Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Relaterede dokumenter
Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december Danske Regioner - Personlig Medicin 10/

Ekstrakter - rammebevillinger

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse

Lille mand stor biobank big data

Forskningsplan for Afd. P. Afdeling for Psykoser, AUH Risskov

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

Anvendelse af data - hvad kan vi lære?

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Personlig medicin: En medicinsk revolution eller et medicinsk dilemma? Professor Henrik Ullum Formand for de Lægevidenskabelige Selskaber, LVS

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

for Komitésystemets behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter med omfattende kortlægning af den menneskelige arvemasse

Forskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse

Forskning i menneskets arvemasse videnskabsetiske overvejelser

Mænds funktionsevne i alderdommen

Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion

Principnotat om universitetsklinikker

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

A G I N G R E S E A R C H C E N T E R

Tak for invitationen

Genomisk medicin- nyt paradigme i sundhedsvæsenet. Nye etiske, juridiske og samfundsmæssige udfordringer i hel-genom-analyse-æraen

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Projektbeskrivelse til Telemedicin i bløderbehandlingen et samarbejde mellem patienter og sundhedsfaglige

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

Vejledning om forskning i menneskets arvemasse

Preben Bo Mortensen, professor, ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR

Preben Bo Mortensen, professor, PI ipsych Jeppe Klok Due, specialkonsulent, KOR

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Vejledning om genomforsøg

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

- men er det farligt for mennesker?

AARHUS AU UNIVERSITET

FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?

Koncern HR MidtSim Region Midtjylland

8 eksempler på genetisk diagnostik der gør en forskel for patienterne

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Erfaringer fra det første nationale genomprojekt

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Effektmålsmodifikation

Ataksi Forskningsstatus

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika

Danish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2010 til Sum af Antal

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

1. Undersøgelsesmetoder, der hører under begrebet omfattende kortlægning

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Litteraturhistorie, bachelor Medievidenskab, bachelor

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Hvad ved vi om HC i Kina?

Tværgående forskningsområde Reproduktionsforskning

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

UDKAST. Bekendtgørelse om Nationalt Genom Centers indsamling af genetiske oplysninger

REFERAT AF 1. MØDE I ARBEJDSGRUPPEN FOR VIDENSDATABASER I NATIONALT GENOM CENTER

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Af Henning Due, journalist

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Biologiske Signaler i Graviditeten

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

Exiqon Skandinaviens største genomics selskab

Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Udvikling 2012 til Udvikling 2015 til UddNiveau FakultetNavn AE_Institut AE Uddannelsesvidenskab

Bestand af ordinære bachelor- og kandidatstuderende pr. 1. oktober 2010 til Udvikling 2010 til 2016

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

HVORDAN KLARER UNGE MED ADHD SIG I RUSMIDDELBEHANDLING?

Udfordringer og muligheder for den sjældne forskning

1. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

O:\FA_Analyseogindb\552_STÅ_bestand_og_bopælsstatistik\Oktobertal\2018\Bestand_Oktober\Bestand_0110_2014_2018_Rev_ _stjerner undr fane Tabel

Transkript:

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor i medicinsk genetik, Institut for Biomedicin Centerleder, Centre for Integrative Sequencing, iseq Aarhus Universitet

Klassisk lægekunst: at diagnosticere og behandle individuelt (på baggrund af undersøgelser af repræsentative grupper) Udviklingen i teknologi og viden, især indenfor genomics: kan assistere væsentligt i den proces

Personlig medicin via Det Medicinsk Genetiske Hjul Patienter A Scanning / sekventering af arvemassen Ny behandling - kausal, individspecifik Kromosomområde(r) indeholdende sygdomsgen(er) D Farmakodesign (traditionel og genterapeutisk) Genetisk diagnostik og sygdomsklassifikation B Fine mapping (undersøgelse af de mulige sygdomsgener) Molekylær sygdomsmodel Sygdomsgen(er) C Funktionelle studier Børglum og Bolund, Ugeskr Læger 2001

Kloge hoveder til personlig medicin Interdiciplinært felt (genetik, klinik, bioinfomatik, statistik, epidemiologi, molekylær biologi, HPC supercomputing og big data) Lægen i central rolle, især til det patientnære Patient/befolkning Andre/ ikke-genetiske faktorer Individuelle kliniske billede - Co-morbiditet - Symptomkompleks - Sygdomsforløb Sundhedsdata fra danske registre Supplerende biologi ( omics )

Genetic scanning (GWAS) in schizophrenia 34 countries 53 study sites >100 researchers 36,989 cases, 113,075 controls 128 independent variants 108 distinct chromosomal regions Psychiatric Genomics Consortium, Nature 2014.

Tusindvis af gen-varianter har betydning for udvikling af hyppige (folke)sygdomme Ripke et al, Nature Genetics 2013 Bestemt kombination af gen-varianter hos den enkelte hos grupper Vi har hver især vores egen udgave af sygdommen

Kompleks interaktion mellem multiple gener Her ved skizofreni: Gene coexpression networks across brain development and regions PGC Pathway Group, Nature Neuroscience 2015

Kompleks interaktion mellem multiple gener Her overordnet biologisk netværk og hjerne-netværk: Hong Sain Ooi et al, ASHG konf 2016

Kompleks interaktion mellem multiple gener Her overordnet biologisk netværk og hjerne-netværk: Hong Sain Ooi et al, ASHG konf 2016

Polygen risiko score Op til 20 gange større risiko for skizofreni hos personer med flest risiko-varianter i forhold til personer med færrest risiko-varianter. Fig 3. : Odds ratio for schizophrenia by risk score profile (RPS) decile

Frank et al. Mol Psych 2015 Polygen risiko score Mulig klinisk anvendelse: Tidlig og intensiv behandling med af patienter med svær sygdom baseret på genetisk profil. Figure 1. Comparison of polygenetic risk scores between: (A) population-based controls vs all schizophrenia patients (SCZ); (B) patients responding to standard medication vs patients with treatment-resistant schizophrenia (TRS) requiring clozapine treatment; (C) patients responding to clozapine vs patients with extreme treatment-resistant schizophrenia (ETRS) not even responding to clozapine; (D) patients with ETRS only vs patients with ETRS and additional poor premorbid social adjustment and early and insidious disease onset (ETRS+; P-values derived from right-tailed logistic regression models).

Kloge hoveder til personlig medicin Interdiciplinært felt (genetik, klinik, bioinfomatik, statistik, epidemiologi, molekylær biologi, HPC supercomputing og big data) Lægen i central rolle, især til det patientnære Patient/befolkning Andre/ ikke-genetiske faktorer Individuelle kliniske billede - Co-morbiditet - Symptomkompleks - Sygdomsforløb Sundhedsdata fra danske registre Hvordan: Supplerende biologi ( omics ) Forskningsbaseret uddannelse og efteruddannelse -en stor opgave. Flere faggrupper og fagområder Internationalt niveau National koordinering Bred videndeling og formidling