1 Udbredelsen af mobile selvbetjeningsløsninger i de danske kommuner Afrapportering, oktober 2015
Indhold Overblik over analysens hovedresultater Gennemgang af analysens 5 temaer Kendskab Udbud og efterspørgsel Økonomi Kompleksitet Behov Rammer for fremtidens mobile indsats Rollefordeling 2
Overblik over analysens hovedresultater 3
Implementeringsstatus på tværs af bølgeplanens områder* På tværs af de 27 områder, som har indgået i analysen, er der en implementeringsgrad på 55 % Implementeringsgraden for de 10 områder, som har størst volumen er 66 % 120% 100% 94% 89% 94% 92% 92% 100% 80% 77% 76% 74% 69% 65% 63% 60% 60% 65% 61% 56% 40% 20% 35% 24% 24% 23% 21% 35% 15% 15% 24% 24% 24% 0% Bølge 1 Bølge 2 Bølge 3 Bølge 4 4 *Implementeringsgrad er ikke vægtet ift. volumen
Implementeringsstatus på de største områder Implementeringsgraden er generelt høj for de 10 områder med størst volumen på tværs 66 % 100% 94% 94% 90% 92% 89% 80% 70% 60% 60% 61% 65% 56% Implementeret 50% 40% Implementeret indenfor 12 måneder 30% 20% 26% 21% Ingen planer eller efter 12 måneder 10% 0% 5
Mobil implementeringsgrad i kommunerne for alle bølger 75-100 % Antal 4 50-75 % 25-50 % 0-25 % Intet svar / Intet overblik 40 17 1 36 6
Kommunestørrelses indflydelse på implementeringsgrad Indbyggertallet har begrænset indflydelse på implementeringsgraden 100% 80% 60% 62% 58% 50% 55% Allerede implementeret Implementeret indenfor 12 måneder 40% Implementeret om mere end 12 måneder Ingen planer 20% 00% Under 25.000 25.000-50.000 50.000-100.000 100.000+ 7 *Læsø har blot 1.800 indbyggere, men er den kommune, som har flest mobile løsninger. EG er deres leverandør på stort set alle disse.
Implementeringsgrad i bølge 1 Antal kommuner Status for implementering på bølge 1 Gennemsnitligt 54 % 45 40 35 30 30 25 20 17 15 10 10 5 5 % Implementeringsgraden for de enkelte områder er: Flytning 94 % Sundhedskort 89 % Skoleindskrivning 35 % Optagelse i dagtilbud 24 % Optagelse i SFO 24 % 0 0-24% 25-49% 50-74% 75-100% Implementeringsgrad 8
Implementeringsgrad i bølge 2 Antal kommuner Status for implementering på bølge 2 Gennemsnitligt 66 % 45 40 35 30 27 25 25 20 15 9 10 5 1 0 0-24% 25-49% 50-74% 75-100% Implementeringsgrad % Implementeringsgraden på de enkelte områder er: Valg af læge 94 % Udrejse 92 % Navne- og adressebeskyttelse 92 % Anmelde vielse 77 % Lån til betaling af ejendomsskat 76 % Rotter 65 % Kropsbårne hjælpemidler 61 % Økonomisk friplads til dagtilbud 23 % Udlån/udleje af lokaler og ejendomme 21 % 9
Antal kommuner Implementeringsgrad i bølge 3 Status for implementering på bølge 3 Gennemsnitligt 50 % 45 40 35 30 25 25 20 20 15 10 9 8 5 0 0-24% 25-49% 50-74% 75-100% Implementeringsgrad % Implementeringsgraden på de enkelte områder er: Logiværtserklæringer 74 % Registrering i CPR 69 % Gravetilladelse 65 % Serviceydelser på vej og trafikområdet 63 % Affaldshåndtering fra borgere 60 % Affaldshåndtering fra virksomheder 56 % Beboerindskudslån 35 % Anmeldelse af byggearbejde 15 % Byggetilladelse 15 % 10
Implementeringsgrad i bølge 4 Antal kommuner Status for implementering på bølge 4 Gennemsnitligt 43 % 45 45 40 35 30 25 20 15 15 % Implementeringsgraden på de enkelte områder er: Sygedagpenge 100 % Personligt tillæg 24 % Helbredstillæg 24 % Udvidet helbredstillæg 24 % 10 5 0 0 2 0-24% 25-49% 50-74% 75-100% Implementeringsgrad 11
Antal løsninger Implementeringsgraden for de enkelte løsninger på tværs af bølgerne 10 8 9 7 8 6 4 3 2 0 Optagelse i dagtilbud Optagelse i SFO 0-24% 25-49% 50-74% 75-100% Økonomisk friplads til dagtilbud Udlån/udleje af lokaler og ejendomme Anmeldelse om byggearbejde Byggetilladelse Personligt tillæg Helbredstillæg Udvidet helbredstillæg Skoleindskrivning Beboerindskudslån Implementeringsgrad Kropsbårne hjælpemidler Rotter Gravetilladelse Affaldshåndtering fra borgere Affaldshåndtering fra virksomheder Registrering i CPR Serviceydelser på vej- og trafikområdet Flytning Sundhedskort Anmelde udrejse Navne- og adressebeskyttelse Lån til betaling af ejendomsskat Valg af læge Anmelde vielse Logiværtserklæringer Sygedagpenge 12
13 Gennemgang af analyse
Oversigt over analysetemaer - der er identificeret fem overordnede analysetemaer Kendskab Udbud/ efterspørgsel Økonomi Kompleksitet Behov 14
Konklusioner kendskab ANSVARET ER PLACERET DECENTRALT, OG KOMMUNERNE HAR DERFOR IKKE DET NØDVENDIGE OVERBLIK OVER EGNE LØSNINGER. DER ER KENDSKAB MEN INGEN STYRING AF GÆLDENDE KRAV TIL MOBILITET. DER ER BLANDT KOMMUNERNE EN RINGE INDSIGT I MARKEDETS UDBUD AF LØSNINGER. DET MANGLENDE OVERBLIK I KOMMUNERNE RESULTERER I UKOORDINEREDE INDKØB. KOMMUNIKATION OMKRING KRAV OG ANBEFALINGER ER UKLAR. DET SAMME GÆLDER ROLLEFORDELINGEN MELLEM KL OG KOMMUNER. 15
Kommunernes oplysningsniveau Kommunerne kender overordnet kravene til implementering af mobile løsninger Ved I, at mobile løsninger er et krav fra bølge 3? 5% Ved I, at mobile løsninger er et krav for alle nyanskaffelser 14% Ja Nej Ja Nej 95% 86% 16
Kommunernes digitale strategi Kun et begrænset antal kommuner har tydeliggjort kravene i deres digitale strategi eller kanalstrategi. Det har dog ikke den store indflydelse på implementeringsgraden. Fremgår kravene til anskaffelse af mobile selvbetjeningsløsninger tydeligt af kommunens digitale strategi/kanalstrategi eller tilsvarende? 30% Ja Nej 70% 17
Konklusioner udbud og efterspørgsel DER ER MOBILE LØSNINGER PÅ ALLE OMRÅDER I BØLGEPLANEN, MEN IKKE ALLE LEVERANDØRER ER PÅ PLADS MED DERES MOBILE LØSNINGER. MARKEDET OG PRIORITERINGEN AF MOBILITET ER MEGET VARIERET FRA OMRÅDE TIL OMRÅDE. NOGLE LEVERANDØRER GØR MEGET UD AF MOBILITET ANDRE IKKE! ER DER ET MARKED, ER DER OGSÅ ET UDBUD. LEVERANDØRERNE VIL GERNE LEVERE SMARTE LØSNINGER, MEN DET KOSTER. 18
Antal mobile løsninger på de forskellige opgaveområder 1 løsning pr. opgaveområde 2 løsninger pr. opgaveområde 3 løsninger pr. opgaveområde 4+ løsninger pr. opgaveområde Anmeldelse om byggearbejde Byggetilladelse Sygedagpenge Flytning Sundhedskort Skoleindskrivning Optagelse i dagtilbud Optagelse i SFO Økonomisk friplads til dagtilbud Udlån/udleje af lokaler og ejendomme Gravetilladelse Anmelde udrejse Kropsbårne hjælpemidler Rotter Navne- og adressebeskyttelse Valg af læge Lån til betaling af ejendomsskat Anmelde vielse Affaldshåndtering fra borgere Affaldshåndtering fra virksomheder Serviceydelser på vej- og trafikområdet Logiværtserklæringer Beboerindskudslån Registrering i CPR Personligt tillæg Helbredstillæg Udvidet helbredstillæg 19
Kommunernes efterspørgsel efter bedre løsninger Kommunerne efterspørger bedre løsninger på en del af de områder, hvor der er en lav implementeringsgrad Efterspurgte område Antal efterspørgsler i analysen (implementeringsgrad i parentes) Kommune: Udbuddet af løsninger er for småt. - Kommunespørgeskema Optagelse i dagtilbud 14 (24%) Rotter 14 (65%) Udlån/udleje af lokaler og ejendomme 14 (21%) Optagelse i SFO 13 (24%) Skoleindskrivning 13 (35%) Økonomisk friplads til dagtilbud 11 (21%) Affaldshåndtering fra borgere 11 (60%) Anmeldelse af byggearbejde 11 (15%) Byggetilladelse 11 (15%) Affaldshåndtering fra virksomheder 10 (56%) Kommune: Leverandørerne tilbyder ikke de mobile løsninger, vi efterspørger. - Kommunespørgeskema 20
21 Løsningskatalog over mobile løsninger, okt. 2015
Konklusioner økonomi DER ER IKKE EN SYNLIG BUSINESS CASE I MOBIL SELVBETJENING FOR KOMMUNERNE DET KAN SES PÅ BETALINGSVILLIGHEDEN. PÅ NOGLE OMRÅDER ER DET GRATIS, PÅ ANDRE OMRÅDER MEDFØRER MOBILITET EN VÆSENTLIG OMKOSTNING. DET ER SVÆRT AT FORSTÅ FOR KOMMUNERNE. 22
Økonomi som hindring Størstedelen af kommunerne mener, at økonomi er en hindring for implementeringen af mobile løsninger 100% 80% Leverandør: Kommunerne efterspørger den billigst mulige løsning, som resulterer i en accept fra KL - Leverandørspørgeskema 60% 40% 20% 7% 34% 41% 10% 7% Kommune: Digitaliseringskravene er store, og ressourcerne til udbredelse er begrænsede - Kommunespørgeskema 0% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke 23
Prisen på mobile selvbetjeningsløsninger Kommunerne har ingen indsigt i, hvad mobile løsninger koster Kommunernes vurdering: Er leverandørens pris fair? 9% 4% Leverandør: Vi skal have et engangsbeløb for opgradering, med henblik på at få dækket de udviklingsomkostninger, vi har haft i forbindelse med udvikling af løsningen - Leverandørinterview Ja Nej Ved ikke Leverandør: Jo bedre du vil gøre en løsning, jo bedre kan den gøres det koster bare penge - Leverandørinterview 87% 24
Konklusioner kompleksitet RAMMEBETINGELSER ER IKKE PÅ PLADS FOR AT KUNNE LAVE SIMPLE OG VELFUNGERENDE SELVBETJENINGSLØSNINGER. DER ER BEHOV FOR FRONTLOADING AF DATA OG REGELFORENKLING. DET KOSTER AT LAVE BRUGERVENLIGE LØSNINGER SKRÆDDERSYET TIL MOBIL. DER MANGLER FORSTÅELSE FOR KOMPLEKSITETEN I DET MOBILE. RESPONSIVE ER BLEVET EN SOVEPUDE. DE FORSKELLIGE DESIGNKRAV OG PROCESSER PÅ BORGER.DK OG VIRK.DK SKABER UNØDIGT HØJE OMKOSTNINGER FOR KOMMUNERNE. 25
Leverandørenes syn på tekniske hindringer Kun få leverandører vurderer, at tekniske hindringer er et stort problem for implementeringen af mobile løsninger, men der er behov for forbedringer. I nogen grad; 16% I høj grad; 4% Leverandør: Vi mangler adgang til data på serviceplatformen mv. for at kunne gøre det smart - Leverandørinterview I mindre grad; 28% Slet ikke; 52% Kommune: Man skal kigge på, om løsninger egner sig til små skærme. Bygge og Miljø egner sig jo ikke til en mobil - Kommuneinterview 26
Konklusioner - behov DER ER IKKE NOGEN STOR EFTERSPØRGSEL EFTER MOBILE LØSNINGER HOS BRUGERNE I DAG, SAMTIDIGT ER OPTIMERING IKKE EN PRIORITET HOS MYNDIGHEDER. DER MANGLER FACTS OM BRUGERADFÆRD, ANVENDELSE OG BEHOV FOR MOBILE LØSNINGER. DE NUVÆRENDE KRAV SAVNER ARGUMENTATION, NUANCERING OG SKARPHED. 27
Borgerens efterspørgsel Kommunerne vurderer, at borgerens behov for mobile løsninger er begrænset 100% Leverandør: Vi tror, vi kommer til at drive digitaliseringsgraden op med det nye responsive design - Leverandørinterview 80% 60% 40% 20% 21% 58% 21% Kommune: Behovet er pt. ikke stort nok blandt borgerne. Mange selvbetjeningsløsninger dækker behov, som man har få gange i et liv - Kommunespørgeskema 0% 0% Intet behov Begrænset behov Middel behov Stort behov 28
Rammerne for fremtidens mobile indsats 29
Rammer for den fremtidige strategiske indsats BRUGERNE VIL I FREMTIDEN VÆRE MOBILE OG FORVENTER SIMPLE, BRUGERVENLIGE MOBILE LØSNINGER PÅ ALLE OMRÅDER KOMMUNERNE SKAL FOKUSERE MERE PÅ KVALITET I MOBIL SELVBETJENING. DERFOR SKAL UDVIKLINGS- VEJLEDNINGEN GENOPFINDES. DER ER BEHOV FOR DIFFERENTIEREDE SERVICES. KOMMUNERNE SKAL UDNYTTE STYRKEN I DET MOBILE OG LAVE RIGTIGE MOBILE LØSNINGER. DER SKAL TAGES HØJDE FOR FORSKELLIGHEDEN I OMRÅDER OG KOMMUNER. OMRÅDER DER EGNER SIG OG HAR VOLUMEN, SKAL PRIORITERES. KL SKAL STØTTE OP OM KOMMUNERNE, SÅ DE BLIVER BEDRE INDKØBERE. KOMMUNERNE HAR MAGTEN TIL AT PÅVIRKE LEVERANDØRERNE. DATA SKAL FRONTLOADES, SÅ DER KAN LAVES SIMPLERE LØSNINGER. KL SKAL UNDERSTØTTE STANDARDISERING OG ADGANG VIA SERVICEPLATFORMEN. ENKLE MOBILE LØSNINGER KRÆVER ENKLE REGLER. KL SKAL INTENSIVERE FOKUS PÅ REGELFORENKLING. 30
31 Rollefordeling
Rollefordeling KL HAR EN ROLLE I AT SIKRE TINGENE SKER OG KOMMUNERNE SKAL PRESSE HANDLINGEN UD I FORRETNINGEN KL SKAL SKABE VISIONEN, INSPIRERE OG BEGEJSTRE KOMMUNERNE TIL SELV AT PRIORITERE MOBILITET KL SKAL INVOLVERE LEVERANDØRERNE, SÅ DE KAN KOMME MED BUD PÅ SMARTE KRAV. KL SKAL INVOLVERE KOMMUNER I AT SKABE RAMMER OG KRAV. KOMMUNERNE SKAL SELV DRIVE UDVIKLINGEN VED AT INVOLVERE FORRETNINGEN. NOGLE KOMMUNER SKAL GÅ FORREST OG DRIVE EKSEMPELPROJEKTER EVT. STØTTET AF EN UDVIKLINGSFOND 32