Model for ressourceforløb i Langeland kommune 1) Forberedelse af plan udarbejdes af sagsbehandler sammen med borger 2) Rehab.- teamet kommer med indstilling 3) Kommunens bevillingsforum modtager indstilling om: - Ressourceforløb Livsstil og sundhed Virksomhedsforløb Misbrugsbehandling Terateutiske forløb 4) Koordinerende sagsbehandler Mentor og Netværk Genoptræning Vedledning og rådgivning -FLEKS -FØP -Tilskud til selvstændige Løbende projekter mv. 5a) Borgeren er blevet selvforsørgende 5b) Rehabilite ringsteam et revurderer sagen og indstiller påny 6a) Efterværn ved selvforsørg else i form af (frivillig) mentor 6b) Kommunens bevillingsforum modtager revurdering om: -Forlængelseaf ressourceforløb -Nyt ressourceforløb -FLEKS -FØP -Tilskud til selvstændige Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Trin 6
Ad 1) Udarbejdelse af rehabiliteringsplan del 1 forberedelsen Sagsbehandlerne for hver målgruppe anviser sager, hvor mulighederne efter LAB/LAS aktuelt er udtømte uden at borgeren har øget tilknytningen til arbejdsmarkedet Det er en betingelse for at få ressourceforløb, at borgeren: 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, 2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Målgrupper kan f.eks. være: Sygedagpengesager, hvor handlemulighederne synes udtømte Personer på ledighedsydelse der nærmer sig 18 mdr. og er uden arbejde Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3, hvor handlemuligheder synes udtømte Personer der er tilknyttet socialområdet, hvor handlemuligheder synes udtømte Sager hvor alle muligheder synes udtømte Den forberedende del udarbejdes i alle sager, som skal forelægges rehabiliteringsteamet. Den danner grundlag for sagens behandling i teamet Herefter udarbejdes den forberedende del af sagsbehandleren i samarbejde med borgeren og den skal indeholde: beskrivelse af borgerens uddannelses-og beskæftigelsesmål, samt med udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede situation. den praktiserende læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde eller deltage i uddannelse. beskrivelse af og dokumentation for sagen, som allerede foreligger i kommunen. den skal være udenkommunens vurdering af, om borgeren skal indstilles til fx ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Ad 2) Rehabiliteringsteam Den færdige forberedelsesplan tilgår rehabiliteringsteamets gruppeleder og ordstyrer Lars Erik Nielsens som modtager alle indstillinger, der skal behandles i teamet. Teamet består af én repræsentant fra hvert område: Lars Erik Nielsen fra Beskæftigelsesområdet Sundhedsområdet Socialområdet/socialpsykiatrien Undervisningsområdet (unge under 30 år og ad hoc for personer over 30 år) Sundhedskoordinator fra Regionen (f.eks. en læge/psykiater) Borgerens sagsbehandler Borgeren, som sagen vedrører Teamet mødes én gang om måneden Rehabiliteringsteamet er et dialog-og koordineringsforum, der skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændig erhvervsdrivende virksomhed, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelsesog beskæftigelsesmålet.
Ad 2 fortsat) Udarbejdelse af rehabiliteringsplan del 2 indstilling om ressourceforløb Hvis rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal der udarbejdes en indsatsdel i rehabiliteringsplanen. I indsatsdelen skal det fremgå, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren har behov for et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter forskellige lovgivninger. Rehabiliteringsteamets indstilling skal også omfatte en indstilling af, hvad der efter teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanen. Teamets indstilling skal således indeholde teamets vurdering af: 1) hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevante for borgeren, 2) hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder eventuelt angivelse af konkrete tilbud, indsatser m.v., 3) tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor, og 4) hvorvidt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen. Teamets skal også give indstilling om, ressourceforløbets længde, der kan være fra ét til fem år. Hvis teamet vurderer, at indsatserne i ressourceforløbet ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets vurdering. Teamet kan endvidere angive i hvilken rækkefølge, at indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, samt fremgå, hvilken forvaltning der yder indsatsen. Den nye model med rehabiliteringsplan, rehabiliteringsteam og ressourceforløb erstatter den nuværende arbejdsevnemetode og ressourceprofil.
Ad 3) Bevillingsforum modtager indstilling Når kommunens bevillingsforum modtager indstilling om ressourceforløb, indhentes de respektive forvaltningers tilsagn, inden der træffes endelig beslutning om, hvorvidt rehabiliteringsteamets indstilling kan godkendes. Hvis den ikke godkendes skal bevillingsforum tilbagesende indstillingen til rehabiliteringsteamet, med en begrundelse for, hvilke dele af indstillingen kommunen har en anden vurdering af. Hvis den godkendes udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler planen for indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Bevillingsforum beslutter, hvem der skal være den gennemgående og koordinerende sagsbehandler på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Rehabiliteringsplanens indsatsdel skal udarbejdes for en periode af mindst 6 måneder ad gangen og skal opdateres løbende. Hvis borgeren ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb og flere på hinanden følgende forløb. Borgeren skal inddrages og høres ift. udarbejdelsen af hele rehabiliteringsplanen. Der skal lægges vægt på, at borgeren har ejerskab for ressourceforløbets indhold. Kommunens bevillingsforum består af: Jobcenterchef Torben Lønberg som formand Konsulent Johannes Hansen Funktionsleder i borgerservice Martin Bech Jørgensen
Ad 4) Ressourceforløbet Indsatsen sikres af den koordinerende sagsbehandler, som også løbende holder samtaler med borgeren. Der kan være mange forskellige indsatsmuligheder og ressourceforløbet vil bestå af en kombination af indsatser, som der her gives eksempler på: Misbrugsbehandling Stofmisbrug unge og voksne ved Behandlingscenter Svendborg Alkoholbehandling ved Behandlingscenter Svendborg Terapeutiske forløb Typisk personer fra sundhedsområdet der tager sig af disse forløb, f.eks. fysioterapeuter, psykologer, psykoterapeuter m.fl. Øvrige terapeutiske forløb Ride fysioterapi Privat med egenbetaling og med eller uden henvisning fra egen læge til f.eks. en privatpraktiserende psykolog Psykiatrisk afdeling Svendborg, OUH, Region Syddanmark, Valdemarsgade 53, Svendborg borgeren er henvist fra sygehus eller egen læge Distriktspsykiatri Svendborg, Vilhelmskildevej 1E, Svendborg Genoptræning Kan være både en kommunal, regional eller privat indsats, f.eks. kommunens trænende terapeuter på Spodsbjergvej 129A, der sammen med Jobværkstedet tager sig af den kommunale indsats, der kan også være en regional indsats på sygehuset, f.eks. fysisk genoptræning, fysisk genoptræning efter hjerneskader ved Ringe Neurorehabilitering, fysisk genoptræning ved Middelfart Rygcenter, psykisk genoptræning ved hjerneskadecentret i Odense eller privat med egenbetaling ved at borgeren f.eks. har en henvisning fra egen læge til fysioterapi.
Ad 4 fortsat) Ressourceforløbet Vejledning og rådgivning Efter en visitation til Hjørnet, som er et bo-og værested med støtte- og kontaktpersoner til hjemløse og andre, der har misbrug og/eller psykiske problemer, hvor der bl.a. gives rådgivning om livsstil og sundhed. Jobcenter Langeland, Schnohrsvej 46, Rudkøbing. Jobværkstedet, Spodsbjergvej 129A, Rudkøbing. F.eks. et ordinært forløb på Jobværkstedet for de borgere, som ligger sidst i matchgruppe 2 og som har brug for rollemodeller, der kan hjælpe med at få en hverdag til at fungere, som f.eks. hygiejne, husholdningsbudget og konflikthåndtering. Rådhuskælderen, Fredensvej 1, Rudkøbing. Uddannelsesinstitutionernes egne uddannelsesvejledere. Ungdommens Uddannelsesvejledning Center (UU-center Sydfyn) beliggende på Jobcenter Svendborg. A-kasser og fagforeninger. Livsstil og sundhed Rådgivning ved forebyggelsescentret, Fredensvej 1. Forebyggelsescentret har flere konkrete forløb, f.eks. En lettere hverdag og Nærvær i nærmiljøet. Alle forløb på Jobværkstedet har sundhed og livsstil som indhold. En mentorfunktion Psykologklinikken ved Gitte Kjær Johansen, Fredensvej 1, 1. th. eller andre terapeuter eller psykologer. Uddannelsesinstitutioner kan bevilge en mentor f.eks. en lærer en der er tilknyttet uddannelsesinstitutionen. Mentor fra en virksomhed, hvor borgeren skal i beskæftigelse. Mentor fra Jobværkstedet.
Ad 4 fortsat) Ressourceforløbet Netværk af personer i samme situation eller med speciel indsigt Fleksjobber Netværket, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Vidensnetværket m.fl. Patientforeninger f.eks. Hjerteforeningen, Skleroseforeningen m.fl. AA i Svendborg, NA Mellem mennesker Havnegade 3, Svendborg m.fl. Andre frivillige organisationer. Da netværkene er frivillige, kan der ikke sanktioneres, såfremt borgeren ikke deltager og kan ej heller optages som en del af et ressourceforløb. Det kan dog stadig være en del af ressourceplanen, hvis borgeren indvilger i det. Virksomhedscenter og andre virksomhedsforløb Virksomhedscenter virksomheder der har en aftale med JC om, at virksomheden har X antal faste pladser. Beskæftigelsesforløb der tilrettelægges sammen med en offentlig eller privat virksomhed. Det kan indeholde f.eks. introduktionskursus, virksomhedspraktik eller andre forberedende indsatser til selvforsørgelse. Virksomhedspraktik der kan klarlægge, hvilke skånebehov borgeren kan have og hvordan det kan kompenseres, f.eks. ved hjælp af fysiske hjælpemidler, mentor, støtteperson, tolk, nedsat tid mv. Løbende projekter, der er til rådighed på det givne tidspunkt Eksempler på projekter lige nu: Projekt Gladiator er et årsprojekt for borgere over 18 år med lette misbrug, milde psykiske lidelser og kriminelle. Projekt Ung og på vej er for borgere mellem 16-18 år, der er på grænsen til at ryge uden for pædagogisk rækkevidde. Et samarbejde med Børn og Unge og beskæftigelsesområdet, hvor borgerne er koblet til en konsulent hele dagen og samtidig deltager i løbende samtaler med en psykolog. Projekt Buddy forløbet er for borgere mellem 16-19 år, der skønnes at have behov for en social mentor, der kan holde kontakten med dem og motivere dem til at tage en uddannelse.disse borgere behøver ikke en lige så omfattende støtte, som dem der deltager i Ung og på vej. Det er et samarbejde mellem Jobværkstedet og Børn og Unge.
5) Selvforsørgelse eller revurdering af sag a) Borgeren er kommet i selvforsørgelse eller uddannelse I ordinært arbejde, med skånehensyn eller under andre særlige vilkår. b) Revurdering i rehabiliteringsteamet, hvis borgeren ikke har øget arbejdsevnen i indsatsforløbet. Inden udgangen af ressourceforløbet, skal rehabiliteringsteamet igen se sagen, for at revurdere borgerens behov for indsats.teametvurderer, hvorvidt de skal: indstille til forlængelse af det nuværende ressourceforløb, lave indstilling til et nyt ressourceforløb, lave indstilling til fleksjob lave indstilling til førtidspension, eller indstille til at give tilskud til selvstændig erhvervsdrivende. Når rehabiliteringsteamet har udarbejdet en ny indstilling, sendes den til kommunens bevillingsforum.
6a) Efterværn Efterværn benyttes i de situationer, hvor borgeren er kommet i selvforsørgelse, men hvor man samtidig vurderer, at borgeren har brug for støtte til at fastholdes i selvforsørgelse. Hvis borgeren er kommet i uddannelse, kan det være en mentor på uddannelsesstedet Det kunne være ved hjælp af en (frivillig) mentor, Det kunne være et netværk (AA, NA, sorggrupper, patientforeninger eller andre netværk med støttepersoner).
6b) Bevillingsforum modtager revurdering Når revurderingen modtages træffer kommunens bevillingsforum igen beslutning om, hvorvidt rehabiliteringsteamets indstilling kan godkendes. Hvis den ikke godkendes skal bevillingsforum tilbagesende indstillingen til rehabiliteringsteamet, med en begrundelse for, hvilke dele af indstillingen kommunen har en anden vurdering af. Hvis der godkendes et nyt forløb eller en fortsættelse af forløbet, så udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.