Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Relaterede dokumenter
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Foderets fordøjelse og omsætning

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Tørring og formaling af plantemateriale

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Velkommen. Fodermøde 14. november 2017

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Ansvarlig Oprettet Projekt: Side 1 af 19

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København.

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Betfor en rigtig klassiker!

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Finsnitteren som grovfoderlaboratorium. Niels Bastian Kristensen, SEGES

Sidste nyt om ensilering

Er der penge i at vande kløvergræs?

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

MAJS Kim Bonde, Nordic Seed

DIGITAL FODERSTYRING - STALDEN. Niels Bastian Kristensen, SEGES HusdyrInnovation Herning 28/2-2017


HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Rigtig god majshøst 2014 og igen 2015

Nye tolerancer Markedsføringsforordningen (767/2009) Birgitte Broesbøl-Jensen Temadag 11. maj 2010

Græs og grønne afgrøder

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen

Nettoudbytte og foderværdi

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

Tomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

BREEDING YOUR PROFIT LG ANIMAL NUTRITION SEPTEMBER 2009

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Følg majsens udvikling frem mod høst

Strategi for foderforsyning

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Transkript:

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013

Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder NDF, kan NDF fordøjeligheden være alligevel dårligere i en af dem. Hvorfor det er sådan ved vi ikke endnu. Udviklingstrin Udviklingstrinet påvirker fordøjeligheden af NDF. Generelt faller fordøjeligheden ved stigende udviklingstrin/modenhed. Stigende lignificering af cellevæggen fører til mindre fordøjelighed. Modenhed føre til højere NDF niveauer, men med mindre fordøjelighed. Generne Miljø Fiberfordøjelighed afhænger af generne i planten, gener der styrer syntesen af fiberne og deres krydsfinering. Der findes mutationer i gener der resulter i bedre fordøjelighed. Det er kendt at højere temperaturer fører til en højere lignificering af cellevæggen med lavere fordøjeligheden til følge.

Effekt af NDF og dens fordøjelighed på ko/kvæg performance NDF og dens fordøjelighed er de faktorer med mest indflydelse på appetit og fordøjelighed af foder rationen. Den neutrale, sæbeopløselige del af foder (celleindholdsstoffer: råprotein, råfedt, sukker, stivelse) er normalt 100% fordøjeligt. Indhold og fordøjeligheden af de ikke opløselige cellevægskulhydrater = NDF (cellulose og hemicellulose) og dens krydsfinering med lignin afgør derfor fordøjeligheden af foderrationen. NDF indhold og dens fordøjelighed er afgørende for koens appetit og spiseevne Ved brug af en foderration med højt energi og lav fiberandel regulere køerne spiselysten sådan at de få den energi tilført de har brug for. Ved brug af en foderration med lavt energi og højt fiberandel bliver køerne appetit reguleres igennem mavens fyldekapacitet. NDF er negative relateret til energitæthed og positive relateret til fylde og opholdstid i maven og derfor regulere mængden og fordøjelighed af NDF begge systemer koen bruger til at regulere spiselysten og spisemængden.

Sammenhæng af energibehov og fylde begrænsning David E. Mertens (2009)

Fiberanalysesystem efter Van Soest Ankom system Feed/Forage Digest with neutral detergent Filtrate Celleindholdsstoffer Protein Starch Sugars Organic acids Pectin Residue Cellevægsstoffer Hemicellulose, Cellulose & Lignin (NDF) Digest with acid detergent Filtrate Hemicellulose Residue Cellulose & Lignin (ADF) Digest with 72% sulfuric acid Filtrate Cellulose Residue Lignin (ADL)

Fiberanalysesystem efter Van Soest definitioner NDF: ADF: ADL: Neutral Detergent Fiber, svarer nogenlunde til cellevæg; hemicellulose, cellulose og lignin Analyse: ikke opløselige fiberfraktion efter kogning i en neutral sæbeopløsning med amylase Acid Detergent Fiber, cellevægsfraktion bestående mest af cellulose og lignin Analyse : ikke opløselige fiberfraktion efter kogning i en syre/sæbeopløsning Acid Detergent Lignin, cellevægsfraktion bestående mest af lignin Analyse organiske raster efter behandling med koncentreret svovlsyre (72%)

Bestemmelse af fiberfraktionerne Råfedt Råprotein Sukker Cellulose Hemicellulose Lignin Omsæt Pyrolyse med 72% syreopløsning neutral svovlsyre sæbe ADL NDF ADF aske 500 C ADL (lignin)

Selektion for fodergræsudbytte

Online måling af tørstof og kvalitet Near-Infrared Spectrum (NIRS) Vandindhold Fordøjelighed, fiberfraktion Sukkerindhold Protein

SST_HFG_corona Kvalitetsanalyse på mark og i laboratoriet Alle fodergræsser Stikprøver (4-800) 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 SST_HFG_lab Frisk NIRS Haldrup Tør NIRS Frankrig 1000 Linjer (x2) 1000 Linjer (x2) Kemisk analyse

NDF NIRS Sammenhæng mellem NIRS og kemiske målinger NDF NDF - kemisk

ADF - NIRS Sammenhæng mellem NIRS og kemiske målinger ADF 40 35 R² = 0,8119 30 25 20 15 15,00 20,00 25,00 30,00 35,00 40,00 ADF - Kemisk

ADL-HFG Sammenhæng mellem NIRS og kemiske målinger ADL (lignin) 6 5 4 R² = 0,1389 3 2 1 0 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 ADF-DP

PRO_HFG_corona SST_HFG_corona Bestemmelse af Protein og vandopløselige sukkerstoffer 40 60 35 30 25 20 50 40 30 15 10 5 20 10 0 0 10 20 30 40 PRO_HFG_lab 0 0 10 20 30 40 50 60 SST_HFG_lab

Spredning af fiber data i vores 2N rajgræsser Fiber analyse af 1000 F2 familier høstet ved skridning Min Max Avr NDF 27,86 63,77 54,51 ADF 20,01 38,44 30,64 ADL 1,74 7,89 3,99

NDF % DM NDF niveauer ved forskellige høsttidspunkter (1000 forædlingsfamilier) 70 65 60 R² = 0,6779 55 50 45 40 35 30 0 5 10 15 20 25 30 35

ADL % DM ADL niveauer ved forskellige høsttidspunkter (1000 forædlingsfamilier) 10 9 8 7 R² = 0,3928 6 5 4 3 2 1 0 0 5 10 15 20 25 30 35

Forhold NDF versus ADL Fiber analyse af 1000 F2 familier høstet ved skridning NDF korreleret til ADL

NDF %DM NDF værdier i måleprøverne Indiana og Foxtrot 65 NDF værdier på forskellige høsttidspunkter 60 55 50 Dato vs NDF Foxtrot Dato vs NDF Indiana 45 40 0 5 10 15 20 25 30 Høstdag fra skridning

% INDF % INDF Sammenhæng mellem ikke-fordøjelig NDF (INDF) og ADL ADL vs INDF Slæt 1 ADL vs INDF Slæt 2 25 20 R² = 0,7071 12 10 R² = 0,0048 15 10 8 6 4 5 2 0 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 % ADL 0 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 % ADL

% of DM Potentielt fordøjelig fiberfraktion over fire slæt 55,00 NDF - ADL 50,00 45,00 40,00 35,00 Slæt 1 NDF - ADL cut1 Slæt 2 NDF - ADL cut2 Slæt 3 NDF - ADL cut3 Slæt 4 NDF - ADL cut4 30,00

Forædlingsmuligheder i fordøjelighed af forskellige plantedele

Konklusioner KVALITET I DIT FODER Variation in NDF, DNDF og lignin indhold i rajgræsserne danner basis for fremtidige forbedringer igennem forædling Mængden og fordøjelighed af NDF er dynamisk under udvikling derfor tag slet til den rette tid Nogle sorter med mere ensartet fordøjeligt NDF gennem sæson end andre God sammenhæng mellem ikke-fordøjeligt NDF og lignin kun i første slæt Forædlingsmuligheder i den uensartede fordøjelighed af forskellige plantedele Fremskrid i automatisering af kvalitetsmålinger igennem NIRS gavner forædling Association af fiberfordøjelighed til genmarkør giver chancen til at forædle modrettet