FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra det ntnonale prve hvvslv vrksomhed. har Et de dansk seneste forsknngsprojekt t år præget store, har succesfulde Leadshp Ppelne nd offentlge organson med hovedpontne: fl yttet God kræv ledelse helt særlge afhæng kvalf af, hvem kon. hvor man led. Og offentlg ledelse Af Malene Mølgaard / Foto: Preben Nelsen / Illustron: Mkkel Henssel Karsten skole- Poulsen, Hjørrng Kommune. dagtlbudschef Chrstensen, Martn Østgaard undvsnngsdrektør børne- Hjørrng Kommune. TEMA: LEDERUDVIKLING 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013
Ingelse dstrkt Vllumsen, Tårs dstrkt områdeled med syv enhed. Mentor Bagtp Bo Zakaras, som ledtalent. for Bo Børnehaven Zakaras, Albt, faglg led som en enhed områdensttuton Muldbjg. lede-forløb. Talent led-for- LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 Torben pædag Høyrup Børnehusene Nelsen, medarbejde-forløb. Vrå. Talent led-for- 7
TEMA LEDERUDVIKLING FLYDENDE LEDELSE Man skal hele tden nem sg, man de anste skal lykkes. på nveauet Og man und kunne være stolt af, de lykkes. skal Ingelse Tårs dstrkt Vllumsen, Bagtp områdeled med syv enhed. dstrkt Mentor for Bo Zakaras, som ledtalent. Da Ingelse Vllumsen blev områdeled sdste somm eft 30 år som dagnsttutonsled, vadede hun drekte nd en klasssk fejl. Som mange andre lede, d avanc nveau, vdste hun vrkelgheden kke helt, hvad hun skulle lave, hvad d blev forventet af hende. Og dfor fortste hun, som hun plejede, med blandt andet planlægge psonalemød ude nsttutonne. Indtl en nsttutonsled spurgte hende: Hvor mange psonalemød vl du egentlg ha?.»d fk jeg vrkelg en ahaoplevelse. Selvfølgelg det kke mg som områdeled, d skal holde psonalemød. Men jeg fortste nok starten, som om jeg stadg var nsttutonsled,«tænke på, det gen- kend hun med et sml. Ingelse Vllumsen en af seks områdelede Hjørrng Kommune, d ndførte det nye ledelseslag 2012 som en del af en større strukturtlpasnng på børne- undvsnngsområdet. Kort td eft begyndte kommunen arbejdet med mplemente Leadshp Ppelne. Det en af de seneste t års mest ndflydelsesrge ledelsestankegange forhold tl ledelseskvaltet talentudvklng. Det særlge ved Leadshp Ppelne-teoren, den beskrv de vgtgste færdghed, arbejdsværd prortet på hvt lednveau. Og de forskellge alt eft, hvlket nveau man led på. Netop dfor t den nyudnævnte børne- undvsnngsdrektør Hjørrng Kommune, Martn Østgaard Chrstensen, Leadshp Ppelne-tankegangen tl sg.»v havde svært ved få folk tl løse den ledelsesopgave, som var tænkt. Mange af områdeledne løste opgav, som lå tæt på de faglge lede af nsttutonne. De blev ved med lege pædag, selvom de havde fået en anden opgave. Tl gengæld blev de lede, som v gne vlle have tl lave pædagsk udvklng nsttutonne sammen med medarbejdne, ved med synes, de skulle have en fod ndenfor økonomen være med bestyrelsen. Så v havde faktsk svært ved få mplementet vores tank. D kom det på banen lave en ppelne for blve fokuset på, hvad opgaven som områdeled ell led af en børnehave,«forklar børne- undvsnngsdrektøren. VÆR SKARP PÅ SKIFTENE Ingelse Vllumsen var dfor langt fra den eneste led, d fortste med splle på sn gamle bane. Hendes egen nærmeste led, skole- dagtlbudschef Karsten Poulsen, røg samme fælde, da han avancede tl sn nuværende stllng.»det det sværeste skft, jeg nensnde har foretaget mg. Jeg kunne kke ret meget af det, d stod mn opgavebeskrvelse. Jeg syntes selv, jeg var ret skrap tl mt gamle job som skolecentled. Og hv gang jeg havde behov for synes godt om mg selv, gjorde jeg net af det, som jeg vdste, jeg var god tl var glad for gøre. Men så ødelagde jeg arbejdet for dem, d egentlg skulle udføre det. Det var vldt udfordrende, jeg burde have trænet,«kend Karsten Poulsen pont:»det meget ovset, man får helt andre opgav, når man skft nveau. Det helt andre færdghed, man skal have spl.«en del af områdeled Ingelse Vllumsens job være mentor for en led på nveauet und hende. Han hedd Bo Zakaras, faglg led Børnehaven Albt talent et uddannelsesforløb for lede af medarbejde, d gne vl avance tl områdeled dmed lede lede Hjørrng Kommune. V de sted, blevet hvor bedre v skal tl snakke snakke pædagk, pædagk d medarbejd. det relonen Og v mellem blevet nærmeste fantastsk le- dygtge begyndt tl, tænke områdelede langsgtet. D centlede kommet meget me tydelghed ledelsesopgaven. Martn drektør Østgaard Hjørrng Kommune. Chrstensen, børne- undvsnngs- 8 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013
Det modellen, vgtgste men aktvt kke bare nvolve copypaste nveau fra top tl bund på lave organsonens alle bedste egne result. prof l Og for det hvt nveau. de vrkelg Så får lykkedes man de med Hjørrng. Krstan vklng ved Dahl, Aalborg studelektor Unvstet, ledelsescand.psych. organsonsud- hvvspsykol. selvstændg Som Ingelse Vllumsens mentee har han gennem to år mulghed for følge hende på den måde få et kg op tl det næste nveau. Som faglg led har han allede en dplomuddannelse ledelse. Und talentforløbet tag han en proceskonsulentuddannelse for målrette sne færdghed tl næste trn.»før gk man fra være medarbejd tl en ledstllng brugte typsk et par år på fnde ud af, hvad det gk ud på, mens man kludrede ldt rundt Som det måske gjorde net mndre smart. føl kan man Og deft t man en leduddannelse. næste få et kg nd tl det Men nu har v uddannelseselementet nde, en torordnngen nveau. Med men- får man som før v blv kastet ud tl anden studende lov det. På den måde hold øve hånden sg, und mentoren en. det langt smarte, så Bo man eventuelt så haven Zakaras, faglg led Børne- tde kan fnde ud af, Albt, som en enhed hvs det kke én allgevel. På den måde Talent områdensttuton led-for-lede-forløb. Muldbjg. får man lov tl øve sg, mentoren hold hånden und en,«forklar Bo Zakaras, d har taget rejsen fra være pædag tl souchef tl konsttuet led nu faglg led. I starten af ppelnen fnd v pædag Torben Høyrup Nelsen. Han talent et forløb, hvor han skal afklare, om han vl være led af medarbejde.»det vgtge for mg, jeg får uddannelse, mens jeg har et arbejde, jeg kan øve mg tage det næste skrdt ell måske fnde ud af, det kke lge var mg. I mn nsttuton det meget tydelgt, hvornår LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 8 KOMPETENCER OFFENTLIGE Leadshp Ppelne et rørsystem, hvor d fl yd ledelse. Det metafor for skabe en sammenhængende kæde af aktvtet, som produc dygtge lede på alle nveau. Teoren har et ganske særlgt blk for de vgtgste færdghed, arbejdsværd prortet på hvt enkelt lednveau. Ponten, hvt lednveau kræv nye færdghed, arbejdsværd prortet for, man lykkes som led. Den prve vson af Leadshp Ppelne skal supples med otte nye kompetenc for passe tl den offentlge sektor. Vægten af kompetencne afhæng af, hvlket nveau man led på. 1.Poltsk tæft: Evnen tl arbejde konstruktvt med et poltsk system, d spll eft demokrets regl. 2.Faglg ledelse: Ledelse af de professonsfaglge aspekt knyttet tl organsonens kneopgav. 3.Kommunkve kompetenc: At ovsætte beslutnng en poltsk styret organson tl de fagprofessonelle lkk omvendt. 4.Skabe ledelsesrum: At kunne skabe et legtmt stærkt ledelsesrum med følgeskab. 5.Stregarbejde: At kunne udvkle mplemente streg samspl med poltke, organsonen andre ntessent. 6.Procesledelse: At kunne koordne styre tværgående, tværfaglge samarbejdsprojekt med fokus på både proces result. 7.Navge på den offentlge scene: At kunne navge und bevågenhed fra samarbejde med den samlede offentlge sektor, organson, med poltke. 8.Være rollemodel: At vse organsonens mål værd gennem sn egen adfærd. 9
TEMA LEDERUDVIKLING jeg på øvebane, så mne kolleg ved godt, hvornår jeg træd nd rollen øv ledelse træffe nle beslutnng,«forklar Torben Høyrup Nelsen. TALENTER I PIPELINEN Krstan Dahl, studelektor ledelses- organsonsudvklng på Aalborg Unvstet, har gennem tre år sammen med Thorkl Molly-Søholm forsket, hvordan Leadshp Ppelne kan bruges den offentlge ledelseskæde. Ifølge forsk Krstan Dahl en af de vgtgste pont med Leadshp Ppelne, det et ledelsesansvar udvkle uddanne lede. Ppelne betyd, d et sammenhængende flow af ledelse, som løb gennem hele organsonen.»det handl om gøre lede klar få talent ppelnen. Det betyd, det en del af Ingelses job hjælpe Bo tl fnde sn vej som led. Hvormod ledudvklng tradtonelt meget ledelsestænknng net med sende folk på et kursus. Men ledudvklng blv et ledelsesansvar, for når man Ingelse, skal man lykkes gennem sne lede. Dfor hun forplgtet tl ntesse sg for, om de lykkes ell ej,«undstreg Krstan Dahl. Med sn vden sne farng har han bstået Hjørrng Kommune andre offentlge arbejdsplads med ndføre tlpasse ledelseskæden eft Leadshp Ppelne. Succeskrtne Leadshp Ppelne med den større klarhed hos de enkelte hvordan ledelsesnveau man varetag forhold opgaven. tl, Det v opnår andet en succeskrtum fælles opftelse, af, teambaset, ledelse kke ndvduelt, nveaune men støtt hnanden.»v arbejd med en profl på hvt nveau, som beskrv de færdghed, værd prortet, d skal tl for lykkes som offentlg led. Dmed det ekstremt tydelgt, hvad man skal kunne, hvad man kke skal. Det centralt være enormt skarp på skftene mellem lednveaune,«sg Krstan Dahl forklar:»som pædag på medarbejdnveau orent man sg mod de børn, man har med gøre, den stue, man arbejd på, den nsttuton, man arbejd. Når man led medarbejde, fokus man på, hvordan man Karsten Hjørrng Poulsen, Kommune. skole- dagtlbudschef Det dshp vgtge Ppelne for mg, med Lea- jeg har et får arbejde, uddannelse, mens jeg kan jeg øve skrdt mg ell f nde tage ud det af, næste kke lge var mg. det Torben Børnehusene Høyrup Vrå. Nelsen, Talent--led-formedarbejde-forløb. pædag kan bnde tngene sammen ntnt få pædagne tl lykkes. Næste step blve led af lede, altså fx områdeled, h kan man kun lykkes gennem nsttutonnes samlede ndss ved skabe en fælles ånd ledteamet und sg. Dfor det rgtg vgtgt beskrve præcs, hvad man skal kunne som led på hvt nveau,«undstreg Ppelne-forsk Krstan Dahl. FEJL, FALDGRUBER OG FIASKO Krstan Dahl kald det en stor fejl, man antag, folk kan bedrve ledelse, blot ford de blv udnævnt tl lede.»det, som forsknngen har været blnd for, som nyt Leadshp Ppelne, tydelggørelsen af, hvad d kræves for lykkes som led på forskellge nveau. Sagt med andre ord: Som medarbejd, skab du result gennem dn egen faglge ndss. Som led af medarbejde skab du result gennem medarbejdnes faglge ndss. Som led af lede skab du result gennem ledes ledelsesfaglge ndss. Det jo et ret markant skft. Und forsknngsprojektet kunne v se, d var en genel tendens tl, det, man fk succes med gøre på et nveau, oftest betød, man fk fasko, hvs man fortste med gøre det på næste nveau,«undstreg Krstan Dahl bekræft Ingelse Vllumsens Karsten Poulsens farng.»de fleste har skkt oplevet lede, som lavede net andet end det, de var ans tl, kan godt genkende, hvlke frustron det kan skabe, hvs leden en faglg konkurrent snare end en faglg sparrngspartn. En nsttuton kan kke funge, hvs leden rend rundt brug størstedelen af sn td på lege pædag. Leden skal hjælpe med bnde de pædagske end sammen koncentre sg om nsttutonens samlede pædagske nveau, hvordan det kan løftes udvkles. Men leden skal kke ovtage pædagnes 10 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013
arbejde være en faglg konkurrent tl medarbejdne. Når v s en led af en dagnsttuton, d fejl, det ofte d, hvor psonen arbejd me som medarbejd end som led,«forklar Krstan Dahl om obsvonne fra forsknngsprojektet. Skole- dagtlbudschef Karsten Poulsen gv et eksempel fra hvdagen, d hjælp ham med holde sg på sn egen bane som topchef:»jeg brug faktsk tt den profl, d lavet for mg, ved tage mn kalend for en uge gå den gennem, så kan jeg hakke af ved de opgav, jeg bør lave følge mn jobprofl. Men d så nle af de tng, jeg har lavet løbet af en uge, hvor det måske var bedre, Ingelse havde løst den opgave. Det får mg hele tden gennem en evalungsproces af mne opgav,«sg skole- dagtlbudschefen. Eft otte måneds farng som områdeled med hjælp fra Leadshp Ppelne Ingelse Vllumsen efthånden faldet tl rollen som lednes led med det ovordnede ansvar.»jeg synes sær, det rgtg vgtgt fnde ud af, hvad man kke skal tage sg af me. Nu kan jeg bedre fokuse. V øv os hele tden. Det jo en proces lægge nle opgav fra sg tage andre opgav,«sg hun. DU HVIS VIDE MERE VIL kan du læse ben Leadshp Ppelne den offentlge sektor af Krstan Dahl Thorkl Molly-Søholm. Du kan så f nde ud af me om Leadshp Ppelne Børne- Undvsnngsforvaltnngen Hjørrng Kommune på hjorng.dk søg på ppelne. LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 SÅDAN KOMPETENCERNE VÆGTES OG FORDELES TOPCHEF (drektøren for forvaltnngen) skab result gennem hele organsonen. Poltsk tæft: Står tl rådghed ad hoc for poltke, topprort krsestyrng, kan rumme manglende faglg ronaltet de poltske beslutnng, kan læse poltske dagsorden relon kan håndte en ndbyrdes ueng bestyrelse. Faglg ledelse: Kan fremlægge forsvare enkeltsag for det poltske nveau pressen. Kan balance faglge poltske hensyn skabe mulge løsnng forhold tl den poltske kontekst. Kommunkve kompetenc: Skal kunne kommunke med alle samt kunne ovsætte værdbasede poltske budskab tl stregske, organsorske mplkon vce vsa. Skabe ledelsesrum: Kan skabe afklare st ledelsesrum forhold tl poltke resten af organsonen. Kan navge kaos nkonsstente styresystem. Stregarbejde: Kan arbejde med et stregsk kort langsgtet pspektv samtdgt accepte, den poltske ledelse kke altd har det langsgtede pspektv. Procesledelse: Kan skre helhedne den samlede organson evnen tl håndte tværfaglghed. Navge på den offentlge scene: Kan håndte samspllet med offentlgheden ud fra en forståelse af organsonens rolle samfundet. Være rollemodel: Skal gennem ord handlng skre rumme, poltkne får æren succes. FUNKTIONEL CHEF (den højt placede chef lge und drektørnveauet, som del af den øvste ledelsesgruppe, som har ansvar for et stort selvstændgt sammens område, fx skole- dagtlbudschefen) skab result gennem en del af organsonen. Poltsk tæft: Kan skre drften, så d kke opstår støj poltsk skadelge enkeltsag. Kan ovsætte mede krydspres mellem det poltske det faglge nveau. Kan besvare spørgsmål faglge enkeltsag med poltsk forståelse. Kan faclte produkton af poltske beslutnngsgrundlag. Står tl rådghed for poltke på des foranlednng så ad hoc. Faglg ledelse: Kan se mulghed age som ovsætt mellem det faglge det poltske nveau. 11
TEMA LEDERUDVIKLING OFFENTLIG HELT SÆRLIGT LEDELSE ER NOGET lykkes Lede skal den have offentlge særlge sektor. færdghed, Det vs arbejdsværd et treårgt forsknngsprojekt prortet, fra hvs Aalborg de vl Unvstet, som Krstan Dahl Thorkl Molly-Søholm har stået spdsen for. Leadshp Ppelne ndtl nu hovedsagelg slået gennem store prve koncn, hvor man har benhårdt fokus på, hvad d skal tl for lykkes som led skabe ndtjenng.»det ret nyt Danmark den offentlge sektor. De offentlge organson, d har arbejdet med teoren, har reelt kun været gang et års td ell to,«fortæll Krstan Dahl. Han lektor ledelses- organsonsudvklng på Aalborg Unvstet har forsket, hvordan Leadshp Ppelne kan bruges den offentlge ledelseskæde.»de, d har arbejdet med Leadshp Ppelne, sg typsk, d skabes en større klarhed ov, hvad man forvent af hnanden. Det gør det lette få nye lede på plads. Det gør det lette få nye organsonsstruktur på plads. Det gør det så lette uddanne lede, hvlket kke bare et spørgsmål om sende folk på et ell andet hovedløst kursus. Det blv et spørgsmål om, hvad leden egentlg har brug for lære for kunne lykkes st job,«sg han. BENSPÆND SOM VILKÅR Ifølge Krstan Dahl kan opskrften på god ledelse på hvt ledelsesnveau kke blndt ovføres fra den prve tl den offentlge sektor uden tlpasnng tl de særlge vlkår, offentlge lede har. Dfor har hans kollegaen Thorkl Molly-Søholms forsknng handlet om udvkle en Offentlg Leadshp Ppelne.»At være led den offentlge sektor kræv særlge kompetenc, som faktsk andledes end det prve. For eksempel skal man som offentlg led kunne navge på den offentlge scene, man skal have poltsk tæft, man skal kunne lede process, hvor selve processen lge så vgtg som resultet. Det et særlgt vlkår den offentlge sektor,«undstreg Krstan Dahl fortsætt:»en anden tng evnen tl håndte arbejde med en poltsk valgt bestyrelse. Som led af medarbejde en dagnsttuton betyd det, man skal være enormt skarp tl bygge bro mellem poltsk lk en pædagfaglg lk. Altså poltkne træff en beslutnng, d gv god menng, men som komm tl påvrke dagen dagnsttutonen ud fra en pædagfaglg lk kke nødvendgvs gv god menng. poltsk tæft, H har leden tl opgave få de to lkk tl hænge sammen skabe menng omkrng beslutnngen for medarbejdne for få dem tl udføre det. Hvs du kke kan det, kan du kke lykkes som led. Det en af grundudfordrngne,«undstreg han. Dfor det så klart, hvor den offentlge leds største udfordrng kan lgge.»v kan se, nle offentlge lede fejl, hvs de sg: Det net, de har fundet på nde på kommunen. Lad os sse på, det går ov. Det hold jo kke længden. Ledne lykkes, når de sg tl medarbejdne: V har den h ramme, det har man besluttet ud fra de de lkk. Det kan man være poltsk ueng, men det ændr kke på, v nu alle sammen har et fælles ansvar for skabe det bedst mulge pædagfaglge result nden for den ramme, v har gøre med. Det handl om betragte det som et krevt benspænd me end betragte det som få trukket bundproppen ud,«fastslår Krstan Dahl. Man skal have process, man skal hvor kunne selve lede processen vgtg som resultet. lge så Krstan ledelses- Dahl, lektor organsonsudvklng, Aalborg Unvstet. 12 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013
Kommunkve kompetenc: Er en god kommunkor kan omsætte værdbasede poltske budskab tl organsonen. Ovsættelse menngsskabelse absolutte nøgleord. Skabe ledelsesrum: Kan skre sg et fl eksbelt manøvredygtgt ledelsesrum. Stregarbejde: Kan udvkle streg samspl med topledelsen. Kan skfte stregsk retnng hurtgt mplemente nye beslutnng. Procesledelse: Er procesorentet med et udtalt holstsk organsorsk pspektv. Navge på den offentlge scene: Kan håndte konstant bevågenhed. Være rollemodel: Sætt organsonens tarv høje end st eget funktonsområde. LEDER AF LEDERE (led andre lede, men har kke et samlet stregsk ansvar kke del af den udvdede drekton, fx områdelede på børnepasnngsområdet) skab result gennem lede. Poltsk tæft: Skal have poltsk ndsgt forståelse. Kan rumme manglende faglg ronaltet de poltske beslutnng. Faglg ledelse: Har faglg ndsgt, men bas sg høje grad på ledelsesfaglghed. Kommunkve kompetenc: Gør det poltsk vedtagne menngsfuldt for undordnede lede. Skabe ledelsesrum: Kan skabe legtmtet omkrng ledelsesrollen forhold tl det faglge system. Stregarbejde: Kan arbejde med stregudvklng samspl med sdeordnede, undordnede ovordnede lede. Procesledelse: Er proces- ndssorentet med et me holstsk organsorsk pspektv. Navge på den offentlge scene: Håndt medebevågenhed har forståelse for sammenhængen mellem borge, poltke den offentlge organson. Har udsyn både regonalt ntnonalt. Være rollemodel: Er rollemodel for ledelse ledelsessystemets beslutnng. LEDER AF MEDARBEJDERE (fx den daglge led en nsttuton) skab result gennem andre. Poltsk tæft: Kan skre, alt det, man lav, kan tåle komme på forsden. Faglg ledelse: Har faglg ndsgt kan udvkle faglghed hos andre. Kommunkve kompetenc: Gør det poltsk vedtagne menngsfuldt for de faglge medarbejde. Skabe ledelsesrum: Kan stå alene def ne st eget ledelsesrum. Stregarbejde: Kan tolke ovsætte stregen tl forståelge mål for sn egen del af organsonen kan udvkle streg på eget område. Procesledelse: Kan lede tværgående, tværfaglge process med fokus på både proces result. Navge på den offentlge scene: Kan læse, værdsætte age forhold tl offentlghedens bevågenhed. Være rollemodel: for organsonens værd ledelsessystemets beslutnng. MEDARBEJDER Skab result gennem sn egen ndss. Poltsk tæft: Arbejd med gennemsgtghed ordentlghed. Faglg ledelse: Har faglg stolthed evn selvledelse. Kommunkve kompetenc: Skab menng omkrng den faglge løsnng af opgaven forhold tl sg selv ov for borgen. Skabe ledelsesrum: Bdrag tl skabe et ledelsesrum for sn nærmeste led gennem selvledelse medledelse. Stregarbejde: Kan arbejde med en langsgtet tdshorsont nden for et afgrænset faglgt fokusområde. Procesledelse: Igangsætte koordne tværgående process med fokus på både proces result. Navge på den offentlge scene: S sg selv større sammenhæng. Være rollemodel: for faglg stolthed bdrage tl kollegalt samvær samarbejde omkrng opgaven. Klde: Thorkl Leadshp Molly-Søholm, Ppelne Dansk den Psykolsk offentlge sektor Forlag af Krstan Dahl LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 13