Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Relaterede dokumenter
Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

1. Praktikskolens beskrivelse af arbejdet med praktikken

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn.

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Sociale læreplaner. Kirstinedalsskolen

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Munkekærskolens uddannelsesplan

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Vejledning og vejledningsstrategier

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Elevens alsidige personlige udvikling

Mentor ordning elev til elev

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Samtaleskema (anklager)

Tak for invitationen, som vi ser som et skridt i den retning, der lægges op til forliget nemlig samarbejde.

Calgary-Cambridge Guide

Vejledning til skoleledelsen. At skrive en. afgørelse. om specialundervisning

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Hastrupskolens uddannelsesplan

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Mentorordning elev til elev

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Fagbilag Omsorg og Sundhed

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen

Aktionslæring som metode

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Nykøbing F. Realskoles uddannelsesplan for praktikanter. Nykøbing F. Realskole har følgende forventninger til den studerende i praktik

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Visuel Skriftlig Mundtlig Kvalitativ Kvantitativ På kurset I arbejdssituationen. x x x X

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Afsluttende prøve. Den pædagogiske Assistentuddannelse

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Vejledning til prøven i idræt

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Guide til klasseobservationer

Høng Skoles uddannelsesplan

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Vision for Holmebækskolen

Årsplan for SFO Ahi International school

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læreplan Identitet og medborgerskab

Nordjysk Praksisdag 2016

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

Hastrupskolens uddannelsesplan

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Transkript:

er ved & observation vurdering af undervisning

Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen præsenterer hermed et inspirationsmateriale, som kan anvendes i forbindelse med observation af og dialog om udvikling af undervisning. I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i skolens evalueringssystem. Skolelederne skal overvære lærernes undervisning i videre omfang end nu og påtage sig ansvaret for at gennemføre udviklingsorienterede lærervurderinger i naturlig sammenhæng med den enkelte lærers kompetenceudvikling og med skolens udvikling som helhed. Især tre lærerkompetencer har betydning for elevernes udbytte af undervisningen: 1. Fagdidaktisk kompetence, som er evnen til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne lærer og udvikler sig. 2. Klasseledelseskompetence, som er evnen til at lede undervisningen og fællesskabet i klassen. 3. Relationskompetence, som er evnen til at se og kende den enkelte elev og dennes muligheder for udvikling. Inspirationsmaterialet peger på 5 fokusområder, som dog ikke er skarpt afgrænsede, men på grund af undervisningssituationens komplekse natur har flere sammenfald. Der er tale om en lang liste af forhold, som alle har betydning for undervisningen og elevernes udbytte heraf. Listen er ikke en facitliste på, hvad god undervisning er selvom den rummer visse indikatorer herpå men den er egnet til en opfølgende drøftelse med læreren om valg, fravalg, rutiner, udviklingspotentiale m.v. Hvor ofte observationerne skal gennemføres, må tilpasses lokale forhold, de aktuelle ressourcer samt skolens øvrige evalueringssystem. Der kan i materialet også hentes inspiration til en mere generel drøftelse med lærerne om deres professionsideal. For at gøre skemaerne fleksible og praktisk anvendelige, har vi lavet dem i en redigerbar udgave, som kan hentes på www.skolelederne.org.

} } Planlægning af undervisningen Fagdidaktiske kompetencer Mål Succesindikatorer Forberedelsesniveau Fagdidaktiske kompetencer Læringsaktiviteter Lektionens forløb Organisation Effektivitet Variation Undervisningsmidler } Den profesionelle lærer } Progression Evaluering } Klasseledelseskompetence Relationskompetence Styring Konfliktløsning Tone Styring Konfliktløsning Tone

1. Planlægningen af undervisningen fagdidaktisk kompetence 1 Er der klare mål for undervisningen? Er der opstillet succesindikatorer? Er alle materialer til stede ved lektionens start? Er indholdet relevant? Virker undervisningen tilrettelagt under hensyntagen til elevernes individuelle forudsætninger? Har eleverne været medinddraget i planlægningen? Er de valgte undervisningsmidler passende til emnet og eleverne? Virker lærerens undervisning overordnet set velforberedt?

2. Lektionens forløb fagdidaktisk kompetence 2 Velegnethed - virker aktiviteterne passende til emnet? Relevans - er aktiviteterne relevante for målet og succesindikatorerne? Tages der hensyn til elevers forskellige læringsstile - bruger læreren flere undervisnings-, arbejdsog organisationsformer? Hvordan forløber undervisningen? Oplæg med elevspørgsmål, klassedialog/debat, instruktion til gruppearbejde/selvstændige opgaver, værkstedsarbejde etc.? Undervisningsmidler - hvordan og til hvad bruges tavle, IT, lærebøger, kopiark, selvfremstillede materialer mv.? Svarer aktiviteterne til elevernes behov, forstået bredt: behov for variation, egen aktivitet, aktualitet, relevant indlærings- og udviklingsniveau mv.? Evaluering/vurdering af elevfremgang hvordan forsøger læreren at få viden om elevernes udbytte af lektionen?

3. Læringsaktiviteter fagdidaktisk kompetence 3 Hvor lang tid går der, fra det ringer ind, til undervisningen går i gang? Gennemgås disposition/dagsorden for lektionen, formål og mål ved lektionens begyndelse? Præsenteres eleverne for succesindikatorer, som viser, at målet er nået? Hvorledes er lektionens tempo? Hvorledes er progressionen i stoffet? Hvordan dækkes emnet? Holder den fremlagte disposition? Afslutning på lektionen. Hvordan rundes lektionen af? Drages der konklusioner, perspektiveres emnet? Er der snak i munden på hinanden?

4. Relationskompetence Fremtræder læreren venlig og interesseret i sin relation til klassen? Viser læreren respekt og anerkendelse, samt virker opmuntrende i forhold til eleverne? Bestræber læreren sig på at etablere kontakt til enkeltelever - eller fortrinsvis kun til klassen som helhed? Hvordan reageres på spørgsmål, elevsvar, vitser, tilråb, kommentarer? Entusiasme viser læreren begejstring og passion for sit fag? Rives elevernes med? Kommunikation, verbal og nonverbal - Har læreren tilpasset sin kommunikation til elevernes alder m.m.? Bruges forsigtighedsmarkører hyppigt, fx små ord som jo, ligesom, prøve, måske? Udstråler læreren selvtillid og overblik? Stemmen er tempoet hurtigt, langsomt? Er stemmelejet dybt, højt? Hæves/sænkes stemmen? Tales monotont, varieret? Øjenkontakt - hvem ser læreren på? Hvor ser han/hun hen? Hvordan gestikulerer læreren? Hvordan er kropsholdningen generelt og i bestemte situationer? Hvor befinder læreren sig fortrinsvis - bag katederet, ved tavlen, blandt eleverne?

5. Klasseledelseskompetence Bestræber læreren sig på at fremtræde som leder af klassens aktiviteter? Er styringen overvejende hos læreren eller hos eleverne? Hvordan lytter læreren til eleverne? Afbryder? Lader sig afbryde? Lytter aktivt? Overhører svar, der ikke kan bruges? Feedback og spørgeteknik - hvilken type spørgsmål benyttes? Ledende, åbne, uddybende, adresserede, uadresserede? Inddrages eleverne undervejs? Bruges eksempler og understreges pointer? Hvordan ledes diskussioner? Er alle med i diskussionen? Skærer læreren igennem? Fremhæves enkeltelevers bidrag, eller undlades det? Hvordan formulerer læreren sine synspunkter? Direkte? Indirekte? Hvordan er tonen mellem eleverne? Hvordan er tonen mellem læreren og enkeltelever/klassen (direkte, ironisk, venlig, afstandtagende, respektfuld/-løs)? Vises fleksibilitet og lydhørhed? Har læreren alliancepartnere? Foregår der en ligeværdig dialog? Hvordan løser læreren konflikter? Hvordan reageres over for elever, som fx kommer for sent, ikke afleverer opgaver til tiden, ikke vil deltage på den ønskede måde? Forstyrrer undervisningen? Er uro-/støjniveauet passende i forhold til aktiviteterne? }

...fortsat Hvordan giver læreren instruktioner og information? Opnår læreren straks elevernes opmærksomhed når påkrævet? Har læreren kontrol over timens start og slutning? Viser læreren opmærksomhed på, hvad der foregår i klassen af ikke-faglig karakter? Viser læreren interesse, respekt eller medansvar for klassens sociale liv?

opfølgende dialog med læreren Det er vigtigt, at observationerne ikke står alene, men følges op af en dialog mellem leder og lærer om lærerens valg, fravalg, udfordringer og problemstillinger m.v. Det vil desuden være naturligt at drøfte bl.a. nedenstående øvrige professionelle ansvarsområder: Hvordan reflekterer læreren over sin egen undervisning? Hvordan fungerer kommunikationen med hjemmene? Hvordan tilrettelægges skole-hjem-samarbejdet generelt? Deltager læreren aktivt i et professionelt fællesskab? Hvilke initiativer tager læreren for at udvikle sig professionelt? Alle drøftelser sker med henblik på at identificere styrkesider og udviklingspotentialer, som læreren - evt. i samarbejde med lederen - skal arbejde videre med.

Egne notater:

Materialet er udarbejdet med inspiration fra: http://uvm.dk/~/media/files/udd/folke/pdf11/110503_sammenfatning_vurdering_konklusioner_oecd_review.ashx http://www.danielsongroup.org/theframeteach.htm http://www.teachingexcellence.co.nz/ http://www.uddannelsesforbundet.dk/~/media/1d6e4dfdb32b4de7bdd902fa46f35744.ashx http://www.kolt-skole.dk/infoweb/indhold/om%20skolen/praktik/observation.pdf http://www.dpu.dk/omdpu/danskclearinghouseforuddannelsesforskning/udgivelser/laererkompetencerogeleverslaeringifoerskoleogskole/sammenfatninglaererkompetencer/ Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08 16928 Mediegruppen