Udsatte børns skolegang Anders Holm og Agi Csonka SFI
På en skala fra 0 til 100 hvor udsat er et barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 2
At spørge om hvad der skaber et udsat barn er altså det omvendte af at spørge om hvad der skaber et vellykket barn. Hvad er et vellykket barn? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 3
Er uddannelse lykken? Er gode skolepræstationer lykken? Måske måske ikke men det er det jeg nu vil koncentrere mig om! Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 4
ISCED 2 (Prim.) ISCED 3C (Voc.) ISCED 3A (Gym.) 0.2.4.6 Density ISCED 5B (KVU, MVU) ISCED 5AC (LVU + Bach.) -5 0 5 10 0.2.4.6-5 0 5 10-5 0 5 10 Graphs by HISCED Eksamensgennemsnit exam_gpa fra 9. Klasses afgangsprøve Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 5
Percent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Børn ADHD med sampleen ADHD diagnose -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Exam GPA Percent 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Børn uden en ADHD diagnose non-adhd sample -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Exam GPA Eksamensgennemsnit fra 9. Klasses afgangsprøve 4,7 i 6,2 i snit snit Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 6
Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 7
Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 8
Effekter af the perry pre-school project Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 9
Den berømte skumfidustest se selv på You tube! Barnet (2-3 år) i testen får en skumfidus. Herefter får barnet at vide at nu går den voksne et øjeblik for at komme tilbage om 2 minutter hvis barnet endnu ikke har spist skumfidusen når den voksne kommer tilbage så får barnet endnu én. Denne test som blev udført første gang af amerikanske psykologer for 20-30 år siden har vist sig at være en god prædiktor for hvor godt børnene senere klarer sig mht. uddannelse, erhvervskarriere, parforhold og livskvalitet Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 10
Ok så uddannelse det gode liv Og uddannelse er en funktion af: IQ Skolepræstationer Ikke kognitive faktorer Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 11
Hvor kommer kompetencerne fra? Er det naturens skyld? Gener - ØV Er det forældrenes skyld? Opdragelse, ambitioner osv Er det samfundets skyld? Skoler, muligheder osv Og hvordan ved vi at det er en årsagssammenhæng og ikke bare årsagssammenfald? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 12
Hvor kommer kompetencerne fra? 70 % 20% 10% Alle skal med" - Christiansborg januar 2014 13
MEN: Der bliver meget lidt tilbage af uddannelses-effekten når vi har kontrolleret for stimuleringseffekten dvs når vi sammenligner forældre der stimulere deres børn lige meget men som har forskelligt uddannelsesniveau? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 14
Men hvad med Bourdieu og Bernstein og de skjulte koder? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 15
Hvilken vej vender kausaliteten? Er det udsathed der påvirker de dårlige skolepræstationer eller er det de dårlige skolepræstationer der skaber udsathed? Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 16
Failed families Familieressourcer Udsat barn Ringe skolekundskaber Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 17
Hvad gør man i praksis: - NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) - Sokratisk model - Kognitiv adfærdsterapi - Sure Start - PIPPIN (Parents in Partnership: Parent Infant Network) - NEWPIN (New Parent Infant Network) - Parenting Education Classes - Home Start - Community Networking Models - Volunteer Debriefing Schemes - PEEP (Peers Early Education Programme) - Infant Massage - Non-Directive Counselling - Non-Directive Play Therapy - Symbolic Play - Behavioral Therapy Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 18
- Cognitive Therapy - Social Skills Training - Play Therapy - Music/Art Therapy - Occupational Therapy - Parent-Effectiveness Training (PET) - The Triple P Positive Parenting Programme - Positive Parenting - Parents Under Pressure (PUP) - Relational Psychotherapy Mothers Group (RPMG) - Every Child Matters - Sand Play - Marte Meo - Leksand model - PMT (Parent Management Training) - The Incredible Years - Webster-Stratton Technique. Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 19
Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 20
Gå-hjemmøde om udsatte børns skolegang 21
Det handler om stimulation Forældrenes uddannelse og børnenes kognitive og ikkekognitive evner hænger sammen Forældrenes uddannelse hænger sammen med hvor meget de stimulerer deres børn Forældrenes stimulation af deres børn hænger sammen med børnenes kognitive og ikke-kognitive evner 22
SÅ hvad betyder alt dette for udsatte børns skolegang?
HUSK der er forskel på børn med svage ressourcer - og børn med ressourcesvage forældre 24
Udsatte børn kan være mange ting Funktionsnedsættelse (disabilities) Elever/børn med medicinsk/psykologisk diagnostiserede funktionsnedsættelser (organiske patologier) Læringsvanskeligheder (difficulties) Elever/børn i adfærdsmæssige, emotionelle vanskeligheder eller specifikke læringsvanskeligheder Ulige vilkår (disadvantages) Elever/børn i belastende vilkår, som er opstået ud fra socioøkonomiske, kulturelle eller sproglige faktorer Kilde: OECD 2007
HVILKE ikke-kognitive kompetencer? Der er ingen tvivl om, at det faglige ikke kun er dansk og matematik. Hvis man satser for meget på det, så udelukker man fag som billedkunst og musik, der også er med til at udvikle problemløsende kompetencer. Lærer 26
Back to basics Flid omhyggelighed Behovsudsættelse 27
Alle børn men især dem med ressourcesvag baggrund har særlig gavn af: Tidlig indsats med fokus på læring og stimulering 28
Paradigmeskift i dagtilbud: Fra Kl 7-17 til år 0-90 klokken 7-17 Normering Fysiske rum Personalets uddannelse Længden af daglig pasning År 0-90 Aktiviteter der stimulerer læring, sprog, sociale færdigheder mv. Personalets indsigt og lydhørhed overfor det enkelte barn Kompetencen til at omsætte observationer og refleksioner til udvikling af praksis Samspil med omverdenen
Alle børn men især dem med ressourcesvag baggrund har særlig gavn af: Tidlig indsats med fokus på læring og stimulering Stærk klasserumsledelse med respekt om læreren Tydelige og høje forventninger Tydelighed om læringsmål og evaluering Og aktiviteter, der substituerer de kompetencer og stimuli som udsatte børn ikke får hjemme 30
Hvad betyder alt det for Ledelse af pædagogiske institutioner Mere fokus på: Strategisk ledelse Pædagogisk organisering Professionel, refleksiv kultur