Notat. Lederevaluering i Randers Kommune

Relaterede dokumenter
Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering Resultater for: René Svendsen

God ledelse. i Sorø Kommune

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Indledning. Lederevaluering i Randers Kommune 2009/2010 Processen. Evaluering af lederevaluering i 2009/2010

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Kompetenceudvikling i Billund kommune.

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Kommissorium. Dato Ref pmj. Jnr Side 1/5

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Lederevaluering Rapport Nina Odde. God ledelse = kapabilitet x adfærd x resultater

Sektion H/i Version A

Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

Selvevaluering på den Økologiske Efterskole i skoleåret

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Rebild Kommune. Lederevaluering Rapportspecifikationer. Total alle ledere i Rebild Kommune Gennemførte - Inviterede - Svarprocent 69,4%

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Rebild Kommune. Lederevaluering Rapportspecifikationer. Susanne Damgaard - Ekstra rapport 2 Gennemførte 73 Inviterede 107 Svarprocent 68%

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Sektion H/i. Version C

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

PERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune

Ledelsesevaluering. - formål og sammenhæng med vision og strategi. 13. Januar 2009

Personalepolitisk grundlag

En strategi for god ledelse i Norddjurs

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Lederudvikling. Randers Kommune

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE

Nedenfor ses elevernes svar på indplaceringen fra 1-10 efterfulgt af nogle sammenfattende kommentarer til deres øvrige udsagn.

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Effekt for hvem? Årsmøde Liv og ledelse i myndigheden Fredericia, den 2. juni 2015

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

BilagØU_120423_pkt.02_01. ledelses. grundlag

Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Aalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91%

Ledelses- og værdigrundlag

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

Aalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Jan Arnbjørn Gennemførte 46 Inviterede 48 Svarprocent 96%

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr Sags nr

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Forord til værdihjul

Dansk Erhverv medlemsundersøgelse om værdibaseret ledelse august 2009:

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Ledelsesevaluering i november 2016

Trivselsevaluering 2010/11

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

2.10 Kommunikationspolitik

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA C

Manual til gruppearbejde

Dokumentation i den offentlige sektor

Dialog på arbejdspladserne

Organisering i Vordingborg Kommune

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Ledelsesevalueringsprocessen i Socialområdet. - en procesguide

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Lederudvikling. Randers Kommune

Værktøjer til en ordentlig spareproces. - Når du står foran omstilling, omorganisering, omplacering eller afskedigelse

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på

Mariager Efterskole - Selvevaluering 10/11

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

Evalueringsprocessen i korte træk

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Sektion H/i. Version B

Botilbud til. mennesker med autisme. og/eller. domsanbragte udviklingshæmmede

Transkript:

Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 20. juni 2010 Udfærdiget af: Thomas Holm Vedrørende: Lederevaluering i Notatet sendes/sendt til: Direktion - direktionsmøde d. 24. juni 2010 Lederevaluering i Indledning I er der foretaget en lederevaluering af alle ledere med personaleansvar/ledelse. Dette har fundet sted i perioden 2. kvartal 2009 til 2.kvartal 2010. 336 ledere har deltaget. Enkelte ledere har fået dispensation fra at deltage. Lederevalueringen er foregået som en 360 graders evaluering, hvilket vil sige, at forskellige personer med relation til lederen har deltaget som respondenter. Det er lederen selv (selvevaluering), lederens leder, lederkollegaer samt lederens medarbejdere. Respondenterne har udfyldt et elektronisk spørgeskema med i alt 49 udsagn fordelt indenfor 6 emneområder; Inddragelse af borgere og medarbejdere, Sammenhæng i beslutninger og politikker, Respekt for borgere og medarbejdere, Åbenhed i organisationen, Handling, opbakning til handling samt slutteligt Værdigrundlaget fra personalepolitikken. Emneområderne referer til de 5 værdier fra Ledelsesgrundlaget samt de 6 værdier fra Personalepolitikken. Respondenternes vurdering af lederne er givet i forhold til en skala fra 1 til 5. Her betyder 1 = Særdeles dårlig, 2 = Dårlig, 3 = Middel, 4 = God, 5 = Særdeles God. I dette notat redegøres der kort for resultaterne fra den sammenfattende rapport der dækker alle de evaluerede ledere i. Derudover er de enkelte fagområder vurderet, for at se om der er markante afvigelser fra det generelle samlede billede. Det er vigtigt at pointere, at de resultater, der fremgår af de sammenfattende rapporter er udtryk for gennemsnit af de ledere der har deltaget. Den enkelte leder kan godt afvi-

- 2 - ge markant fra gennemsnittet, og have andre stærke såvel som svage områder. Derfor kan denne gennemgang af resultater bruges som supplement til den generelle løbende udvikling af ledere i, men den kan ikke erstatte den individuelle opfølgningsproces den enkelte leder har været igennem efter evalueringen. Resultater Den samlede evalueringsrapport viser, at lederne samlet set har fået en pæn vurdering. Ud af 49 udsagn falder 30 indenfor intervallet god til særdeles god (4-5) og 19 indenfor intervallet middel til god (3-4). På de områder hvor lederne ligger lavest, ligger de inden for vurderingen middel til god (3 til 4). Gennemsnitligt er lederne altså ikke vurderet til at ligge under vurderingen middel (3). I den samlede evalueringsrapport er der automatisk lavet en oplistning over de 49 udsagn ud fra det princip, at der altid er et forbedringspotentiale altså noget vi er gode til her omtalt som stærke områder, og noget vi er mindre gode til her omtalt som svage områder. Derudover er der områder hvor der er mindre harmoni mellem den måde lederne udøver en bestemt lederadfærd på, og de forventninger omgivelserne har hertil. I dette notat har vi valgt at fremhæve resultaterne i form af en top 5 over: Områder hvor lederne gennemsnitligt er vurderet stærkest ud fra hvordan respondenterne oplever at lederne lever op til en bestemt lederadfærd Områder hvor lederne gennemsnitligt er vurderet svagest ud fra hvordan respondenterne oplever at lederne lever op til en bestemt lederadfærd Områder hvor der er størst forskel mellem hvordan respondenterne oplever en bestemt lederadfærd hos lederne og så den betydning de tillægger den givne lederadfærd. Ledernes stærkeste områder Resultaterne viser, at samlet set i er lederne ud fra respondenternes vurdering specielt stærke i forhold til; Respektfuld behandling af borgere og brugere At være ordentlig At være loyal At være en god ambassadør for At ønske reelt samarbejde Ledernes svageste områder Resultaterne viser at der hvor lederne samlet set er svagest, er i forhold til Løsning af Inddragelse af borgere og brugere At afholde MUS Risikovillighed

- 3 - Sikring af målrettet Resultaterne viser, at de områder hvor der er mindst harmoni mellem det respondenterne forventer af lederne, og så den faktiske oplevelse de har heraf er i forhold til; Løsning af At Skabelse af tillid og tryghed i egen organisation At sikre opfølgning At sikre, at der leder og medarbejder Ovenstående peger på forskellige områder, hvor lederne har forbedringspotentiale. Evnen til at løse er en lederegenskab som lederne er vurderet til at være svagest til ud fra respondenternes oplevelse. Endvidere er det et område, hvor der er mindst harmoni i forholdet mellem respondenternes oplevelse og den betydning de tillægger den egenskab at kunne løse. Gennemgang af delresultater fra er Ledernes stærkeste områder fordelt på er Top 5 bedst placerede udsagn Miljø og Teknik Kultur og Borgerservice Social og Arbejdsmarked Børn og Skole Sundhed og 1. Er loyal Er loyal 2. Er ordentlig Er en god ambassadør Er loyal Er ordentlig Er ordentlig Er ordentlig for 3. Er loyal Er ordentlig Er loyal Ønsker reelt Udviser respekt samarbejde for det politiske styre 4. Er en god ambassadør for 5. Viser tillid til og ledere/ medarbejdere Er ordentlig Er åben over det omgivende samfund Lægger vægt på ligeværdighed Efterlever de politiske mål Giver råderum Viser tillid til og ledere/medarbejdere Er loyal Viser tillid og ledere/medarbejdere Er en god ambassadør Er en god am- for bassadør for Udsagnene Er ordentlig, samt Er loyal er udsagn der nævnes på alle områderne. Udsagnene samt Er en god ambassadør for er udsagn der nævnes på henholdsvis 5 samt 4 af områderne. Ovenstående er således lederegenskaber, hvor lederne i er relativt set mest stærke, uafhængig af, ud fra hvordan respondenterne oplever dem.

- 4 - Ledernes svageste områder fordelt på er Top 5 svageste placerede udsagn Miljø og Teknik Kultur og Borgerservice Social og arbejdsmarked Børn og Skole Sundhed og 1 2 afholde MUS 3 4 eksister mål for den enkelte 5 Sikrer en løbende udvikling af de kommunale tilbud holde MUS Sikrer gennemsigtighed og lighed i den leverede service Sikrer gennemsigtighed og lighed i den leverede service holde MUS - formulere ideer/visioner Udsagnet nævnes på alle områder. Udsagnet nævnes på 5 ud af 6 områder. Udsagnet nævnes på 4 ud af de 6 områder. Top 5 udsagn med størst forskel mellem oplevelse og betydning Miljø og Teknik Kultur og Borgerservice Social og arbejdsmarked Børn og skole Sundhed og 1 2 Sikrer opfølgning 3 4 Sikrer helhed og sammenhæng 5 Inddrager medarbejderne Gør brug af den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer medarbejder stemningen Inddrager medarbejdere Sikrer opfølgning Accepter at blive sagt imod tryghed i egen organisation Sikrer opfølgning lytte Inddrager medarbejderne

- 5 - Udsagnet nævnes på alle områder. Udsagnet stemningen nævnes på 5 af de 6 områder. Udsagnet tryghed i organisationen nævnes på 4 af de 6 områder. Ovenstående viser, at evnen til at løse er en lederegenskab som lederne uafhængig af er er vurderet til at være relativt svagest til. Endvidere er det et område, hvor der er mindst harmoni mellem hvordan respondenterne oplever at lederne lever op til at løse, og så den betydning de tillægger den egenskab at løse. Resultaterne for evalueringsrapport for fagområderne viser, at det generelle billede fra den samlende rapport ikke afviger markant, når man kigger på lederne isoleret set i forhold til de forskellige er. Flere af de forbedringsområder som den samlede rapport peger på, er således også relevante og gældende når man ser individuelt på de forskellige er.