Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101
Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 af Ib Jørgensen, Jan Kildebogaard, Michael B. Christensen, Mogens Buch- Larsen og Søren Olesen Indledning Med introduktionen af Internet og senest WAP er der opstået nye muligheder for at tilbyde trafikanterne en bred vifte af forskellige trafikale informationer både før og under rejsen. Workshoppen fokuserede på de tekniske og organisatoriske muligheder og udfordringer med følgende hovedemner: hvad er brugernes behov? hvor langt er vi kommet? hvordan organiseres informationen lokalt? samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer er svært! det europæiske perspektiv Oplægsholdere Workshoppen blev indledt med tre oplæg ved: Mogens Buch-Larsen, HT, Michael B. Christensen, Aalborg Kommune og Ib Jørgensen, Vejdirektoratet. De tre oplæg beskrev status for trafikinformationen i Hovedstadsområdet (www.trafikinfo.dk), Vejdirektoratet (www.vejdirektoratet.dk) og Aalborg området (www.aalborg-trafikinfo.dk). Alle steder kan man finde information om vejnet, køreplaner og den aktuelle trafikafvikling. I Hovedstadsområdet har Trafikinfo-samarbejdet været i gang i ca. 5 år. Partnerne er Københavns og Frederiksberg Kommuner, Vejdirektoratet, HUR (HT), DSB, DSB S-tog, Banestyrelsen og Københavns Politi. Samarbejdet har bl.a. betydet et kvalitetsløft for trafikmeldingerne i Københavns Radio. Der er opstillet en plan for en række fælles aktiviteter, men arbejdet skrider langsomt frem. Et af problemerne er at skabe enighed om initiativerne blandt de mange parter. 102 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
Aalborg Kommunes hjemmeside er et forsøgsprojekt, men det forventes at siden bliver permanent. Kommunen indsamler selv informationer, der er relevante for trafikken i Aalborg og omegn, både automatisk og manuelt. Siden væsentligste styrke er, at den indeholder dynamiske informationer om fx bustrafikken. I fremtiden skal siden udvikles i retning af at: informationerne skal ud til andre terminaler end pc skærmen. brugerne får mulighed for at definere hvilke informationer de ønsker. Det er ikke ret mange der har en pc-skærm foran sig, når de rejser. Derfor er det planen at få informationerne ud via andre terminaler. Det er ligeledes vigtigt at trafikanterne ikke bliver oversvømmet med ligegyldig information. Vejdirektoratet har mange års erfaring med trafikinformation, men hjemmesiden er af nyere dato. Den indeholder bl.a. on-line trafikoplysninger fra TRIM-systemet på motorvejene omkring København. Vejdirektoratet satser også på at gøre informationen tilgængelig for andre medier, og lægger vægt på at trafikinformationen er baseret på et ensartet datagrundlag. Rejseplanlæggeren på nettet blev nævnt som et eksempel på en succeshistorie, der kunne læres noget af. Årsagerne til succes en var bl.a.: én drivende kraft i udviklingsarbejdet og et antal ildsjæle en neutral organisatorisk forankring (BUS/TOG samarbejdet) en konkret løsning, der kan bygges videre på tilgængelig teknologi (Internettet) betalingsvillighed. Det blev fremhævet, at mange af de øvrige initiativer kunne tage ved lære heraf. Alle indlægsholdere nævnte en række problemområder, som der skal arbejdes videre med. Mange af dem blev taget op i debatten, men et par af dem skal fremhæves her: der mangler organisatoriske lokomotiver. der er voldsomt behov for et ensartet (standardiseret) datagrundlag. risiko for overflod af hjemmesider på lokalt, nationalt, euroregionalt mm. niveau. brugernes forskellige behov er ikke tilgodeset (fleksibilitet). det stiller særlige krav til personalet, hvis de skal inddatere manuelt (fx buschauffører). Debat Debatten var livlig og omfattende og bidrog til at forlænge listen med spørgsmål og udestående punkter yderligere. Den udspandt sig primært om de to hovedtemaer: de organisatoriske forhold og de tekniske anvendelser og muligheder. Brugernes behov, Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 103
forudsætninger og muligheder var et vigtigt, tværgående tema. Det var forfriskende og en styrke for debatten - at den også indeholdt kætterske synspunkter og kontroversielle spørgsmål. I det følgende er debatten opsummeret på stikordsform. Organisatoriske forhold Det er underligt at man ikke kan enes om noget fælles. Er det så underligt - der er nogen der har økonomiske interesse i det og dermed også noget at miste Vil det ikke være tilstrækkeligt at sætte krav til data, og så lave en "paraply", hvor man kan lade folk om resten - Ved denne model vil det være muligt at finde alle oplysningerne. Der er forskel på hvor man kommer fra i landet. Hvis man kommer fra hovedstadsområdet, så ved man godt hvilke systemer man skal søge i - DSB, Rejseplanen osv. Problemet er at alt ikke er samlet under et i dag. Det er nødvendigt at køre det sammen. Det er meget lidt brugervenligt at man skal finde en ny hjemmeside for hver by - Her vil et fællessystem være fordelagtigt, og åbne for nye muligheder. Det der mangler er nogen der tager initiativ til at standardisere og samkøre. En central enhed der formidler informationerne vil være et incitament til at få det til at fungere. Teknologien er der eller skal nok komme Problemet ligger i at indsamle data og organisere. Hvem skal tage teten, og hvem er fællesnævner? Den eneste fællesnævner er trafikministeriet - eller er de? Hører kommunerne ind under Trafikministeriet? Lige meget hvad så skal Trafikministeriet vær leder Herved vil man kunne lave nogle samarbejder og standarder landsdækkende. Kan vi ikke finde ud af det selv. Det er ikke sikkert at der er opbakning i Trafikministeriet? Trafikministeriet kan ikke få det til at virke hvis de skal samarbejde med andre. Hvad hvis man begynder at udlicitere Kan man så komme tilbage til noget landsdækkende? Man bliver nødt til at lave sin egen personlige profil, da Internettet er anarkistisk. Er det overhovedet en offentlig opgave at formidle trafikinformationerne? Der skal være et formål - et politisk formål før forvaltningerne vil gå ind i det. Der skal et eller andet incitament til før det kommer til at virke. Tekniske muligheder og udfordringer Der findes allerede sider hvor man kan lave sin egen profil, så man slipper for al anden information. Det vil gøre det meget bedre/lettere hvis man kombinerer egen profil og anden teknologi information på SMS ved ændringer på ens normale rute. 104 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000
NT arbejder med at indrapportere forsinkelse over telefonen, hvor det så er tanken at informationerne så skal sendes videre via SMS (Man ved endnu ikke om det vil virke) Udliciteringen gør at busflåden er ejet af forskellige og udstyret er forskelligt, hvilket gør det svært at få oplysningerne Internettet giver mulighederne, men det ændrer ikke organisationerne Der er problemer med at vognmændene ikke melder forsinkelserne De mister penge ved forsinkelser og indrapporterer ikke altid, selv om bøden for ikke at gøre det er endnu større. Teknologien er der til at gøre det hele automatisk. Så er man ude over at være afhængig af vognmandens rapporter virker i linie 10 og 11 i Aalborg. Det kræver bare tid + penge. Internet og SMS virker ikke visionært nok Det er for besværligt. Der må være nogle flere muligheder. (Man har behov for oplysningerne her og nu) Hvad med om 10 til 15 år? Teknologien gør det svært at spå om hvilke muligheder der er om 10-15 år. Der er lavet teknologi der kan informere om hændelser og anbefale en anden rute. Hvilken teknologi skal man vælge? Informationstavler eller mobiltelefon? Realtidssystem er dyrt. 100.000 kr. pr. bus og 75.000 kr. pr. stoppested. Dette giver også et paradoks. Skal det være de mest befærdede strækninger, der er forsynet med realtidssystem, eller de mindst befærdede ruter, hvor der er brug for dem. Hvilket medie skal man satse på? Andre synspunkter Det skal ikke kun være passiv information der ligger på nettet - Dynamisk information i form af andre alternativer vil gøre hjemmesiderne meget bedre og interessante. Der blev stille spørgsmål til panelet om der findes evalueringer af de eksisterende hjemmesider? Vejdirektratet ved at der er ca. 300 hver dag der klikker sig ind på deres hjemme side. Aalborg Kommune: Det er et forsøg, men man ved at det er noget kunderne ønsker, men det er ikke undersøgt. HT: Nej, men det undersøges hvor mange hits der er om dagen. Det er et vigtigt skridt at det allerede ligger på nettet - Det næste er at få det ud. Er der overhovedet behov for at få informationerne? For at det kan virke kræver det først at informationerne kommer ind - før kan man ikke formidle dem. Måske skal man tage fat der først. Er informationer neutrale eller politiske? Det der mangler er kvalificeret forskning (fx AAU eller DTU) inden for området, så det ikke bare er enkelte institutioner der tager et eller andet initiativ. Der var uenighed om det vil komme, hvis der er penge i det. Nogle mener at det kommer, hvis der er nogen der finder ud af, at de kan tjene penge på trafikinformation, mens andre var skeptiske herfor, da det så allerede burde være der. Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 105
Markedet er der nok, men modtagerne (WAP-telefoner) er stadig for dyre. Man skal tage en beslutning om hvad man vil og så arbejde hen imod det. Er behovet der? Ved befolkningen at mulighederne er der? Kender brugerne behovet? Der er behov for det! Konklusion Debatten bekræftede, at der er tale om en meget kompleks problemstilling, især på det organisatoriske område. Den mundede ikke ud i en færdig løsning, men efterlod en række ubesvarede spørgsmål. Et fælles synspunkt var dog, at der er behov for en eller anden form for koordination, måske i form af en overordnet national strategi på området. Men hvem skal tage initiativet? 106 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000