Anerkendende klasserumsledelse



Relaterede dokumenter
Fra stress til trivsel

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Undervisningens hvordan

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Sundhedspædagogik i børnehaven

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Vi arbejder med. modtagelse af det nye barn og dets forældre. Af Camilla Wessman

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Ledelse i en inkluderende skole

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Trivsel i udskolingen

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Klasselærerens håndbog

Læsning og skrivning i alle fag

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Inklusion i klassens fællesskab

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Den reflekterende praktikvejleder

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

ledelse Delegeret i skolen

Praktik i pædagoguddannelsen

Professionelle læringsfællesskaber

Let design i håndarbejde

Læreraftalerne Redigeret af Allan Sørensen

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Vuggestuen som læringsmiljø

Inkluderende pædagogik

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Sundhed, krop og bevægelse

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Skolens værdiregelsæt

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Vurdering for læring

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Vurdering for læring i klasserummet

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Leg med tal og former

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Marianne Grønbæk & Henrik Pors David Campbell. VækstModellen. vejen til dialogbaseret ledelse

Artikelsamling om læringsstile

undervisningsassistenten

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback og vurdering for læring

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Per Byrge Sørensen. Offentlighedsloven. med kommentarer

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Povl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning. Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen Dafolo Forlag. DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV. Birthe & Lars Qvortrup

Lotte Salling. Vilfred. og verdens vaerste vikinger. Illustreret af Tom Kristensen

Selvværd - om selvværdets udviklingshistorie og om hvordan selvværdet kan blive ramt i voksenlivet

Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

wendy jolliffe hvordan gøres det? Oversat af Joachim Wrang Dansk bearbejdelse af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard

Pædagogik og pædagoger

Dialogog. gensidig. forståelse. Dialog. gensidig. forståelse. Om klar kommunikation. i organisationer. Om klar kommunikation.

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

Pædagogisk arbejde med tosprogede børn

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Inkluderende læringsfællesskaber. Charlotte Andersen. Bevar roen. En metodehåndbog til inklusion af børn med ADHD

Emotionel intelligensanalyse

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Rasmus Alenkær. AKT ink. Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen. 2. udgave. Forord af Alan Dyson. Inkluderer nu IC3-modellen

Transkript:

Anerkendende klasserumsledelse

Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor och ledarskap i klassrummet. Redaktør: Michael Schelde og Peter Andersen Oversættelse: Eva Maria Fredensborg Omslag: Sæby Fotosats DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax. 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk - dafolo@dafolo.dk www.fleksibellaering.dk - www.dafolo.dk Varenr. 6313 ISBN 978-87-7281-245-8

Indhold Indledning... 5 Magt og følelser i klasseværelset... 7 Dagens skolesituation... 7 Undersøgelsen... 9 Kan man forandre?... 9 Hvorfor ledelse?... 10 Et godt lederskab... 12 Struktur... 13 1. Lærerens forudsætninger... 15 Indledning... 15 Vores følelsesmæssige hjerne... 15 Hjernens geografi.... 16 Følelser og minder... 21 Stress... 25 Kroppens stressreaktioner.... 26 Koblingen mellem krop og sjæl... 27 Selvværd... 34 Svigtende selvværd.... 36 Hvordan udvikles selvværd?.... 37 Elevernes udvikling... 38 2. Forsvarsstrategier... 41 At sætte ord på sine følelser... 41 Skyld og skam.... 42 Forsvar... 44 Glemsel, fortrængning, benægtelse.... 47 Efterrationalisering... 48 Kompensation... 50 Sublimering.... 51 Regression.... 52 Projektion.... 52 At hjælpe elever til selverkendelse... 54 3. Empati...55 Indledning... 55 At hjælpe elever til empati... 57 At lytte indfølende og bekræfte følelsen. 57 Kæden... 58 4. Ansvar... 62 Indledning... 62 Ansvar for egne følelser... 64 At hjælpe elever til at tage ansvar... 66 Ledelse i almindelighed... 67 Læreplanen som værktøj for lærerens ledelse... 70 Ledelse... 73 Ledelse når læreren ikke tager ansvar.... 73 Ledelse når læreren tager ansvar på en forkert måde.... 74 Ledelse når elever ikke vil tage ansvar.... 76 Ledelse når eleven har gjort sit bedste og respekteret skolens regler.... 77 Situationsbestemt ledelse en model for den tilpassede ledelse i klasseværelset... 79 5. Kommunikation... 82 Indledning... 82 Kritik... 83 Beskrivelse eller bedømmelse... 84 Nedgøring.... 85 Hvorfor nedgør vi?.... 87 Hvordan kan man forhindre nedgøring? 87 Tydelighed... 89 At tage ansvar for sine behov eller give andre skylden.... 90 Ønsker og ordrer... 91 Opbygning, bekræftelse og ros... 92 At hjælpe elever og forældre med at kommunikere... 97

6. Konflikthåndtering... 99 Indledning... 99 Forebyggende arbejde... 99 At acceptere vrede... 100 At hjælpe elever med at håndtere konflikter... 101 Akvarium.... 104 Huskeliste ved konflikter og mobning.. 105 Efterskrift... 107 Litteratur... 109 Bilag: Ansvarsplan ved konflikter og mobning... 111

Indledning Magt og følelser i klasseværelset I løbet af 1990 erne kom vi i kontakt med et par skoler i USA, hvor man arbejdede aktivt med elevernes følelsesmæssige udvikling. Nogle lærere havde i fællesskab udviklet en tilgang, der havde til formål at anerkende elevernes ret til deres egne følelser, men samtidig eller netop derigennem at imødegå forstyrrende opførsel på en effektiv måde. Gennem en tydelig og gennemtænkt holdning vidste disse lærere, hvilket menneskesyn de ønskede skulle gennemsyre arbejdet i klasseværelset, og hvilken følelsesmæssig udvikling de ønskede at opmuntre. Så vidt vi kunne se, påvirkede dette tydeligvis klimaet i klasseværelset positivt. Den inspiration tog vi med os hjem til Sverige. Vi besluttede os for at udvikle et materiale, tilpasset svenske forhold, som kunne anvendes i dette arbejde. Nogle skoler viste straks interesse. Efterhånden har skoler over hele landet vist interesse, og mange arbejder nu målrettet med at udvikle elevernes evne til at håndtere følelser på en konstruktiv måde. For at kunne arbejde med så subtile spørgsmål som holdninger og værdigrundlag i skolen er der behov for en struktureret tilgang. Vi valgte at udarbejde en model baseret på vores syn på følelsernes intelligens (EQ), det vil sige evnen til at opfatte egne følelser, tolke og forstå dem, samt ud fra dette at opfatte andre menneskers følelser og tolke samt forstå dem. Vi opbyggede modellen som en udviklingstrappe, der kan fungere som et værktøj i skolens arbejde med at udvikle elevernes EQ. Udviklingsarbejdet begynder længst nede med trinnet (A) selverkendelse. Når jeg har opnået en vis indsigt i mig selv, kan jeg vandre op ad trappen og på trinnet (B) empati fokusere på andre menneskers følelser. Et vigtigt trin på trappen er (C) ansvar. Det er af afgørende betydning for ens liv, om man får mulighed for at træne sine færdigheder i at tage ansvar eller ej. Næste trin på trappen er (D) kommunikation, der beskæftiger sig med, hvordan vi mennesker udtrykker os i forskellige sammenhænge. Det øverste trin kalder vi (E) konflikthåndtering. Her har vi blandt andet udviklet konflikthåndteringsmetoden Stopsignalet, som støtter læreren i at træne elevernes evne til at håndtere konflikter konstruktivt. Selvom vi alle har unikke forudsætninger for at udvikle vores emotionelle intelligens, så ligger den ikke fast én gang for alle. Det er fuldt ud muligt at træne og dermed udvikle den. Netop fordi det er muligt at træne den emotionelle intelligens, er den et attraktivt emne for skolerne. Uanset opvækstmiljø og tidligere erfaringer har alle gavn af at træne deres sociale og emotionelle færdigheder. For mange udgør skolen desuden en tiltrængt mulighed for at få noget, som vi har brug for, men som vores forældre af forskellige årsager ikke har kunnet give os. Skolen er det vigtig- 5