Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Relaterede dokumenter
6 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Grøn Viden. Kløvertræthed. Karen Søegaard, Kaare Møller, Birgit Jensen, Susanne Elmholt og Jens Bonderup Kjeldsen. Markbrug nr.

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Produktion og næringsstofudnyttelse

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Hvad er økologi? Køer på græs

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Nyt værktøj til slætstrategi baggrund og indhold. Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Kløvergræsmarken i centrum

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Gødskning efter bælgplanteandel. Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

DJF. rapport. Afgræsning med malkekøer i praksis. Afgrødekvalitet, botanisk sammensætning og management. Karen Søegaard

Er der penge i at vande kløvergræs?

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

Det økologiske kvægsædskifte

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning

Tidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Strategi for foderforsyning

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarkskonference 2015

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Afgrødernes næringsstofforsyning

Fodring af geder Jens Chr. Skov

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Status på majs Kløvergræs, hvor bevæger vi os hen?

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Efterafgrøder strategier

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Studielandbrug med ammekvæg aktiviteter og resultater

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Kløvergræs, majs og bælgsæd

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Græs og grønne afgrøder

Græsmarker i sædskiftet

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed


Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Svampebekæmpelse i majs Muligt alligevel at udnytte MFO-græsefterafgrøder

Transkript:

Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård

Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud? - rotationsgræsning/småfolde - leder-følge system

Leder-følge afgræsning Rotationsgræsning Leder: lakterende køer Følge: kvier og goldkøer Strategi 10 folde 18 folde 60 køer og 35 kvier 0,6 ha til N og 0,7 ha til L Ved udbinding: 4,6 køer + 2,7 kvier pr. ha Græssede to dage i hver fold, dvs. 4 dages afgræsning / fold / gang Mål for tilbud til ledere: 12-15 cm afgrødehøjde / 1200-1700 kg tørstof/ha

Afgræsningskalender 2002 FOLD Maj Juni Juli August September Oktobe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 : leder-afgræsning(dag + nat) : leder-afgræsning(dag) : følger-afgræsning : slæt

Tilbud (cm) 30 Før køer Efter køer 25 Efter kvier 20 cm 15 10 5 0 April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

Tilbud (mængde) 4000 3500 Før køer Efter køer 3000 kg tørstof/ha 2500 2000 1500 1000 + 100 FE/ha + 1 FE/ko 500 0 April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

Kviernes oprydning Frekvens 100 80 60 40 20 0 0 5 10 15 20 25 30 cm Før køer Efter køer Efter kvier Kvier (2001) : (målt med pladeløfter) 1.års. 850 g/dag 2.års. 675 g/dag

Fordøjelighed af organisk stof Fk. org. stof 90 85 Før køer Efter køer 80 75 70 65 60 55 Før efter : + 3 enheder April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

Fordøjelighed af organisk stof Fk. org. stof 90 85 Før køer Efter køer Studielandbrug 80 75 70 65 60 55 April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

% råprotein 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 Råprotein Før køer Efter køer Før efter : + 3 enheder April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

% råprotein 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 Råprotein Før køer Efter køer Studielandbrug April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt.

Arter Alm. rajgræs Hvidkløver Cikorie Kommen Ukrudt (tidsel, mælkebøtte)

Selektion Øverste lag (>6cm) 6 cm 2 cm Nederste lag (2-6 cm) Afgræsning Før Efter Før Efter Lidt Lidt Meget Mængde (kg tørstof/ha) Kvalitet - Fk org. stof - Råprotein (%) 700 383 850 617 310 77 71 71 68 71 21 17 17 15 16 Botanisk sammensætning (% af tørstof i den grønne del) Græs Hvidkløver Urter Stængelandel 35 51 45 59 52 44 34 41 31 39 20 16 14 11 9 28 38 36 39 51 Dødt materiale 3 14 10 21 12

Selektion Køerne selekterede både efter de bedste pletter i marken og efter de bedste plantedele. Selekterede kløver, græsblade og urter Undgik gammelt plantemateriale og græsstængler

Konklusion Leder-følge systemet : - gav køerne et stort og godt tilbud - gav køerne mulighed for at selektere kraftigt - kvierne ryddede tilfredsstillende op Arbejdsbyrden er større end reguleret storfold: - hegning og vandingstrug - afpudsning mere besværlig, men færre afpudsninger - flytning af følgere

Kløvertræthed Når motoren sætter ud Kløvertræt Ikke kløvertræt Forfrugt Kløvergræs Forfrugt Græs

Kløvertræthed Hvordan ser det ud? Ingen problemer med spiring Vi så de første symptomer midt i maj - lidt misfarvning -planter døde -vækststandsning

Kløvertræthed Kløverudbytte kg kløver ts/ha 6000 5000 4000 Reference Ingen kløver i mindst 20 år 3000 2000 1000 0 9 15 3 8 11 5 1 10 6 12 7 2 4 13 14 Kvægbrug nr.

Kløvertræthed Nr. 15 Nr. 8 Reference

Kløvertræthed Svampe eller nematoder? Jordboende svampe Kløvernematoder Stængelnematoder Cystenematoder

Kløvertræthed Hvilken rolle spiller cystenematoder? Nematoder i 6-7-ugers kløver Træt jord Ikke-træt jord Kløvercystenematoder / rod Rødder med cyster Rødder med modne cyster Cyster / kg tør jord 12 2 78 % 0 % 33 % 0 % 95-380 70-100 Fyldte cyster / kg tør jord 0-80 5-15 Kløvertræt jord: Omfattende angreb af nematoder allerede ved fremspiring Ikke-træt jord: Nematodeangreb forekommer i mindre omfang, og først når planterne er vokset til og kan tåle angrebet

Kløvertræthed Konklusion Kløvertræthed forekommer især ved etablering efter ompløjning af kløvergræs i både varierede sædskifter og i kløverrige sædskifter Kløvercystenematoder angriber tidligt i trætte jorde Nematodetallet i ikke-trætte jorde er sammenligneligt med det i trætte jorde Svampe, der er fredelige i ikke-trætte jorde følger måske i kølvandet på nematoder i trætte jorde og forværrer kløvertrætheden Hvordan undgås kløvertræthed? Vi mangler viden. Nogle bud vi vil arbejde videre med er: - længere periode fra pløjning til såning - flere kløverfri år ved udtalt kløvertræthed - andre bælgplantearter

Tak for opmærksomheden