KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser uændret i april Nationalbanken solgte valuta i april Fortsat bedring af europæisk økonomi ifølge EU-Kommissionen Internationalt Euroområdet: Svagt fald for detailsalget i marts USA: Erhvervstilliden for fremstillingserhvervene forblev uændret, mens den steg for serviceerhvervene i april Tyskland: Industriproduktionen forblev uændret Storbritannien: Erhvervstilliden for fremstillingserhvervene faldt, mens den steg for serviceerhvervene i april Sverige: Industriproduktionen steg i marts og erhvervstilliden for fremstillingserhvervene steg i april Japan: Inflationen steg svagt i marts, selvom kerneinflationen forblev uændret Kina: Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene forblev uændret i april Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den tyske rente stiger fortsat Fald i det danske aktiekursindeks Olieprisen er omtrent uændret Den danske krone er styrket over for ledende valutaer Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

DANSK KONJUNKTURNYT Pæn stigning i industriproduktionen i marts Industriproduktionen (i faste priser) steg med, pct. i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1. Der er traditionelt store udsving i industriproduktionen, og stigningen i marts kommer efter små fald i de to forudgående måneder. Den forholdsvis kraftige stigning i marts betyder, at industriproduktionen i forhold til. kvartal 1 er steget med, pct. i 1. kvartal 1, og i forhold til 1. kvartal 1 har stigningen været på 1, pct. Fremgangen i industriproduktionen er bredt funderet; produktionen steg i næsten alle branchegrupper. Udviklingen indebærer, at industriproduktionen er godt på vej til at blive genoprettet i forhold til før krisen. Industriens omsætning (i løbende priser) steg med,3 pct. i 1. kvartal 1 i forhold til. kvartal 1. Både omsætningen på eksportmarkedet og hjemmemarkedet steg, jf. figur. Den seneste udvikling bryder den svagt nedadgående tendens, der overordnet set har været i omsætningen det seneste år. Den seneste stigning skal ses i sammenhæng med stigende produktion. Samtidig har en generel beskeden prisudvikling været med til at holde omsætningen nede. Figur 1 Industriproduktion Figur Industriomsætning (3 mdr. glidende gnst.) (1=) (1=) 1 1 (1=) (1=) 1 1 1 11 1 11 13 13 11 11 1 1 1 1 11 11 9 9 9 8 9 8 8 9 1 11 1 13 1 1 3 mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion 9 8 9 1 11 1 13 1 1 Eksportmarked Hjemmemarked 9 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigning i bilsalget i april Det samlede antal nyregistrerede personbiler i april var omtrent 17.3, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.3. Det er 1½ pct. højere end bilsalget i marts. Det dækker over en stigning i salget til husholdningerne på knap 6 pct. samt et fald i salget til erhverv på knap pct. Det samlede bilsalg er i den forløbne del af året knap 3 pct. højere end i den samme periode i 1. Det dækker dog over en betydelig fremgang i salget til erhverv, mens salget til husholdningerne er gået tilbage. En del af faldet i salget til husholdningerne skyldes, at husholdningerne i stigende omfang vælger at lease deres biler frem for at købe dem. Det kan forklare ca. pct. af faldet i salget til husholdningerne sammenlignet med sidste år. Figur 1.3 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigerede 1. biler 1. biler 1 1 1 1 7 8 9 1 11 1 13 1 1 Husholdningerne Husholdningernes køb og privatleasing Erhvervene I alt Anm.: Privatleasing er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. 3

Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af bekendtgjorte tvangsauktioner var omtrent uændret i april, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.. Sammenlignes den seneste tremåneders periode med den foregående, er antallet af tvangsauktioner faldet med, pct. let af tvangsauktioner har generelt udvist en faldende tendens siden 1, men ser ud til at have fundet et stabilt leje. Udviklingen dækker over visse regionale forskelle. Sammenholdes den seneste tre måneders periode med den foregående, har Region Hovedstaden haft et fald på 6,8 pct., mens Region Midtjylland omvendt havde en stigning på 7, pct. Restanceprocenten, der angiver, hvor stor en andel af de samlede ydelser der ikke er betalt 3½ måned efter terminen, er historisk en god indikator for antallet af tvangsauktioner, jf. figur 1.. Restanceprocenten har ligeledes haft en faldende tendens siden 1 og aftog i 1. kvartal 1 en anelse til, pct. Figur 1. Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1. Restancer og tvangsauktioner Pct.,.,. 3 3 1, 3. 1,., 1. 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner, 93 9 97 99 1 3 7 9 11 13 1 Restancer Tvangsauktioner (h.a.) Anm: let af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur 1. er antallet kvartalsvise. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

let af konkurser uændret i april let af erklærede konkurser var omtrent uændret på 399 i april mod i marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.6. Det uændrede antal konkurser dækker over et betydeligt fald i antallet af konkurser i Region Hovedstaden, mens der omvendt har været en stigning i Region Midtjylland. let af konkurser er set over de seneste 3 måneder steget med, pct. i forhold til samme periode året før, jf. figur 1.7. Stigningen skal dog ses i lyset af, at antallet af konkurser faldt kraftigt i løbet af foråret 1. Det nuværende niveau synes således at fortsætte den nedadgående trend siden efteråret 1, mens det særligt lave antal i 1 kan ses som et udsving fra denne trend. let af personer berørt af konkurser er i april faldet til 83 personer, mens der i de seneste tre måneder i gennemsnit har været knap 1. personer berørt af konkurser, jf. figur 1.6. Der er tale om et forholdsvist begrænset antal, hvilket afspejler, at over halvdelen af konkurserne er i virksomheder uden ansatte. Figur 1.6 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.7 Erklærede konkurser, 3-måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret 7.8 6 6 6.. 3 1.6 1. 3 3 8 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 93 9 97 99 1 3 7 9 11 13 1 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Nationalbanken solgte valuta i april Ved en kronestyrkelse af en vis størrelse er Nationalbankens første reaktion normalt at intervenere i valutamarkedet ved at sælge kroner og købe valuta. Det skete fx under gældskrisen i euroområdet i 11-1, og det er sket igen i januar og februar 1. I slutningen af februar og i løbet af marts aftog presset på kronen imidlertid. I april har kronen ligget på den svage side af paritetskursen, og Nationalbanken intervenerede således i valutamarkedet ved at købe kroner for 33,9 mia. kr., jf. figur 1.8. Valutareserven udgør på den baggrund 7, mia. kr., jf. figur 1.9. Det svarer til knap 37 pct. af BNP. Fastkurspolitikken har været en del af fundamentet for den økonomiske politik i Danmark siden 198. Formelt kan kronen svinge med op til, pct. på hver side af paritetskursen (som er 7,638 kr. per euro), men reelt er udsvingene betydeligt mindre. Det afspejler blandt andet, at fastkurspolitikken har stor troværdighed, og at Nationalbanken reagerer konsekvent, når kursen afviger fra paritetskursen. Figur 1.8 Afvigelse fra DKK/EUR paritetskurs og Danmarks Nationalbanks interventionskøb Figur 1.9 Danmarks Nationalbanks valutareserve DKK/EUR,,,3,,1, -,1 -, -,3 -, -, Svag krone Stærk krone Intervention (h. akse) Mia. kr. Nettosalg af kroner 1 - - -1 - Nettokøb af kroner - Afvigelse fra centralkurs Mia. kr. Mia. kr. 1. 1. 9 9 8 8 7 7 6 6 3 3 - - 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 Guld Øvrige fordringer Fordringer på udlandet Valutareserven Anm.: Figur 1.8 viser afvigelsen af den faktiske EURDKK-kurs fra den fastsatte centrale paritetskurs på 7,638 kr. per euro og Danmarks Nationalbanks månedlige nettointerventionskøb af valuta. Et positivt (negativt) tal betyder køb (salg) af valuta og salg (køb) af kroner. Kilde: Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin. 6

Fortsat bedring af europæisk økonomi ifølge EU-Kommissionen I EU-Kommissionens forårsprognose skønnes den økonomiske vækst i EU at tiltage til 1,8 pct. i år og,1 pct. i 16. Væksten understøttes blandt andet af de lave oliepriser, svækkelsen af euroen, mindre finanspolitisk konsolidering og ECB s lempelige pengepolitik. En række EU-lande tynges imidlertid stadig af høj ledighed, svag produktivitetsvækst og høje gældsniveauer i både den private og den offentlige sektor, hvilket fortsat kan lægge en dæmper på væksten. EU-Kommissionens skøn for BNP-væksten i Danmark er en smule mere optimistisk end vurderingen i Danmarks Konvergensprogram, marts 1. Der skønnes en BNPvækst på 1,8 pct. i 1, mens BNP-væksten ventes at tiltage i 16 og udgøre,1 pct., jf. tabel 1.1. Det afspejler blandt andet en øget eksport som følge af en svækket krone og forbedret konkurrenceevne, men den indenlandske efterspørgsel ventes også at understøtte væksten. Stigende reallønninger, det lave renteniveau og fremgang på arbejdsmarkedet ventes blandt andet at understøtte væksten i privatforbruget både i år og næste år. Kommissionen vurderer, at Danmarks offentlige saldo bliver -1, og -,6 pct. af BNP i henholdsvis 1 og 16. Det er en forringelse i forhold til 1, hvilket primært skyldes lavere indtægter fra pensionsbeskatningen og Nordsøen. ØMU-gælden ventes at blive reduceret betydeligt til godt 39 pct. af BNP i både 1 og 16, hvilket hovedsageligt skyldes beslutningen om midlertidigt at stoppe udstedelsen af statsobligationer. Tabel 1.1 Nøgletal i EU-Kommissionens forårsprognose og Danmarks Konvergensprogram, marts 1 1 1 16 Pct. EU KP EU KP BNP 1,1 1,8 1,6,1, Privat forbrug, 1,8 1,8,1 1,7 Offentligt forbrug 1,,9 1,,,1 Faste bruttoinvesteringer 3,7,7,9 3,7, Eksport,6 3,,,6,7 Import 3,8 3,1,9,,3 Beskæftigelse,7,8,9,9,9 Ledighed (EU-def. pct. af arb.styrken) 6,6 6, 6,,9 6, Betalingsbalance 6, 6,1 6,6 6, 6, Offentlig saldo (pct. af BNP) 1, -1, -1,6 -,6 -,6 Offentlig gæld (pct. af BNP), 39, 39,8 39, 39, Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, maj 1 og Danmarks Konvergensprogram, marts 1. 7

INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Detailsalget i euroområdet faldt fra indeks 96,6 i februar til 9,9 i marts, jf. figur.1. Faldet i forhold til februar skyldes hovedsageligt automobilbrændsel, der faldt,7 pct., og til dels et mindre fald i ikke fødevarer og fødevarer, drikkelse og tobak sektorerne. Landene med største fald er henholdsvis Portugal, Slovenien og Tyskland, mens landene med største stigning er henholdsvis Polen, Slovakiet og Danmark. Detailsalget i euroområdet er stadig halvandet pct. højere end samme måned sidste år. Figur.1 Detailsalg, euroområdet (7=) (7=) 1 1 11 11 99 99 98 98 97 97 96 96 9 9 9 9 93 93 9 9 7 8 9 1 11 1 13 1 1 Kilde: Reuters EcoWin. USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved ISM-indikatoren, forblev på indeks 1, i april, jf. figur.. Det skyldes stigende vækst i ordreindgangen og hurtigere leveringstider, men faldende vækst i beskæftigelsen. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene er faldet betydeligt siden oktober 1, men befinder sig stadig over den neutrale værdi på indeks, hvilket indikerer fortsat fremgang. Erhvervstillid i serviceerhvervene steg fra 6, i marts til 7,8 i april og ligger dermed betydeligt over det neutrale niveau. Figur. Erhvervstillid, USA 6 6 3 3 7 8 9 1 11 1 13 1 1 6 6 3 3 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. 8

Tyskland Industriproduktion er omtrent uændret på indeks 13,8, hvilket svarer til det samme niveau for samme måned sidste år. Industriproduktionen har været næsten uændret siden november 1. Industriordrerne i Tyskland steg med 1 indekspoint til 19,3, jf. figur.. Dette kommer efter to måneders fald. Det var især indenlandske ordrer, der steg med, indekspoint, som medførte stigningen for industriordrer. Figur.3 Industriproduktion, Tyskland Figur. Industriordrer 3-måneders glidende gennemsnit, Tyskland (7M1=) 11 (7M1=) 11 (1=) (1=) 13 13 1 1 11 11 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 8 9 1 11 1 13 1 1 7 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 6 Samlet Eksportordrer Indenlandske ordrer Kilde: Reuters EcoWin. Storbritannien Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, faldt til indeks 1,9 i april, jf. figur.. Det skyldes blandt andet et fald i produktion af mellemprodukter 1 og et svagt fald i væksten for beskæftigelse. Indikatoren er dog stadig højere end den neutrale værdi på indeks. I serviceerhvervene steg erhvervstilliden til 9, i april. Figur. Figur.6 Erhvervstillid, Storbritannien Industriproduktion, Sverige (8M1=) (8M1=) 7 7 11 11 6 6 6 6 9 9 8 8 7 7 3 3 3 8 9 1 11 1 13 1 1 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 6 PMI fremstilling PMI service Industriproduktion Industriordrer Kilde: Reuters EcoWin. 1 Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder 9

Sverige Industriproduktion steg til indeks 76, i marts, mens industriordrer steg til indeks 78,3, jf. figur.6. Industriproduktion er næsten uændret siden marts 1. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved PMI-indikatoren, steg 1,6 indekspoint til indeks,7 i april, jf. figur.7. Det skyldes hovedsageligt en fremgang i nye ordrer. Figur.7 Erhvervstillid, Sverige Figur.8 Inflation, Japan Pct. (å/å) Pct. (å/å) 8 8 7 6 7 6 3 3 1 1 3 3-1 - -1-7 8 9 1 11 1 13 1 1-3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1-3 PMI fremstilling PMI service Inflation Kerneinflation Kilde: Reuters EcoWin. Japan Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, steg med, pct.-point til, pct. i marts, jf. figur.8. De største prisstigninger kom fra fødevarer og energi. Kerneinflationen, som er forbrugerpriserne ekskl. energi- og fødevarer, var omtrent uændret på pct. i marts. Kina Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene, målt ved NBS-indikatoren, forblev uændret ved indeks,1 i april, jf. figur.9. I serviceerhvervene faldt erhvervstilliden svagt til indeks 3,. Figur.9 Erhvervstillid (NBS), Kina 7 6 6 3 3 7 8 9 1 11 1 13 1 1 7 6 6 3 3 PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters EcoWin. 1

RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Renten på den 1-årige tyske statsobligation er steget omkring, pct.-point siden sidste torsdag. Den tyske rente har været stigende de seneste 3 uger, og det danske rentespænd er således blevet indsnævret. Det ledende amerikanske aktiekursindeks er omtrent uændret i forhold til sidste torsdag, mens de øvrige ledende internationale aktiekursindeks er faldet godt 1 pct. Det danske aktiekursindeks er ligeledes faldet godt 1 pct. Olieprisen, målt i USD, er omtrent uændret i forhold til sidste torsdag. Den danske krone er siden sidste torsdag blevet svagt styrket over for den amerikanske dollar, det britiske pund og den japanske yen. Omvendt er den blevet svækket over for både den svenske og norske krone. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. 3 Renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente Torsdag Ændring ift. Torsdag 7/ sidste tordag 7/ Ændring ift. sidste torsdag Ledende renter, pct. p.a.: -,,6 pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,6,1 pct.point Sverige (repo) -,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet,, pct.point Kort realkreditlån -,1, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,1, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,18, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,3,6 pct.point Indskudsbeviser -,7, pct.point Tyskland,9,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,9, pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.) -,33,7 pct.point JPY/EUR,7 -,6 pct. Langt (1-årigt):,8,1 pct.point GBP/EUR 13,3-1,8 pct. USD/EUR 88,77 -,38 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-89 = ) 93,79-1, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 88,1 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 19379-1,17 pct. EUR/DKK 76,31 -, pct. USD/DKK 66, -, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 366-1,1 pct. SEK/DKK 8,3,3 pct. Storbritannien, FTSE 6887-1,6 pct. NOK/DKK 88,9,68 pct. GBP/DKK 11,3-1,1 pct. JPY/DKK,3 -,69 pct. Oliepriser: CHF/DKK 718,8,7 pct. Brent (USD) 6,16 -, USD Brent (DKK) -, DKK Effektiv kronekursindeks (198 = ) 98,93,31 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin, Bloomberg og Danmarks Nationalbank. 11

Millioner Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Europæiske Centralbanks (ECB) balance Pct. Pct. 7 7 6 6 3 3 1 1-1 -1 1 3 6 7 8 9 1 11 1 13 1 1 Bio. euro 3, 3,,, 1, 1,,, -, -1, Bio. euro 3, 3,,, 1, 1,,, -, -1, USA Danmark¹ Euroområdet LTRO MRO Værdipap. Andre aktiver Indlån 1) For Danmark bruges diskontoen. Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg. Figur 3.3 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Pct., Pct.-point,6 Pct.-point 8 Pct.-point 8, 1,,, 6 6 1,,,, -, -, -, -,6-1, -,8-1, -1, maj 13 sep 13 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg. - - nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 1 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Figur 3.6 Udvalgte aktieindeks Euro Dollar 11 1 11 9 8 9 7 8 6 7 6 3 maj 13 sep 13 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 (=) (=) 3 3 8 8 6 6 18 18 16 16 1 1 1 1 8 8 maj 13 sep 13 jan 1 maj 1 sep 1 jan 1 maj 1 Euro Kilde: Reuters Ecowin. Dollar (h. akse) Eurostoxx Nikkei S&P OMX C 1