Resumé af rapporten "The Role of Women in Fisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren")

Resumé af rapporten "The Role of Women in Fisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren") Dette dokument er et sammendrag af rapporten "The Role of Women in Fisheries" ("Kvindernes rolle inden for fiskerisektoren") ved MacAlister Elliott and Partners Ltd (MEP) og er udarbejdet af Generaldirektoratet for Fiskeri med henblik på at give en kortfattet oversigt over dette komplekse emne. Undersøgelsen blev gennemført og rapporten udarbejdet af MacAlister Elliott and Partners Ltd (MEP) i henhold til en kontrakt med Generaldirektoratet for Fiskeri. Arbejdet hermed blev afsluttet i 2002. Det endelige mål med undersøgelsen var at belyse to indbyrdes forbundne EU-prioriteter: fremme af social og økonomisk samhørighed, specielt ved at mindske udviklingsforskellene mellem regionerne, og fremme af lige muligheder og rettigheder for mænd og kvinder. Det indsamlede materiale viser, at trods den store kulturelle og økonomiske mangfoldighed i EU er kvindernes situation i fiskerisektoren og deres holdning til denne kendetegnet ved mange fælles træk. Kvinderne føler sig således uvelkomne i havfiskerisektoren, men er på den anden side heller ikke synderlig tiltrukket af denne. Også i akvakultursektoren føler kvinder sig udsat for diskrimination, dog i langt mindre grad. Fiskeforarbejdningssektoren er den eneste sektor, hvor kvinderne er overrepræsenteret, men hovedsagelig fordi de dominerer i ufaglærte lavstatusjob. Der er et betydeligt antal kvinder beskæftiget inden for ledelse og administration, hvor lønningerne er højere og arbejdet mere attraktivt. Endelig kan det konkluderes, at kvinders rolle som støtte for ægtefæller på havet er meget væsentlig, men samtidig stærkt undervurderet af fiskerisamfundet. 1

1. UNDERSØGELSENS FORMÅL Undersøgelsen havde til formål at belyse to indbyrdes forbundne EU-prioriteter: fremme af social og økonomisk samhørighed og fremme af lige muligheder og rettigheder for mænd og kvinder. Den sigtede mod at fremme integreringen af disse to prioriteter i fiskerisektoren og dermed udjævne kønsforskellene i forbindelse med udviklingen af fiskeriet. Kort fortalt skulle undersøgelsen forfølge dette mål ved at: undersøge kvindernes rolle i fiskerisektoren i samfund, der er afhængige af fiskeri (og hvor relevant i samfund, der ikke er afhængige af fiskeri) foretage en analyse af hindringer og muligheder i forbindelse med kvinders bidrag til disse samfunds socioøkonomiske udvikling og diversificering kortlægge metoder og midler til fremme af lige muligheder for kvinder i fiskerisektoren. Til det formål blev der formuleret syv hovedopgaver: 1. Karakterisering af beskæftigelsen inden for EU-fiskeriet, specielt kortlægning af kvindernes rolle (inklusive ikke-formaliseret/ulønnet beskæftigelse). 2. Beskrivelse af kvinders sociale status og juridiske rettigheder inden for EU-fiskeriet, specielt kortlægning af mangler. 3. En sammenlignende vurdering af kvinders organisatoriske støtte inden for EU-fiskeriet. 4. En sammenlignende undersøgelse af problemer og hindringer, som hæmmer kvinders deltagelse i EU-fiskeriet. 5. En sammenlignende undersøgelse af muligheder og potentiale for kvinders deltagelse i EUfiskeriet og tilknyttede aktiviteter. 6. Analyse og beskrivelse af tiltag til løsning af de problemer og udnyttelse af de muligheder, som er kortlagt ovenfor, med henblik på fremme af ligestillingen mellem mænd og kvinder og den socioøkonomiske udvikling i fiskeriafhængige områder. 7. Parallelt med ovenstående en analyse af kvindernes rolle i vigtige fiskeriaktiviteter i områder, der ikke i øvrigt er afhængige af fiskeri f.eks. ferskvandsakvakultur og fiskeforarbejdning i byområder. Formålet med undersøgelsen var også, at den skulle forslå praktiske foranstaltninger, som kunne styrke kvindernes beskæftigelse og muligheder inden for fiskeriet, navnlig med hensyn til finansielle eller lovgivningsmæssige tiltag fra EU's eller medlemsstaternes side. Undersøgelsen er EU-dækkende, men er koncentreret om fiskeriafhængige områder i de enkelte medlemsstater. Der ses dog ikke bort fra lokalområder, hvor aktiviteter som f.eks. forarbejdning og akvakultur har en stor betydning for samfund, der ikke i øvrigt er afhængige af fiskeriet. Der blev benyttet statistiske indikatorer og objektive skøn til fastlæggelsen af kriterier for udvælgelse af fiskeriafhængige områder. Det statistiske niveau, disse beslutninger blev truffet på, var NUTS3, og hovedindikatoren var indekset for merværdien inden for fiskeriet som en procentdel af den samlede merværdi, således som denne fastsættes i regionale socioøkonomiske undersøgelser. Der blev set bort fra absolutte værdier til fordel for relative, og de vigtigste områder i de enkelte medlemsstater blev udvalgt i overensstemmelse hermed. 2

2. METODER, KILDER OG UNDERSØGELSESOMRÅDER 2.1.Metoder Et team af samfundsøkonomer med viden om kvinders rolle inden for fiskeriet i hele EU 1 havde udarbejdet en skabelon for hele rapporten. I henhold til skabelonen betegnede "fiskerisektoren" alle områder inden for fiske- og skaldyrssektoren inklusive fangst, opdræt og andre aktiviteter i tilknytning til fiskeriet, som inddeltes i nedenstående delsektorer. I den forbindelse skal ved "fiskeri" forstås den snævrere aktivitet, som havfiskeri udgør: Fiskeri (kommercielt fiskeri og fiskeri med mindre fartøjer) Akvakultur Markedsføring og distribution Forarbejdning Administration, ledelse og offentlig sektor Andet: andre vigtige kategorier Ikke-formaliseret beskæftigelse: ulønnet beskæftigelse (f.eks. hustruer, der varetager styringen af virksomheden, bogholderi eller salg) 2.2. Vigtigste datakilder De kvantitative (numeriske) data, der blev anvendt i undersøgelsen, blev indsamlet/vurderet på nationalt plan, mens de kvalitative data byggede på specifikke vurderinger (litteratur, casestudier, indtryk osv.) vedrørende fiskeriafhængige områder, der forelå i fortællende form. Der var således to typer af kilder til undersøgelsen: rapporter (litteratur fra medlemsstaterne, undersøgelser af projekter inden for kystfiskeri med mindre fartøjer, evalueringsrapporter vedrørende PESCA-initiativet osv.) og centralt placerede personer (ledere fra fiskeriinstitutioner, brancheforeninger og fagforeninger inden for fiske-, akvakultur- og forarbejdningsindustri og ledere af kvindegrupper inden for fiskeri osv.). 2.3. Vigtigste undersøgelsesområder Hovedundersøgelsesområderne udgjordes af tre brede underområder et økonomisk, et uddannelsesmæssigt og et sociologisk som i vid udstrækning overlappede hinanden. Man stillede her spørgsmålene hvorledes, hvor, hvorfor og hvorfor ikke med hensyn til kvindernes rolle inden for EU-fiskeriet. Beskæftigelsesdata, herunder forskelle mellem kønnene for hvert af de vigtigste beskæftigelsesområder i fiskerisektoren: fiskeri, akvakultur, salg og distribution, forarbejdning, administration og ledelse samt ikke-formaliserede aktiviteter (navnlig støtteaktiviteter, som varetages af ulønnede ægtefæller). Retlig og social status: kvindernes retlige stilling i forbindelse med deltagelsen i aktiviteter inden for sektoren og problemer i tilknytning hertil. Organisation: hvorledes kvinderne er organiseret i sektoren (f.eks. fagforeninger), hvilke formelle støttesystemer der findes (f.eks. børnepasning), og hvorledes uddannelse kommer kvinderne til gode i sektoren. Sociokulturelle barrierer: kan opdeles i tre aspekter eksterne sociale faktorer, der påvirker kvindernes beslutninger, den sociale status (og dermed tiltrækning) ved 1 Bidragydere: Eva Roth (Danmark, Tyskland, Østrig og Finland), Laura Piriz (Sverige), Ellen Hoefragel (Nederlandene), Helene Rey Vallette, Ennamuelle Sourisseau (Frankrig, Belgien og Luxembourg), Diana Tingley, James Wilson (Forenede Kongerige og Irland), Brigide Loix (Italien), Apostolos Papadopoulous (Grækenland), Helder da Silva (Portugal) samt Alicia Sanmamed (Spanien). Koordinatorer: Nigel Peacock og Patrick Franklin. 3

erhvervene inden for fiskerisektoren og "interne" psykologiske faktorer i forbindelse med kvinders interesser, ønsker og bekymringer. Økonomi: herunder navnlig indtjeningsmuligheder ved de forskellige beskæftigelser inden for fiskeriet, og specielt kønsrelaterede lønforskelle og økonomiske alternativer. 3. KVINDERS RETLIGE STILLING INDEN FOR FISKERIET En række EU-direktiver om ligestilling af kønnene, der er bindende for alle medlemsstater, supplerer traktatens bestemmelser, og anses af EF-Domstolen for at være direkte anvendelige i medlemsstaterne. Imidlertid varierer metoderne for omsætning og gennemførelse af disse direktiver i de enkelte medlemsstater. Derfor kan fortolkningerne af de nationale retsforskrifter, der er formuleret for at opfylde disse direktivers gennemførelsesforpligtelse, også give resultater, som varierer ganske meget for kvinder, der er ansat i fiskerisektoren i forskellige dele af EU. Kvindernes retlige stilling i ikke-fiskeriafhængige områder er i alt væsentligt ikke anderledes end i fiskeriafhængige områder. Lovgivningsrammerne omfatter nationale (og reelt EUdækkende) ordninger, der hovedsagelig finder anvendelse på dette brede plan. Men da fiskeriaktiviteterne i ikke-fiskeriafhængige områder primært vedrører forarbejdning og akvakultur, er det her lovgivningen om disse sektorer, der er relevant. Det vil sige kønsbetingede beskæftigelsesrettigheder og fagforeningsregler, hvad angår fiskeforarbejdning (hovedsagelig industriarbejde), og lovgivning om ligestilling mellem mænd og kvinder, hvad angår akvakultur. Det mest nærliggende med hensyn til samspillet mellem den gældende lovgivning og det sociale miljø ville utvivlsomt have været at se nærmere på de forskelle, der er konstateret, hvad angår de praktiske følger af de bestemmelser, som forventes anvendt på ensartet vis i hele EU. Også de nationale lovgivninger og deres betydning for kvindernes sociale miljø ville have fortjent en mere dybtgående analyse. På disse områder bevæger undersøgelsen sig imidlertid ind på et stort set uudforsket område. Dette studier giver derfor nogle idéer til yderligere fremskridt med henblik på at skabe et egnet grundlag for fremtidige tiltag på dette felt. 4. VIGTIGE KONKLUSIONER VEDRØRENDE KVINDERNES ROLLE INDEN FOR FISKERIET 4.1. Nogle tal Trods hele den kulturelle og økonomiske forskelligartethed i EU var kvindernes holdning til og opfattelse af fiskerisektoren i høj grad sammenfaldende, og der kunne drages følgende interessante og vigtige konklusioner: Kvinderne føler sig uvelkomne inden for havfiskeriet, men er på den anden side heller ikke synderlig interesseret i at arbejde i denne sektor. Det er ikke overraskende, at kun meget få kvinder er beskæftiget i sektoren (3% af arbejdsstyrken). Kvinderne føler sig udsat for diskrimination i akvakultursektoren, men i langt mindre grad, og betydeligt flere kvinder er beskæftiget i denne sektor. Der findes nogle få akvakulturbrug, som ledes af kvinder. 4

I forarbejdningsindustrien er kvinderne overrepræsenteret, men hovedsagelig fordi de dominerer i ufaglærte lavstatusjob. Forarbejdning af fisk og skaldyr anses for kun at rumme få karrieremuligheder for kvinder, for det meste med rette. Ledelse/administration: kvinderne har placeret sig godt i dette segment, som både er mere vellønnet og eftertragtet. Det er specielt inden for den offentlige sektor, at kvinderne har haft succes. Ikke-formaliseret arbejde: Undersøgelsen viste, at kvindernes rolle som støtte for ægtefæller på havet ("medhjælpende ægtefæller") var både meget betydningsfuld og stærkt undervurderet af fiskerisamfundet. Dette område blev betragtet som det, der frembød de mest relevante og spændende muligheder for at forbedre kvindernes stilling inden for fiskeriet. Det fremgik af undersøgelsen, at kvinderne var udsat for økonomisk diskrimination inden for sektoren. Kvinderne får 12% mindre i løn end mænd for, hvad der forekommer at være det samme arbejde, selv om samme job måske ikke er blevet sammenlignet med nøjagtig samme job på grund af de begrænsede data. Det er dog langt mindre end den gennemsnitlige lønforskel på ca. 22%, som kvinderne må acceptere i EU's økonomier som helhed. 4.2. Kvindernes beskæftigelse inden for fiskeriet Følgende tabel rummer nogle vigtige oplysninger, hvad angår de meget store forskelle i kvindernes beskæftigelse i de forskellige sektorer inden for fiskeriet. Der kan knyttes følgende kommentarer til tabellen: (i) Kvinder spiller helt klart en meget lille rolle inden for det egentlige fiskeri (det vil sige fangstaktiviteter), idet de gennemsnitlig udgør 3% af arbejdsstyrken i EU som helhed på en skala fra 0 til 7%. Deres deltagelse er kort sagt marginal i alle lande. (ii) Flere kvinder er beskæftiget inden for akvakultur ifølge de foreliggende data: gennemsnitlig 27% af arbejdsstyrken på en skala fra 3 til 44%. Det nedre tal (for Nederlandene) skønnes ikke at være repræsentativt. Tallet afspejler muligvis det forhold, at nederlandsk akvakultur hovedsagelig omfatter muslingeopdræt, en søgående aktivitet, som er nærmere beslægtet med fiskeri end med opdræt. Som det er tilfældet med mange af disse data, dækker de generelle tal da også uundgåeligt over store regionale forskelle. Således er akvakultur et traditionelt kvindeligt domæne i regioner som Galicien. (iii) Som man kunne forvente, er forarbejdningsvirksomhed klart den delsektor, hvor der er flest kvinder beskæftiget i fiskerisektoren med et lille flertal af arbejdsstyrken på 53%, men på en skala fra 11 til 75%. Imidlertid tegner kvinder sig hyppigst for 40 til 60% af arbejdsstyrken. Kun i Grækenland (11%) er tallet klart lavere end de 40%. (iv) Endelig er kvindernes andel på 39% af arbejdsstyrken inden for ledelse og administration måske højere, end man kunne have forventet på et felt, der har gået for at være et mandsdomæne. Imidlertid betyder dette ikke nødvendigvis, at kvinderne har fået etableret sig i de højere lederstillinger, og der er da også noget, der tyder på, at der i almindelighed ikke er kvinder blandt toplederne. Man bør således spørge sig selv, hvad de 39% repræsenterer. I visse tilfælde er det den offentlige sektor (regulering, forskning og uddannelse), der dominerer i statistikken, og her har en bevidst indsats for at sikre lige muligheder klart båret frugt. Tallene for erhvervslivet indikerer, at der her er forholdsvis færre kvinder beskæftiget, hvilket afspejler den fortsat udbredte traditionelle struktur inden for fiskeriet. 5

Tabel 1: Kvindernes beskæftigelse inden for fiskeriet efter land (enheder: kvindernes procentvise andel af arbejdsstyrken) Land Datadækning Andel kvinder i hele Fiskeri Akvakultur Forarbejd- Ledelse sektoren ning & admin Belgien national 30% 3% - 45% 35% Danmark national 39% 0% - 75% 50% Finland national 14% 0% - 58% - Frankrig 4FDAs 15%* 2% - 64% 28% Tyskland national 34% 0% 19% 55% - Grækenland national 8% 7% 10% 11% 15% Irland national 16% 0% 30% 45% - Italien 3FDAs 3% 1% 11% 37% 22% Nederlandene national 26% 5% 3% 43% 10% Portugal national 19% 2% 14% 60% 53% Spanien 2FDAs 43% 1% 44% 75% 37% Sverige national 29% 4% 13% 48% 59% Forenede national 40% 1% 15% 46% 40% Kongerige national= landsdækkende 4FDAs= 4 fiskeriafhængige områder 3FDAs= 3 fiskeriafhængige områder 2FDAs= 2 fiskeriafhængige områder * dette tal er misvisende på to måder: (i) nogle data er landsdækkende (fiskeri), mens andre data relaterer til fiskeriafhængige områder (forarbejdning) eller segmenter (f.eks. en enkelt forskningsinstitution); (ii) hvis de 8.760 registrerede medhjælpende hustruer (personer, der formodentlig registreres i andre lande som personer beskæftiget inden for salg/støttevirksomhed) tilføjes, vil tallet stige til 32%, hvilket nok er mere repræsentativt. 4.3. Den sociale sammenhæng Det fremgik af undersøgelsen, at kvinderne i næsten alle tilfælde er tilknyttet de samme fagforeninger og producentorganisationer som mændene med Frankrig som eneste undtagelse. I Middelhavslandene er kvinderne i mindre omfang tilknyttet producentorganisationer. Dette kan skyldes, at fiskeriorganisationerne (i modsætning til fiskeforarbejdningsorganisationer) indtager langt den vigtigste rolle, og da kvinderne sjældent er aktive inden for fiskeriet, finder man heller ikke mange kvinder i denne type organisationer. Særlige fiskeriorganisationer for kvinder er undtagelsen snarere end reglen, men dette er det eneste område, hvor der synes at være en ny udvikling på vej. Det er dog svært at sige, hvorvidt det, at der ikke findes fagforeninger i Frankrig med både mandlige og kvindelige medlemmer, har været et incitament til skabelse af særligt mange organisationer for kvinder i dette land, eller om der blot er tale om en naturlig udvikling. Børneinstitutioner er vigtige, hvis kvinderne skal kunne påtage sig en mere aktiv rolle i fiskeriet. Som det fremgår af tabellen, er sådanne faciliteter især til stede i Nordeuropa, navnlig i de nordiske lande, og i mindre grad i Sydeuropa. Ifølge undersøgelsesdeltagerne indtager familienetværk en vigtig rolle med hensyn til børnepasning i middelhavslandene, og det kan meget vel være, at forskellene på dette område udlignes herigennem. 6

Endelig er uddannelse efter al sandsynlighed et vigtigt element i alle bestræbelser på at styrke kvindernes rolle inden for fiskeriet, og der blev derfor stillet spørgsmål om, hvorvidt der fandtes fiskeriuddannelser/søfartsuddannelser, og om kvinder havde adgang til disse. Det fremgår, at der findes en vis form for erhvervsfaglig eller specialiseret uddannelse i de fleste medlemsstater, og at denne i alle tilfælde (i de tilfælde, hvor spørgsmålet blev besvaret) var åben for kvinder. I det mindste i princippet lader adgangen til uddannelse således ikke til at udgøre en barriere. Tabel 2: Sammenlignelige data om kvindernes organisatoriske rolle og støtte i EU's medlemsstater Medlemsstat Mænd og kvinder i samme fagforeninger Mænd og kvinder i samme brancheorganisationer Særskilte fiskeriorganisationer for kvinder Kvinder sidestillet med mænd i disse organisationer Forekomst af børnepasningsordninger Belgien Ja Ja Ja Nej - - Danmark For det meste Ja Nej Ja Ja Ja Ja Finland Ja Ja Ja - Ja Ja Frankrig Nej Nej Ja Ja - Ja Tyskland Ja Ja Nej Ja Nogle - Lige adgang til fiskeriuddannelser Grækenland Ja Ja Ja Nej Nej Ja nu (kooperativer) Irland Ja Ja Ja Ja Nej Ja Italien Ja, nogle Nej Nej - Ja Kurser områder Nederlandene Ja Ja Nej Ja Nogle Ja Portugal Ja Ja Nej Nej Få Ja Spanien Ja Nej Nej Nej - - Sverige Ja Ja Ja Ja Ja Ja Forenede Kongerige Ja Ja Nogle Ja Nogle Ja 4.4. Kvinders ikke-formaliserede arbejde inden for fiskeriet Kvinders ulønnede støtteaktiviteter i familieejede fiskerivirksomheder har længe været anset for at være meget omfattende. I visse regioner udgør disse aktiviteter nok kvindernes vigtigste tilknytning til fiskeriet. Aktiviteterne omfatter: Normal børnepasning og husholdning Specifikke ledelsesopgaver i land og andre støttefunktioner i en familieejet fiskerivirksomhed (specielt hvor manden driver havfiskeri). De aktiviteter, kvinder er involveret i, kan inddeles i mindst fem hovedkategorier. De spænder fra udprægede ledelsesopgaver til almindelig administration: Overordnede ledelsesfunktioner: Gør det muligt for ægtefællen at koncentrere sig om selve fiskeriaktiviteten og fritager ham for arbejde i forbindelse med økonomistyring, 7

overvågning af regler, skatte- og afgiftsanliggender, køb af forsyninger, besætnings- /personalestyring og salg. Kommunikation: Opretholdelse af vigtige kommunikationsforbindelser, mens manden er på havet. Tidligere en meget betydningsfuld funktion, men ikke længere så altafgørende pga. ny informationsteknologi fiskerne på havet kan nu kommunikere direkte med bedre radioer, mobiltelefoner, satellitforbindelser og fax eller internet. Bogholderi: Kontrol med udgifter og indtægter. Varetagelse af forbindelse til banker og skattemyndigheder m.v. Markedsføring: Opretholdelse af markedsføringsnetværk, overvågning af prisudvikling, salg af fisk og markedspleje. Praktiske støttefunktioner: I den lavere ende af skalaen varetager kvinder væsentlige logistiske opgaver af rutinemæssig karakter: transport af udstyr og besætningsmedlemmer (generelt var der mange fiskere, der ikke selv kørte bil) m.v. Nærmere oplysninger om kvinders rolle i fiskerisektoren i EU's medlemsstater er indeholdt i de vedføjede landerapporter. 5. PROBLEMER OG HINDRINGER Et hovedmål for undersøgelsen var at kortlægge og forstå de vigtigste faktorer, der afholder kvinder fra en større deltagelse i fiskerisektoren. Det endelige mål var at kortlægge områder, hvor EU/medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger (finansielle eller lovgivningsmæssige), som kan medføre forbedringer, og dette har været en ledetråd for undersøgelsen. Undersøgelsen dækker tre områder: sociokulturelle aspekter (udefra kommende begrænsninger for kvinder), psykologiske aspekter (begrænsninger, som skyldes kvindernes egne bekymringer og ønsker) og økonomiske aspekter (primært vedrørende indtjening, men også andre goder, hvis relevant). De vigtigste konklusioner vedrørende eksterne faktorer er følgende: 1) Det er den generelle vurdering, at der findes eksterne hindringer, som afholder kvinder fra at søge beskæftigelse i fiskerisektoren. Situationen svinger fra delsektor til delsektor, men der var ingen kategori, hvor over 60% mente, at der slet ingen barrierer var. 2) Det egentlige fiskeri fremstår med stor tydelighed som en aktivitet, hvor kvinder føler, at de er uvelkomne: Procenter på 60-74% viser, at fiskeriet er en aktivitet, hvor kvinder føler, at de på enhver måde bliver holdt uden for. Grundene hertil er vidt forskellige og går lige fra de pragtiske (manglende fysisk styrke, behov for ekstra faciliteter om bord, for farligt) over de sociale (den forstyrrende virkning af besætninger med både mænd og kvinder om bord på små fartøjer) til de overtroiske (en kvinde om bord "bringer ulykke"). 3) Den eneste anden delsektor med tydelige tegn på diskriminering er akvakultursektoren, hvor 61% af deltagerne i undersøgelsen berettede om diskrimination (det vil sige inden for både høje og lave jobkategorier). 4) I kontrast hertil anses de andre delsektorer for at have klart lavere eksterne barrierer det vil sige, der er færre hindringer for, at kvinder kan finde beskæftigelse inden for forarbejdning, salg og ledelse (lave barriereniveauer på 1 til 30%). Inden for denne skala var ledelse og administration det eneste område, hvor der var en opfattelse af betydeligt større hindringer for kvinders deltagelse, men det er måske mere et spørgsmål om det såkaldte glasloft, der menes at hæmme kvinders avancement på ledelsesniveauet inden for alle erhvervsgrene. 5) Ingen bestemt ekstern faktor blev betragtet som udgørende en generel barriere (i gennemsnit vurderede 25-35%, at der var tale om diskrimination) med en mulig undtagelse, hvad angår ægtefællens indstilling (et øvre og nedre barriereniveau på 62%). 8

6) Endelig er det klart, at kvinder med børn følte, at børnene forstærkede det ydre pres, som hindrede deres deltagelse i fiskeriet. Tallene for dem, der mente, at børnepasningsansvaret hindrede deres adgang til sektoren, svingede mellem 70 og 30%. De psykologiske barrierer kan opsummeres således: (1) Det fremgår, at kvinderne gennemgående føler sig uvelkomne i fiskerisektoren, og at de generelt heller ikke er særligt interesserede i beskæftigelse i sektoren. Holdningerne varierede fra den ene delsektor til den anden, men den højeste positive respons (det vil sige: ingen interne barrierer) lå på 60%. (2) Dette negative svar gælder navnlig for det egentlige fiskeri. Det lader til, at kun få kvinder dybest set ønsker at udøve fiskeri, specielt havfiskeri. De grunde, der anføres, kan næppe overraske: de går generelt på, at fiskeriet til søs ikke er særlig tillokkende (manglende komfort, risici, mangel på faciliteter, lav status og "barsk" mandlig tone). (3) Inden for akvakultursektoren var barriererne lavere, men stadig forholdsvis høje. Således var den store interne hindring for deltagelse i akvakultur meget mindre end inden for fiskeri (35% imod 70%), mens forskellen var langt mindre med hensyn til den samlede hindring (71% imod 82% for fiskeri). Ønsket om at blive beskæftiget i denne mere "landbrugsmæssige" aktivitet er således ikke særlig udtalt til trods for opfattelsen af en lavere ekstern hindring for deltagelse. (4) Der er også en klar generel opfattelse af, at hele sektoren kun rummer få karrieremuligheder for kvinder. Dette gælder navnlig fiskeri, men også forarbejdning og akvakultur og i mindre grad salg og ledelse. Dette giver sig udslag i en stærk opfattelse af manglende karrieremuligheder (75%) og af, at der findes bedre alternativer (75%). Dette er dog ikke nødvendigvis et kønsdifferentieret svar, idet kvinderne var fuldt bevidst om de generelt svindende beskæftigelsesmuligheder i sektoren, om problemerne med ressourcerne og den måde, hvorpå lavstatusjob, som står mest åbne for dem (job i forarbejdningsindustrien), nedgraderes (til indvandrerjob, erstattes af maskiner eller flyttes til lavomkostningsøkonomier) i stedet for at blive opgraderet. Der var således gentagne udtalelser fra mødre om, at de ikke ønskede, deres børn skulle finde arbejde i sektoren, og de gjorde, hvad de kunne, for at børnene ikke var tvunget til dette. (5) Af de foreliggende alternativer rangerede ønsket om mulighed for børnepasning højt (67%), og opfattelsen af, at det var vanskeligere for kvinder med børn at søge beskæftigelse inden for fiskeriet end for kvinder uden børn, var meget udbredt (80 imod 20%). 6. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER De træk, der kendetegner kvindernes beskæftigelse i fiskerisektoren, lader til at være de samme verden over til trods for store kulturelle, sociale, politiske og økonomiske forskelle. De vigtigste faktorer kan opsummeres på følgende måde: Deltagelse i forarbejdningsvirksomhed og salg snarere end i det egentlige fiskeri. En større primær produktionsrolle inden for akvakultur o.lign. end i fiskeri. En vigtig støtterolle, der i almindelighed ikke får den anerkendelse og belønning, den fortjener. Imidlertid kan denne støtterolle - specielt når den involverer styring af afsætning m.m. danne grundlaget for stor økonomisk fremgang for kvinder. En øget deltagelse i administration og aktiviteter inden for den offentlige sektor, navnlig forskning og ressourcestyring. Med udgangspunkt i disse konstateringer kunne der udledes en række praktiske forslag til foranstaltninger, som bør træffes af EU og medlemsstaterne: Fiskeri: Kvinder nærer som helhed ingen ønsker om beskæftigelse inden for havfiskeri og er ikke særlig efterspurgte inden for dette erhverv, så hvis det blot sikres, at kvinder kan deltage, hvis de ønsker det, og urimelige barrierer undgås, er der ingen særlig grund 9

til at presse på for at sikre kvinder en større deltagelse. For visse kystnære fiskerier med mindre fartøjer kunne der dog være mulighed for en lokalsamfundsbaseret forvaltning, en tilgang, som er både potentielt gavnlig i sig selv, og som sikrer kvinder en mere bredt accepteret og mere naturlig rolle i det primære produktionssegment. Akvakultur: Barriererne er lavere og mulighederne store i denne sektor. Målrettet uddannelse burde lette adgangen til tekniske stillinger og lederposter, som kvinder anser for eftertragtelsesværdige. Der findes allerede nogle få specialiserede akvakulturaktiviteter, som ledes af kvinder, og det anbefales også at styrke færdighederne i den retning, idet lokalsamfundsbaseret forvaltning i denne forbindelse betragtes som den bedst egnede fremgangsmåde. Fiskeforarbejdning: Der foregår helt klart diskrimination inden for forarbejdningsindustrien, men det er måske bedre at hjælpe kvinder med at forlade branchen end at satse på at opgradere job, der antagelig altid vil være lavstatusjob. I ikkefiskeriafhængige områder er der således kun lidt, der taler for en særlig støtte ud over almen uddannelse, som vil sætte kvinderne i stand til at forlade disse ikke særlig eftertragtelsesværdige job, som muligvis er usikre. Dette er kort sagt et led i en generel landsdækkende støtte til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder og generelle udviklingsprogrammer. I fiskeriafhængige områder er der dog noget der taler for at bistå kvinder med at overtage "ejerskabet" til visse funktioner, der skaber merværdi, eller visse forarbejdningsaktiviteter, således at de kan maksimere og opgradere deres rolle i land som sideordnede ledere af familieforetagender. Administration: Miljø- og ressourcestyring er potentielle hovedtemaer for kvinders fortsat større deltagelse, og uddannelsesaktiviteter bør derfor fokusere på disse temaer og centrale områder på ledelsesplanet. Der peges på administration inden for den offentlige sektor og forskning som vigtige områder, hvor kvinderne er forholdsvis godt repræsenteret og ligestillingen godt på vej, og hvor der efter alt at dømme findes de bedste muligheder for yderligere forbedringer. Det må derfor forventes, at uddannelsesaktiviteter rettet mod den offentlige sektor vil give størst udbytte. Kvinders støtterolle på land "Medhjælpende ægtefæller": Vores hovedanbefaling går ud på at anerkende, opgradere og udbygge kvinders støtterolle i sektoren. Der bør udarbejdes en støttepakke for bedre at styrke denne rolle for kvinder, eventuelt med særlig hjælp til a) udbygning af gensidige støttenetværk, b) bedre kommunikation (især internetbaseret), c) kampagner til bevidstgørelse af borgerne for at sikre en bredere opbakning fra lokalsamfundet (navnlig fra fiskerne) og d) uddannelse omfattende en blanding af specifikke lokale tekniske kurser og kurser i ledelse og IT-færdigheder med henblik på at tilskynde kvinder til at varetage internetforbindelserne i familieforetagenderne. Dette ville forbedre færdighederne inden for netværkssamarbejde hos kvinderne i land og skabe overførbare kundskaber på et efterspurgt felt, hvis familiens engagement i fiskeriaktiviteter skulle slå fejl, eller hvis kvinderne skulle ønske større uafhængighed. Uddannelsesaktiviteterne bør omfatte følgende områder: ledelse, markedsføring, salg, kvalitetskontrol, moderne forarbejdning, udarbejdelse af forretningsplaner, regnskab og bogholderi, arbejdslovgivning og beskatning, sikkerhed til søs, miljø og langsigtet ressourcestyring. 10

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: BELGIEN Det eneste fiskeriafhængige område i Belgien er området omkring Oostende samt Bredene Kommune: fiskeriet tegner sig for 4% af den erhvervsmæssige indtjening i dette område. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA Der er 20 kvinder beskæftiget med havfiskeriaktiviteter i Belgien. Kun en enkelt arbejder om bord på et fartøj. Hun tager på havet med sin mand på et mindre kystfartøj. De øvrige er alle ansat i fiskerivirksomheder. Alt i alt er der meget få kvinder i sektoren. Deltagerne i undersøgelsen forklarer dette med, at de fleste job er af en særlig anstrengende og farlig karakter. Forarbejdningsindustrien i Belgien beskæftiger ca. 1.300 personer, hvoraf kvinder i gennemsnit udgør 45%. De spiller også en vigtig rolle inden for salg af friske produkter på det lokale marked. Kvinderne er næsten altid økonomisk involveret, hvor der er en skipper og fartøjsejer i familien (normalt manden). De bestrider sædvanligvis to job: salg af fiskeproduktionen samt regnskab og ledelse (fra basal regnskabsføring over varetagelse af forbindelser til leverandører til mere overordnet ledelse af virksomheden). En del kvinder har formentlig indflydelse på de strategiske valg (herunder valg af teknologi). Fra et lovgivningsmæssigt synspunkt er det klart, at kvinder ikke nyder en status, hvor den økonomiske betydning af deres aktiviteter som ulønnet medhjælpende ægtefælle anerkendes. De indsamlede oplysninger viser, at der er et reelt og legitimt behov for ændringer på dette område. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der er identificeret mange hindringer for en bedre integration af kvinder, f.eks. interessekonflikter mellem ejere og fiskeres hustruer, som forhindrer samarbejde, eller mænds negative holdning i sektoren til det, at kvinder organiserer sig i denne. Ledere og embedsmænd, som fører tilsyn med sektoren, tillægger ikke kvindernes støttefunktioner og deltagelse nogen større betydning. Dette forværres af, at man mangler præcise kvalitative og kvantitative data, som beskriver kvinders rolle, færdigheder og deltagelse i sektoren, og at der gennemgående er få kvinder i sektoren på grund af dens begrænsede generelle betydning for landet. Kvinderne i sektoren har imidlertid muligheder for at bidrage til sektorens udvikling gennem: uddannelse af unge: Hvis kvinder var bedre informeret om udsigterne for sektoren, ville de være bedre i stand til at rådgive unge om mulighederne inden for erhvervet, specielt i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft. ledelse af familieforetagender: Selv om det er vanskeligt at danne sig et skøn over, hvor mange kvinder der deltager i ledelsen af fiskerivirksomheder, er der sikkert tale om en del. Det ville være særdeles nyttigt at udvikle kvindernes færdigheder på dette felt. udvikling af en mere dynamisk fiskerisektor: På grund af den plads kvinder indtager i fiskeriaktiviteterne på land, kunne de spille en overordentlig nyttig rolle med hensyn til at erhverve viden om mulighederne for teknisk diversificering og innovation, som vil kunne være en livsnødvendighed for visse virksomheder i en situation, hvor der skæres i fiskekvoterne i EU. 11

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: DANMARK Der blev i Danmark gennemført casestudier af de forskellige grader af afhængighed af fiskeriet i Bornholms og Ribe Amt (inklusive Esbjerg). De to områders geografiske placering har tydeligvis en stor betydning for de økonomiske konsekvenser af ændringerne i fiskerisektoren. Esbjerg er en større by med en stærk industriel vækst og nem adgang til videregående uddannelser. Bornholm er derimod geografisk isoleret og har derfor kun et begrænset udviklingspotentiale. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA Det fremgår af rapportens hovedkonklusioner, at kvinderne yder omtrent samme bidrag som mændene til de danske familiers økonomi. Deres vigtigste bidrag til havfiskeriet består ofte i at skaffe en stødpudeindtægt, når mandens indtægt svinger. Disse kvinder har også ofte eneansvaret for familien, da mange fiskere er på havet i lange perioder ad gangen. Det er alment accepteret, at manglen på fisk svækker udviklingsmulighederne i fiskerisektoren. Der er i øjeblikket ingen kvindelige skippere eller besætningsmedlemmer på fiskerfartøjer i Danmark. Der er ingen formelle barrierer for kvinders deltagelse, men kvinderne er i almindelighed ikke tiltrukket af det kommercielle fiskeri. Den hyppigste forklaring fra mænd og kvinder i sektoren er de fysiske krav, fiskeriet stiller. Desuden nævnes manglen på komfort og fiskeritogternes lange varighed. Endvidere ligger en del af forklaringen i traditionerne. De fleste kvinder i forarbejdningsindustrien er ufaglærte. Faglærte kvinder finder man på laboratorierne, og hovedparten af kontorarbejdet varetages af kvinder. Meget få kvinder er ejere af forarbejdnings- eller handelsvirksomheder (der kan således noteres to kvindelige ejere: den ene driver et røgeri i København, den anden ejer en fabrik i Skagen i Nordjyllands Amt). Størstedelen af de kvindelige arbejdere på fabrikkerne er ufaglærte og er gift med ufaglærte eller faglærte arbejdere. Kvinder bidrager i samme grad som mænd til offentlig administration, forskning og offentlig udvikling, selv om mænd stadig har flere muligheder på disse områder. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Rapportens konklusion er, at kvinders fremtidsmuligheder inden for fiskerierhvervet er begrænsede. Særlige tiltag med henblik på at gøre kvinder interesseret i havfiskeri synes nytteløse og virker i realiteten mod hensigten i betragtning af de begrænsede ressourcer. Små familieforetagender inden for kystfiskeri omfatter meget få personer, og det må erkendes, at denne levevis er ved at forsvinde. Fiskeforarbejdningsindustrien har i en vis forstand udvist positive tendenser i retning af at skabe en mere stabil beskæftigelse hele året rundt på mange aktivitetsområder. Inden for alle områder er der meget få muligheder for ufaglært kvindelig arbejdskraft, så det at bevare disse beskæftigelsesmuligheder betyder meget for den gruppe af kvinder, som har haft det vanskeligt i uddannelsessystemet. Med hensyn til lovgivningsforanstaltninger er der et tvingende behov for alternative beskæftigelsestilbud og diversificering for at lette omstillingen væk fra de stadig ringere beskæftigelsesmuligheder inden for fiskerierhvervet. Det er meget vanskeligt at håndtere problemet med fortsat at kunne oppebære supplerende dagpengeydelser i forbindelse med sæsonarbejde. På den ene side lægger det et stort pres på kvindelige arbejdere i store dele af forarbejdningsindustrien, mens det på den anden side er vanskeligt at indføre undtagelser fra generelle forskrifter på arbejdsmarkedet, som tilmed kan fremkalde uønskede bivirkninger for både ansatte og samfundet (f.eks. indirekte støtte til industrien og manglende effektivitet). Der synes derfor ikke at være megen fornuft i at stræbe efter stærkt specifikke lovgivningsændringer, som kan give bagslag. Det vigtigste må være at tilstræbe økonomisk diversificering i områder, der er afhængige af fiske- og skaldyrsforarbejdning. 12

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: FINLAND Finland har stolte traditioner, når det gælder udvikling, gennemførelse og overvågning af ligestilling mellem mænd og kvinder. Finland var det første land i Europa, hvor kvinder fik stemmeret ved parlamentsvalg, og det første land i verden, hvor kvinder fik adgang til at stille op ved sådanne valg i begge tilfælde i 1906. Fra starten af det 20. århundrede har kvinder haft lige rettigheder med hensyn til arv, uddannelse, arbejde og egen formue i ægteskabet. På den sociale front blev der allerede i 1950'erne og 1960'erne etableret børnehaver og indført moderskabsydelse og skolemåltider. Hvad angår kvinder på arbejdsmarkedet, har de ligesom mændene været berørt af arbejdsløshed i forskellige perioder og på forskellige måder. Det økonomiske tilbageslag, der ramte Finland i starten af 1990'erne med en vækstrate på 0,5% i perioden 1991-1995, berørte i første omgang mandsdominerede sektorer, f.eks. industri og byggeri. Efterfølgende voksede arbejdsløsheden også i typiske kvindeerhverv som f.eks. sygepleje, den sociale sektor, administration og kontorfag samt handels- og servicefag. Fusioner og rationaliseringer i bankog finanssektoren har især øget ledigheden blandt kvinder. Som følge af det økonomiske tilbageslag faldt beskæftigelsen blandt kvinder i perioden 1990-1998 fra 72% til 62% og blandt mænd fra 77% til 67%. Imidlertid betød det økonomiske tilbageslag ikke, at kvinder blev helt fortrængt fra arbejdsmarkedet. Mens beskæftigelsen blandt mænd er øget siden 1995 - blandt kvinder dog først siden 1996 - er ledighed stadig et stort problem. Den finske retlige ramme for ligebehandling af mænd og kvinder (1996) er baseret på lov om ligestilling. Ligestillingsspørgsmål henhører under Social- og Sundhedsministeriet. Ligestillingsombudsmanden og Ligestillingsrådet har ansvaret for konkrete interventioner til sikring af ligestilling. Ombudsmanden overvåger, at ligestillingslovens bestemmelser overholdes, og Ligestillingsrådet er et stående råd med rådgivende status inden for statsadministrationen. På arbejdsmarkedet blev princippet om lige løn for arbejde af samme værdi indført i såvel den private som den offentlige sektor allerede i 1962. Den nuværende retlige ramme for ligestilling lov om ligestilling mellem kvinder og mænd blev vedtaget i 1987. Der blev i Finland udvalgt to fiskeriafhængige områder: Rymättylä og Taivassalo. Der er tale om to tyndt befolkede landkommuner i regionen Varsinais-Suomi. Fiskerisektoren og hertil knyttede aktiviteter tegner sig for henholdsvis 12% og 8% af beskæftigelsen og henholdsvis 12% og 8% af merværdien. Outputtet (i værdi) af det finske fiskeri er faldende, og det finske kommercielle havfiskeri varetages fortrinsvis af kystfiskere med mindre fartøjer, som finder det vanskeligt at tjene til livets ophold ved fiskeriet alene. Af de i alt 3.762 fartøjer, som var registreret i januar 2000, havde kun 49 en længde på over 21 meter. De arktiske klimaforhold skaber særlige problemer, fordi mange af fiskebankerne er dækket af is en del af året, så fangstsæsonen er begrænset. De vigtigste fangstperioder strækker sig fra april eller maj til begyndelsen af juli og fra slutningen af august til november. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA 700 kvinder er beskæftiget i forarbejdningsindustrien, mens der ikke er nogen kvinder inden for selve fiskeriet. Med hensyn til akvakultur, administration og ledelse har vi ikke tilstrækkeligt med data til at kunne drage konklusioner. Det finske ferskvandsfiskeri varetages hovedsagelig af deltidsfiskere. Kun få fartøjer, der trawler heltling, vil formentlig være i stand til fortsat at hente hovedparten af indtægten fra fiskeri i de større søer. Akvakultur rummer i øjeblikket intet udviklingspotentiale på grund af miljøbestemmelser og prisfald (konkurrence fra Norge). Beskæftigelsen inden for fiskeriet er generelt lav og fortsætter med at falde som følge af lav rentabilitet og manglende tilgang til erhvervet. Arbejdsstyrken er også udsat for en klart hurtigere aldring end samfundet som helhed. 13

3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Den generelle tendens i udviklingen af den finske fiskerisektor giver ikke plads for yderligere beskæftigelse for kvinder. Den primære sektor og forarbejdningsvirksomhederne imødekommer i almindelighed ikke finske kvinders sociale ambitioner, og den nuværende deltagelse beror derfor for det meste på familiemæssige bånd (familieforetagender) eller mangel på alternative beskæftigelsesmuligheder i øregionerne. Hovedudfordringen i disse regioner består i at udvikle et levedygtigt arbejdsmarked, der ikke er totalt afhængigt af udnyttelsen af naturlige ressourcer (fiskeri og landbrug) for at hindre, at de unge søger ind til de større byer. Det er et åbent spørgsmål, om man ved øget import af uforarbejdet fisk til videreforarbejdning i Finland sammen med en centralisering af industrien kunne udnytte forskellen mellem udbud og efterspørgsel på det russiske marked. Der er helt klart behov for meget store strukturtilpasninger, hvis man skal kunne tage udfordringerne på det russiske marked op, og den indenlandske fangst er muligvis ikke stor nok til, at man kan følge med denne udvikling. Der er behov for at give fiskerisektoren et bedre image i offentligheden og dermed også give dem, der er beskæftiget i sektoren, en større selvagtelse. Desuden ville kvinder, der driver familieforetagender sammen med ægtefællen, være bedre stillet, hvis ægtefællen også var det. De meget lave indkomster og de korte sæsoner inden for kystfiskeriet udgør et pres på samfundene og familierne, og for at gøre fiskeriet mere rationelt bør der derfor foretages tilpasninger af fangstkvoter og flådens størrelse. 14

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: FRANKRIG Historisk set har kvinder altid spillet en vigtig rolle i fiskeriet i Frankrig enten som medhjælpere om bord eller ved selvstændigt fiskeri, f.eks. efter skaldyr. Produktivitetsforbedringer som følge af øget mekanisering har gradvist reduceret deres rolle på havet. Kvinder er således nu fortrinsvis beskæftiget i servicesektoren, først og fremmest med ledelses- og salgsarbejde. Kvinderne har i langt højere grad formået at gøre sig gældende i akvakultursektoren, hvor mængden af arbejde på land er meget større. Det er en mindre risikobetonet aktivitet, idet produktionen er mere forudsigelig. Kvinderne har navnlig gjort sig gældende i familieforetagender. I løbet af det seneste tiår har GAEC (Groupement Agricole d'exploitation en Commun) opnået status af juridisk person, hvilket blandt andet har gjort det muligt for kvinder at få officiel status som sideordnede ledere af familie- eller fiskerivirksomheder. Kvindernes bidrag i disse sektorer er, hvad man kunne betegne som "usynligt" arbejde i den forstand, at det ydes på frivillig basis og ofte ikke en gang anerkendes, da hustruen påtager sig det inden for familiens rammer, og da det er ulønnet. Kvindernes situation kan inddeles i fire kategorier afhængigt af deres status og den relative betydning af deres arbejdsindsats og indtjening: Hustruer til fiskere eller arbejdstagere i skaldyrssektoren: kun et mindre bidrag til fiskerivirksomheden. Hustruer til skippere eller skaldyrsproducenter - med deltidsarbejde i virksomheden. Hustruer til skippere eller skaldyrsproducenter - med status som sideordnede ledere. Kvindelige skippere eller skaldyrsproducenter. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA Der er tradition for kvindelige arbejdstagere i forarbejdningsindustrien, som tæller et stort flertal af kvindelige ansatte. Ifølge de indsamlede oplysninger er 3.500 personer beskæftiget med forarbejdning af fisk og skal- og bløddyr i Frankrig. Totredjedele af disse er beskæftiget i konservessektoren, og her er de mindst kvalificerede og dårligst betalte job besat af kvinder. På ledelsesniveauet er det oplyst, at kønsfordelingen er mere ligelig. Den seneste lovgivning har først for nylig sikret fiskerhustruers retsstilling, når de er beskæftiget med aktiviteter i tilknytning til fiskerivirksomheden. Imod indbetaling af specifikke bidrag giver loven dem ret til en individuel pension og en moderskabsydelse. Denne status: omfatter imidlertid ikke partnere (kun ægtefæller i juridisk forstand) giver ikke økonomiske fordele, navnlig ikke for ældre kvinder sikrer ikke dækning for ulykker på arbejdsstedet gør det muligt for kvinder at deltage i kooperative, gensidige og maritime kreditinstitutioner, men ikke at blive medlem af erhvervsorganisationer. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER De nuværende prioriteter for lovgivningen på fiskeriområdet er lige muligheder, fjernelse af alle kilder til diskrimination og hensyntagen til de sociale dimensioner ved økonomisk udvikling. Denne prioritering har medført en forbedring i integrationen og anerkendelsen af kvinder på alle niveauer. Der har siden 2000 generelt været en politisk vilje til at sikre ligebehandling (hvilket naturligvis også kan vedrøre mænds rettigheder). Der er imidlertid behov for en indsats for at øge kvindernes legitimitet i sektoren og for at styrke den gennem uddannelse. Med henblik på dette bør opmærksomheden rettes mod 15

eksisterende strukturer (foreninger og sammenslutninger) og centrale organisationer såsom CEASM (Centre d Etude et d Action Sociales Maritimes). Men disse instanser råder ikke over tilstrækkelige budgetter til drift og kommunikation. Der er derfor behov for at styrke deres tekniske og finansielle ressourcer med henblik på at gøre dem mere professionelle og repræsentative. Det ville også være nyttigt at styrke repræsentationen for hustruer til besætningsmedlemmer og kortlægge deres særlige behov, og navnlig forbedre levevilkårene for dem, hvis ægtefæller gennemfører fiskeritogter af flere dages varighed. Det skal desuden understreges, at indsatsen ikke bør rettes mod kvinder alene. Der er også behov for bevidstgørelse af mændene i sektoren for at lette integrationen og anerkendelsen af kvinderne som gruppe. Dette er vigtigt for at fjerne kulturelle og institutionelle hindringer for fremskridt i sektoren. Det har da også vist sig i mere generelle sammenhænge, at en styrkelse af kvinders repræsentation i beslutningsstrukturerne (med et minimum på 30%) og tilvejebringelse af uddannelse, information og bevidstgørelse er særdeles nyttige elementer, hvis man ønsker at rydde kulturelle hindringer af vejen. De mange forskellige situationer og kontekster kræver, at foranstaltningerne tilpasses lokalområdets særlige karakter, både hvad angår foranstaltningernes art og gennemførelse. Finansieres foranstaltningerne via offentlige midler, er det desuden nødvendigt at overvåge aktiviteterne, partnerne, støttemodtagerne og resultaterne med henblik på at lette den endelige evaluering af foranstaltningernes effekt. 16

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: TYSKLAND I Tyskland blev Bremerhaven og Rügen valgt som målområder for undersøgelsen. Det fremgår af de vigtigste konklusioner, at der inden for havfiskeriet ikke er nogen kvinder blandt fartøjsejere eller besætninger. Der er ingen tradition for kvinder om bord på tyske fiskerfartøjer, og arbejdets fysiske karakter er det, der hyppigst nævnes som den største hindring for kvinders deltagelse på dette område. I reglen harmonerer havfiskeri ikke med kvinders sociale aspirationer, og kvinder, som er beskæftiget inden for ferskvandsfiskeri, kystfiskeri med mindre fartøjer og akvakultur, er i de fleste tilfælde født ind i familier med en tradition inden for disse erhvervsgrene. Fra et lovgivningsmæssigt synspunkt har Tyskland ingen specialinstanser på forbundsplan (f.eks. en ombudsmand), som støtter kvinder i bestræbelserne på at opnå ligestilling i samfundet. Der er imidlertid mange private organisationer, der støtter kvinder, f.eks. Deutsche Landfrauen Verband Sammenslutningen af Kvinder i Landbruget men der findes ingen specielt i fiskerisektoren. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA TYSKLAND Antal Antal I alt % kvinder % mænd kvinder mænd Fiskeri i alt 0 4400 4400 0,00% 100,00% Akvakultur i alt 2742 14299 17041 16,09% 83,91% Forarbejdning i alt 6050 4950 11000 55,00% 45,00% I modsætning til de fleste andre lande er der i Tyskland vækst i det samlede output (i værdi) i fiskeriet i kraft af det råmateriale, der importeres til forarbejdningsvirksomhederne. Den tyske import af fisk fra tredjelande vil højst sandsynligt stige og opveje den faldende tendens i fangsterne fra EU-farvande. Men gennemgående er beskæftigelsen i fiskeriet faldende. Arbejdsstyrken inden for fiskeriet er aldrende, ligesom det er tilfældet for befolkningen som helhed. Med en registreret ledighed på 9,9% på den tidligere Forbundsrepubliks område og en registreret ledighed på 20,0% i de nye delstater og i Østberlin er det muligt at få de fleste stillinger besat. Den reelle ledighed er måske endda højere. Svar fra undersøgelsesdeltagere tyder på et tal så højt som 28% i Bremen. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Da selve fiskeriaktiviteterne ikke synes at leve op til kvinders personlige forventninger, er der i øjeblikket kun få kvinder beskæftiget inden for dette erhverv. En eventuel indsats på dette område vil derfor ikke give resultater af betydning. Det er vigtigere at støtte de kvinder i forarbejdningsindustrien, der ønsker at gøre karriere, enten inden for ledelsesaktiviteter eller inden for kvalitetssikring. De problemer, man forudser i kvalitetssikringsafdelingerne, hvor der er et flertal af kvindelige ansatte, er vanskeligheder med at holde trit med væksten i antallet af regler og mere sofistikerede målemetoder. Kvinder har en følelse af, at deres ansvar vokser, mens kompetencen til at handle ligger hos ledelse og aktionærer. De befinder sig således i den lidet ønskværdige situation, hvor de er pålagt en ansvarsbyrde, men uden mulighed for at handle, og tilmed en ansvarsbyrde, der bliver stadig mere tyngende. Dette vil kunne afskrække mange kvinder i faget, hvis der ikke gøres noget. Det kræver et dobbelt initiativ: (i) styrkelse af kvalitetsstyringsfunktionens status, således at dens betydning anerkendes, og (ii) uddannelse af kvinder til at påtage sig denne rolle på et højere trin. Målet må være at styrke denne funktions status i fiskeforarbejdningsindustrien, således at de berørte kvinder sikrer sig den kontrol (og belønning), de behøver og fortjener. 17

LANDEUNDERSØGELSE: GRÆKENLAND 1. NATIONAL KONTEKST Oplysningerne om kvinders rolle i fiskerisektoren i Grækenland blev indsamlet fra fem projekter vedrørende fiskeri med små fartøjer, som blev gennemført i Kavala, Rethymno, Kato Achaia, på Cykladerne og i Paseges (fiskenetprojekt). Disse pilotprojekter blev alle finansieret af Europa-Kommissionens GD XIV og blev hovedsagelig gennemført i 1998 og 1999. Det fremgår af hovedkonklusionerne, at de kvinder, der er beskæftiget i fiskerisektoren, primært er at finde på det regionale arbejdsmarked og i landdistrikterne, og at kvindernes situation inden for fiskeriet i Grækenland ikke afviger synderligt fra kvindernes situation på landet som helhed. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA GRÆKENLAND Antal kvinder Antal mænd I alt % kvinder % mænd Havfiskeri 2905 38595 41500 7,00% 93,00% Akvakultur 300 2700 3000 10,00% 90,00% Forarbejdning 350 3150 3500 10,00% 90,00% Markedsføring og ledelse 300 1700 2000 15,00% 85,00% Fiskerisektoren i alt 4000 46000 50000 8,00% 92,00% Kvindernes beskæftigelse i den græske fiskerisektor omfatter hovedsagelig kystnært fiskeri, det vil sige fiskeri med små kystfartøjer, og der er tale om en virksomhed, der drives efter samme arbejdsdelingsprincipper som landbrug. Kvindernes rettigheder i fiskerisektoren i Grækenland reguleres af de specifikke love og regler, som vedrører primærsektoren, der omfatter landbrug, husdyrhold, fiskeri og skovbrug med landbruget som den største erhvervsgren. Hvad organiseringen angår, findes der ingen særskilte fiskerikooperativer for kvinder, men disse kan optages som medlemmer af de ca. 100 eksisterende fiskerikooperativer og -fagforeninger. Diskriminationen over for kvinder i fiskerisektoren har sin rod i kulturelle og sociale forhold. Generelt er sociale hindringer for kvinders beskæftigelse inden for fiskeriet knyttet til traditionelle familieroller, udviklingen af det lokale arbejdsmarked (dvs. hvorvidt dette afhænger af den primære sektor, eller om der er udviklet andre sektorer) samt kvinders lave socioøkonomiske status inden for de fleste erhvervsaktiviteter. Kulturelle hindringer for kvinder inden for fiskeriet er også knyttet til familien og den generelt patriarkalske indretning af samfund og produktion, som ikke tillader, at kvinden har en særskilt rolle i forhold til ægtemanden trods institutionel støtte til fordel for kvinders rettigheder. Kvinder har stadig ikke opnået erhvervsstatus, men må nøjes med en rolle som hjælpere for lederen af fiskerivirksomheden eller for husstandens overhoved. 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Ifølge rapportens konklusioner skal kvinders bidrag til fiskeriet i Grækenland ses i sammenhæng med deres beskæftigelse i familieforetagendet og deres bidrag til husstandens indkomst. Der findes forskellige syn på kvinders deltagelse i fiskeriets forskellige sektorer. Der findes groft sagt to hovedsynspunkter: "optimisterne", der fokuserer på de lokale tendenser med en øget inddragelse af kvinder i fiskeriet, og "pessimisterne", som tillægger den krise, der har ramt sektoren som helhed, stor betydning og mener, at kvindernes muligheder efter al sandsynlighed vil være begrænsede på den baggrund. 18

"Optimisterne" er gennemgående repræsenteret ved politiske beslutningstagere og ved dem, der har deltaget i udarbejdelsen af små fiskeriprojekter, mens "pessimisterne" udgøres af fiskeriets fagforeningsrepræsentanter og kvinder, der selv er beskæftiget inden for fiskeriet. Følgende anbefalinger blev formuleret på basis af hovedkonstateringerne: Kvindernes uddannelsesniveau bør forbedres for at sikre dem en reel adgang til stillinger. Børneinstitutioner ville fjerne en stor hindring for kvindernes deltagelse i fiskeriet eller i enhver anden erhvervsaktivitet. Familiemæssige barrierer (som f.eks. børnepasning), som er knyttet til mænds holdninger, bør nedbrydes gennem uddannelse af begge ægtefæller. Kvinder i fiskerisektoren ville være godt hjulpet, hvis de kunne opnå en anerkendt erhvervsstatus, hvad angår visse opgaver. 19

1. NATIONAL KONTEKST LANDEUNDERSØGELSE: IRLAND Det er den almindelige opfattelse, at den rolle, kvinder spiller i fiskerisektoren i Irland, stadig i vid udstrækning er bestemt af traditionen. Ifølge denne indtager kvinden en rolle som husmor, som støtte for fiskeren og som arbejder i fiskeforarbejdningsindustrien, men ikke som fisker i egen ret. Traditionen har den største gennemslagskraft inden for fiskeriaktiviteterne og den mindste inden for akvakultur. Kvindens rolle i fiskeforarbejdningssektoren, det vil sige som arbejder, er gennemgående blevet fastholdt, idet der dog generelt er sket et fald i antallet af ansatte inden for denne delsektor. 2. INDSAMLEDE NØGLEDATA Irske kvinders rettigheder inden for fiskerisektoren er beskyttet ved lov om ligestilling på arbejdsmarkedet (Employment Equality Act) fra 1998, som har erstattet tidligere lovgivning (nemlig lov om bekæmpelse af diskrimination (med hensyn til løn) (Anti Discrimination (Pay) Act) fra 1974 og lov om ligestilling (Employment Equality Act) fra 1977). Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at mænd og kvinder tilhører samme fagforeninger og brancheforeninger, hvor sådanne findes. Det Internationale Transportarbejderforbund (ITWF) har et kvinde- og et fiskerikontor med et vist kendskab til den irske fiskerisektor. Med den nuværende vækst i den irske økonomi findes der alternative beskæftigelsesmuligheder i de fleste sektorer. På denne baggrund er det højst sandsynligt, at en af hovedårsagerne til, at kvinder tilsyneladende ikke deltager fuldt ud i fiskerisektoren, simpelthen er, at de hverken ønsker eller behøver det. På den anden side findes der potentielle muligheder for både kvinder og mænd i fiskerisektoren på grund af det behov for arbejdskraft, som følger af Irlands modernisering og økonomiske ekspansion. Arbejdet i sektoren har visse fordele: fleksibel arbejdstid og arbejde uden for kontormiljøet. IRLAND Antal Antal I alt % kvinder % mænd kvinder mænd Fiskeri 0 5494 5494 0,00% 100,00% Akvakultur 327 764 1091 29,97% 70,03% Fiskeforarbejdning 1467 1794 3261 44,99% 55,01% 3. KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Der blev med udgangspunkt i rapportens hovedkonstateringer fremsat en række forslag, som skal tjene til at forbedre kvindernes situation i fiskerisektoren i Irland: Kvinder, der i øjeblikket er beskæftiget i sektoren inden for ledelse og på det fiskeripolitiske område, må fortsat affinde sig med den indstilling, at de burde besætte "blødere" stillinger, om end på højt plan. Opfattelsen er således den, at kvinder bør begrænse sig til områder såsom personalespørgsmål, markedsføring og administration. Men da stadig flere kvinder bestrider de mere barske karriereorienterede job på ledelsesniveau og politisk niveau, er nedbrydningen af barriererne allerede godt i gang. Der er imidlertid tydeligvis behov for, at antallet af kvinder, som er beskæftiget inden for alle grene af fiskerisektoren, når et vist omfang, da den almindelige holdning i samfundet som helhed ellers fortsat vil være den, at det er et mandeerhverv. Den psykologiske barriere, der udgøres af arbejdets fysiske karakter og af kravet til fysisk styrke, er mere et udtryk for den kulturelle indstilling i samfundet som helhed: det vil sige, hvad samfundet anser for passende roller for mænd og kvinder. Der er således i hele sektoren i såvel ikke-fiskeriafhængige som fiskeriafhængige områder behov for at ændre den måde, hvorpå kvinder betragter erhvervet, og den måde, hvorpå erhvervet betragter kvinder. Øget uddannelse og adgang til uddannelse samt kampagner til bevidstgørelse af borgerne om spørgsmålet vil være positive tiltag, som kan hjælpe med til at fjerne de sociale hindringer for deltagelse i tilfælde, hvor kvinder virkelig ønsker at finde et job i fiskerisektoren. 20