Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6 For Pædiatrisk Ambulatorium Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland. Hospitalsenheden Vest. Regionshospitalet Herning. Pædiatrisk Ambulatorium. Samarbejdsrelationer Nærmeste samarbejdspartnere for Pædiatrisk ambulatorium er: Personale fra C1 og C2, Børnegruppen, sundhedsplejen, BUR, sagsbehandlere, praktiserende læger. Der er ansat hospitalsklovn i afdelingen. Der er ansat psykolog i afdelingen. Der er tilknyttet socialrådgiver til det pædiatriske område. Patient/borger kategorier Pædiatrisk ambulatorium er en selvstændigt fungerende del at pædiatrisk afdeling, der har med de børn at gøre, der ikke har brug for døgnobservation, behandling og pleje. Pædiatrisk ambulatorium dækker 6 kommuner i Region Midtjylland. Det betyder at vi dækker et område med ca. 60.000 børn i alderen 0-18 år. I pædiatrisk ambulatorium undersøges, behandles og undervises børn i alderen 0-15(18) år med medicinske sygdomme. Børnene kommer til ambulant undersøgelse. ambulant kontrol/behandling, kontrol i forbindelse med kronisk sygdom eller ambulant opfølgning efter indlæggelse. Børnene er henvist fra egen læge, speciallæge, de pædiatriske afdelinger eller andet sygehus. Børn med cancer, som er i behandling på Skejby Sygehus kommer i ambulatoriet til blodprøvetagning og lignende. Centrale kliniske problemstillinger Det kronisk syge barn. Trivselsproblemer. Ernæringsproblemer. Kommunikation. Mestring af sygdom Barnets udvikling. Side 1 af 14
Patientforløb. Læring/undervisning. Familier i krise Samarbejde med forældre/barn. Motiverende samtale. Du bestemmer metoden. Information til forældre. Forældreressourcer.(manglende) Forældre/barn samspil. Professionel omsorg for barnet og forældrene. At oprette relationer. Empati. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på Pædiatrisk ambulatorium: Afsnitsledelsen: Afdelingssygeplejerske: Gurli Wolff. Personalet på Pædiatrisk ambulatorium består af: 9 distriktssygeplejersker med specialviden. 1. deltidssygeplejerske med hovedområde på ambulante undersøgelser. 2 sygeplejersker fra C2 som er enkelte dage i allergiambulatoriet. Overlæger med specialviden. 1. reservelæger med specialviden. Reservelæger Lægestuderende. Sekretærer. Servicemedarbejdere. 1 psykolog tilknyttet pædiatrisk afdeling. 1 socialrådgiver tilknyttet pædiatrisk afdeling. Pædiatrisk ambulatorium har en klinisk vejleder som er ansvarlig for sygeplejestuderende i afdelingen. Børneambulatoriet er opdelt i forskellige specialeambulatorier: Distriktspædiatrisk ambulatorium, som dækker Diabetes og endokrinologiambulatoriet, som dækker endokrinologiske problemer herunder diabetes. Neurologiambulatoriet, som dækker de neurologiske lidelser. Urologiambulatoriet, som dækker alle former for nyre- og urinvejslidelser, samt problematikker omkring urininkontinens. Allergiambulatoriet, som dækker børn med astma og allergiproblemer. Til alle ambulatorier er der tilknyttet sygeplejersker og læger med særlig viden indenfor specialet. Udover de fastsatte ambulatorier har sygeplejerskerne deres egne sygeplejeambulatoriedage. På alle dage, undtage onsdag, har sygeplejerskerne telefonkonsultation mellem 8.00 og 9.00. Sygeplejerskerne og lægerne i ambulatoriet har også en del udadrettede aktiviteter. De arbejder mono- og tværfagligt i barnets hjemmemiljø. Bland andet ved besøg i hjemmet, besøg på specialinstitutioner, i skoler og børnehaver samt besøg i lægepraksis. Side 2 af 14
Sygeplejersker og læger har i fællesskab både astmaskole og diabetesskole. Samarbejdet i afdelingen: Arbejdet med familierne foregår ud fra kontaktlæge/kontaktsygeplejerske princippet. Sygeplejersken i ambulatoriet arbejder selvstændigt med afklaring og løsning af de aktuelle problemstillinger i forhold til de enkelte familier. Den kortvarige kontakt med barn og forældre stiller store krav til sygeplejersken, da man på kort tid må sikre sig, at man med udgangspunkt i barnets behov, har forstået familiens problemstilling, har afdækket familiens ressourcer og derudfra giver familien en forsvarlig og brugbar handlingsplan. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På pædiatrisk ambulatorium vil det være muligt, at tilrettelægge de kliniske studier således at de studerende får mulighed for indføring i den pædiatriske sygepleje. I det følgende gives et detaljeret eksemplarisk forløb, der beskriver hvilke plejeområder og problemstillinger, der er mulighed for at fordybe sig i som studerende. Patientforløb: Ambulante børn med astma fra ca. 6 års alderen. Disse patienter kan diagnosticeres på Afdeling C2 og opstarte behandling der. Skal i pædiatrisk ambulatorium ved besøg nr. 2. Ambulatoriet modtager en henvisning der beskriver det aktuelle problem. Modtager kopi af relevante undersøgelser fra egen læge, hvis det er egen læge der har visiteret. Henvisningen visiteres til allergiambulatoriet, som er det team der skal følge barnet. Besøg 1 Læge og sygeplejerske samtale med familien: Anamnese Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser. Hvad er familiens behov/ressourcer. Hvilke problemer ser vi. Lægen: Objektiv undersøgelse. Diagnose behandling prognose. Opstart eller vurdering af medicinsk behandling. Hvis behandling er iværksat hos egen læge, skal barnet ud af behandlingen medmindre der kan demonstreres en positiv reversibilitetstest. Udlevere recept, informere om fornyelse. Udfylde brev til socialforvaltningen om kronisk sygdom. Der skal dokumenteres en plan for behandling og pleje i journalen. Der skal dokumenteres i journalen at forældrene er informeret om planen. Side 3 af 14
Sygeplejersken: Vitalografundersøgelse og evt. reversibilitetstest. Priktest. Vægt og længde føre vækstkurve. Evt. forberede til blodprøver. Introduktion og træning af barnet i brug af devicer. Samtale om pædagogik og vaner vedr. medicin. Dagbog og peakflow. Udlevere skriftligt materiale om astma, medicin, devicer, allergener, sanering, sociale muligheder. Samtale om tilskud til medicin og sanering. Udlevere visitkort med navn på kontaktpersoner. Evt. planlægge anstrengelsestest inden 2. besøg. Besøg 2. Sygeplejersken: Afdække hvilke problemer barnet ser. Afdække hvilke problemer forældrene ser(evt.søskende) Hvilke problemer ser sygeplejersken. Vægt, længde Vitalografundersøgelse. Evt. anstrengelsestest. Reversibilitetstest. Vurdere behandlingseffekten. Vurdere rigtig brug af devicer. Vurdere daglig gennemførelse af behandling. Sikre at forældrene og barnet forstår brugen af forebyggende og anfaldsmedicin. Gennemgang af dagbog. Instruktion og træning i peakflow. Vejledning i sanering. Sikre at familien har forstået sygdommen og provokerende faktorer. Evt. kontakt til skole og daginstitution. Orientering om Allergiforening. Journalen skal til orientering eller konferering hos kontaktlæge. Besøg 3. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 efter 4 måneder. Besøg 4. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 8 måneder. Hjemmebesøg: Sygeplejerske: Børn der er mide og skimmelsvampe allergikere. Evt. også besøg på daginstitution eller skole. Beskrive boligens stand. Boligens indretning. Rummenes størrelser. Udluftningsmuligheder. Barnets værelse, størrelse, gulvbelægning. sengen, sengetøj, udluftningsmuligheder, Side 4 af 14
hvor står sengen. Hvis der er gener fra skole eller daginstitution beskrives indeklimaet her. Besøg 5. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2 og 3 efter 14 måneder. Besøg 6. Sygeplejerske: Gennemføres som besøg 2, 3 og 5 efter 20 måneder. Sammen med familien vurderes det om barnet er klar til astmaskole. Besøg 7. Læge og sygeplejerske: Gennemføres som 4. besøg 6 måneder efter astmaskole, herudover vurderes det: Om barnet og forældrene har forståelse for sygdommen og behandlingen. Om barnet kan afsluttes til egen læge og konsultere egen læge 2 gange årligt. Om barnet skal fortsætte i allergiambulatoriet ved sygeplejerske efter behov 1-4 gange årligt og kontaktlæge 1 gang årligt. Mål/kundekvalitet: At familien føler sig hjulpet med det problem de kom med. Barn og forældre føler sig hørt og informeret. At familien oplever respekt for deres barn og sig selv. At familien bliver medinddraget i beslutninger om barnets pleje og behandling. At familien oplever sammenhæng i indsatsen. At familien kender deres kontaktperson. At familien får forståelse for diagnosen. At familien kender plan for forløbet. Sygeplejefaglige opgaver I det følgende beskrives nogle af de sygeplejefaglige opgaver der er relevante i forhold til modul 6 og de temaer og det indhold der er i dette modul: Modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter/borgere i eget hjem. Mennesker i alle aldre/at blive en ny familie. Den studerende har en 4 ugers klinisk undervisningsperiode. Målet for denne kliniske undervisningsperiode er at den studerende skal opnå viden om og forståelse for, at planlægge og under supervision udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende, behandlende og lindrende sygepleje inden for pædiatrisk sygepleje. Den studerende er kritisk fortolkende og reflekterer over praksisfortællinger med teori fra natur-, human- og samfundsvidenskab. Den studerende skal også være observerende og aktivt deltagende i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Deltagelse i fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, er en forudsætning for at kunne gennemføre den kliniske prøve i slutningen af den anden kliniske periode. Præsentation af udvalgte sygeplejeproblemer og sygeplejehandlinger: Side 5 af 14
Adfærd: Hyler. Skriger. Trækker sig tilbage. Regredierer. Stille indadvendt. Voldsom. Udadvendt. Kontaktafvisende. Selvdestruktiv. Overdreven angst. Provokerende. Sygeplejehandlinger: Observere. Indsamle data fra primær sektor. Analysere data. Lytte til barn og forældre. Gennem dialog lave en handlingsplan. Kontakt til primær sektor. Vejledning om børns reaktion i forhold til alder og udvikling. Marte Meo. Råd og vejledning til forældre om: Kommunikation med barnet. Kravsætning til barnet. Aftaler med barnet (aldersbestemt) Mestring: Stress. Forældre/barn. Krise. Udviklingskrise. Lavt selvværd. Lav selvrespekt. Skilsmisse. Manglende accept af ny situation. O.A. Sygeplejehandlinger: Indsamle data. Analysere data. Forslag til handlingsplan. Tilrettelægge og forberede relevante undersøgelser. Få overblik over hvordan dagligdagen fungerer for barn og voksne. Se og nævne de ressourcer som familien og det nære netværk har. Påpege hvor et evt. netværk er nødvendigt og til hvad. Hjælpe med at skabe struktur på hverdagen. Være en støtte for familien til kontakt med skole eller anden institution. Være med til at udvikle et sprog eller en strategi for hvad der er hændt. Respektere reaktionsmåden med mindre den er til fare for barn/familie eller omgivelser. Aktivt samarbejde mellem relevante instanser evt. kommune og klasselærer og andre relevante personer for barn og familie. Side 6 af 14
Være opmærksom for behov for evt. psykologhjælp. Forståelse: Forældre/børn. Angst. Manglende struktur. Ingen indsigt i kroppens signaler. Ressourcefattig familie. Understimulation. Kontaktsøgende børn. Sygeplejehandlinger: Vejlede forældre i undersøgelsessituationen., hvordan de varetager barnets behov. Rådgive om barnets behov. Medvirke ved alle undersøgelser. Information til barnet i barnets forståelsessprog. Samarbejde med primær sektor sætte et relevant netværk op for familien. Samarbejdspartnere. Sundhedsplejerske. Sagsbehandlere. Daginstitution. Familiepleje. Hjemmehospædagog. Kliniskpsykolog. Omsorg: De grundlæggende behov dækkes ikke. Børn med sorgfulde mørke øjne. Triste børn. Afvisende børn. Børn der ikke beder om hjælp. Udviklingsforsinkede børn. Børn med depression. Børn med kontaktforstyrrelser. Lav selvfølelse. Skyld og skamfølelse. Udviklingsforsinkelse. Sygeplejehandliger: Indsamle data. Analysere data. Forslag til handlingsplan. God observation af barnet og familien i situationen. Støtte barnet med respekt for dets grænser og kompetencer i forhold til valgmuligheder. Tilrettelægge,forberede og bistå ved evt. undersøgelser. Afdække problemstilling/rollefordeling i familien. Få overblik over hvordan hverdagen fungerer. Have/vise respekt for barnets integritet. Indhente oplysninger fra de steder barn og familie har kontakt med(+samtykke) Være klar over når andre instanser skal involveres kommune, PPR, mfl.. Forbered barnet på det der skal ske. Hjælpe med en god overgang for barnet. Spørg ikke til evt. kriminelle handlinger. Støt barnet i at det ikke har gjort noget forkert. Side 7 af 14
Leg med barnet. Snak om den svære situation. Vær opmærksom på evt. psykologhjælp til barn og familie. Evt. tvangsfjernelse af barnet. Hele tiden have barnets perspektiv for øje. Relationer: Kontakt. Krop og følelser. Ubalance mellem krav og forventninger. Overtilpassede børn. De små voksne. Manglende respekt for barnets grænser. Manglende respekt for voksne. Apatiske børn. Sygeplejehandlinger: Beskrive barnets adfærd i samvær med forældre og søskende. Beskrive barnets adfærd i samvær med andre børn og voksne daginstitution og skole. Beskrive forældres adfærd overfor barnet. Beskrive andre voksnes adfærd overfor barnet. Observationer og interventioner fra sundhedsplejerske, kliniske psykolog, pædagoger, sagsbehandlere, lærer m.m.. Samarbejde om handlingsplan. Rådgivning og vejledning om optimale relationer barn/forældre, barn/søskende, barn/kammerater, barn/pædagoger. Marte Meo. Medvirke til etablering af støtte til familien. (Hjemmehos, familiepleje/aflastning.) Smerter: Hovedpine og andre smerter: Sygeplejehandlinger: Indsamle data. Analysere data. Udføre delegerede undersøgelser. Måle BT. Hovedpinekalender. Indhente skoleoplysninger. Rådgive/vejlede i smertebehandling. Rådgive om sunde kostvaner. Rådgive om sund livsstil, kost og motion. Etablere kontakt til diætist. Etablere kontakt til diætist. Etablere kontakt til fysioterapeut. Etablere kontakt til psykolog. I forhold til det læringsudbytte der forventes efter modul 6, ses der at være sygeplejefaglige nøgleområder. Eksempelvis: Professionel omsorg for barnet og forældrene. Empati. Børn og forældres reaktion på indlæggelse. Børn og forældre i krise. Side 8 af 14
Kommunikation. Forældre og barn samspil. Forældreevne Mestring Forældreressourcer. Etiske dilemmaer. Børn og smerter. Pædagogik Undervisning vejledning af børn. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag På Pædiatrisk ambulatorium er der fokus på fortsat udvikling af sygeplejen. I øjeblikket arbejdes der med revision af de kliniske retningslinier og instrukser for sygeplejen. I afdelingen er der specielt fokus på: Undervisning i forhold til patienten. Læring i forhold til patienten Motiverende samtale. Du kan. Du bestemmer. Sundhedspædagogik. Individuelt og i grupper. Den værdsættende tilgang. Tværfagligt samarbejde og vidensdeling. Medicinmodulet MEM. Patientfortællinger og vidensdeling. Kontaktpersonfunktion. Forældresamarbejdet. Sygepleje på højt fagligt niveau med familien i fokus. For at sikre den enkelte personalemedlems kompetenceudvikling, afholdes der en gang årligt medarbejderudviklingssamtale ( MUS ). Møder i afsnittet: Dagligt møde fra 7.45 8.00. Planlægning af arbejdet og kort orientering fra et udvalgt speciale. 1 x ugentligt møde af en times varighed. Omhandler et speciale- og primært patientrelateret emne. 3. onsdag undervisning af læger, sygeplejersker på pædiatrisk afdeling. Denne undervisning er primært angående behandling. Hver 2. måned gangmøde for læger, sygeplejersker og sekretærer vedrørende arbejdsgange. Primært på behandling. Visitation 2 x ugentlig. 1 x månedligt møde med socialrådgiver vedrørende generelle problemstillinger. 1 x månedligt supervision med psykolog. Hver 2. måned møde med sygeplejersker. Omhandler primært faglig udvikling. De tværfaglige møder omhandler vidensdeling. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har en stor betydning når viden skal deles. Arbejdsmiljø: For at sikre et godt arbejdsmiljø har afsnittet 2 arbejdsmiljøkonsulenter, som blandt andet gennemfører arbejdspladsvurderinger med jævne mellemrum. Side 9 af 14
Der er i Pædiatrisk afdeling uddannet et team af medarbejdere som kan debriefe personalet der har været med i en kritisk hændelse eller belastende situationer i de enkelte afsnit. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi arbejder målrettet med dokumentation af sygeplejen. Systematikken har sit afsæt i Virginia Hendersons teori om sygepleje. Sygeplejeprocessen anvendes som grundlag for sygeplejerskens evne til observation, vurdering, problemløsning, dokumentation samt kommunikative og praktiske færdigheder. Afdelingen har udarbejdet mål for sygeplejen. Børneambulatoriets plejeform er tildelt patientpleje, hvor intentionen er at sikre kontinuitet i forløbene. I pædiatrisk afdeling er der udarbejdet et værdigrundlag, der omhandler helhedsorienteret sygepleje, hvor samarbejdet med familien prioriteres højt. Alle patienter der skal have forløb, mere end et besøg på Ambulatoriet, tildeles kontaktpersoner. Journalen anvendes som dokumentation af sygeplejen. De tværfaglige møder i afdelingen har vidensdeling som mål. Ofte vil dette foregå via patientfortællinger, der har stor betydning når viden om andres erfaring skal deles. Der tages hensyn til det individuelle i et tværfagligt forum. Den daglige sygeplejekonference er blandt andet et refleksionsrum, hvor indholdet kan være vanskelige problemstillinger i relation til daglige kontakter i konsultationen, etiske dilemmaer og daglig planlægning i ambulatoriet. Udviklings- og forskningsmetoder: Som en del af Den danske Kvalitetsmodel bliver afsnittets sygeplejefaglige retningslinier revideret og lagt i det elektroniske dokument system, E-DOK. Audit metoden anvendes løbende til bestemmelse af om alle patienter har fået tildelt kontaktperson og om der er lagt plan i journalen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er sammen med den studerende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode med udgangspunkt i målet med modulets læringsudbytte. Den kliniske periode på modul 6 strækker sig over 2x4 uger. Studietiden i de kliniske studier tilrettelægger den studerende selv i samråd med den kliniske vejleder, således at der tages hensyn til det studiefaglige tema. Studietiden planlægges i dagtiden og der vil være mulighed for, at få sammenhængende forløb med et eller flere børn. Side 10 af 14
Læringsmiljø /Studiemiljø Pædiatrisk Ambulatorium kan tilbyde et godt studiemiljø. Pædiatrisk afdeling har en ledelse og et personale der vægter uddannelse højt og den studerende vil møde kvalificeret personale. Den studerende vil i den kliniske periode indgå i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med sygeplejersker og læger. Der er et tæt samspil med skolen med henblik på at styrke forholdet mellem teori og praksis. Da alle lærer forskelligt kan undervisningen planlægges så der tages hensyn til den enkeltes læringsstil og motivation. Den studerende kan gennemgå planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetencer og bedømmelseskrav. På Pædiatrisk Ambulatoriet har vi følgende forventninger til den studerende: At den studerende er ansvarlig og tager initiativ til at opsøge læringssituationer. At den studerende synliggør over for det øvrige personale hvad det aktuelle studiefokus er. At den studerende forholder sig kritisk observerende i forhold til egen og andres sygepleje. At den studerende arbejder målrettet og ansvarlig i forhold til egen individuel studieplan. At den studerende er udforskende i forhold til sygepleje og det omgivende samfund. At den studerende kan reflektere over egen viden, holdninger, færdigheder og relationer. At den studerende kan forholde sig konstruktivt i forhold til tilbagemeldinger. Den studerende har adgang til IT dels som redskab til læring og som genstand for læring. Afsnittet har studierum med relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har 6 timer om ugen til rådighed til vejledningsopgaven, for den enkelte studerende. Den kliniske vejleder er ikke en del af afsnittets normering i de perioder hvor der er sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder introducerer den studerende til afsnittet. Den kliniske vejleder deltager i den formelle studieplansdrøftelse, kliniske prøve og slutevaluering. Den kliniske vejleder støtter og vejleder den studerende i at finde studieegnede situationer. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og kliniske undervisning i det omfang det er muligt vil den kliniske vejleder deltage i patientsituationer med den sygeplejestuderende. Den kliniske vejleder vil ugentlig evaluere den studerende. Den kliniske vejleder giver individuel vejledning i form af før-under-og eftervejledning. Den kliniske vejleder planlægger og deltager i ugentlige refleksionsøvelser i afsnittet, på den måde vil den studerendes praksis og udviklings- og forskningsbaserede viden blive sat i spil. Refleksionsøvelserne vil ofte foregå i samarbejde med studerende fra Side 11 af 14
Pædiatrisk afsnit C2. Følgende kan forventes af de sygeplejersker som dagligt vejleder: At de formidler deres kliniske viden til den studerende. At de giver feedback til den studerende. At de giver tilbagemeldinger til den kliniske vejleder i forhold til den studerendes kompetenceniveau. At de er kliniske rollemodeller. At de støtter og stimulerer den studerede i forhold til det valgte studiefokus. At de stimulerer til refleksion, stiller spørgsmål og problematiserer og i størst muligt omfang lader den studerende finde svaret. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder har en bred og solid klinisk erfaring. Den kliniske erfaring er fortrinsvis den pædiatriske sygepleje, men der er også klinisk erfaring med den medicinske og kirurgiske sygepleje og primær sygepleje. Af pædagogiske kvalifikationer har den kliniske vejleder Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og klinisk sygepleje. Følgende moduler: 1. Klinisk vejleder uddannelse. 2. Obligatorisk modul. 3. Forandrings- og læreprocesser. 4. Kommunikation. 5. Formidlings- og undervisningspraksis. 6. Afgangsprojekt. Opstarter Master i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet september 2009. Der kan forventes følgende af den kliniske vejleder: Åbenhed, ærlighed, respekt og anerkendelse. Accept af forskellighed. Introducerer den studerende til afsnittet. Deltager i studieplansdrøftelsen ved studiestart. Støtter og vejleder den studerende i forhold til den individuelle studieplan. Introducerer pædagogiske metoder. Imødekommer den studerendes lærinsprofil. Støtter og inspirerer den studerende til, at finde studieegnede situationer. Giver mulighed for daglig opfølgning på sygeplejefaglige problemstillinger. Giver individuel vejledning ud fra Lauvås og Handals forståelse af før-, underog eftervejledning. Deltager i refleksionsøvelser. Medvirker ved den obligatoriske kliniske prøve. Giver anbefalinger for videre studier. Samarbejder med uddannelsesinstitutionen. Er bindeled mellem de studerende og det øvrige personale. Superviserer personalet i vejledningsmæssige spørgsmål. Side 12 af 14
Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Kliniske retningslinier, Pædiatrisk Afdeling, Regionshospital Herning Bøger: Type 1 diabetes hos børn, unge og unge voksne Ragnar Hanås Betamed 2006 Kap. 1, 2, 3. 31, 37 35 sider Sygebesøg Patch Adams Dr.med. Forlaget Univers 1998 132 sider Hvorfor gør de ikke som vi siger. Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner Elisabeth Aborelius 71 sider Allergiske lidelser. Ole Hilberg, Anders Munck m.fl.. Sundhedsstyrelsen 2006 side 5-16 11 sider Sundhedsfremme i teori og praksis. Torben K Jensen, Tommy J. Johnsen Philosophia 2000 Kap. 1, 2, 3, 5, Pjecer: 144 sider Ung og diabetes. Det lille barn og diabetes. Dig og diabetes. Diabetesforeningen December 2006 DVD: Om astma Astra Zeneca Astma hos småbørn Astra Zeneca Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende planlægger i samråd med den kliniske vejleder sin studietid, således at der tages hensyn til den enkelte studerendes studiefaglige behov. Den studerende har pligt til at deltage i den planlagte kliniske undervisning svarende til 30 Side 13 af 14
timer pr uge. Såfremt den studerende har mindre deltagelse end svarende til 30 timer afgør den kliniske vejleder på baggrund af den studerendes individuelle kliniske studieplan om den studerende på trods af dette opfylder deltagelsespligten. Kan den kliniske vejleder ikke attestere at den studerende opfylder deltagelsespligten, vil der ske kontakt til den kliniske sygeplejelærer og studievejlederen mhp afklaring af, hvordan den studerende kan få opfyldt sin deltagelsespligt og dermed retten til at gå til klinisk prøve. Der er i den kliniske periode på Pædiatrisk ambulatorium ikke mulighed for aften- eller weekendvagt. På modul 6 indgår den studerende i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer med henblik på at opnå det læringsudbytte der er beskrevet i modulet. For at den studerende kan indstille sig til den kliniske prøve i slutningen af modulet, kræves der at den studerende har deltaget i de fastlagte studieaktiviteter, der er beskrevet i den individuelle studieplan. Der er desuden en fastlagt studieaktivitet på modul 6, der er en forudsætning for at blive indstillet til den kliniske prøve. Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelseschef Side 14 af 14