s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Tal fra Danmarks Statistik bruges til at fastslå alder, køn, socioøkonomisk status samt oplysninger om helbredstilstanden. Tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register bruges til at fastslå overgangen til efterløn og førtidspension. Der ses i det følgende på helbredstilstanden hos dem som overgår til efterløn og førtidspension i 26, og denne sammenlignes med helbredsstilstanden hos dem, som i 26 var enten ledige eller beskæftigede den største del af året. Der eksisterer i Danmarks Statistiks registre variable, der kan benyttes til at vurdere helbredstilstanden hos befolkningen. Disse inkluderer antallet af besøg hos en hhv. alment praktiserende læge og en speciallæge, antallet af uger på sygedagpenge samt en markering for en (meget) alvorlig diagnosticeret sygdom. Variablene betragtes over perioden 22-2, således at der ses på antallet af besøg hos lægen i hele perioden. Ligeledes har man en markering for en alvorlig sygdom, hvis man har en markering blot ét af årene. Hvad angår variablenes mål for helbredsstilstanden, så er de alle imperfekte mål herfor. Dog kan man sige, at antallet af uger på sygedagpenge samt en markering for en alvorlig sygdom er relativt objektive mål for helbredstilstanden, hvorimod antallet af besøg hos en læge i nogen grad afspejler det subjektivt vurderede helbred. Det skyldes, at den eneste omkostning ved et lægebesøg er besværet ved at skulle transportere sig derned. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at de førtidspensionister, der betragtes, er i aldersgruppen -64-årige, mens resten af grupperne er 6-64-årige. Udover tal fra Danmarks Statistik benyttes også tal fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Her ses på andelen, der indenfor en 14-dages periode har været begrænset i deres daglige gøremål. Den betragtede aldersgruppe er 4-64-årige. Helbred målt ved antal besøg hos læge/speciallæge I figur 1 er helbredstilstanden målt ved antal lægebesøg vist for førtidspensionister, efterlønsmodtagere, ledige samt beskæftigede. Figuren er konstrueret således, at boksen indfanger den halvdel af den respektive gruppe, der har et "gennemsnitligt" helbred. Således fanger boksen ikke den fjerdedel med det laveste antal besøg hos lægen og ej heller den fjerdedel med flest antal besøg. Figuren viser, at førtidspensionister generelt har et dårligere helbred end de tre øvrige grupper. Ydermere ses det, at efterlønsmodtagerne har et marginalt bedre helbred end de ledige. Side 1
Figur 1 Antal besøg hos en alment praktiserende læge i periode 22-2 for personer overgået til førtidspension og efterløn samt beskæftigede og ledige, 26 7 6 4 3 2 1 1. kvartil Gennemsnit Median 3. kvartil Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Opdeles der på mænd og kvinder ses samme billede, dog har mænd et bedre helbred end kvinderne, jf. figur 2 og 3. Side 2
Figur 2 Antal besøg hos en alment praktiserende læge i periode 22-2 for mænd overgået til førtidspension og efterløn samt beskæftigede og ledige, 26 6 4 3 2 1 1. kvartil Gennemsnit Median 3. kvartil Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Figur 2 Antal besøg hos en alment praktiserende læge i periode 22-2 for kvinder overgået til førtidspension og efterløn samt beskæftigede og ledige, 26 7 6 4 3 2 1 1. kvartil Gennemsnit Median 3. kvartil Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Side 3
Målt på det gennemsnitlige antal besøg hos en speciallæge de seneste 4 år op til overgangen til førtidspension, så har førtidspensionister i aldersgruppen -64- årige et ringere helbred end efterlønsmodtagere, jf. figur 4. Målt på denne variabel har efterlønsmodtagere et marginalt bedre helbred end ledige og samme helbred som de beskæftigede. Figur 4 Gennemsnitligt antal besøg hos en speciallæge i perioden 22-2 for personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, 26 6 4 3 2 1 Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Opdeler man på mænd og kvinder, ses der samme tendens som ovenfor, men mænd har i gennemsnit et bedre helbred målt på denne variabel, jf. figur. Side 4
Figur Gennemsnitligt antal besøg hos en speciallæge i perioden 22-2 for personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, fordelt på mænd og kvinder, 26 7 6 4 3 2 1 Kvinder Mænd Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Antal uger på sygedagpenge Målt på det gennemsnitlige antal uger på sygedagpenge de seneste 4 år før overgangen til efterløn og førtidspension har de -64-årige førtidspensionister et dårligere helbred end de 6-64-årige efterlønsmodtagere, ledige og beskæftigede, jf. figur 6. Efterlønsmodtagerne ligger helbredsmæssigt på niveau med de ledige. Figur 6 Gennemsnitligt antal uger på sygedagpenge i perioden 22-2 for personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, 26 Uger 4 3 3 2 2 1 1 Side
Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Mænd på førtidspension har generelt et bedre helbred end kvinder på førtidspension målt på antallet af uger, man har modtaget sygedagpenge de seneste fire år op til overgangen til efterløn og førtidspension i 26, jf. figur 7. For de øvrige grupper er der ikke den store forskel mellem mænd og kvinder. Figur 7 Gennemsnitligt antal uger på sygedagpenge i perioden 22-2 for personer, der overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, fordelt på mænd og kvinder, 26 Uger 4 3 3 2 2 1 1 Kvinder Mænd Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Markering for alvorlig/meget alvorlig sygdom Vurderer man helbredet ud fra hvor mange, der pr. 1 personer i den respektive gruppe har en markering for en alvorlig sygdom, så har førtidspensionister i alderen -64 år et ringere helbred end efterlønsmodtagere i alderen 6-64 år, jf. figur 8. Efterlønsmodtagerne ligger nogenlunde på niveau med de ledige, mens de beskæftigede har et marginalt bedre helbred. Side 6
Figur 8 Antal med en alvorlig hhv. meget alvorlig diagnosticeret sygdom pr. 1 i den respektive gruppe for perioden 22-2 fordelt på personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, 26 Pr. 1 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Meget alvorlig Alvorlig Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Ser man på opdelingen mellem mænd og kvinder, så har kvinder faktisk et bedre helbred end mænd jf. figur 9 og 1. Figur 9 Antal med en alvorlig diagnosticeret sygdom pr. 1 i den respektive gruppe for perioden 22-2 fordelt på personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, fordelt på mænd og kvinder, 26 Pr. 1 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Kvinder Mænd Side 7
Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Figur 1 Antal med en alvorlig diagnosticeret sygdom pr. 1 i den respektive gruppe for perioden 22-2 fordelt på personer overgået til førtidspension og efterløn samt for ledige og beskæftigede, fordelt på mænd og kvinder, 26 Pr. 1 16 14 12 1 8 6 4 2 Kvinder Mænd Anm.: ne tilhører aldersgruppen -64-årige mens resten tilhører aldersgruppen 6-64-årige. Side 8
Begrænset i daglige gøremål Ser man på andelen, som har været begrænset i at udføre daglige gøremål inden for en 14-dages periode, så er det tilfældet for godt 4 pct. af førtidspensionisterne, mens det kun er tilfældet for ca. 1 pct. af efterlønsmodtagerne, jf. figur 11. Det ses ydermere, at en mindre andel af efterlønsmodtagerne har været begrænset i daglige gøremål i forhold til de ledige. Efterlønsmodtagerne ligger på niveau med de beskæftigede. Figur 11 Andel der for en 14-dages periode har været begrænset i at udføre daglige gøremål pga. sygdom, 4-64-årige Pct. 4 4 3 3 2 2 1 1 Lønmodtager - Grundniveau Lønmodtager - Højeste niveau Selvstændige med ansatte Kilde: Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Side 9