, at nuværende kliniske vejledere indenfor de næste 2 år kan tage minimum grundmodulet på den sundhedsfaglige diplomuddannelse (11). Afdelingsledelsen understøtter, at de kliniske vejledere år 2014 er uddannet på diplomeller masterniveau. Uddannelse planlægges, gennemføres og evalueres systematisk, så det til stadighed sikres, at uddannelse medfører kompetenceudvikling for den enkelte kliniske vejleder og organisationen. Den enkelte kliniske vejleder har en personlig forpligtelse til fortsat kompetenceudvikling og uddannelse ud over den obligatoriske uddannelse til klinisk vejleder til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser (7, 10-11). Sygehusledelsen indgår et samarbejde med Sygeplejeskolerne i Århus Amt, JCVU og Århus Universitetshospital med henblik på at sikre uddannelsespladser svarende til behovet. 8

5.3. Praktikvejledere Praktikvejlederne (social- og sundhedsassistenter) medvirker i tilrettelæggelse af klinisk undervisning samt underviser og vejleder social-og sundhedsassistentelever i klinisk praksis. Fokus er den grundlæggende sygepleje i somatikken, hvor praktikvejlederen forudsættes at have indgående kendskab til elevernes forudsætninger samt til social-og sundhedsassistentuddannelsens mål og indhold. Praktikvejlederen understøtter udvikling af såvel faglige som personlige kompetencer. Vision At praktikvejledere har ajourførte kvalifikationer til varetagelse af funktionen som praktikvejleder. Der arbejdes for et miljø, hvor der sikres igangsættelse af kompetenceudvikling. Strategi Afdelingsledelsen understøtter at alle praktikvejledere har minimum 2 ugers vejlederkursus indenfor de næste 2 år. Afdelingsledelsen sikrer at den enkelte praktikvejleder får mulighed for yderligere kompetenceudvikling ved deltagelse i interne og eksterne tilbud, f.eks. pædagogisk grundkursus. Sygehusledelsen indgår i et samarbejde med Social-og Sundhedsskolen i Århus med henblik på at sikre kurser og uddannelsesforløb svarende til behovet. 6.0 Opkvalificering og kompetenceudvikling 6.1. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker/radiografer Vision Sygehusledelsen udarbejder overordnede politikker for uddannelse og udvikling. Der skal udvikles rammer og vilkår (13), hvor det sikres, at den højest mulige uddannelsespraksis kan udvikles set i relation til nationale og internationale standarder i sygeplejerskeuddannelsen/radiografuddannelsen. Der arbejdes for et uddannelsesmiljø, hvor man kan tage initiativ til og påvirke den kliniske uddannelse lokalt og nationalt. Strategi Afdelingsledelsen skaber rammer og vilkår, der sikrer opkvalificering af uddannelsesansvarlige. Afdelingsledelsen udarbejder i samarbejde med den uddannelsesansvarlige 2-årige handlingsplaner for kompetenceudvikling af den uddannelsesansvarlige i forhold til organisationen, afdelingen og den uddannelsesansvarliges aktuelle kompetence. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker medvirker til at sikre og etablere uddannelsesog udviklingsmiljøer i klinikken. 9

6.2. Kliniske vejledere Vision Der skal udvikles rammer og vilkår, hvori der sikres at højest mulige kliniske uddannelsespraksis kan udvikles. Der arbejdes for et uddannelsesmiljø, hvor der sikres igangsættelse af kompetenceudviklingstiltag og hvor individuelle langsigtede planer for uddannelse udarbejdes for den/de kliniske vejledere. Strategi Sygehusledelsen sikrer, at der udarbejdes overordnede kompetenceniveauer for kliniske vejledere i forhold til faglig/klinisk praksis. Afdelingsledelsen sikrer, at der udarbejdes konkrete tilbud om kompetenceudvikling. Afdelingssygeplejersken skaber rammer og vilkår, der sikrer opkvalificering af de kliniske vejledere. Afdelingssygeplejersken udarbejder i samarbejde med den kliniske vejleder handlingsplaner for kompetenceudvikling af den kliniske vejleder i forhold til organisationen og på afsnitsniveau. Afdelingssygeplejersken udarbejder i samarbejde med den kliniske vejleder 2-årige planer for uddannelse. Klinisk vejleder medvirker til sikring og etablering af uddannelses- og udviklingsmiljøer på afdelingsplan, samt indgår fagdidaktisk i udviklingsarbejde. 6.3. Praktikvejledere Vision Der skal udvikles rammer og vilkår, hvori der sikres at højest mulige kliniske uddannelsespraksis kan udvikles. Der arbejdes for et uddannelsesmiljø, hvor der sikres igangsættelse af kompetenceudviklingstiltag og hvor individuelle langsigtede planer for uddannelse udarbejdes for praktikvejlederne. Strategi Sygehusledelsen sikrer, at der udarbejdes overordnede kompetenceniveauer for praktikvejledere. Afdelingsledelsen sikrer, at der udarbejdes konkrete tilbud om kompetenceudvikling. Afdelingssygeplejersken skaber rammer og vilkår, der sikrer opkvalificering af praktikvejledere. Afdelingssygeplejersken udarbejder i samarbejde med praktikvejlederen handlingsplaner for kompetenceudvikling af praktikvejledere i forhold til organisation og på afsnitsniveau. Afdelingssygeplejersken udarbejder i samarbejde med praktikvejlederen 2-årige planer for uddannelse. 10

7.0. Referencer 1. Lov om mellemlange videregående uddannelser, LOV nr. 482 af 31. maj 2000. 2. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor, BEK nr 113 af 19. februar 2001. 3. Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov nr 343 af 16. maj 2001. 4. Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen, BEK nr 232 af 30. marts 2001. 5. Bekendtgørelse om radiografuddannelsen, BEK nr 233 af 30. marts 2001. 6. Bekendtgørelse om grundlæggende socialog sundhedsuddannelser, BEK nr. 1073 af 17. december 2001. 7. Bekendtgørelse om uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, BEK nr. 497 af 20. juni 2002. 8. Organisering og tilrettelæggelse af praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever, sygepleje-, radiograf- og jordemoderstuderende i Århus Amt. Århus Amt 2. februar 1999. 9. Studieordning for uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser 2003, Sygeplejeskolen i Århus. 10. Studieordning for uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser 2003, Sygeplejeskolen i Randers. 11. Studieordning for den Sundhedsfaglige diplomuddannelse, januar 2003, JCVU. 12. Masteruddannelse i Klinisk Sygepleje, Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Sygeplejevidenskab 2002. 13. Patientens tarv værdigrundlag, visioner og strategier for Århus Kommunehospital, Århus Kommunehospital 1999. 14. Strategisk kompetenceudvikling, Århus Kommunehospital 2002. 15. Den Store Danske Encyklopædi, bind 8, side 215. Dansk Nationalleksikon A/S 1997. (Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag A/S.). 11

8.0 Bilag 8.1. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske/radiograf Den uddannelsesansvarlige indplaceres som stabsmedarbejder til drifts-/sygehus-/afdelingsledelsen (8). Funktionsområdet for den uddannelsesansvarlige er at virke som skolens kontaktperson og direkte samarbejdspartner med praktikområderne koordinere og tilrettelægge uddannelserne, samt udvikle disse på tværs af afdelingerne administrere opgaver i forbindelse med fordeling og koordinering af praktikforløbene for uddannelserne i afdelingen samt justeringer og ændringer samarbejde med uddannelsesinstitutionerne omkring teori og praksis indenfor de enkelte uddannelser styrke det faglige og pædagogiske niveau med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø, samt give de studerende og eleverne gode uddannelsesmuligheder i praksis varetage systematisk evaluering og dokumentation af uddannelsestilbuddene i praksis medvirke til iværksættelse af pædagogiske udviklingsprojekter og fungere som projektvejleder vejledning og supervisering af de kliniske vejledere og sygeplejepersonalet med henblik på varetagelse af den praktiske uddannelse fagligt og pædagogisk i samarbejde med skole og ledere udvikle de kliniske uddannelsesforløb er overordnet ansvarlig for at der udarbejdes konkrete uddannelsesplaner for de studerende/elever og at de følges forestå implementering af uddannelsesinstitutionens uddannelsespolitik for grunduddannelserne 1. Af praktikaftalen i Århus Amt fremgår det, at der er tale om uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis funktionsområde omfatter varetagelsen af praktikuddannelsen på forskellige niveauer inden for følgende områder: Sygepleje- og radiografstuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Men der kan også være tale om uddannelsesansvarlige radiografer der varetager funktionsområdet knyttet til radiografstuderende. (8). Uddannelsesansvarlige refererer herefter til både uddannelsesansvarlige sygeplejersker og -radiografer 2. Handlingsplan: prioriteret række af aktiviteter, som man ønsker at gennemføre i en periode fremover. Handlingsplanen iværksættes for at forfølge bestemte formål (15). 12

8.2. Den kliniske vejleder Den kliniske vejleder indplaceres organisatorisk i de enkelte afdelinger/afsnit/praktiksteder (8). Den kliniske vejleders funktionsområde at tilrettelægge og gennemføre de studerendes og elevernes uddannelsesforløb i afsnittet, herunder sikre: at skolens mål og retningslinier overholdes og gennemføres at studerende og elever introduceres i afsnittet at der foreligger en konkret klinisk uddannelsesplan for den enkelte studerende og elev, samt sikre dennes gennemførelse at der er mulighed for at opøve praktisk kompetence ud fra de opstillede mål at undervise og vejlede de studerende samt eleverne i den kliniske praksis at være ansvarlig for at der udsendes materiale om afdelingen til de studerende/elever at formidle viden om uddannelsernes implementering i praksis at samarbejde med den uddannelsesansvarlige og uddannelsesinstitutionerne. 8.3. Praktikvejleder Praktikvejlederens funktionsområde I samarbejde med afdelingssygeplejersken, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og kliniske vejleder tilrettelægge og gennemføre social- og sundhedsassistentelevernes uddannelsesforløb i afsnittet, herunder medvirke til: at skolens mål og retningslinier overholdes og gennemføres. at social- og sundhedsassistenteleverne introduceres i afsnittet. at der foreligger en konkret klinisk uddannelsesplan for den enkelte elev, samt sikre dennes gennemførelse. at der er mulighed for at opøve praktisk kompetence ud fra opstillede mål at undervise og vejlede social- og sundhedsassistenteleverne i den kliniske praksis. 13

9.0 Organisationsmodel Sygehusledelse/ afdelingsledelse Uddannelsesansvarlig Afdelings/- afsnitsledelse Klinisk vejleder 14

15

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Foto og layout: Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, 2004 16