Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 15. årgang nr. 2-2010

Aalborg Stiftsavis Aalborg Stiftsavis 15. årgang nr. 2-2010 Foto: Casper Tybjerg. Bispevielse 9. maj 2010 Aalborg Stiftsavis nr. 2 1

Søndag den 9. maj Toft Bro viet til bis Det skete ved en stor og festlig gudstjeneste i Budolfi Kirke, Aalborg Domkir Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) og mange af stiftets præster og Tekst: Christian roar Pedersen // Fotos: Casper Tybjerg Hele Aalborg by flagede, solen skinnede, og dronningen var med, da provst Henning Toft Bro blev bispeviet i Budolfi Kirke i Aalborg søndag den 9. maj 2010. Provster, præster og menighedsrådmedlemmer var strømmet til fra hele Aalborg Stift for at deltage i den højtidelige begivenhed. For dem, der bor i Thy eller Skagen, er det en tur, der let kan tage over en time. Mange præster havde haft konfirmationsgudstjeneste i deres egen kirke, inden de valfartede til stiftets hovedkirke for at deltage i bispevielsen. Danmarks øvrige biskopper samt bispekolleger fra nabolandene deltog også. God stemning De 800 inviterede gæster kom i god tid. Der blev hilst, trykket hænder og givet knus. I det hele taget var der en afslappet og glad, men samtidig også spændt stemning. Noget særligt skulle til at ske. Det er trods alt 19 år siden, kirkeklokkerne sidst ringede til bispevielse i Aalborg. Det var i 1991, hvor den afgående biskop Søren Lodberg Hvas blev viet til embedet. Men nu har han altså overladt kirkeskibets ror til Henning Toft Bro, der kommer fra en stilling som provst på Mors. Prominent besøg Efterhånden som klokken nærmere sig 14, begyndte de prominente gæster at ankomme: Folketingets formand Thor Pedersen (V), kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) og Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S). Alle satte de sig øverst oppe i kirkens kor. Præcis kl. 14 ankom Dronning Margrethe i bilen Krone 1 og gik ind i kirken, mens folket rejste sig op. Dernæst begyndte processionen af provster og biskopper at gå rundt om domkirken, ind af hovedindgangen og op i koret. Bagerst helt klædt i hvidt gik Henning Toft Bro. Fra orgelpulpituret lød som processionsintroitus en uropførsel af Lad klinge fra den ganske jord komponeret af Christian Præstholm. Højtidelig gudstjeneste Menighedens øjne fulgte processionen op til koret, og opmærksomheden samlede sig nu om begivenhederne ved alteret, hvor domprovst Arne Mumgaard stod for den indledende bøn. Ellers var det Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, der forestod bispevielsen. I sin tale til den nye biskop sammenlignede Peter Skov-Jakobsen bispestillingen med en sejlads: - Det er lidt som at være på havet at være biskop. Altså på gyngende grund! Grundlæggende uforlignelig smukt tager havet og horisonten sig ud! Det kan være smult vande. Brådsøer kommer der også, og dårligt vejr kan det også blive. Men som jeg plejede at sige i Søværnet, når de gjorde sig lystige over min tendens til søsyge: man må give sit inderste for noget! Det får en ende, og det bliver bedre! Og han fortsatte: - Fremover skal du være med til modigt at pege på Jesus - ham der er Herre. Du skal fortælle om ham, der bryder ind i livet og giver kærligheden plads og giver medfølelsen plads. Det vil der altid være brug for. Nogen skal jo sige, at det ikke er egoismen, selvtilstrækkeligheden, hadet, eller købekraften, som har magten. indviet med håndspålæggelse Selve bispevielsen foregik ved alteret, hvor Henning Toft Bro blev indviet knælende under bøn og håndspålæggelse, efter at han højtideligt havde lovet trofast og retsindigt at varetage den tilsynsgerning, som bispeembedet er. Dernæst blev han iklædt bispekors og bispekåbe som symboler på hans nye embede. Iklædere var provst Holger Lyngberg og sogne- og sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen. Myndig og munter prædiken med fokus på Kristus Dernæst indtog Henning Toft Bro prædikestolen for at holde sin første prædiken som biskop. Det gjorde han med den myndighed og munterhed, der har været hans slogan under bispevalget. Udgangspunktet var Guds nåde, der gælder i dag og alle dage. Ja, indtil verdens

2010 blev provst Henning kop over Aalborg Stift ke, hvor Dronning Margrethe, formand for folketinget Thor Pedersen (V), kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), menighedsrådsmedlemmer deltog ende. Men biskoppen kom også med en fornøjelig historie om en præst, hvor der var knas med mikrofonen. Præsten var begyndt med ordene nåde være med jer. og efter et par sekunders pause fortsatte præsten virker det? Den virkede både nåden og mikrofonen. Med den anekdote fik Henning Toft Bro menigheden i Budolfi Kirke til at bryde ud i latter. Henning Toft Bro har haft forkyndelsen af Jesus Kristus som verdens frelser som en af sine mærkesager i bispevalgkampen. Også det afspejlede sig tydeligt i hans prædiken, hvor han fokuserede på mødet med Kristus: - Vi ser ham ikke som disciplene. Men vi ser ham i vort eget liv. Vi ser ham i omsorgen for de fortumlede. Vi ser ham i kærlighedens udtryk mellem mennesker. Vi ser ham i tilliden, når den går ind og skaber fortrolighed og nærhed mellem to, sagde han og fortsatte: - Når vi mødes til gudstjenesten på en lysende majdag som i dag og knæler ved hans bord og spiser sammen med ham, så får vi lod og del i hans ophøjelse og kan gå herfra som frie og ubundne mennesker i al vores bundethed og ufrihed, sagde Henning Toft Bro. Kaffe og kage og folk og kirke Efter gudstjenesten havde Aalborg Kommune og Aalborg City inviteret hele Aalborg by til kaffe og kage på torvet uden for kirken. Mange havde set bispevielsen på tv og var hastet ind for at være med efterfølgende. Det er ikke set før i Danmark, at man på den måde gør en bispevielse til en folkelig begivenhed. Mere kirke i det offentlige rum er holdningen i Aalborg. Man har da også valgt en biskop, der netop er kendt for sit folkelige engagement som musiker. Det er heller ikke set før, at en bys borgmester officielt byder en ny biskop velkommen. Men også det skete i Aalborg. Ved en reception på det gamle rådhus umiddelbart efter bispevielsen bød borgmester Henning G. Jensen (S) Henning Toft Bro velkommen og hilste samtidig af med Søren Lodberg Hvas. På den måde blev der sat en fed streg under det tætte forhold mellem den verdslige og den gejstlige øvrighed, hvis man da skulle være i tvivl efter at have set de talrige borgmestre, folketingsmedlemmer og dronningen inde i kirken. Det er i øvrigt dronningen, der udnævner en biskop efter indstilling fra kirkeministeren. Henning Toft Bro var igen ude blandt folket på pladsen foran kirken efter den formelle reception. Afslappet hilste han på de fremmødte iklædt den fornemme bispekåbe, som dronningen har designet. Henning Toft Bro håber at kunne bygge bro mellem kirken og folket. Første skridt tog han denne forårsdag i Aalborg. Henning Toft Bro er biskop nummer 58 i Aalborg Stift, og efter den festlige bispevielsesgudstjeneste søndag trækker han nu i arbejdstøjet. Den 19. maj 2010 holder han sin første præsteordination.

Det er lysten, der skal drive værket! Stiftsavisen har været hos personalekonsulent, Anni Sloth, til en snak om de nye overenskomster, der lige nu implementeres rundt om i landet. Det er omfattende aftaler, der vender op og ned på vores hidtidige måder at se og tænke sogn og ansatte på. Men det er også aftaler, der i følge Anni Sloth giver menighedsråd og ansatte de værktøjer til øget fleksibilitet og ejerskab, som mange har sukket efter i årevis Af Kamma J. graversen Anni Sloth. FAKTA I juli 2006 udkommer det, der er blevet kaldt den blå betænkning, betænkning 1477 om folkekirkens økonomi. Den følges i august 2007 op af den grønne betænkning, betænkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi. I disse betænkninger bliver det klart, at det øgede forbrug i folkekirken ikke nødvendigvis giver mere kirke. ligeledes bliver det klart, at der lokalt er et stort ønske om større ejerskab til sognet. Kirkeministeriet indkalder derfor de faglige organisationer til en drøftelse af kirkens fremtidige arbejdsforhold. Dette har kirkeministeriet og de faglige organisationer herefter drøftet i godt tre år. resultatet er de omfattende oplæg til forandring, der de sidste måneder er kommet ud lokalt. blandt andet i form af 5-dagsuge for ansatte og i form af øget mobilitet og samarbejde på tværs af sognegrænserne. Ejerskab til sognene - Vi kommer ikke udenom, at der lige nu er en stor afmagt at spore rundt om i stiftets menighedsråd, fortæller Anni Sloth. De nye overenskomster har været undervejs i godt tre år, og så er det ganske enkelt uartigt, at der ikke gives længere tidsfrist til at føre dem ud i livet. Hun uddyber: Det, der tager pusten fra menighedsrådene lige nu, er det med ikke at kunne se en ende på udfordringerne. Ikke mindst i lyset af, at de nye overenskomster falder sammen med store omlægninger af økonomisiden (budgetter, regnskaber, kontoplan, momsregler) for slet ikke at nævne nyt IT-skrivebord. Så menighedsrådene bliver bombarderede med skrivelser fra kirkeministeriet og hjælpeværktøjer fra Landsforeningen af Menighedsråd - desværre alt for ofte i et akademisk sprog, der ikke tager højde for modtagerne. Det er synd, for det dræber lysten til arbejdet. Og det er brandærgerligt, for det overskygger, at menighedsrådene nu har fået de værktøjer, de har sukket efter i årevis forenklede regler for løn - og arbejdsvilkår og muligheden for at definere arbejdstilrettelæggelsen. De nye overenskomster giver ejerskab til sognet, men man skal jo kunne se og også overskue mulighederne herfor i stakken af forsendelserne både på IT-skrivebordet og i andre elektroniske medier. Skelsættende nye overenskomster - det skelsættende er blandt andet, at sognene fremover ikke længere skal tænke så meget i stillinger, som i funktioner. Før var grænserne for, hvad den enkelte medarbejder måtte lave, ganske strikse. Nu er der skabt basis for lokale løsninger alt efter behov. Det giver fleksibilitet og smidighed. Hertil kommer, at de ansatte har fået en 5-dagsuge samt ikke mindst mindre bundethed. I stedet for i princippet altid at skulle være til rådighed, giver de nye overenskomster nu ansatte væsentlig bedre muligheder for at kunne tage og holde fri. Vejen hertil er større samarbejde mellem sognene. Det gælder både for menighedsrådene og for ansatte. For menighedsrådene kunne der eksempelvis være en fordel i, at kontaktpersonerne danner netværk i lokalområdet. Og for de ansatte kunne der være meget at vinde ved i højere grad at tænke på tværs af sognegrænserne. - Alle parter skal finde glæden og styrken i at række hånden ud til hinanden. Når parterne opdager, hvor meget de må og hvor meget de lokalt kan være medbestemmende, vil de også opleve, at de nye tiltag hænger utrolig godt sammen. Muligheder som også de faglige organisationer ved forhandling medvirker positivt til. I den forstand har menighedsråd og ansatte nu blot fået på tryk, hvad de altid har ønsket sig, men det er svært at overskue, fordi de billedligt talt har fået en masse ingredienser, men ingen skål at røre det hele sammen i. Forhåbentlig vil der inden længe ligge itværktøjer, som vil gøre samarbejdet på tværs af sogne langt smidigere og mere overskueligt. Det til trods arbejder menighedsrådene tappert derudaf. De fortjener i den grad ros for deres store arbejde for at skabe så god en arbejdsplads for deres medarbejdere som muligt. 4 AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010

Skimmelsvampe Skimmelsvampe kan blive et kostbart indeklimaproblem for kirkekasserne. Stiftsavisen har besøgt arkitekt Povl Reintoft. Han har set store beløb givet ud på usikre grundlag Tekst og foto: Jens Dejgaard Jensen (jdj@hvejsel.eu) arkitekten: vent med at bruge millionerne - Povl Reintoft, hvad er dine erfaringer med skimmelsvampe i kirker og andre bygninger? FAKTA Hvad er skimmelsvampe? Skimmelsvampe er mikroorganismer. De lever af dødt organisk materiale, både i naturen og inde i vore huse og kirker. Passende temperatur og passende (høj) fugtighed skal være til stede. Skimmelsvampene udsender store mængder sporer som en del af deres livscyklus. Er der store mængder skimmelsvampe i en bygning (f.eks. på grund af en vandskade), afgiver de en karakteristisk muggen lugt. Kan skimmelsvampe undgås? Svaret er nej. Skimmelsvampe, og især deres sporer, findes altid i luften udendørs, og dermed også indendørs. Men stærkt forhøjede forekomster af skimmelsvampe i boliger og på arbejdspladser bør elimineres. Store indendørs forekomster skyldes ofte en vandskade, på grund af utætheder i tag eller installationer. Men årsagen kan også være fugt, fordi bygningen ikke udluftes tilstrækkeligt, eventuelt i kombination med sparsom opvarmning. Er skimmelsvampe farlige? Skimmelsvampe i normale mængder svarende til de naturlige baggrundsværdier vi alle er udsat for er ikke farlige og de er uundgåelige. Skimmelsvampe i stærkt forhøjede koncentrationer kan give gener (irriterede luftveje, hovedpine m.fl.). og derfor skal årsagen til den øgede skimmelvækst elimineres. Alvorlig sygdom på grund af skimmelsvampe forekommer sjældent. Skimmelsvampe er ikke altid problemet Andre indeklimaproblemer er f.eks. fugt, dårlig rengøring, afgasning fra byggematerialer og elektronik, rygning, husdyr. gener fra indeklimaet ophører ikke altid, selv om tiltag mod skimmelsvampe er blevet gennemført. Jeg er med tiden blevet mere og mere skeptisk overfor millionerne der bruges på nybygninger og renoveringer, begrundet i gener fra skimmelsvampe. Når et stort projekt sættes i gang, kun begrundet i den praktiserende læges erklæring, mener jeg at pengene bruges på et spinkelt grundlag. Man bør bruge de arbejdsmedicinske klinikker. De har bredere erfaring med indeklimaproblemer, og har indsigt i at dårligt indeklima kan skyldes andet end skimmelsvampe. - Skimmelsvampe kan da give ganske massive gener? Er der stærkt forhøjede mængder skimmelsvampe i en kirke, en sognegård eller en embedsbolig, så skal man selvfølgelig se på årsagen. Jeg vil påstå, at Povl Reintoft er en habil tegner. Hvis vandet driver ned af væggene, så er der stor risiko for indeklimaproblemer. Tegningen er ikke lavet specielt til denne artikel, men er her brugt som kommentar til en af de vigtigste parametre i indeklimaet: Fugt. årsagen normalt kan afhjælpes ved en kritisk gennemgang af bygningen. Endvidere vil ændret adfærd i forhold til opvarmning, udluftning og rengøring ofte kunne løse problemer med indeklimaet. - Hvordan kan ændret adfærd afhjælpe indeklimaproblemer? Jeg har for nylig afholdt kursus om hvorledes kirkerne bør opvarmes og udluftes. På fugtig-varme sommerdage bør kirkerne f.eks. udluftes om natten hvis man gør det om dagen, øger man fugten i kirken og dermed risikoen for vækst af skimmelsvampe. Et lignende eksempel kunne være ældre præstegårde med massive mure og uden tilstrækkelig fugtspærre mod soklen. For at holde en ældre bolig tør Povl Reintoft er rådgivende arkitekt for Morsø, Sydthy, Thisted og Jammerbugt provstier. og fri for skimmel, kan det være nødvendigt at bruge lidt varme også om sommeren. Desuden er korrekt og tilstrækkelig udluftning kritisk. Hysteri? - Der bliver jævnligt lukket institutioner på grund af skimmelsvampe, og det omtales med store typer i avisen. Det må skyldes at skimmel er noget skidt? Når en bygning rømmes på grund af massiv forekomst af skimmelsvamp, så udbedrer man årsagen og istandsætter bygningen - og brugerne kommer tilbage igen. Jeg har drøftet problemet med Torben Sigsgaard (professor i arbejdsmedicin ved Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet). Han vurderer at det ikke er muligt at bruge måleresultater af skimmelsvamp, som andet end en indikation af problemerne. Vores viden om sammenhængene mellem indeklima og helbredsmæssige gener er langt fra tilstrækkelige. - Det sker også at præstegårde nedrives eller afhændes, på grund af indeklimaproblemer? Jeg har ikke kendskab til alle sager. Men da bevaring af historiske bygninger er en af mine kompetencer, ærgrer nedrivningerne mig. Indeklimaproblemer kan også løses i gamle bygninger. Ofte vil det være økonomisk forsvarligt at renovere og modernisere en smuk, gammel præstegård i stedet for blot at nedrive og bygge nyt. KILDER Arbejdstilsynets vejledning A.1.2 om indeklima Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp (Sundhedsstyrelsen 2009) referat fra møde om skimmelsvampe, 1. oktober 2009, www.fuusgaard.dk/ skimmelsvampe AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010 5

Fotos: Casper Tybjerg.

Begravelsesskikke hjemme og ude Globaliseringen er over os på snart sagt alle områder, men i hvert fald ét område er om noget lokalt og nationalt forankret: traditionerne omkring begravelsen. FAKTA Kilder: lotte Möller/Kirkegårdskonferencen 2010. www.retsinfo.dk www.angelbox.se www.friedwald.de www.ecocoffins.com www.woodlandburial parks.co.uk Af Jens Dejgaard Jensen (jdj@hvejsel.eu) Svensk Angelbox i pink og med små englevinger på låg og håndtag Letland: skoven er ofte ramme om de baltiske kirkegårde. (foto: Jens Dejgaard Jensen) Danmark Den danske begravelseslovs 1 er uhyre letforståelig: Lig skal enten begraves eller brændes. Og så er der en lang stribe regler om at det f.eks. skal foregå inden 8 dage efter dødsfaldet, at kister og urner kun må nedsættes på godkendte begravelsespladser (hvilket i praksis vil sige vore kirkegårde). Og når vi så får begravet vore afdøde, så træder nye regler om familiens pligt til sømmelig vedligeholdelse af gravstedet i kraft. Sverige En del af de danske begravelsesforretninger viser på deres hjemmesider udvalget af kister: de er næsten alle hvidmalede, men umalede kister findes dog (ellers kan man jo heller ikke se at det er en mahogni- eller egetræskiste). I Sverige er udvalget større. Under mottoet Det er din begravelse og det er dig der bestemmer kan man f.eks. købe en Angelbox i farverne hvid, pink eller sort. I Sverige bliver mænd sjældent begravet i hvide kister, og så er det jo godt at der er noget at vælge imellem. Og da der i gennemsnit går 33 dage fra et svensk dødsfald til begravelsen eller bisættelsen, har de pårørende jo god tid til at bestemme sig. Hvis afdøde altså ikke har nået at bestemme selv. En anden interessant detalje er den svenske begravelsesafgift: alle betaler ca. 0,2% af deres indkomst til dækning af begravelser/kremeringer, transport med rustvogn og et gravsted i 25 år. Letland I Baltikum er et indhegnet område ude i skoven ofte begravelsesplads. Her ligger familiegravstederne så længe nogen gider passe dem. Og så forfalder de når der ikke længere er nogen til det. Gravstederne er om sommeren ramme for mangen hyggelig familie-picnic, hvor madkurven og flaskerne tømmes i selskab med forfædrene. tyskland Mange kirkegårdsskikke i Danmark stammer fra vor nabo mod syd, men på et punkt har vi ikke efterlignet dem. Friedhof er den tyske kirkegård, og Friedwald er skove som er godkendt til urnenedsættelser. Mod passende betaling (det er et privat firma der står bag) kan man få sin urne nedsat ved et rigtigt Prachtbaum eller et familiegravsteds-træ, og priserne går op til over 6000. Storbritannien Her råder friheden. Aske fra kremeringer gør som du vil, begrav det, spred det, gem det. Og kisten med din afdøde ægtefælle kan du godt begrave hjemme i haven, men spørg lige vandværket forinden. Økologiske begravelser er i højsædet. Pårørende vises rundt i en tysk Friedwald skal han begraves her? Vi er stolte af at vinde Det Grønne Flag (en pris for økovenlig drift) udtaler direktøren for Colney Woodland Burial Park en af mange privat drevne begravelsespladser i smukke, landlige omgivelser. Firmaet Eco Coffins tilbyder en miljøvenlig og nedbrydelig kiste lavet af genbrugspap, således at også det sidste skridt man tager er grønt. Lev grønt dø grøn. Engelsk øko-kiste af genbrugspap, bemalet med valmuer i rapsmark på kisten og blå himmel med lammeskyer på låget. 8 AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010

Påskemusical i Godthåb kirke Tekst: Jens Mathiasen // Foto: Chr. Roar Pedersen Et barn er født i Betlehem - det ved ethvert barn. Juletid betyder for skoler og kirker julesalmer, juleafslutninger, julekoncerter, krybbespil og meget mere. Alle sejl sættes til når skole og kirke skal formidle julens fortælling videre til børnene. Mindre fokus synes der at være på påskens dramatiske fortælling. Dette hænger sandsynligvis sammen med at påsken ikke er noget vi som sådan fejrer - juleaften holdes i alle hjem, men der findes ingen påskefest af den karakter - for de fleste betyder påskeugen vel bare en velfortjent ferie og hygge med familie og venner. Men påskens fortælling er jo lige så central i den kristne tro som julen, og derfor er det en opgave og udfordring at få den fortalt, også for børn. Det var baggrunden for organist Jens Mathiasens initiativ til et samarbejdsprojekt mellem kirke og skole i Godthåb sogn. Projektets begyndelse Projektet tog sin begyndelse i efteråret, hvor Jens Mathiasen kontaktede Højvangskolens skolekor og Svenstrup Pigekors korskole for at høre, om de havde lyst til at lave et korprojekt sammen i Godthåb kirke. De to korledere var meget positive overfor ideen, og så begyndte organist Jens Mathiasen sammen med sin kone Anna Sofie Bielefeldt (der er præst i Svenstrup) at skrive på en påskemusical, der skulle uropføres fredagen før påske, den 26. Marts. Jens tog sig naturligt nok af at skrive musikken, mens teksten blev overladt til Anna Sofie. Opgaven var at få skrevet nogle sange, der beskrev påskens begivenheder fra palmesøndag Nadveren indstiftes. til påskemorgen. Sangene skulle være nemme at lære for børnene - det var vigtigt, at sangene kunne nå at læres udenad til uropførelsen. Det gjaldt altså om for forfatterne at skrive sange med få vers, fængende omkvæd og mundrette formuleringer båret af poppede og sangbare melodier. I løbet af foråret blev sangene indøvet i de to kor hver for sig, og i marts måned mødtes så alle deltagere to fredage forud for uropførelsen i Godthåb kirke for at sætte det hele sammen. På det tidspunkt var der kommet replikker med til påskemusicalens roller, og der var også skrevet en fortæller-stemme, som bandt replikker og sange sammen. Premiere Og så blev det den 26. marts kl. 16 - dagen hvor forældre, bedsteforældre, søskende og andre der ville se, hvad det hele var blevet til, sad tæt pakket i Godthåb kirke. Folk sad så tæt, at Jesus måtte mase sig vej mellem folk der sad i midter- gangen i kirken, da musicalen skulle gå i gang og han skulle komme ridende på et æsel (æslet måtte man dog tænke sig til!). Men det lykkedes at komme igennem folkemængden, mens koret råbte Se nu kommer han. Således blev det en meget livagtig og rammende beskrivelse af folkemængdens trængsel om Jesus den allerførste palmesøndag. Påskens fortælling blev spillet igennem fra palmesøndag med sangen Kongen på æslet til påskemorgen med sangen Englen ved graven. Korene havde lært sangene udenad og sang så det gjaldede ud over publikum, og mellem sangene var små scener med folk på gaden i Jerusalem, Jesus og disciplene ved nadverbordet og englen ved graven skiftevis med fortælling, som på flotteste vis blev fremført af sognepræst Inge Frandsen. Alt i alt en god oplevelse for både publikum og for børnene, som gik på påskeferie med fornemmelse for, at påske drejer sig om andet end chokoladeæg og påskeharer. Påsken synges af glade børn. AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010 9

Kristendom med krop Tekst: birgitte bech Thomas Reinholdt Rasmussen. Niels Helledie. Bogen som en livsledsager For et par år siden kontaktede billedkunstneren Niels Helledie præsten Thomas Reinholdt Rasmussen, Tversted, hvis indlæg i trykte medier havde vakt hans interesse. Ideen var at lade sprogkunst og billedkunst tale sammen i et bogværk, der skulle blive intet mindre end en livsledsager for ihændehaveren. Nu er den smukke bog en realitet takket være Helledie, Reinholdt, fotograf Ib Sørensen og grafiker Rasmus Benée Hansen. Bogen tilbyder meditative fragmenter under titlen Til de fattige - en titel med en sand evangelisk pointe. - Som gæst hos Helledie i Skagen opdagede undertegnede en passent, at der ved fordøren er ophængt en skulpturel indsamlingsbøsse med netop denne påskrift Til de fattige. Respektløs humor blander sig i Helledies univers med dyb alvor. Billederne sprang frem og trak teksterne til sig Om bogens tilblivelsesproces fortæller Thomas Reinholdt med en glæde, som ikke lader sig skjule: Gengivelser af 100 værker blev bredt ud på gulvet. Nogle af disse billeder sprang frem og kaldte selv på bibelske associationer; skulpturerne trak de bibelske tekster til sig. Helledie supplerer: Det blev et lykkeligt møde, hvor sød musik opstod. De udvalgte tekster gjorde noget ved billederne. Teksternes udsagnskraft forstærkes gennem en udsøgt typografisk opstilling. Det er spændende, som nye pointer træder frem af ellers velkendte tekster. Bibelen er et kunstværk, og bibelens sprogkunst sættes i relief. - Thomas Reinholdt har dertil føjet sin egen korsmeditation. Reinholdt komponerede de relevante bibeltekster sammen i et forløb, der rækker fra begyndelse til fuldendelse. Bogen inviterer os med på en rejse fra skabelse og paradistab gennem Kristusbegivenheden frem til den fryd, hvor Gud tager bolig hos mennesker. Det konkrete bærer ånden For Thomas Reinholdt giver det særdeles god mening at inddrage de konkrete, figurative skulpturer i kristendomsformidlingen, fordi kristendommen er konkret, kristendommen har krop. Gud blev et menneske i kød og blod og kommer til os i kirken i skikkelse af det konkrete dåbsvand, brød og vin. aliteten skal ikke miste jordfor- Spiritubindelsen, for kristendommen er ikke kropsfornægtende; - og her får kristendommen altså krop i en bog med skrift og billeder. En sanselig billedverden Der er saft og kraft og sanselighed i Helledies billedverden, hvilket gør bogen krydret og velgørende uforudsigelig som andagtsbog. Et eksempel: En nøgen kvindeskikkelse så frodig som en frugtbarhedsgudinde giver den mandlige treenighed selskab. Hun hedder Sophia = visdommen og perspektiveres af et bibelcitat om visdommen som den gode hustru. Der hentes også inspiration i Grundtvigs tanke om Visdommen som Guds datter og om ægteskabet mellem Kristus og Sophia. Ægteskabet er det stærkest tænkelige billede af kroppens og sjælens forløsning og af at blive ét, erklærer Helledie! - Og for resten kalder han sin frodige kvindefigur Sophia fra Randers og mindes med inderlighed hende han har favnet. Kors og livstræ - Lidelsen er poesiens kilde Motivet over alle motiver er Kristus: Kristus som dør (med messinghåndtag), som hyrde, som plump bonde, som Kzfange, som ikon, som spirende træ Allerede for 40 år siden for- mede Niels Helledie skulpturen Skriget fra Golgatha. Det rystende er både, at Kristus er torteret, og at han er så uhyggeligt forladt. Sådan noget overgår til alle tider mennesker overalt i verden, og Kristus er til stede overalt hvor mennesker går til grunde. Dér forenes lidelse med kærlighed. Temaet har gennem alle 40 år holdt Helledie fangen og antaget en stadigt klarere form. Nu rummer det både langfredag og påskemorgen. Dødens benrad, Kristi ribben, forvandles til en vækst med seks livskraftigt grønne blade: livets træ. Helledie erklærer, at Kristus på korset er det vigtigste i hans liv. Det gælder liv og død for hans personlige eksistens at holde fast i det og udtrykke det, hvad så end andre kan bruge det til. Adspurgt om hvad livstræet, Helledies foretrukne motiv, betyder, svarer han uden tøven: Livstræet betyder meningen med livet. Det tåler gentagelse. At gå i gang med motivet endnu engang er som at gå til en gudstjeneste. Den er genkendelig og alligevel uendeligt varieret. Som præsten, der skriver prædiken, drømmer kunstneren hver gang om at finde detaljer og nye greb, der gør udtrykket endnu bedre end sidst. I korset forløses de skabende kræfter. Lidelsen er poesiens kilde, lyder det i Helledies spidsformulering, og vi taler om at poesi, poiesis, på græsk betyder skabelse i vid forstand. Livsvigtig adgang til Ånd Tænk, om vi ikke kunne gå i kirke! udbryder Helledie. Han fortæller, at en fange fra Gulag efter Sovjetunionens sammenbrud erklærede, at det værste ved fangenskabet var mangel på ånd. Kirken er det vidunderligste og vigtigste af alt på jorden, for her møder vi Ånden og får historier med store ord, vi kan leve på. Kirken skal tage munden fuld. Det samme skal kunstneren, der må gå planken ud, når motivet tvinger ham. Der er forvandlende kræfter i at arbejde med kirkekunst såvel som med Det levende Ord. 10 AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010

Til konfirmandfest med Anders Lund Madsen Af Mariann Amby Højt oppe i vinduet på Nykøbing Kirkes tårn toner Anders Lund Madsen frem i nattøjsstribet discipeldragt. Ingen kan høre hvad han siger, men begejstringen er ikke til at tage fejl af Flere hundrede konfirmander, samlet på Torvet foran kirken, pifter, hujer, klapper og råber, og få øjeblikke senere åbner eks-fiskeren Peter kirkedøren. På vid gab. Ingen låste døre. Ingen nøgler. Alle får adgang til Guds hus. Og de 500 konfirmander aser og maser for først og hurtigst at komme ind på de bedste pladser i Nykøbing Kirke. En hel almindelig torsdag aften kl. 19.00 Konfirmandtræf 2010 Sammen med provsterne i Sydthy, Mors og Thisted har Nordthy Y s Men and Women s Club inviteret de tre provstiers konfirmander og deres præster til konfirmandtræf 2010. 500 konfirmander og omtrent 100 præster og medhjælpere har taget imod invitationen til tre timers fest, fællesskab og forkyndelse torsdag eftermiddag og aften den 25. marts. Quiz i Nykøbings Bankohal Det dufter af pølser, bananer og svedige konfirmander. Foråret har holdt sit indtog og temperaturen i Bankohallen stiger hurtigt. Konfirmanderne myldrer rundt i hallen for at svare på spørgsmål på de udleverede tipskuponer: Hvornår blev konfirmationen indført i Danmark? Er det rigtigt, at disciplen Peter blev korsfæstet med hovedet nedad?, og Hvem var N.F.S. Grundtvig? Præsterne konsulteres. De unge ved, hvor eksperthjælpen skal hentes. Snart er 25 spørgsmål besvarede. Tipskuponen afleveres og de unge får deres belønning: Fra lange borde serverer Y s Men, klædt i gule veste, sodavand, frugt og pølser i lange baner. Ten Sing Rejoice underholder, men har svært ved at få ørenlyd, - selvom provst Munksgaard med myndig stemme gør sit bedste for at dæmpe de forårskåde konfirmander. Et øjeblik efter kan 10 heldige konfirmander fra Agger, Østerild, Nykøbing og andre steder hente præmier i form af sportsudstyr og make-up som en ekstra belønning for deres indsats. Aftenens første halvleg er slut, og turen går til Nykøbing Kirke. Anders Lund Madsen. fra første til anden halvleg Der er godt en kilometers gang fra hal til kirke. Med den højeste af Nykøbings tre præster i spidsen, bevæger optoget sig ind igennem Nykøbing, - et syn, der kalder adskillige nykøbingboere frem i vinduerne Der står han så, klemt ind i et hjørne i våbenhuset, eks-fiskeren Peter, mens konfirmanderne stormer ind i kirken. Enkelte får øje på ham, standser op for to sekunders foto-session. Der blitzes med mobilen, og så er det ind. Anden halvleg begynder Rip, Rap, Rup og anders Lund Da jeg var en 7-8 år havde jeg et akvarium med tre fisk, Rip, Rap og Rup, fortæller multikunstneren og kradser til konfirmandernes store jubel tre fisk frem på whiteboardtavlen, mens han afbrudt adskillige gange af konfirmandernes begejstrede piften, klappen og trampen i kirkegulvet - forsætter den sørgmuntre beretning om Rap, der blev syg. På råd fra en klassekammerat satte Anders ham i isolation i en syltetøjskrukke, og forsøgte at helbrede ham med diverse behandlinger og medikamenter. Fisken døde, - men kom senere tilbage til sin ejermand i drømme for at forklare, at den ikke døde på grund af de mere eller mindre håbløse medikamenter og behandlinger, men på grund af isolationen! Pointen: Det er bedre at svømme rundt som sild i en tønde og dø i fællesskabet, end at være overladt helt til sig selv. Det dør man også af. Det store Halleluja Anders beretning er slut og provst Munksgaard tager over. Det er tid til minigudstjeneste med prædiken, salmesang og bøn, inden Thisted Drenge- og Mandskor runder aftenen af med det store Halleluja fra Händels Messias. Ikke lige konfirmandernes musik, men det gør indtryk De klapper, tramper og hujer, så Nykøbing Kirke ryster. Nu kniber det provsten at få ørenlyd til sine sidste ord om dåbens betydning, inden kirken tømmes for konfirmander, der forsvinder i alle retninger. Nykøbings gader genlyder i mørket af overstadige konfirmanders: Halleluja, halleluja! Afskedsgave Menighedsrådene i Aalborg Stift samlede i foråret ind til en afskedsgave til biskop Søren Lodberg Hvas. Der er indkøbt to kunstværker af Niels Helledie i Skagen. Den første blev overrakt ved afskedsfesten i Aalborg, søndag den 18. april. Den anden gave blev overrakt ved afskedsfesten i Vestervig, søndag den 25. april. Niels Helledie har skabt en smuk kirke og et bordkrusifix. Søren Lodberg Hvas glædede sig tydeligt over afskedsgaven. AAlborg StiftSaviS nr. 2 2010 11

LIVSGLÆDE med Hørdum-Skyum koret - af korkonsulent Hans Chr. Magaard, Folkekirkens Ungdomskors (i daglig tale: FUK) Det respektaftvingende kirkelige korinitiativ i Hørdum-Skyum sogne, har nu resulteret i en CDindspilning med det enestående korarbejdes deltagere, dets korleder, Bente Lind Bliksted samt organist, komponist og pianist Willy Egmose fra Skjern. De to sogne i Sydthy Provsti har i alt kun ca. 1300 indbyggere - i virkeligheden et befolkningstal, der befinder sig i grænseområdet for overhovedet at realisere et stabilt korarbejde, og da slet ikke af de dimensioner, der her er tale om: en fuldt udbygget tredelt korstruktur med børne- ungdomsog voksenkor med ikke mindre end 80 sangere i alderen 9 plus 70 år. Med andre ord: mere end 6% af sognenes indbyggere synger i kor! at lykkes med korarbejde Når det er lykkedes at stable et korarbejde af dette omfang på benene, så skal forklaringen givetvis søges i en gunstig sammensmeltning af en række af de plusfaktorer, som skal være til stede for at et kirkeligt korarbejde vil lykkes: En energisk og fagligt, pædagogisk og organisatorisk dygtig korleder Stor opbakning fra korarbejdets interessenter Engagement fra korsangerne, deres forældre og pårørende, samt Støtte fra menighedsråd og øvrige kirkelige medarbejdere, samt fra det lokale foreningsliv (handelsstands- og borgerforening). I centrum af korets aktiviteter står naturligvis - medvirken ved en række højmesser og børne-/ familiegudstjenester i de to kirker, men - som korets dirigent gør opmærksom på i en portrætartikel i sidste nummer af FUK s medlemsblad, Kor Nyt Vi er også aktive ved stævner, landsstævner (NB! FUK s næste landsstævne finder sted i Ålborg sommeren 2012), og hvad der ellers byder sig af spændende arrangementer i og uden for Thy. CD ens tilblivelse tager således udgangspunkt i lokalt korstævne i 2008 med Willy Egmose som instruktør. Ikke mindre end 6 af CD ens i alt 16 numre er hentet i Salmer og sange i skole og kirke (udgivet på forlaget Dansk Sang). Den hørværdige CD til en pris af kr. 100,- kan rekvireres ved henvendelse til korets leder, bente bliksted (kan kontaktes pr. mail på bentebliksted@ofir.dk eller mobil 23 26 04 79). På korets hjemmeside www.hskirkekor.dk kan interesserede læse mere om korarbejdet i Hørdum-Skyum Sogne. En hilsen til Søren Lodberg Hvas - biskop over Aalborg Stift 1991 til 2010 Fortællinger for Aalborg Stift Aalborg Stiftsavis Forlag Køb Fortællinger for Aalborg Stift Bogen udkom i april i forbindelse med biskop Søren Lodberg Hvas afsked i 2010. Fortællinger Vi har bedt 15 mennesker skrive om deres særlige tilknytning til biskop Søren Lodberg Hvas. Det er der kommet en spændende bog ud af. for Aalborg Stift Pris: kr. 250,- Bogen bestilles til kr.: 250,- + forsendelse, gerne samlet bestilling fra hele menighedsrådet. Bestil bogen dirkte på Aalborg Stiftsavis Forlag ved provst Jens F. Munksgaard, Kirkevej 40, 7760 Hurup Thy tlf. 97 95 11 84 / 29 25 69 26 / E-mail: JFM@KM.DK AALBORG STIFTSAVIS Redaktør: lone olsen Kragholmvej 8, 7742 Vesløs Tlf. 97 99 30 45 lo@km.dk i redaktionen: Jens F. Munksgaard Tlf. 97 95 11 84 jfm@km.dk birgitte bech Tlf. 98 18 76 74 birgittebech@stofanet.dk Jens Dejgaard Jensen Tlf. 97 95 13 55 jdj@hvejsel.eu Kamma J. graversen Tlf. 30 29 42 00 kjgr@km.dk Mariann Dahl Amby Tlf. 97 92 17 50 mda@km.dk Christian roar Pedersen Tlf. 23 20 30 99 crpe@km.dk aalborg Stiftsavis udkommer 4 gange årligt Ekspedition og abonnement: Kirkevej 40-7760 Hurup Thy Tlf. 97 95 11 84 Fax 97 95 11 73 jfm@km.dk Bestyrelse: Formand: biskop Søren lodberg Hvas Provst Henning Toft bro Civilingeniør Poul Jacobsen Priser 2010: Årsabonnement 1 (40 eks. pr. nr.) 2.436 kr. Årsabonnement 2 (20 eks. pr. nr.) 1.475 kr. Årsabonnement 3 (5 eks. pr. nr.) 457 kr. Årsabonnement 4 (1 eks. pr. nr.) 150 kr. Årsabonnement 5 (30 eks. pr. nr.) 1.964 kr. læserbreve, debatindlæg eller forslag til manuskripter kan indsendes til redaktøren. Indlæg til næste nummer af Aalborg Stiftsavis skal være redaktøren i hænde senest den 10. maj 2010. næste nummer af Aalborg Stiftsavis udkommer juni 2010. Sats og tryk: Dantryk A/S, Hurup Thy