Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, Næstved Kommune

Sagsnr.: 2013-45210 Dato: 25-08-2013 Dokumentnr.: 2013-258070 Sagsbehandler: Dorthe Berg Rasmussen Kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, Næstved Kommune Baggrund Næstved Kommune har oplevet en stigning i udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering (KMF) fra 2011 til 1. halvår 2013 primært på det somatiske område, både på udskrivninger/indlæggelser samt ambulante behandlinger. Stigningen i Næstved afviger markant i forhold til det regionale gennemsnit. Næstved ligger således i 2012 på et indeks 105,4 (udgift pr. borger) i forhold til et regionalt gennemsnit på 100. Stigningen er også bemærkelsesværdig, når der tages hensyn til socioøkonomiske kriterier, der bl.a. kan ses i kommunernes sundhedsprofiler. Andre kommuner i samme socialgruppe oplever ikke stigninger, og flere kommuner har et direkte fald i udgift til KMF. Indextallet for Næstved, når dette køns- og aldersstandardiseret er 106,8 for 1. kvartal 2013. Da Næstved Kommune samtidig ligger under gennemsnittet i Region Sjælland i udgifter til KMF til alle forebyggelige indlæggelser og hjemtagelse af færdigbehandlede patienter, giver denne udvikling, i endnu større omfang, anledning til undring. Der vil normalt være et vist udsving i udgifter kommunerne imellem, men de sidste 2½ år (2011, 2012 og 1. halvår 2013) har Næstved oplevet en konstant højere stigning end andre sammenlignelige kommuner og regionen som helhed. Det er undersøgt, om udgiftsudviklingen fra 2011-2012 kan henføres til en taksteffekt som følge af omlægningen af KMF. Der er ikke tale om en sådan taksteffekt i Næstved Kommunes medfinansieringsandel. Kommunens samarbejde med Region Sjælland Næstved Kommune har i november 2012 kontaktet Region Sjælland med henblik på en fælles analyse af udviklingen i den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering fra 2011 2012 specielt med fokus på Næstved Kommune sammenholdt med andre kommuner i regionen. På baggrund af kommunens indledende analysearbejde er, i samarbejde med Region Sjælland, udpeget 6 fokusområder. Side 1 af 9

Det er endvidere aftalt med regionen, at områderne i første omgang afdækkes administrativt / statistisk og på baggrund heraf vurderes, om der er grundlag for at udvide analyserne med sundhedsfaglige (lægefaglige) gennemgange. Udpegede fokusområder 1. Opfølgning på registrering på akutafdelinger 2. Registrering af nyfødte børn 3. Kræftbehandling og hæmatologi 4. Urologi 5. Pædiatri 6. Intern medicin. Områderne er udvalgt, fordi der er identificeret en vækst i KMF for Næstved Kommune, hvor der, for flere af områderne, er tale om en bemærkelsesværdig høj vækst sammenholdt med andre kommuner i Region Sjælland. Status og konklusioner - fokusområderne 1. Akutafdelinger På baggrund af Næstved Kommunes spørgsmål vedr. stigningen i KMF til akutafdelinger har regionen foretaget yderligere kontrol og opfølgning. Dette har resulteret i en omregistreringsindsats på Slagelse sygehus, hvor der nu er omregistreret indlagte patienter til ambulante. Det drejede sig om ca. 5 % af de indlagte patienter, der burde have været registreret som ambulante. For Næstved Kommune gav omregistreringen en tilbagebetaling på netto 420.000 kr. for 2012. 2. Nyfødte Fødselsregistrering er undersøgt. Regionen har foretaget stikprøvevis kontrol, som ikke har identificeret fejl eller forskelle mellem cpr. register og anvendelsen heraf i forbindelse med KMF. 3. Kræft og hæmatologi Samlet stigning i Næstved på ca. 5 mio. kr. svarende til 28 % fra 2011 til 2012. En del af væksten skyldes stigning i højt specialiseret behandling på udenregionale sygehuse. Regionen har foretaget både en administrativ / statistisk analyse og en sundhedsfaglig vurdering. Regionens konklusion er, at en del af disse patienter registreres i gråzonetakster, som dækker både ambulant og stationær behandling. Den kommunale medfinansiering af gråzonetakster er op til medfinansieringsloftet på stationær behandling, altså op til 14.025 kr. mod et medfinansieringsloft på ambulant behandling på 1.384 kr. Denne ændring af KMF i 2012 kan forklare en stor del af væksten. Endvidere oplyser regionen Næstved Kommune om, at Næstved sygehus registrering er i overensstemmelse med de statslige retningslinjer for Fælles indhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Næstved Kommune har bedt regionen om en uddybning, herunder forklaring på de skævheder, der ses kommunerne imellem, jf. nedenstående uddrag af kommunens henvendelse til Region Sjælland d. 25. august 2013: Side 2 af 9

Stigningen er på 18,3 % i den KMF til hæmatologisk / onkologisk behandling for alle kommunerne i Region Sjælland tilsammen. Der ses en ret høj spredning i udviklingen i mellem kommunerne, hvor Solrød og Guldborgsund kommuner begge har et fald i KMF, Slagelse og Sorø kommuner har de højeste stigninger på hhv. 40,6 % og 33,5 % - og Næstved Kommune ligger på 28,2 %. (jf. oplysninger fra regionens redegørelse af 4. marts 2013). Hvorledes forklares disse store spredninger sundhedsfagligt? Svar fra Region Sjælland: Sygdom fordeles jo ikke jævnt. Så der vil være helt naturligt med udsving imellem borgernes sygdom i forskellige kommuner i et enkelt år. Så et enkelt års udsving er hverken statistisk signifikant og vil derfor hellere ikke sundhedsfagligt være signifikant og der kan ikke udledes noget på den baggrund. Stigningen i Næstveds KMF for højt specialiserede behandlinger (hæmatologi / onkologi) på Rigshospitalet og Herlev Hospital er sammenlagt ca. 1 mio. kr, hvor der for hele Region Sjælland ses uændrede udgifter til KMF på området til de to hospitaler. (jf. oplysninger fra regionens redegørelse af 4. marts 2013). Hvorledes forklares denne forskel sundhedsfagligt - er der tale om en forskellig henvisningspraksis? Svar fra Region Sjælland: Her er der igen tale om, at jeres borgere i 2012 har haft et større forbrug og dermed behov for behandlinger på Riget og Herlev. I sundhedsstyrelses specialeplan er der på alle områder en beskrivelse af hvilke funktioner som regionens sygehus og alle andre sygehuse i landet må lave og hvilke vi ikke må lave. Regionens sygehuse må lave alle hovedfunktioner, en stor del af regionsfunktioner og nogle få højt specialiserede behandlinger. I specialeplanen beskrives således også visse sygdomme vi ikke kan behandle og det vil være baggrund for at patienterne viderevisiteres til behandling udenfor regionen. Det vil være forløbet, hvis borgerne er startet deres forløb på regionens sygehuse og der vil derfor være ens grundlag for at viderehenvise til behandling udenfor regionen. De kan også være startet på sygehuse udenfor regionen, hvis de enten er indlagt akut eller har valgt fra starten af deres patientforløb at få behandling udenfor regionen. Næstved har ultimo 2012 redegjort for, at kommunens medfinansiering på det ambulante kræftområde i 2012 var 1,3 mio. kr. lavere end for Roskilde Kommune. Til gengæld er Næstveds KMF til stråle og kemobehandling markant højere end Roskildes - herunder primært kemoterapi basis med strålebehandling. På denne gråzonetakst ligger Næstveds KMF 4,6 mio. kr. højere end i Roskilde. Er dette udtryk for forskellig anvendelse af gråzonetakster, når disse nu omfatter både ambulant og stationær behandling. Svar fra Region Sjælland: Vi har ikke kunne konstatere forskelle i omfanget af gråzonetakster, der bliver resultatet af sygehusenes registrering. I regionen er det kun på Næstved sygehus at der tilbydes den kombination af strålebehandling og kemoterapi. I bør være opmærksomme på at sygehusenes jo ikke selv sætter drg- koder på deres behandling. Det sker i SSI. Det sygehusene registrer er aktionsdiagnoser og Side 3 af 9

procedurekoder, som beskriver hvad patienten fejler, hvilke behandlinger og undersøgelser den enkelte får. Disse oplysninger ind landspatientregistreret og behandles i SSI og ud kommer aktivitet opgjort på drg/ dags- koder samt KMF. Har Statens Serum Institut s beslutning om, at den KMF s andel på gråzonetakster er op til medfinansieringsloftet på stationær behandling slået mere igennem på nogle af regionens sygehuse end andre? Svar fra Region Sjælland: Den afregning som SSI beslutter på f,eks, gråzonetakster slår jo igennem ens ligegyldigt,hvor i landet behandlingen foretages. Det er jo SSI der grupperer aktiviteten og fastsætter og beregner den kommunale medfinansiering. Den del har vi intet at gøre med, hvilket jo netop skal sikre at det bliver gjort ens over hele landet. I sidst opgjorte indexniveau for 2012 for regionens kommuner er indextal for Næstved Kommune, efter køns- og aldersstandardisering, 106 - det højeste indextal for de 17 kommuner. Næstved Kommune iagttager fortsat en bemærkelsesværdig skæv fordeling i udgiftsniveauet for KMF for kommunerne Nord og Syd. Foreløbige opgørelser for 1. halvår 2013 viser, at udviklingen for Næstved Kommune fortsætter. Svar fra Region Sjælland: ovenstående er ikke kommenteret af regionen. 4. Urologi For Næstved har der i 2012 været en vækst i sygehusudskrivninger på ca. 25 % og en vækst i ambulante besøg på ca. 20 % - samlet svarende til en stigning på ca. 1,9 mio. kr. Da denne tendens ses at fortsætte i 2013 er det aftalt med regionen, at denne administrative analyse suppleres med en sundhedsfaglig redegørelse. Denne forventes færdiggjort ultimo september 2013. 5. Pædiatri Samlet stigning på ca. 8,6 % for Næstved i 2012. Området er afdækket, og stigningen skyldes en vækst i unikke Cpr. numre på 119 svarende til 4,7 %. Hertil kommer, at der har været en stigning i brug af højt specialiseret behandling på Rigshospitalet. Regionen og Næstved Kommune er enige om, at der ikke er behov for yderligere analyser på dette område. 6. Intern medicin For Næstved har der været en vækst på ca. 8,7 % i forhold til 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,6 mio. kr. i KMF. Til sammenligning har der samlet i regionen været en stigning på blot 1,2 %. Da denne tendens ses at fortsætte i 2013 er det aftalt med regionen, at denne administrative analyse suppleres med en sundhedsfaglig redegørelse. Denne forventes færdiggjort ultimo september 2013. Side 4 af 9

Sygehusenes registreringspraksis Registreringspraksis kan være forskellige sygehusene og afdelingerne imellem. Kommuner, der primært er relateret til Sygehus Nord (Holbæk, Køge og Roskilde sygehuse) har markant mindre stigninger eller direkte fald i udgifter til KMF i 2011 og 2012. Kommuner, der primært er relateret til Sygehus Syd (Slagelse, Næstved, Nykøbing F og Ringsted sygehuse) har en stadig stigning i udgifter til KMF i 2011 og 2012. Den gennemsnitlige vækst fra 2010 til 2012 for kommuner, der primært frekventerer sygehusene i Syd, er 5,6 %. Til sammenligning er den gennemsnitlige vækst fra 2010 2012 for kommuner, der primært frekventerer sygehusene i Nord, negativ, nemlig - 0,3 %. For 1. halvår 2013 ses fortsat forskelle, når de nordlige og sydlige kommuner sammenlignes. Bilag Der er vedhæftet 2 bilag, der illustrerer udviklingen for regionens 17 kommuner, herunder også de iagttagede skævheder mellem Nord og Syd: Index-tabel KMF 2007 2013 (1. halvår), udgiftsudvikling KMF pr. borger for kommunerne i Region Sjælland. Vækst i samlet KMF fordelt på kommunerne i Region Sjælland 2010 2012. Sundhedsprofil for Næstved Kommune Fakta for Næstved Kommune Andelen af + 65 årige i Næstved Kommune er mindre (19 %) end gennemsnittet for Region Sjælland (20 %). Næstved Kommune ligger som én blandt 6 kommuner i kommunesocialgruppe 2. Af regionens øvrige kommuner ligger 5 i kommunesocialgruppe 1 og 6 i gruppe 3. Andelen af sygehusbehandlinger pr. kronisk patient er lavere i Næstved (7,9) i forhold til landsgennemsnittet på 9,1. Antallet af kronisk syge borgere med kontakt til sygehusvæsenet er lavere i Næstved Kommune (4,3 %) sammenlignet med gennemsnittet for Region Sjælland (4,5 %). Af Region Sjællands Sundhedsprofil 2010 fremgår følgende : Næstved Kommune adskiller sig positivt i forhold til sundhedsadfærd sammenlignet med regionen som helhed. Både andelen af borgere, der dagligt ryger og andelen med usunde madvaner er lavere end i regionen som helhed, mens andelen af fysisk inaktive og andelen med en risikabel alkoholadfærd er på samme niveau som regionen. Inden for de kroniske sygdomme er andelen med sukkersyge markant lavere i Næstved Kommune, mens andelen med blodprop i hjertet, rygsygdom, allergi og migræne/hovedpine er lidt højere i Næstved Kommune end i regionen som helhed. I forhold til de øvrige sygdomme er andelen stort set på højde med regionsgennemsnittet. Side 5 af 9

Forebyggelse og KMF Næstved Kommune har iværksat en række sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, der bl.a. tager afsæt i KL s sundhedspolitiske udspil om det nære sundhedsvæsen, Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker og de tværsektorielle indsatser, der er iværksat fælles for Region Sjælland og de 17 kommuner. Forebyggelsestiltagene har en række væsentlige og effektfulde gevinster; men den kommunale udfordring er, at disse ikke nødvendigvis kan afspejles direkte i en reduktion i den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering. Kommunernes mulighed for og besparelsespotentiale ved forebyggelse af indlæggelser vurderes at være minimale. Selv ved en optimal forebyggende indsats vurderes det ikke realistisk at forebygge / undgå samtlige forebyggelige indlæggelser, idet det oftest er de praktiserende læger, speciallæger, sygehusafdelinger eller borgeren selv, der tager initiativ til / styrer indlæggelser. Besparelsespotentialet for Næstved vil derfor ikke tilnærmelsesvist udgøre de beløb, som vedhæftede analyser om forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser, 0-dagsindlæggelser og færdigbehandlede patienter illustrerer som Næstved Kommunes medfinansiering. Endvidere skal bemærkes, at udgifter til en styrket kommunal forebyggelsesindsats endvidere skal fratrækkes en eventuel kommunal besparelse på sygehusforbrug. Næstved Kommune har med udgangspunkt i faktuelle udgifter og indlæggelsesmønstre i 2012 gennemgået de 4 områder, der sædvanligvis karakteriseres som forebyggelige og / eller påvirkelige for kommunale indsatser: Forebyggelige indlæggelser Genindlæggelser 0-dags indlæggelser Færdigbehandlede patienter. I analyserne er taget udgangspunkt i følgende forudsætninger: At kun ca. 29 % af de indlagte 65+ årige er kendte i kommunens hjemmepleje (jf. rapport fra Deloitte: Analyse af de medicinske afdelinger fra marts 2013). At alle familier med nyfødte /småbørn er kendte i kommunens børnesundhedstjeneste. Hovedparten af de øvrige indlæggelser forventes at være borgere, der ikke er kendte i det kommunale sundhedssystem At kommunen primært kan forebygge indlæggelser, såfremt borgerne er kendte i det kommunale sundhedssystem. Øvrige forudsætninger er beskrevet i Resultatindikatorer for kommunale medfinansiering, kommunerne i Region Sjælland 2011 2012 udarbejdet af Region Sjællands tværsektorielle økonomigruppe. Forebyggelige indlæggelser Sundhedsstyrelsen har defineret 10 diagnoser, hvor indlæggelse i et vist omfang vurderes at Side 6 af 9

kunne forebygges. Der tegnes et kort rids af hver diagnosegruppe, som gennemgås i vedhæftede bilag. Konklusionerne er følgende: + 65 årige 1. For de + 65 årige, der er i kontakt med hjemmeplejen, udgør kommunens medfinansiering i alt 2.800.000 kr. for alle 10 forebyggelige indlæggelsesdiagnoser, hvoraf de 2.300.000 kr. afholdes indenfor 3 diagnosegrupper (KOL / lungebetændelse, brud og sukkersyge), hvor Næstved Kommune allerede har iværksat / planlagt tiltag. For de resterende 7 forebyggelige diagnoser var kommunens medfinansiering knapt 500.000 kr svarende til i gennemsnit 66.000 kr. pr. diagnosegruppe. 2. Den væsentligste diagnosegruppe indenfor forebyggelige indlæggelser er i særdeleshed lungebetændelse / KOL. Det er derfor relevant med igangsætning af de allerede aftalte projekter og nye tiltag på voksen- ældreområdet. 3. + 65 årige: For følgende diagnosegrupper er NK s kommunale medfinansiering så lille / har NK så få indlæggelser hvor borgerne er kendte i ældreplejen, at der ikke anbefales iværksat særskilte tiltag. Jf. punkt 1: Væskemangel Blærebetændelse Forstoppelse Blodmangel Mave / tarm Tryksår Causa socialis 0 4 årige 4. For de 0 4 årige udgør kommunens medfinansiering i alt 1.600.000 kr. for alle 10 forebyggelige indlæggelsesdiagnoser, hvoraf de 1.400.000 kr. afholdes indenfor 4 diagnosegrupper (lungebetændelse, væskemangel, forstoppelse og mave/tarm). For de resterende 6 forebyggelige diagnoser var kommunens medfinansiering 170.000 kr. svarende til i gennemsnit 28.000 kr. pr. diagnosegruppe. 5. Der er begrundelse for et særligt fokus på forebyggelige indlæggelser for 0 4 årige i forhold til de ovenfor nævnte 4 diagnosegrupper: lungebetændelse, væskemangel, forstoppelse og problemer med mave/tarm. Derfor forslås et nyt initiativ på småbørnsområdet, som har til formål at reducere indlæggelser for denne gruppe. Indsatsen skal koordineres med Region Sjælland. 6. 0 4 årige: For følgende diagnosegrupper er NK s kommunale medfinansiering så lille / har NK så få indlæggelser, at der ikke anbefales iværksat særskilte tiltag, jf. punkt 4: Blærebetændelse Blodmangel Tryksår Causa socialis Alle aldersgrupper 7. For følgende diagnosegrupper gælder for alle aldersgrupper, at der ikke anbefales iværksat nye tiltag på trods af medfinansieringens størrelse, da der allerede i de Side 7 af 9

relevante fagcentre er etableret forebyggende indsatser. Det drejer sig om følgende diagnosegrupper: Brud Diabetes 1 og 2 Bilag Forebyggelige indlæggelser, Næstved Kommune. Genindlæggelser, 0-dags indlæggelser og færdigbehandlede patienter Genindlæggelser - konklusion Størstedelen af den kommunale medfinansiering til genindlæggelser vedrører målgrupper, der forventeligt ikke er kendte i det kommunale sundhedssystem. Beløbet til denne målgruppe er 7.358.624 kr. Ca. halvdelen af genindlæggelserne er borgere i aldersgruppen 5 64 år. 0 4 årige: hovedparten af genindlæggelserne er indenfor de forebyggelige indlæggelser. På dette område er allerede aftalt igangsætning af projekt i samarbejde med Børnesundhedstjenesten. Genindlæggelser vil indgå i projektet. + 65 årige: genindlæggelsesdiagnoserne er særdeles spredte og forskellige, hvorfor det vil være vanskeligt at iværksætte målrettede indsatser. 0-dags indlæggelser - konklusion Størstedelen af den kommunale medfinansiering til genindlæggelser vedrører målgrupper, der forventeligt ikke er kendte i det kommunale sundhedssystem. Beløbet til denne målgruppe er 6.420.658 kr. Hovedparten af 0-dags indlæggelserne er borgere i aldersgruppen 10 64 år 0 4 årige: ingen 0-dags indlæggelser. + 65 årige: 0-dag indlæggelsesdiagnoserne er særdeles spredte og forskellige, hvorfor det vil være vanskeligt at iværksætte målrettede indsatser. Færdigbehandling - konklusion Udgiften i Næstved Kommune til færdigbehandlede patienter ligger langt under gennemsnittet i Region Sjælland - nemlig svarende til ca. 34 % af gennemsnittet for de 17 kommuner. Samtidig kan bemærkes, at der efter konkrete vurderinger og forhandling med regionen er aftalt, at der skal ske en tilbagebetaling til kommunen, da der er foretaget uretmæssige opkrævninger fra regionen. Udgifter til færdigbehandlede patienter, der ikke rettidigt hjemtages til kommunerne, er det område af de i alt 4 forebyggelsesområder, hvor målrettede kommunale tiltag har sin berettigelse. Denne opgave har Næstved Kommune til fulde påtaget sig og er lykkedes med. Bilag Genindlæggelser, 0-dagsindlæggelser og kommunal medfinansiering. Side 8 af 9

Sammenfatning Næstved Kommune har systematisk analyseret de aktuelle udfordringer, der for kommunen / kommunerne er forbundet med den finansieringsform og incitamentsstruktur, der er gældende på sundhedsområdet - i form af den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering. På baggrund heraf konkluderer Næstved Kommune: 1. De økonomiske potentialer direkte aflæst i den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering ved forebyggelse af indlæggelser vurderes at være yderst beskedne. Specielt når dette konkret for Næstved Kommune sammenholdes med allerede eksisterende indsatser. 2. Skævheder i kommunernes KMF, der ikke umiddelbart kan tilskrives sundhedsprofil, demografi og socioøkonomiske forhold, kan skyldes forskelle i sygehusenes registreringspraksis. 3. Et konkret eksempel i Næstved vedr. strålebehandling er afdækket både administrativt og sundhedsfagligt i samarbejde med Region Sjælland. Dette illustrerer, at forklaringer på det høje index-tal for Næstved efterhånden kun kan søges i forskellig registreringspraksis på sygehusene. Regionens tilbagemelding er, at deres registrering af patienter er i overensstemmelse med de statslige retningslinjer for Fælles indhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Målsætning for Næstved Kommune er index 100. I perioden 2007 2010 lå Næstved Kommune på index 100 - altså svarende til gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland. Denne historik kombineret med kommunens sundhedsprofil, demografi og socioøkonomiske forhold tilskriver, at Næstved Kommune, også fremadrettet, maximalt skal ligge på index 100. Det er derfor kommunens vurdering, at en målsætning om index 100 er realistisk. Sædvanligvis ligger kommuner, der huser et sygehus højere i forbrug af sygehusydelser; men da et sådant forhold ikke ses entydigt for sygehuskommunerne i Region Sjælland, vurderes det ikke relevant at tage forbehold for dette. Målsætningen indebærer, at index-tallet skal sænkes 5 6 %. Det præciseres, at sænkningen ikke kan ske ved øget kommunal forebyggelse (jf. dette områdes minimale potentiale for at påvirke den kommunale aktivitetsbestemt medfinansiering), men der imod ved at forbruget af sygehusbehandling for Næstved er i balance med et gennemsnitligt forbrug i regionen. Side 9 af 9