Evaluering af Sundhed og Ældres Akutteam i Herning Kommune

Relaterede dokumenter
- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.

Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter

Organisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater

Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE

Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

SUF MED s Budgetønsker til Budget Tidlig indsats 2. Sygeplejerskerne 3. Plejecentrene 4. Udredning og rehabilitering 5.

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.

Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet

Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Projekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater

Definition af akutfunktioner

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Frikommunenetværk Bilag 2.

Sundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg. Reorganisering af Hjemmesygeplejen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Akutteam Haderslev Kommune

Fagprofil - sygeplejerske.

Oplæg akutfunktion i Social Omsorg

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.

Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)

6. Social- og sundhedsassistent

Akuttilbud og Rehabiliteringscenter. Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

SUOC - Team Udvikling

Temadag om Det nære sundhedsvæsen. Akutfunktion og delegation

Seniorrådets høringssvar til Embedslægens tilsynsrapporter samt Uanmeldte tilsyn 2014 for Seniorcentre i Gladsaxe Kommune

Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden Vest

Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer

NOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter

v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard

Specialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Beskrivelse af praktiksted

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Sygeplejen i fremtiden?

Referat fra 1. møde i spor 1 overbelægningsproblematikken i HEV:

Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Mål: Øget lighed i sundhed for socialt udsatte - i forhold til kramfaktorer, ubehandlede sygdomme og smerter

Sådan bruger du akutteamet

UDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Hvem er vi og hvor kommer vi fra?

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Notat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Indstillinger Konsultation Undervisning/rådgivning

v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Tyngde Start-Slut, Alle

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Kompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd

INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018

Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune

Tidlig Indsats på Tværs

ANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN

Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner

Opfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis

Referat Stormøde 13. April Kl

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud:

Samarbejdet om den ældre medicinske patient

Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Transkript:

Evaluering af Sundhed og Ældres Akutteam i Herning Kommune Den 1. maj 2014 etableredes et Akutteam i Herning Kommune. Efter 2 års drift fremsættes evaluering af Akutteamet på baggrund af ønske fra Social- og Sundhedsudvalget. Akutteamet er bevilget med følgende begrundelser: Varetage nye akutte sygepleje- og behandlingsopgaver, der overdrages til Herning Kommune fra hospitalet, indtil primærsygeplejersker kan tage over. Stille med et akutberedskab ved borgere, der har brug for en akut, midlertidig hjælp, så borgerne undgår en hospitalsindlæggelse eller genindlæggelse. Synergieffekter i forhold til hjemmesygepleje i form af oplæring/undervisning og sparring. Tryghed og livskvalitet for borger og pårørende. Flere opgaver løses hjemme hos borgeren herunder at borgeren har adgang til sygeplejefaglig specialistviden. På den baggrund evaluerer denne rapport, hvordan Akutteamet: 1. Sikrer høj kvalitet, tryghed og tillid for borgere og pårørende i den akutte og komplekse situation. 2. Forebygger indlæggelse eller genindlæggelse gennem Akutteamets beredskab. 3. Muliggør hurtigere hjemtagning gennem Akutteamets beredskab. 4. Øger kompetencer, videndeling og tryghed i indsatserne blandt kommunale hjemmesygeplejersker og plejecentre i forbindelse med akutte og komplekse situationer. Dertil beskrives Akutteamets målgruppe, opgaver og roller som baggrund for ovennævnte. Rapporten er udarbejdet af Staben for Sundhed og Ældre og indeholder kvantitative og kvalitative data. Udgangspunktet for de kvantitative data har været de traditionelle registreringer efter hvert besøg hos borgerne, samt ekstra registreringer i 14 dage i april 2016. Der er inddraget data fra interviews med 5 borgere/pårørende, 4 plejecentre, hjemmesygeplejen, Akutteamet, Herning Kommunes Visitationsenhed, 2 praktiserende læger samt Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest. Da der ikke fremsættes personhenførbare oplysninger i rapporten, er der ikke indhentet samtykkeerklæring hos de personer, som er interviewet. Side 1

Konklusion 1. Borgere og pårørende oplever kvalitet samt stor tryghed og tillid til de indsatser Akutteamet yder. 2. Der er bred enighed om, at Akutteamet med sikkerhed bidrager til at forebygge indlæggelser. Der er ikke samstemmende data om, hvorvidt Akuttemaet bidrager til at undgå genindlæggelser. 3. Der er bred enighed om, at borgerne udskrives hurtigt fra hospitalet uafhængigt af Akutteamet. Når borgeren kommer hurtigt hjem med mange sygeplejefaglige opgaver, kan Akutteamet tage over. 4. Akutteamet bidrager til at øge kompetencer, tryghed og videndeling blandt kommunens plejecentre og hjemmesygepleje. Akutteamet varetager opgaver, der både er akutte og komplekse, samt helt almindelige sygeplejefaglige opgaver. Side 2

Indhold AKUTTEAMETS MÅLGRUPPE, OPGAVER OG ROLLER... 4 VED FØRSTE ØJEKAST AKUTTEAMETS TIDSREGISTRERING AF ARBEJDSOPGAVER... 4 PRIMÆRE OPGAVER... 4 ØVRIGE PRIMÆRE OPGAVER OG ROLLER... 5 TYDELIGHED OM AKUTTEAMETS ROLLE OG OPGAVER... 6 UDVIDELSE AF ROLLE OG OPGAVER... 6 KVALITET I DEN AKUTTE OG KOMPLEKSE SITUATION... 6 KVALITET, TRYGHED OG TILLID FOR BORGER OG PÅRØRENDE... 8 BORGER OG PÅRØRENDES FORVENTNINGER... 8 FOREBYGGE INDLÆGGELSE OG GENINDLÆGGELSE... 9 FOREBYGGE INDLÆGGELSER... 9 FOREBYGGE GENINDLÆGGELSER... 10 MULIGGØRE HURTIG HJEMTAGNING...10 VIDENDELING OG DENS BETYDNING...10 Sparring... 10 Oplæring... 11 Undervisning... 12 ØNSKER TIL FREMADRETTET VIDENDELING OG RELATIONSDANNELSE... 12 ØVRIGE EFFEKTER...12 Side 3

Akutteamets målgruppe, opgaver og roller Ved første øjekast Akutteamets tidsregistrering af arbejdsopgaver Formålet med afsnittet er at give et overblik over, hvad Akutteamet bruger deres tid på ud fra registreringer i omsorgssystemet. Akutteamet har registreret følgende tidsforbrug i analyseperioden: Opgave Fuldtidsstillinger Procent Borgerrelaterede opgaver 6,07 63,5% Beredskab 1,68 17,5% Transport 1,81 19,0% Total 9,56 100,0% De borgerrelaterede opgaver udgør ca. 64 % af den registrerede tid. Transport udgør en stor andel af Akutteamets tidsforbrug. Omfanget er ikke overraskende, da Akutteamets løser opgaver i hele kommunen både dag, aften og nat. Primære opgaver Akutteamet har primært kontakt med borgere med akutte og komplekse behov. Det drejer sig især om ældre borgere med medicinske problemstillinger, som bliver akut dårlige og kræver behandling med det samme, samt akutte borgere som ikke er kendt af hjemmesygeplejersken. Akutteamet bruges ved komplekse borgere, som er meget tidskrævende, og ved opgaver som sjældent udføres af hjemmesygeplejersken og plejecentersygeplejersken, da de ikke føler sig sikre og rutinerede nok i at varetage opgaven. Der ses overordnet 3 typer af opgaver hos borgerne: Akutte og komplekse opgaver og situationer Situationer som kræver en stor grad af analyse, vurdering, overblik, faglig viden og erfaring samt særlige måleredskaber, som hjemmesygeplejersker og plejecentersygeplejersker ikke har til rådighed. Kræver handling med det samme, og alternativet er indlæggelse eller praksis/vagtlæge. Komplekse opgaver og situationer Situationer som er vanskelige at varetage for en hjemmesygeplejerske eller plejecentersygeplejerske, idet hun ikke har rutinen i at udføre eller vurdere dem, da opgaven sjældent forekommer på centre eller i hjemmeplejen. Nogle sygeplejersker udfører selv opgaven, men en del er usikre og føler sig ikke sikre i at varetage den. Dertil kommer komplekse udskrivelser fra hospitalet. Nogle opgaver kan med undervisning varetages af en hjemme eller plejecentersygeplejerske, hvis de har tid nok. Side 4

Almindelig sygeplejefaglige opgaver Akutteamet varetager jævnligt/dagligt helt almindelige sygeplejefaglige opgaver for at hjælpe hjemmesygeplejen, når kørelisterne i hjemmesygeplejen skrider, og når der ikke er en sygeplejerske til stede på plejecentrene primært aften, nat, weekender og helligdagene. Når der ikke er sosu - assistent eller sygeplejerske tilstede på et plejecenter ved ferie og sygdom, varetages al medicinadministration af Akutteamet. Disse sygeplejefaglige opgaver er nødvendige at varetage, og ville kunne varetages af hjemme og plejecentersygeplejersker, hvis de har tid nok. De opgaver som Akutteamet oftest kaldes ud til er: IV-behandling, faglig vurdering af tilstand, støtte og mestring af sundhedstilstand, kateter, kompleks sårpleje, anlæggelse af kateter i vene, borgere med KOL-problematik, medicinadministration, måling af vitale parametre (vigtigste objektive livstegn og mål for grundliggende livsprocesser hos mennesket), undervisning/sparring af kommunale medarbejdere. Akutteamet har ikke en fast køreliste, da det ikke er muligt at være i beredskab, hvis vagttiden er booket op. Beredskabet fordeles med følgende bemanding: Mandag til fredag dag: altid min. 2 personer Weekend og helligdage dag: 1 person Mandag og fredag aften: 2 personer pga. flere udskrivelser og opgaver Øvrige aftener: 1 person Nat: 1 person Beredskabet kræver stor faglig ajourføring for at klare de akutte og komplekse situationer de kommer ud i, og derfor går en del vagttid med ajourføring. Generelt gives der udtryk for, at hvis Akutteamet ikke eksisterede, ville det være nødvendigt at ansætte flere hjemmesygeplejersker og/eller plejecentersygeplejersker med større kompetence samt mere tid. Plejecentrene angiver: Det vil skabe utryghed, hvis vi ikke har Akutteamet, da hjemmesygeplejersken ikke har tid. vi er nødt til at have nogen, som kan komme. De påpeger endvidere, at det skal være hurtig og kvalificeret hjælp, hvor de ikke skal vente på en hjemmesygeplejerske eller vagtlægen. Øvrige primære opgaver og roller Akutteamet: Anvendes af praksislæger som en forlænget arm til specielle undersøgelser, som kan bekræfte om en borger er syg eller ej. Varetager myndighedsopgaven ved bevilling af midlertidige pladser, når der ikke er visitatorer på arbejde aften, nat, weekend og helligdage. Sparrer og deler viden med andre kommunale medarbejdere og Hospitalsenheden Vest. Er opsøgende i forhold til praksislæger og samarbejdspartner. Dokumenterer. Side 5

Sørger for faglig ajourføring for at sikre akut beredskab, rette kompetencer og videndeling. Opdaterer sygeplejedepot. Akutteamet samarbejder også med andre hospitalsenheder end Hospitalsenheden Vest. Tydelighed om Akutteamets rolle og opgaver Den kommunale visitation er usikre på, hvilke opgaver og roller Akutteamet skal udfylde, og begrunder det med, at de nogle gange får ja til opgaver og andre gange nej til lignende opgaver. Praksislægen mener modsat, at det er meget tydeligt, hvilken rolle Akutteamet varetager. På plejecentre kontakter sosu - assistenter og sosu - hjælpere altid egen sygeplejerske, hvis de er på arbejde, alternativt Akutteamet. Blandt plejecentersygeplejerske og hjemmesygeplejerskerne er der relativ bred enighed om, hvornår de bruger Akutteamet, hvilket forekommer at være i akutte og komplekse situationer, som de enten ikke kan varetage selv eller har tid til. Der forekommer forskellige oplevelser af Akutteamets tilgang til at tage opgaver. Hjemmesygeplejen og et plejecenter oplever, at de skal argumentere en del for, at de har brug for hjælp, mens visitationen oplever både ja og nej. Tre plejecentre og praksislægen giver derimod udtryk for, at de aldrig får nej til opgaver. Udvidelse af rolle og opgaver Akutteamet oplever henvendelser fra hospitaler om at tage børn hjem med behandling samt børn i terminale forløb. Akutteamet angiver, at hvis de havde en rammeordination (sygeplejersker gives ret til at udføre handlinger der ellers er forbeholdt læger) hos praksislægen omkring KOL og IV-antibiotika, ville det kunne forebygge indlæggelser. Tilsvarende angiver Hospitalsenheden Vest, at Akutteamet ville kunne varetage endnu flere opgaver til fordel for patienterne forebyggende for indlæggelse samt efter en indlæggelse. Det vil kræve yderligere kompetencer og rammeordination, da opgaverne i dag varetages hos almen praksis eller på hospitalet. Kvalitet i den akutte og komplekse situation Kvaliteten i akutte og komplekse situationer afhænger ifølge den kvalitative undersøgelse af tid, måleredskaber og kompetencer, hvilket Akutteamet imødekommer som følgende: Tid Akutteamet har mere tid til rådighed end hjemmesygeplejerskerne og plejecentersygeplejerskerne, og de finder det alle nødvendigt at Akutteamet kan stå til rådighed i akutte og komplekse situationer. Den ekstra tid anses som et beredskab, der kan hjælpe, når tingene enten er for komplekse, akutte eller opgaverne ellers ikke kan nås pga. stram køreseddel eller for mange beboere samtidigt med, at en borger kommer tilbage fra hospitalet. Side 6

Alle plejecentre angiver, at hvis der ringes til Akutteamet sker der noget med det samme. Den kommunale visitation angiver, at der sker noget i sagen samme dag, når de ringer til Akutteamet. Måleredskaber Akutteamet har forskellige måleredskaber, som ikke er tilgængelige for hjemme og plejecenter sygeplejersker. Herved kan Akutteamet måle forskellige parametre, som giver dem større indsigt i borgerens tilstand, end de øvrige kommunale sygeplejersker har mulighed for. Kompetencer Der gives blandt alle interviewede klart udtryk for, at de anser Akutteamet som meget kompetente sygeplejersker, og at de generelt har et meget højt fagligt niveau, som også overstiger den gennemsnitlige almindelige hjemme- eller plejecentersygeplejerskes kompetenceniveau. Plejecentre og praksislæger angiver, at Akutteamets faglighed er bred og de har større kendskab til medicinske sygdomme. Det høje kompetenceniveau ses både i de akutte og komplekse situationer, hvor akutsygeplejersken altid ved, hvordan der skal handles i pågældende situation. Akutteamet er helhedstænkende og kan vurdere, hvad borgeren har brug for også udover det sygeplejefaglige. De tænker meget i løsninger og har redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Praksislægen stoler på de observationer og overvejelser, som de får fra Akutteamet, og når akutsygeplejersken stoler på sig selv, føler lægen sig mere sikker på de oplysninger, som de modtager. Praksislæger angiver, at de får et bedre billede af patienten at agere ud fra. De udtaler: Hjemmesygeplejersker ringer ofte ind og siger: hjælp mig. De har ikke selv et løsningsforslag på problemet, hvorimod Akutteamet tør lidt mere selv. Akutteamet og hjemmesygeplejen angiver, at det er vigtigt med uddannelse, så de kan blive ved med at varetage de mangeartede og nye opgaver samt sikre videndeling. Akutteamet siger: Man skal vide, hvad man ikke ved. Visitationen og praksislæge udtrykker meget stor tilfredshed med både den mundtlige og skriftlige dokumentation, som de får fra Akutteamet. Plejecentrenes sosu - assistenter og sosu - hjælpere siger, at de får mere ud af at tale med Akutteamet fremfor lægen. Side 7

Kvalitet, tryghed og tillid for borger og pårørende Akutteamet anvendes ofte i forbindelse med akutte situationer, hvor borgeren selv eller borgerens pårørende er bekymrede og bange. Akutteamet kan grundet deres erfaring, ro og myndighed skabe en stabil situation, som skaber tillid og tryghed hos borgeren samt pårørende. Den kommunale visitation oplever, at når borgere eller pårørende ringer ind til dem, er det fordi de oplever situationen som akut, og at der skal ske noget nu de er bange/utrygge. Det skaber tryghed for borgeren, at Akutteamet kan rykke ud indenfor relativ kort tid og tage hånd om situationen. Akutteamet, hjemmesygeplejen og praksislæger giver udtryk for, at Akuttemaet er meget kompetente i situationer, hvor der er psykosociale problemstillinger. Borgere ønsker generelt at blive i eget hjem fremfor indlæggelse. En indlæggelse eller et akut besøg på hospitalet, f.eks. pga. reparation af stomi, der er gået læk, eller intravenøs væske, opleves belastende i hverdagen for pårørende og borgere. Der er en gennemgående opfattelse af, at kompetenceniveauet hos Akutteamet er særligt højt En pårørende udtaler: Det er meget mere trygt det er ikke sjovt, når der kommer en, som ikke rigtigt ved, hvad hun skal, og N har så ondt og krymper sig sammen så er det godt nok dejligt, at der kommer en akut som ved, hvad det drejer sig om. Der er enighed hos borgere og pårørende om, at de hos Akutteamet mødes med den nødvendige tid og får den hjælp de efterspørger, og at Akutteamet er imødekommende, meget kompetente og fleksible. Alle borgere og pårørende giver udtryk for stor tryghed og tillid til det, som Akuttemaet hjælper dem med, og det giver sikkerhed at vide, at de kan få hurtig hjælp i og udenfor hjemmet. De har alle erfaret, at Akutteamet kan komme hurtigere end hjemmesygeplejen har mulighed for og har bedre tid i opgaveløsningen, hvilket opfattes som god kvalitet. Borger og pårørendes forventninger En borger og pårørende udtrykker ønske om, at sygeplejerskerne kan varetage den nødvendige behandling, og at de helst skal kalde på hjælp hvis de ikke er sikre på det. Tilsvarende angiver de alle at det er centralt, at der er tid til den behandling borger skal have. Når der er risiko for, at der opstår tilstødende problemer for borgeren, hvis han/hun ikke behandles indenfor kort tid, anser borger og pårørende det vigtigt at undgå for meget ventetid på sygeplejersken. En pårørende udtrykker, at hun forventer at sygeplejen gør det muligt, at borgerne kan deltage i vigtige sygdomsrelaterede møder på hospitalet også selvom det kræver, at der laves om i arbejdsgange. Side 8

Forebygge indlæggelse og genindlæggelse Afsnittet beskriver både den forebyggende indsats overfor indlæggelser og genindlæggelser. Forebygge indlæggelser Der er bred enighed om, at Akutteamet med sikkerhed bidrager til at forebygge indlæggelser: De har tiden til at gøre en patient færdig, og kan låne forskellige remedier og apparaturer fra hospitalet, som er relevante i netop den patients/borgers situation (jf. Hospitalsenheden Vest) Akutteamet kommer med en myndighed, overbevisning, ro samt de nødvendige måleredskaber og kan derfor vise borgeren, at situationen er under kontrol i eget hjem (jf. praksislæger). Når Akutteamet varetager myndighedsopgaven og kan bevilge midlertidigt ophold i aften/nat, weekender og helligdage, er der færre situationer, hvor borgeren bliver indlagt i det tidsrum (jf. kommunal visitation). Når borgere, der er akutte eller komplekse, må blive hjemme pga. manglende midlertidige pladser, kræves mere hjemmepleje og hjemmesygepleje, og Akutteamet må hjælpe til for at klare de komplekse og akutte opgaver. Alternativt skal borger indlægges (jf. Akutteamet). Hvis borger i eget hjem modsætter sig besøg af vagtlægen, kan Akutteamet til tider pga. af ro, tid og fremlæggelse af muligheder løsne situationen op, så borgeren bliver klar til vagtlægebesøg. Til tider ender det i indlæggelse, andre gange undgås en indlæggelse (jf. hjemmesygeplejen). Hvis pårørende er meget urolige og kræver handling midt om natten, kan Akutteamet udskyde en indlæggelse til dagstiden, mindske forvirringen for borgeren og skabe ro for pårørende (jf. hjemmesygeplejen). En borger, som skal behandles med IV-væske eller IV-antibiotika, slipper for indlæggelse eller meget lang ventetid, hvilket kan forværre borgers situation (jf. borger, plejecentre og Akutteamet). Nogle borgere med KOL kan undgå indlæggelse, da Akutteamet kan lave vigtige målinger og overvåge situationen indtil den er stabil (jf. plejecentre). Akutteamets måling af vigtige sygdomsrelaterede værdier hos borgeren kan hindre indlæggelser, da lægen og akutsygeplejersken får flere målbare oplysninger at vurdere borgerens tilstand ud fra (jf. plejecentre og almen praksis). Når en borger i eget hjem, som ikke har hjemmehjælp, har behov for hjælp, men ikke behøver indlæggelse, oplever praksislægerne, at det er nemt at få Akutteamet ud og kigge til borgeren. Hospitalsvisitationen bliver til tider en indirekte stopklods for praktiserende læge og vagtlæge ved, at de til tider foreslår, at akutteamet kan varetage opgaven fremfor indlæggelse (jf. Akutteamet). Akutteamet kan tilkaldes af almen praksis i her og nu situationer også ved borgere, som allerede er kendte af hjemmesygeplejen, når situationen er akut eller kompleks. Praksislægen og akutsygeplejersken samarbejder om den akutte situation, hvorefter almen praksis samarbejder med hjemmesygeplejersken igen ved stabil situation (jf. Akutteamet og almen praksis). Akutteamet kan tilse borgere, der bliver dårlige efter en kemobehandling i eget hjem, så borgeren ikke skal ind på afdelingen (jf. Akutteamet). Side 9

Forebygge genindlæggelser Der er ikke samstemmende data om, hvorvidt Akutteamet bidrager til at undgå genindlæggelser. De færreste har erfaringer med det og kan ikke vurdere det. Dog angiver et plejecenter, at genindlæggelser kan undgås ved, at akutsygeplejersken støtter op om det komplekse, når sosu - assistenter eller sosu - hjælpere er på arbejde uden plejecentersygeplejerske. Det vurderes, at Akuttemaet har et bedre overblik og overskud til at tage sig af komplekse sager, hvilket skaber ro og muligvis kan forhindre genindlæggelse. Muliggøre hurtig hjemtagning Der er bred enig om, at borgerne kommer hurtigt hjem - Akutteam eller ej. Men når borgeren kommer hjem med mange sygeplejefaglige opgaver, f.eks. IV-behandling, kan Akutteamet tage over i starten. Hospitalsenheden Vest angiver, at Akutteamet arbejder problemløsende, selvstændigt og har gode løsningsforslag, som kan gøre hurtig udskrivning muligt. Hospitalet oplever også, at Akutteamet kan være talerør ind i det kommunale system i aften/nat/weekender, og dermed kan sociale problemer løses ved at tilbyde en aflastningsplads i det tidsrum. Akutteamet angiver, at de til tider laver opsyn i hjemmet fremfor en indlæggelse for observation f.eks. ved hjernerystelser, ligesom de laver hurtig opfølgning på kateter der bløder. Videndeling og dens betydning Akutteamet bidrager til at øge kompetencer og videndeling blandt kommunens plejecentre og hjemmesygepleje. Et centralt og gennemgående resultat af videndeling med akutsygeplejersken er tryghed. Flere på plejecentre og i hjemmesygeplejen udtrykker, at det skaber en stor grad af tryghed både hos borgeren og personalet at vide, at der er en erfaren kontaktperson, som altid kan hjælpe, hvis opgaven overstiger egne kompetenceevner. Især muligheden for sparring, som kan klares telefonisk eller ved fremmøde, er central, og Akutteamet omtales som en ven i nøden eller en professionel ven de kan trække på. Der ses samtidigt udfordringer ved videndeling, idet det opleves svært at tage sig tid til at lære nyt, ligesom det kan være en besværlig koordineringsopgave. Akutteamet anses som en værdifuld samarbejdspartner, som individuelt anvendes i større eller mindre grad. Videndeling ses i tre former: Sparring Hjemmesygeplejen oplever, at det i her-og-nu situationer er hurtigere og lettere at sparre over telefon med Akutteamet fremfor vagtlægen. Akutteamet angiver, at når de får en henvendelse fra hjemmesygeplejen, er det fordi der er et behov, og der er intet der er for stort eller småt. Og hvis de får spørgsmål, som de ikke kan svare på, undersøger de sagen og vender tilbage, og så finder de ud af det i fællesskab. Side 10

Akutteamet oplever stor forskel på de forskellige samarbejdsparter og ser, at de har en opgave i at stille de rigtige spørgsmål og hjælpe/guide på vej, så den spørgende selv kan klare opgaven. Akutteamet anser sig selv som en sparringspartner, som er til rådighed i samarbejdsparters refleksion over næste skridt, og de må gerne kontaktes flere gange vedrørende den samme situation, hvis det er relevant. Dette understøttes af plejecentrene, som angiver Akutteamet som en sparringspartner, når de står alene, og både plejecentersygeplejersker, sosu - assistenter og sosu - hjælpere anvender dem, når der ikke er andre sygeplejersker tilstede på plejecentret. En plejecenterassistent bruger Akuttemaet til faglig sparring, mens sosu - hjælpere bruger Akutteamet til at få tryghed i opgaveløsningen. Akutteamet anslår til tider at være telefonisk sparringspartner 5-6 gange i løbet af natten (især på plejecentrene) og 2-3 gange i dagvagten. Oplæring Hjemmesygeplejersker ønsker som udgangspunkt selv at kunne klare alle sygeplejefaglige opgaver og komplekse situationer. Det signalerer ro og tryghed til borger og pårørende og giver faglig stolthed selv at kunne varetage opgaverne. Og det giver tryghed at vide, at man selv kan klare situationen, selvom Akutteamet ikke er til rådighed. Dette kræver, at hjemmesygeplejersker jævnligt opdaterer eller lærer behandlingsformer af hinanden eller af akutsygeplejersken. Akutteamet oplærer f.eks. i stomipleje til både nye samt rutinerede sygeplejersker, som ikke har udført opgaven i lang tid. Der er mange nye hjemmesygeplejersker i Herning Kommune, og der er enighed om, at de har brug for megen oplæring. Akutteamet tilbyder generelt bed side oplæring i sygeplejefaglige metoder og redskaber, og afhængig af hjemmesygeplejens tid og ønske om at lære det, benyttes oplæring i konkrete borgersituationer. Hjemmesygeplejen oplever, at det er svært at prioritere tid til at modtage oplæring i det daglige arbejde, men angiver, at de helt sikkert kan bruge læringen i andre situationer også. Både sygeplejersker, sosu - assistenter og sosu - hjælpere på plejecentre bliver tilbudt oplæring af Akutteamet i de opgaver, de hver især kan og må varetage. De har blandt andet fået oplæring i at lægge herrekateter og angiver, at det er vigtigt, at det er Akutteamet der oplærer dem, da de har den helt nye viden. En sosu - assistent oplever indirekte oplæring, når akutteamet udfører en opgave, mens hun observerer og lytter, så hun ved, hvad hun skal gøre i en lignende situation. Alle centre giver udtryk for, at Akutteamet er meget villige til at lære fra sig, og at man altid kan spørge efter oplæring. Og de angiver, at det styrker den faglige viden og kompetence i huset samt den faglige selvtillid hos personalet. Som en assistent siger: Fedt at lære noget nyt og kunne noget nyt. Så behøver jeg ikke ringe efter Akutteamet næste gang. Akutteamet angiver, at det er nemmest med bed side oplæring på plejecentrene, da medarbejderne kan tilpasse deres opgaver til, når Akutteamet er der. I hjemmesygeplejen skal der koordineres bestemt tid og sted, hvor de kan mødes hos en borger. Side 11

Undervisning Akutteamet tilbyder undervisning indenfor relevante temaer i hjemmesygeplejeområderne og på plejecentrene. Det kan være temaer, der efterspørges af hjemmesygepleje og af plejecentrene, og det kan være noget Akutteamet selv vurderer er relevant. Alle har en oplevelse af, at de altid kan efterspørge det, men ikke alle har fundet det relevant endnu. Hjemmesygeplejen giver udtryk for, at de bliver opdateret og får tidligere viden frem igen, når de modtager undervisning. Ønsker til fremadrettet videndeling og relationsdannelse Praksislæger oplever stor pres, når kommunale medarbejder ringer til praksislægen, og ønsker at det bliver mere ånden, at man spørger en kollega i kommunen, som kan mere end en selv, før man kontakter lægen. De finder det fint at opgradere de sundhedsfagliges kompetencer hen ad vejen ved at lære af dem, som kan mere, så de kan: Få et naturligt samarbejde, der ikke nødvendigvis involverer os. Dette understøttes af hjemmesygeplejen som håber, at Akutteamet, ligesom med IV, er først på nye opgaver fra hospitalet, hvorefter viden og kompetencer bredes ud til hele hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen efterspørger større samhørighed med Akutteamet, f.eks. ved, at Akutteamet stikker hovedet ind hos hjemmesygeplejerskerne, idet det både vil opbygge relation, øge videndeling, og at man kan gennemgå konkrete borgere, når det er relevant. Akutteamet opdeler sig som kontaktpersoner til distrikterne i hjemmesygeplejen/plejecentre samt praksislæger og gennemfører møder/besøg i områderne. Her foregår faglig sparring og dialog omkring best practice og relationsopbygning. Akutteamet ønsker, at alle Herning Kommunes praksislæger i større grad kender til og anvender Akutteamets muligheder for samarbejde. Øvrige effekter Plejecentrene vurderer, at deres faglige sparring med Akutteamet sparer en del opkald til almen praksis og vagtlægen. Praksislægerne angiver, at de til tider ikke behøver at tage ud på sygebesøg i borgerens hjem, da dialogen med Akutteamet om Akutteamets undersøgelsesresultater kan være nok til at vurdere, om borgeren skal indlægges, have besøg af praksislægen eller om det kan klares over telefon. Akutteamet angiver, at vagtlægen måske ikke oplever så mange udkørsler til tilstoppede herre - kateter, da Akutteamet også kan behandle det. Hjemmesygeplejen angiver, at det kan være nemmere at rekruttere medarbejdere til aften- og nattevagt i hjemmesygeplejen, som står meget alene, men nu har de en ven/backup i Akutteamet, hvilket giver tryghed. Akutteamet kan ifølge plejecentre imødekomme, at der på plejecentrene er mange unge og uerfarne sygeplejersker. Tilsvarende kan Akutteamet til tider bruges til backup for nyuddannede hjemmesygeplejersker, når nye metoder skal anvendes, samt når der er få sygeplejersker i vagt. Side 12