Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de anmeldte kommunale plejehjemstilsyn 2009
Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de ældres oplysninger kan sikre, at de ældre får den hjælp, de er visiteret til, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Formålet med de anmeldte tilsyn De anmeldte tilsynsbesøg, hvor både beboere, pårørende og medarbejdere kan forberede sig til tilsynsbesøget, skal sikre et godt grundlag for dialogen om forholdene for de svageste ældre, herunder forhold, der er grundlag for at rette op på. Succeskriterier Gennem dialog med udgangspunkt i kvalitetsstandarden at kortlægge og beskrive den generelle kvalitet på plejecentret At afdække og beskrive om den generelle kvalitet på stedet overholder gældende lovgivning og retningslinier At afdække og beskrive om der er fulgt op på det uanmeldte tilsyn At beboere og evt. pårørende får mulighed for, at give udtryk for tilfredshed eller utilfredshed med forholdende på plejecentret Tilsynets gennemførelse Dato og tidspunkt for de anmeldte tilsyn er tilrettelagt i samarbejde med lederne af plejecentrene, således plejecentrene har mulighed for at forberede sig til tilsynsbesøget. De anmeldte tilsyn er udført af 1 visitator og stedfortræder for ældrechef. De anmeldte tilsyn er gennemført som en åben dialog med referat og som en struktureret dialog med fastsatte spørgsmål i skemaform. Denne strukturerede dialog skal sikre en vis ensartethed på tværs af kommunens plejecentre. Der er på hvert plejecenter tilrettelagt og gennemført 3 dialogmøder med følgende relevante parter: Beboere og pårørende. Der har deltaget mellem 3 og 12 beboere / pårørende i dialogmøderne Medarbejdere. Der har deltaget mellem 2 og 9 medarbejdere i dialogmøderne, fordelt på dag- og aftenpersonale, køkkenpersonale, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Leder. 11 ledere deltog i tilsynet. Der var p.t. igen leder på Bakkegaarden. Side 2 af 10
Tilsynene på kommunens 12 plejecentre DIALOG MED BEBOERE OG PÅRØRENDE Nedenstående skema skal læses på følgende måde: 1. kolonne. Spørgsmål til beboere og pårørende. 2. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er ja. 3. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er nej. 4. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er delvist. 5. kolonne. Generelle bemærkninger fra de 12 dialogmøder opdelt i forhold til ja, nej og delvist. Spørgsmål/indsats Ja Bemærkninger Medinddrages beboerne i tilrettelæggelsen og udførelsen af fælles aktiviteter? 4 2 6 Ja De frivillige gør et stort stykke arbejde. Beboerne medinddrages hvor det er muligt. Aktiviteterne er tilrettelagt af medarbejdere og frivillige Det ønskes flere fælles aktiviteter, men medarbejderne har ikke tid. Der er ønske om, at beboerne må komme i dagcentrene uden visitation. Der er delte meninger, men det er primært medarbejderne og frivillige, der tilrettelægger de forskellige aktiviteter. Der er ønske om, at medarbejderne har mulighed for at deltage i alle arrangementer. Der er ønske om, at medarbejderne har tid til at drikke kaffe sammen med beboerne. Side 3 af 10
Oplever beboerne at blive informeret løbende om generelle forhold på plejecentre? 3 1 8 Ja Der gives både mundtlig og skriftlig information Beboere og pårørende ønsker mere information i beboerbladet, bl.a. information om nye medarbejdere. Der bliver ikke altid givet de samme informationer ude i de enkelte boenheder. Ikke alle medarbejdere præsenterer sig for beboerne. Beboerne bliver ikke informeret om nye beboere Mangler skriftlig information om ændringer i serviceniveau. Beboerne bliver ikke hørt ved prisstigninger. Bruger- og pårørenderåd bliver informeret. Pårørende føler sig informeret og velkommen. Dårligere serviceniveau i ferieperioder p.g.a. mange vikarer. Opslagstavlen benyttes som informationskilde. Spørgsmål/indsats Ja Bemærkninger Inddrages pårørende i fornødent omfang i det daglige liv? 7 1 4 Ja Der er ros til hus-avisen. Pårørende inddrages i det omfang hvor det er muligt og nødvendig. Begrænsningerne er hos pårørende selv. Pårørende oplever, at der er mindre tid til information Pårørende og beboere savner information om bl.a. kontaktperson. Pårørende ønsker indflydelse på, hvornår hus-møderne afholdes. Der er mulighed for at deltage i hverdagen efter eget ønske. Der ønskes informationsmøder i forbindelse med nye tiltag. Information må også gerne gives på e-mail. Der efterlyses en fast procedure for inddragelse af pårørende. Side 4 af 10
Er kvaliteten af selve måltidet rammerne hvor maden indtages o.s.v. tilfredsstillende? Er der kendskab til bruger- og pårørenderådets arbejde? Andet 9 3 Ja Maden er god, stor tilfredshed med kvaliteten. Utilfredshed med, at beboerne ikke længere kan bestemme menuen i forbindelse med fødselsdage. Det er guld værd, at maden produceres i de små enheder. Der er delte meninger om madens kvalitet. Rammerne opleves ikke som optimale. F.eks. er det ikke hyggeligt, hvis der kun er få beboere der spiser sammen. Der mangler personale! Modstand mod nye indkøbsaftaler. 5 1 6 Ja Alle informeres via referater. Det er svært at få valgt repræsentanter til rådet. Arbejdet i rådet har været ustabilt det sidste år. Det er svært at få informationerne ud til beboere og pårørende, der ikke sidder i rådet. Ikke alle beboere og pårørende ved, at der findes et råd. Rådet ønsker at blive mere synligt. Beboerne er meget glade for at bo på kommunens plejecentre. Der er utilfredshed med rengøringsstandarden. Der ønskes mere tid til omsorg. Stor tilfredshed med kontaktpersonsordningen. Der er ønske om fælles vedtægter for alle plejecentrene. Stor utilfredshed med, at der ikke længere må være dyr på Bakkegaarden. Side 5 af 10
DIALOG MED MEDARBEJDERNE Nedenstående skema skal læses på følgende måde: 1. kolonne. Spørgsmål til medarbejderne. 2. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er ja. 3. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er nej. 4. kolonne. Det antal plejecentre, hvor svaret på spørgsmålet er delvist. 5. kolonne. Generelle bemærkninger fra de 12 dialogmøder opdelt i forhold til ja, nej og delvist. Spørgsmål/indsats Ja Bemærkninger Giver hverdagen mulighed for, at levere den i standarden beskrevne pleje- og aktivitetskvalitet? 7 5 Ja Beboerne får god pleje ud fra de givne rammer. Den basale pleje udføres, men det er svært at efterleve hjælp til selvhjælpsprincippet. Det er svært at nå andre aktiviteter og styrke det sociale samvær. Ved sygdom kan det forekomme, at beboerne må ligge i sengen hele dagen. Ca. 5 gange på et ½ år. I aften- og nattetimerne kan der være lang ventetid på hjælpen. Inddrages beboerne løbende i planlægning og levering af pleje- og aktivitetsopgaver? 8 4 Ja Medarbejdernes egne holdninger har stor betydning for, hvordan beboerne inddrages i de daglige aktiviteter, herunder plejen. Beboerne bestemmer selv, hvor når de vil op og hvornår de vil i seng. Der er ikke altid muligt at tilgodese beboernes ønsker. Det er en pædagogisk opgave, at få beboerne til at udnytte egne ressourcer. Spørgsmål/indsats Ja Bemærkninger Er samarbejdet med de pårørende tilfredsstillende? 8 4 Ja Det er vigtigt at få afstemt forventninger til hinanden ved indflytningssamtalen. Nogle pårørende er flinke til at hjælpe med daglige gøremål, f.eks. eftermiddagskaffen. Der er stor forskel på, hvor meget de pårørende ønsker at blive inddraget nogle pårørende kan være en belastning. Side 6 af 10
Arbejder medarbejderne løbende med udvikling af plejeog aktivitetsopgaver? Arbejder medarbejderne løbende med kvalitetssikring. F.eks. utilsigtede hændelser og magtanvendelse? Sker der nødvendig oplæring af nye medarbejdere? Sker der nødvendig oplæring af nye opgaver? 10 2 Ja Medarbejderne benytter sig af kollegial supervision. Medarbejderne er blevet gode til at undre sig kan blive bedre til at udnytte hinandens faglige kompetencer. Der er tilbud om relevante kurser. Plejer-kulturen er ikke helt død. Elever i praktik giver en god anledning til at stille spørgsmål. Der er fokus på bedre dokumentation i omsorgssystemet. 11 1 Ja Der er klare aftaler for ansvar og kompetence. Alle utilsigtede hændelser drøftes på personalemøder, hvor der træffes beslutninger om nye tiltag for at forebygge utilsigtede hændelser. Når der anvendes magt i plejesituationen indberettes dette. Supervision benyttes bl.a. som redskab for at sikre, at plejen ydes på den mindst indgribende måde. Der mangler opfølgning på de utilsigtede hændelser. 8 4 Ja Der er introduktionsprogram til alle nye medarbejdere. Det er svært at få tid til at oplære ufaglærte. Afløsere bliver ikke altid introduceret til hele plejecentret. 9 2 1 Ja Medarbejderne siger fra, hvis de nødvendige kompetencer ikke er til stede. Oplæring gives af sygeplejerske / assistent eller hjælper afhængig af opgaven. Der kan mangle oplæring i de komplekse sygeplejeopgaver. F.eks. sondeernæring. Der kan mangle oplæring fra eksterne undervisere f.eks. sygeplejersker Side 7 af 10
Er alle medarbejdere fortrolige med Rambøll Care? Er samarbejdet på tværs af plejegrupper tilfredsstillende? Er samarbejdet med andre faggrupper tilfredsstillende? F.eks. visitator, sygeplejerske, terapeuter og demenskoordinator 1 3 8 Ja Medarbejderne er glade for Care, nu er der kun et sted oplysningerne skal findes. Medarbejderne mangler erfaring / oplæring i brug af Care. Med tiden bliver Care et godt arbejdsredskab. Medarbejderne er endnu ikke helt fortrolige med Care, men meget positive. Mindre tidskrævende end det gamle kardexsystem, og det er nemt at finde de nødvendige oplysninger. 6 1 5 Ja Det giver en god forståelse for arbejdet i de 3 vagter, når medarbejderne ikke kun har vagter i et` vagtlag. Der er et godt sammenhold, god kommunikation, stor hjælpsomhed og fællesskab vagterne imellem. For meget fokus på, hvad det enkelte vagthold skal nå. Samarbejdet vagterne imellem kan forbedres. Der er ønske om mere dialog. 7 5 Ja Advis-systemet i Rambøll Care er en stor hjælp for hurtig sagsbehandling. Generelt fungerer samarbejdet godt. Der kan dog være lang sagsbehandlingstid på et hjælpemiddel. Andet 10 Ja Medarbejderne er glade for deres arbejdsplader. Der er ønske om at kunne producere mad ude i de små enheder og pædagogiske måltider. Utilfredshed med, at det lokale MED-udvalg er nedlagt. Side 8 af 10
DIALOG MED LEDER Nedenstående skema skal læses på følgende måde: 1. kolonne. Spørgsmål til lederne. 2. kolonne. Det antal ledere, hvor svaret på spørgsmålet er ja. 3. kolonne. Det antal ledere, hvor svaret på spørgsmålet er nej. 4. kolonne. Det antal ledere, hvor svaret på spørgsmålet er delvist. 5. kolonne. Generelle bemærkninger fra de 12 ledere, opdelt i forhold til ja, nej og delvist. Spørgsmål/indsats Ja Bemærkninger Opfølgning fra det uanmeldte tilsyn 10 1 Ja Der bliver løbende fulgt op på dokumentation og plejeplaner. Der er planlagt undervisning i udarbejdelse af plejeplaner. Der er øget fokus på håndhygiejne / brug af smykker. Der var ingen anmærkninger Er der iværksat nye kvalitetsforbedrende initiativer? F.eks. i forhold til embedslægens tilsyn. 11 Ja Der er sat fokus på: 1. Medicinhåndtering 2. Dokumentation 3. Utilsigtede hændelser 4. Kontaktpersonsystemet 5. Døgnrytmeplaner 6. De 11 sygeplejefaglige problemområder 7. Medarbejdernes faglige kompetencer 8. Supervision og sparring Foreligger der lovpligtige indberetninger for magtanvendelse? Er der iværksat relevante værgemål? 7 4 Ja Der er fokus på kendskab til reglerne, og hvordan magtanvendelse kan udgås. Er benyttet i forbindelse med personlig hygiejne. Reglerne er kendte. Der bruges p.t. ikke magt i plejen. 9 2 Ja Ganske få beboere har behov for et værgemål. Der e r p.t. ingen beboere, der har behov for et værgemål. Side 9 af 10
Er der et tilfredsstillende medarbejderflow? Ligger sygefraværet på et tilfredsstilende niveau? Er der tiltag for at nedbringe sygefraværet? Får medarbejderne tilbud om kompetenceudvikling? F.eks. i dokumentation i Rambøll Care. 8 2 1 Ja Der e ren fast medarbejderstab. Det er ikke svært at få kvalificerede medarbejdere Mange medarbejdere er stoppet p.g.a. fravær. 5 5 1 Ja Der er et markant fald i sygefraværet. Det er især langtidssygefraværet der har et utilfredsstillende højt niveau. 11 Ja Al fravær følges løbende og medarbejderne informeres, herunder TR og SR. Løbende sygesamtaler og opfølgning. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø- trivsel, dialog og medbestemmelse på arbejdsplanlægning. Der indgås individuelle aftaler for tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. 11 Ja Der er meget fokus på undervisning i Rambøll Care. Der er fortsat fokus på: Demens Psykiske lidelser Konfliktløsning Kommunikation Forflytningsvejledning praktiskvejledning Er alle medarbejdere oplært i Rambøll Care? 9 2 Ja Alle medarbejdere har taget godt imod Rambøll Care. Det er godt med superbrugere på stedet. Der mangler ganske få. Det har været svært at få medarbejdere til at melde sig som superbrugere. Andet 3 Ja Rart at komme tilbage efter ferie og opleve, at hele huset fungerer og alle tager ansvar. Meget tilfreds med den nye organisation Stor udfordring at overholde budgettet og få fælles fodslag blandt medarbejderne. Tilsynene er med til at sætte fokus på udviklingsbehov. Side 10 af 10