Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever får en mere varieret og sammenhængende skoledag, der bliver længere for at skabe plads til at styrke den enkelte elevs trivsel og læring. Det betyder, at alle skal gå længere i skole fra det nye skoleår. Helt konkret øges det gennemsnitlige vejledende timetal pr. uge til: 30 timer for alle børn i 0. til 3. klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse ) 33 timer for alle børn i 4.-6. klasse (inkl. 3 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) 35 timer for alle børn i 7. 9. klasse (inkl. 2 timers lektiehjælp/faglig fordybelse) Tilbuddet om lektiehjælp/faglig fordybelse er ikke obligatorisk. En stor del af den ekstra tid i skolen vil blive brugt til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp, klassens tid, pauser, motion og bevægelse. Der er med andre ord tale om nye former for undervisning og læring - og ikke blot mere af det samme. Indskoling (0. 3. klasse) Mellemtrin (4. 6. klasse) Udskoling (7. 9. klasse) August 2014 Alle: 30 timer om ugen (inkl. 2 timers lektiehjælp) Alle: 33 timer om ugen (inkl. 3 timers lektiehjælp) Alle: 35 timer om ugen (inkl. 2 timers lektiehjælp) Før reform 30 timer fra august 2013 med den sammenhængende skoledag I gennemsnit 30 lektioner om ugen I gennemsnit 32 timer lektioner om ugen Hvordan kommer mit barns skoledag til at se ud? Der er generelle ændringer, der kommer til at præge skoledagen på alle skoler uanset kommune. Der kan være stor variation på skoledagens indhold fra dag til dag og uge til uge. Alle elever får mere motion og bevægelse, der skrues op for de vejledende timetal i en række fag, og udvalgte fag fx sprogfag introduceres tidligere.
Alle elever får mere motion og bevægelse Ændring Indskoling: 0. - 3. klasse Mellemtrin: 4. - 6. klasse Udskoling: 7. - 9. klasse Mere motion og bevægelse Alle elever skal have 45 min. bevægelse Her opgjort i gennemsnit pr. dag gældende fra 1/8-2014 Det vejledende timetal hæves i en række fag: Ændring Indskoling: 0. - 3. klasse Mellemtrin: 4. - 6. klasse Udskoling: 7. - 9. klasse Mere dansk Mere matematik Alle: + 1 lektion Alle: + 1 lektion Mere natur og teknik 2. klasse: + 1 lektion 4. klasse: + 1 lektion Mere idræt Mere musik Mere Håndværk og design (erstatter Sløjd og Håndarbejde) 1. klasse: + 1 lektion 1. klasse: + 1 lektion 5. klasse: + 1 lektion 4. klasse: + 1 lektion Her opgjort i gennemsnit pr. uge i forhold til det vejledende minimumstal før 1/8-2014. 1 lektion = 45 min. Tidligere introduktion af bl.a. sprog- og valgfag Ændring Indskoling: 0. - 3. klasse Mellemtrin: 4. - 6. klasse Udskoling: 7. - 9. klasse Engelsk introduceres tidligere 2. fremmedsprog tysk eller fransk Valgfag fx mulighed for 3. fremmedsprog Geografi 1. og 2. klasse: 1 lektion 5. klasse: 1 lektion 6. klasse: 2 lektioner Fra 7. klasse: 2 lektioner 7. klasse: 1 lektion (flyttes ned fra 8. klasse) Her opgjort i gennemsnit pr. uge i forhold til det vejledende minimumstal. 1 lektion = 45 min. Hvilke fag forsvinder? Og hvilke nye fag kommer til? Nogle fag slås sammen, nye fag kommer til og det faglige fokus ændres: Nye fag:
Madkundskab erstatter Hjemkundskab og faget skal være med til at udvikle elevernes viden og færdigheder inden for mad og madlavning. Der vil fx være fokus på mad, smag og sundhed. Håndværk og design erstatter Håndarbejde og Sløjd. Her vil der være fokus på, at eleverne lærer at tænke fra idé til praksis. Faget tilbydes på klassetrin i 4-7. klasse og tilbydes også som valgfag fra 7. klasse. Faget skal oprettes senest fra august 2016. På Munkebjergskolen forventer vi at være klar fra august 2015. Hvad er understøttende undervisning? Den understøttende undervisning skal medvirke til at styrke elevernes faglige niveau og stiller bl.a. skarpt på elevens læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Den understøttende undervisning skal ikke ses som et ekstra fag men nærmere som en ressource, der anvendes, så det giver mest mening i forhold til elevernes læring. Indholdet bliver udviklet og planlagt af de involverede lærere og pædagoger. Målene for understøttende undervisning er blandt andet: At hæve elevernes faglige niveau At sikre, at eleverne lærer på flere forskellige måder At eleverne arbejder med og bliver anerkendt for et bredere udsnit af deres evner, kompetencer og interesser At koble teori og praksis og den vej rundt opnå virkelighedsnær læring At give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer fra den fagopdelte undervisning På Munkebjergskolen anvender vi den understøttende undervisning på flere forskellige måder. I indskolingen er der pædagoger til stede i undervisningen i ca halvdelen af skoletiden, og der er ekstra timer til rådighed for dansk- og matematiklærerne, så der kan arbejdes med holddannelse i de fag, der er lagt parallelt. På mellemtrinet (og i mindre omfang i udskolingen) har vi ansat tre personer, som har forskellige komptencer, der skal understøtte både det faglige og det sociale miljø. Alle tre har i flere år været tilknyttet skolens sfo, men har søgt nye udfordringer. Det er: Navn Christa Hornbæk Helena Nørholm Bjarne Bøgelund Hovedfokus i den understøttende undervisning Understøtte de faglige områder. Relationsarbejde i klasserne. Lektieværksted Inklusionsvejledning Relationsarbejde i klasser, enkelte elever eller grupper Understøtte de musisk-kreative fag Relationsarbejde i klasserne. Uddannelse og erfaring Oprindeligt uddannet lærer, men har mest arbejdet som pædagog. Uddannet pædagog og inklusionsvejleder Uddannet pædagog. Har linjefag i musik fra læreruddannelsen
I udskolingen er der lagt vægt på at understøtte den faglige udvikling. Det sker ved at flere af de faste lærere har fået timer til at indgå som faglig støtte på årgangen, så der bliver mulighed for at lave fx elevsamtaler (evaluerings- og motivationssamtaler), holddannelser med færre elever eller til at flytte undervisningen væk fra de vante rammer. Der anvendes også ressourcer fra den understøttende undervisning til at afholde lejrskoler på 5. og 9. årgang. Hvordan styrkes og følges mit barns faglige niveau? Alle børn skal blive så dygtige, de kan, og det kan kun opnås, hvis undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevens faglige niveau, interesser og øvrige kompetencer. Både elev og forældre inddrages, når der skal opstilles mål for den enkelte elevs udvikling og læring, og elevens udvikling følges tæt. Hvordan sikres kvaliteten i undervisningen? Skolelederen har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten i undervisningen. Derfor er det også skolelederen, der i tæt dialog med lærerne planlægger, hvor og hvordan ressourcerne bruges bedst Samtidig kommer lærerne både til at tilbringe mere tid sammen og får mere tid sammen med eleverne. Målet er at alle elever som medarbejdere skal nyde godt af de stærke faglige miljøer, der får grobund på den enkelte skole, så der er rum for videndeling og udvikling af viden i faglige fællesskaber. Der afsættes i de kommende år midler til at efteruddanne lærere og pædagoger i fx læsevejledning, matematikvejledning, ekstra linjefag og relationskompetence. Hvis mit barn skal i 1. klasse, skal det så have engelsk? Fra august skal alle elever have engelsk fra 1. klasse og frem. Det betyder også, at de kommende 2. klasser skal have engelsk fra skolestart i august 2014. Hvis mit barn skal i 5. klasse, skal det så have tysk? Fra august 2014 skal alle elever have 2. fremmedsprog fra 5. klasse. Alle skoler skal tilbyde tysk og kan vælge at tilbyde fransk. Vi udbyder tysk, men ikke længere fransk. De elever der er begyndt på fransk, får selvfølgelig mulighed for at gøre det færdigt. Det betyder også, at de kommende 6. klasser skal have deres andet fremmedsprog fra skolestart i august 2014. Hvad betyder den forlængede skoledag for mit barns frie tid? Da skoledagen bliver forlænget, betyder det, at eleverne får mindre fri tid - og kortere tid i SFO og klub. Til gengæld bliver indholdet i skoledagen langt mere varieret og der samarbejdes blandt andet med det lokale kultur- og fritidsliv. Det er op til den enkelte skole at organisere skoledagen og udbuddet af aktiviteter og dermed også at sikre og sammensætte en varieret og motiverende skoledag.
Da mange fritidsaktiviteter ligger sidst på eftermiddagen, bør det være muligt for eleverne at fortsætte til deres forskellige fritidsaktiviteter i forlængelse af skoledagen, som de gør i dag. Hvis elevens fritidsaktiviteter ligger inden for den lovpligtige skoledag, må det forventes, at de forskellige fritidstilbud tilpasser sig den nye skoledag. Er der plads til at dyrke musik/idræt på eliteniveau i den nye skole? Hvis du vurderer, at dit barn ikke får samme mulighed for at dyrke musik/idræt i den nye skole, kan du kontakte skolelederen og undersøge om dit barn - i begrænset omfang - kan fritages fra dele af den obligatoriske undervisning. Det kræver dog, at: Dit barn deltager i undervisningen i en kommunal eller statsligt støttet musikskole Dit barn er eliteidrætsudøver i en idrætsforening I begge tilfælde skal du som forælder kontakte skolelederen på dit barns skole, og den vej rundt anmode om at få dit barn fritaget. Det er kun skolelederen, der kan give tilladelse hertil. Skal mit barn have 45 min. bevægelse hver dag? Og kræver det idrætstøj og bad? Alle elever får i gennemsnit 45 minutters motion og bevægelse om dagen. De 45 minutter er inkl. idrætstimerne og skal ses som et gennemsnit over et skoleår, da der fx kan være temadage og/eller -uger hvor bevægelse er i fokus eller perioder, hvor der er travlt med andre aktiviteter, og derfor ikke er lagt bevægelse ind i skoledagen. Der kan både være tale om små afgrænsede aktiviteter, der lægges ind efter behov, fx når eleverne har siddet stille længe og har brug for et skift for at sikre et godt læringsmiljø. Vi kalder det på nudansk for: Brain Breaks. Men idrætstimerne indgår også, og her vil eleverne både skulle medbringe idrætstøj og håndklæde, som de plejer. Målet er både at styrke elevernes sundhed og læring, så eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen. Samtidig skal det fungere i praksis, og derfor vil de nye aktiviteter som regel hverken kræve omklædning eller bad. Det er dog op til den enkelte skole at tilrettelægge elevernes skoledag. Vi lægger bevægelsesbånd ind i skoledagen for de yngste og på mellemtrinet. Her skal noget af bevægelsen foregå. Men samtidigt er det vigtigt, at bevægelsen også kommer til at indgå i løbet af dagen. I 8. og 9. kl. får de to ekstra idrætstimer om ugen, der giver et vigtigt bidrag til bevægelsen udover den, der skal foregå i undervisningen. Er lektiehjælp obligatorisk? Og hvordan tilrettelægges tilbuddet? Lektiehjælp kan have mange forskellige former og navne fx lektiecaféer. Det skal ses som et tilbud til den enkelte elev om hjælp til lektierne eller mulighed for at fordybe sig fagligt og dermed blive dygtigere. Derfor anbefaler vi, at dit barn tager imod tilbuddet. Lektiehjælpen er dog ikke obligatorisk. Fravælger du/dit barn lektiehjælp, vil dit barn gå 2-3 timer mindre i skole om ugen afhængig af klassetrin.
Den enkelte skole har ansvaret for lektiehjælpen og den faglige fordybelse. Det er derfor en god idé at forhøre dig på skolen, hvor og hvordan det bliver indrettet og tilrettelagt, hvad du og dit barn kan forvente at få ud af tilbuddet og hvem, der kommer til at stå for lektiehjælpen. På Munkebjergskolen er lektiværkstederne bemandet af de kendte voksne. Primært er det faglærerne fra årgangen, der sammen med de tilknyttede pædagoger er til stede. Vi anbefaler, at børnene deltager i lektieværkstederne, men det vil være jer, forældre, der skal beslutte om jeres barn skal deltage. Vi sender besked om tilmelding efter sommerferien. Kommer mit barn til at have lektier for derhjemme? Alle elever bliver tilbudt lektiehjælp efter skoletid. Hvis eleven fravælger lektiehjælpen (hvilket er muligt indtil næste folketingsvalg i 2016) eller ikke er blevet færdig med lektierne i lektiecaféen, skal lektierne fortsat laves derhjemme. Der vil dog være stor forskel på, om der vil være lektier hjemme fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Hvor skal mit barn være, hvis det ikke vil benytte tilbuddet om lektiehjælp? SFO: SFO erne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i SFO, som det plejer. Klub: Klubberne holder åben i det tidsrum, hvor der er lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen, så de elever, der fravælger tilbuddet kan gå i klub, som de plejer. Hvad sker der med mit barns SFO/klub? SFO-tilbuddet fortsætter som hidtil. Ændres der på mit barns mødetid om morgenen? Skoledagen begynder alle dage kl. 8:00. Der er tilsyn med eleverne fra kl. 7:50. Af hensyn til rengøring, klargøring og tilsyn må børnene ikke møde op tidligere end kl. 7:50 Hvad sker der med morgenpasningen? Morgenpasningen kommer umiddelbart til at foregå som hidtil. Hvilken voksne indgår i mit barns nye skoledag? Her kan du læse mere om de forskellige roller, de voksne har i dit barns nye skole: Lærere Dit barn vil opleve, at de får mere tid sammen med deres lærere end tidligere. Ligesom dit barn vil lærerne også være flere timer til stede på skolen end tidligere. De vil have flere undervisningstimer og samtidig i højere grad planlægge undervisning, afvikle møder mm. på skolen, inden for skolens normale åbningstid. Det er dog op til den enkelte kommune/skole at tilrettelægge de endelige rammer.
Pædagoger Pædagogerne skal samarbejde med, understøtte og supplere læreren i løbet af skoledagen. De kommer derfor til at spille en stor rolle i dit barns skoleliv fremadrettet. I indskolingen skal pædagogerne også varetage afgrænsede undervisningsopgaver. En pædagog med kompetencer inden for bevægelse og motion vil kunne varetage idræt og bevægelse, ligesom en med kreative evner vil kunne varetage dele af musik- og billedkunsttimerne. De får altså en ny, bredere rolle. Pædagogernes kompetencer er særligt relevante i den understøttende undervisning, hvor eleverne har aktiviteter, der kræver og udfordrer deres alsidige udvikling og trivsel. Voksne med andre kompetencer Skolen åbnes op og inviterer lokalsamfundet til et tættere samarbejde. Hvor skolen skal samarbejde med musik- og ungdomsskolen, er samarbejdet med fx kultur-, fritids- og idrætsforeningen eller virksomheder frivilligt. Med det brede spektrum af muligheder er der stor sandsynlighed for, at dit barn kommer til at møde mange forskellige voksne med hver deres spidskompetencer fx musikskolelærere, naturvejledere, medarbejdere i de omkringliggende virksomheder, fodboldtræner mv. Kommer forældremøder og skole-hjem samtaler til at ligge i skolens åbningstid? Der er ikke noget i folkeskolereformen eller de nye arbejdstidsregler, der fra centralt hold styrer planlægningen af aktiviteter som fx forældremøder og skole-hjem samtaler. Det er op til den enkelte kommune, hvordan man vælger at tilrettelægge de aktiviteter, der involverer dig som forælder. Der er med andre ord ikke centrale regler, der hindrer en fleksibilitet i fx afviklingen af møder og samtaler. På Munkebjergskolen vil skole/hjem-samtalerne fremover blive afviklet på flere dage i tidsrummet mellem kl. 15:00 og 17:00. Forældremøder vil dog blive afholdt fra kl. 17:00-19:00. Hvordan og hvornår kan jeg komme i kontakt med mit barns lærere? Har du brug for at komme i kontakt med dit barns lærer, kan du altid sende en mail via Forældreintra. Du kan dog ikke forvente at mailen læses uden for skolens åbningstid. Lærerne vil normalt også være at træffe på selve skolen inden for normal åbningstid. I kan selvfølgelig også ringe til skolens kontor og bede om at tale med en lærer. Kommer mit barn stadig på lejrskole? Vi tilbyder fortsat lejrskole på 5. og 9. årgang. Der er budgetteret med en indenlands lejrskole på begge årgange. Skolebestyrelsen har vedtaget et princip om sponsorering, der gør det muligt for forældre i en klasse, at beslutte at donere penge til en klasse, der giver mulighed for at komme til udlandet i stedet for til fx Fåborg. Skolen betaler lærernes udgifter uanset rejsemål.
Hvordan kommer reformen til at påvirke specialskoler og -klasser? Specialskoler og -klasser er som udgangspunkt også omfattet af skolereformen. Skoledagen bliver tilrettelagt fleksibelt, da det er vigtigt at skabe trygge og gode rammer for elever med særlig behov. Spørg på dit barns egen skole, hvordan de tilrettelægger den sammenhængende dag. Hvordan samarbejder mit barns skole med lokale foreninger og virksomheder? Det er op til den enkelte kommune og/eller skole at indgå aftaler omkring samarbejde med det lokale fritids- og foreningsliv og virksomheder. På Munkebjergskolen samarbejder vi bl.a. med: Boldklubben OKS Ung Syd Syddansk Erhvervsskole (SDE) Munkebjerg Kirke Seniorer i skolen Bioanalytikeruddannelsen Radiografuddannelsen Hunderupskolen Ejerslykkeskolen Vi arbejder på at få flere aftaler i hus. Hvis I har kendskab til virksomheder, institutioner eller uddannelser, der muligvis vil indgå i et samarbejde, hører vi meget gerne om det.