Strategi for Tosprogsområdet

Strategi for Tosprogsområdet September 2016

Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Baggrund for Strategi for Tosprogsområdet Side 3 DEL 1: Dansk som andetsprog Side 4 1.1. Sprog er en gave 1.2. Fælles mål for dansk som andetsprog: 1.3. Faget dansk som andetsprog basisundervisning 1.4. Faget dansk som andetsprog Supplering 1.5. Faget dansk som andetsprog Som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling 1.6. En vellykket integration for børn og forældre sker i både skole og fritid DEL 2: Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Side 7 2.1. At læse på andetsproget dansk 2.2. Sprog og læsning i børnehaveklassen 2.2.1. Overgangen fra børnehave til skole 2.2.2. Fokus på et tydeligt sprogmiljø 2.2.3. Sprogvurdering 2.2.4. Anbefalinger i 0.klasse 2.3. Sprog og læsning i indskolingen 2.3.1. Læseundervisning er også sprogundervisning 2.3.2. Anbefalinger i indskolingen 2.4. Sprog og læsning på mellemtrinnet 2.4.1. Afklar forforståelsen 2.4.2. Anbefalinger til mellemtrinnet 2.5. Sprog og læsning i overbygningen - Faglæreren som sproglærer 2.5.1. Anbefalinger i overbygningen DEL 3: Reorganiseringsmodellen for nyankomne tosprogede Side 12 3.1. Reorganiseringsmodellens implementeringsfaser 3.1.1.. Indhold i reorganiseringsmodellen 3.1.2. Visuel model for reorganiseringen DEL 4: Reorganiseringsmodellen uddybet i forhold til indhold og aktører Side 14 4.1. Modtage og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole 4.1.1. Indhold og hvem gør hvad? September 2016 1

4.2. Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering 4.2.1. Indhold og hvem gør hvad? 4.2.2. Den gode overgang 4.3. Skole med DSA - center 4.3.1. Indhold og hvem gør hvad? 4.4. Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer 4.4.1. Indhold og hvem gør hvad? 4.5. Skole med DSA - center 4.5.1. Indhold og hvem gør hvad? 4.6. Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer 4.6.1. Indhold og hvem gør hvad? 4.7. Skole med DSA - center 4.7.1. Indhold og hvem gør hvad? Del 5: Hvad viser forskningen på Tosprogsområdet Side 23 5.1. Statusopdatering på basisundervisning for tosprogede elever September 2016 2

Forord Tilstrømningen af tosprogede elever og Brønderslev Kommunes reorganiseringsmodel på tosprogsområdet betyder, at flere skoler end hidtil, skal varetage undervisning i dansk som andetsprog og, at langt flere lærere i almenundervisningen vil komme i kontakt med tosprogede elever end tidligere. Derfor er behovet for at vide, hvordan man underviser og integrerer eleverne fagligt og socialt større end nogensinde. Brønderslev Kommunes Strategi for tosprogsområdet vil forsøge at kaste lys over dette, og tager udgangspunkt i, at sprog anses som en gave. Målgruppen for Strategi for tosprogsområdet er skoleledelser, lærere i almenområdet, vejledere og lærere i dansk som andetsprog, som alle har at gøre med tosprogede børn i en professionel sammenhæng, uanset om det drejer sig om elever med en flygtninge- eller immigrantbaggrund. Det anbefales, at det enkelte skoledistrikt på baggrund af den overordnede strategi for tosprogsområdet, udarbejder en mere lokal handleplan for procedurer, indsatser og aktører, og inddrager den viden og erfaring skolernes medarbejdere på tosprogsområdet har fra praksis og andetsprogspædagogikken. Baggrund for strategi for Tosprogsområdet I løbet af kort tid er der kommet flere tosprogede elever til Brønderslev Kommune, og eftersom den tidligere organisering af undervisning for tosprogede elever øgede presset på en enkelt skole, har Børne- og Skoleudvalget vedtaget en anden måde at organisere undervisningen af de nyankomne tosprogede elever på. Reorganiseringen tager udgangspunkt i følgende: Den nyeste forskning på tosprogsområdet De fire integrationsområder: kulturel, sproglig, faglig og social integration De nyankomne tosprogede elevers behov, trivsel og læring. I den nye organisering tilknyttes eleverne et Modtage- og Videnscenter på Skolegades Skole, hvor de deltager i et afklaringsforløb, der har til hensigt at afdække sundhed, skole- og fritidsforhold, læring, venskaber, adfærd og udvikling samt familieforhold og familierelationer. Afklaringsforløbet inddrager også forældre til tosprogede elever, idet de sideløbende deltager i møder, kurser og undervisning, som vil være rettet mod, hvad det vil sige at være elev og forældre i en dansk kultur og skolekontekst med henblik på at etablere et godt forældresamarbejde. Efter endt afklaringsforløb følger en afklaringssamtale med fokus på elevens faglige og sociale kompetencer og en skoleplacering på en af de tre skoler i Brønderslev by: Hedegårdsskolen, Søndergades Skole eller Skolegades Skole, som alle har et Dansk som andetsprogscenter (DSA - center), hvor elever, der ikke har et tilstrækkeligt kendskab til dansk for at kunne indgå i almenundervisningen, modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. På den modtagende skole placeres eleven i en almindelig klasse, og har samtidig tilknytning til skolens DSA-Center. Reorganiseringsmodellen lægger dermed op til, at den tosprogede elev tidligere end førhen, placeres i en almenklasse, da forskningen på området bl.a. viser, at dette styrker tosprogedes kulturelle og sproglige integration. September 2016 3

DEL 1. Dansk som andetsprog 1.1. Sprog er en gave Det er godt at være to- eller flersproget barn og ung i skolen, fordi sprog og sproglig mangfoldighed og rigdom er en ressource i sig selv og adgangsbillet til læring og udvikling. Sprog er en gave, som alle har med sig uanset baggrund. Den gode undervisning og det gode møde med alle børn og unge skal handle om sprog og om sproglig udvikling. Et positivt fokus på sprog skaber opmærksomhed på de sprog, børn mestrer, fremfor på alt det, de måske ikke mestrer. Man bliver opmærksom på ligheder og forskelle på tværs af sprog, og selvtilliden og anerkendelsen får et ordentligt boost, når modersmålet får lov til at være med i klasseværelset, velvidende at der kan være udfordringer i forhold til elevens skolemæssige baggrung og erfaringer med skriftsproget på modermålet. Læs mere om inddagelse af modersmålet i undervisningen på side 19. Megen forskning og udviklingsarbejde peger på, at når den ordinære fagundervisning prioriterer både faglige og sproglige mål, som tydeliggøres for eleverne, vil især tosprogede elever klare sig bedre. Børn skal trives for at lære, men børn skal lære for at trives. Nedenstående afsnit omhandler De tre ben : Basisundervisning, supplering og en dimension i undervisningen/sproglig udvikling, som udgør Fælles mål for dansk som andetsprog. 1.2. Fælles mål for dansk som andetsprog Fælles Mål for dansk som andetsprog udmønter sig i tre ben : Basisundervising, supplerende undervisning og dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, hvor sidstnævnte er en væsentlig del af det tværgående tema og fokusområde Sproglig udvikling, som er indskrevet i alle obligatoriske fag. Man kan sige, at De tre ben tager højde for, at andetsprogstilegnelsen foregår i forskellige undervisningssituationer og med forskelligt indhold og fokus. Sagt på anden vis, at: Eleven på en og samme gang skal lære sproget, lære om sproget og lære gennem sproget i al skolens undervisning. Tosprogede elever udvikler deres hverdagssprog på to eller flere sprog. I den begyndende andetsprogsudvikling vil eleven have brug for DSA basis og DSA supplerende (Se særskilte faghæfter på EMU), mens det i den almindelige undervisning er faglærerens opgave at indtænke, hvordan eleven lærer sprog gennem fag og fag gennem sprog. Her skal opmærksomheden i særlig grad være rettet mod førfaglige begreber og gråzoneord, hvor sidstnævnte er en betegnelse for ord, der anvendes forskelligt i forskellige sammenhænge. Dansk som andetsprog basis og supplerende indeholder fire kompetenceområder: Læsning, skrivning, lytning og tale, der ikke skal forstås som adskilte områder, hvor læreren underviser i først det ene og derefter det andet. Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne udvikler alle fire færdigheder i en sammenhæng. F.eks. lytter eleverne til lærerens gennemgang, samtaler med andre elever om emnet, skriver noter, læser mere om emnet, skriver en længere tekst med respons fra læreren, fremlægger for holdet/klassen osv. September 2016 4

1.3. Faget dansk som andetsprog basisundervisning DSA basisundervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen i skolen ikke har sproglige forudsætninger i dansk for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Reglerne for organiseringen af undervisningen i faget findes i BEK nr. 1053 af 29/06/2016. Basisundervisning i dansk som andetsprog er et toårigt forløb, som gives til elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk for at kunne indgå i almenundervisningen. Basisundervisningen ophører senest efter to års forløb, og vil ifølge den nye reorganiseringsplan foregå i dansk som andetsprogscentret. Få yderligere information via læseplaner og vejledning på EMU. http://www.emu.dk/modul/dansk-som-andetsprog-basis-f%c3%a6lles-m%c3%a5l-l%c3%a6seplan-og-vejledning Læs bekendtgørelsen om tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183352 1.4. Faget dansk som andetsprog - supplering DSA supplering er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen i supplerende dansk som andetsprog kan foregå både som selvstændig undervisning på særlige hold udenfor klassen og som undervisning integreret i fagene, hvor der er et tæt samarbejde mellem faglærer og dansk som andetsprogslærer. Få yderligere information via læseplaner og vejledning på EMU. http://www.emu.dk/modul/dansk-som-andetsprog-supplering-f%c3%a6lles-m%c3%a5l-l%c3%a6seplan-og-vejledning 1.5. Dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling DSA som en dimension i undervisningen/sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Man kan sige, at eleverne lærer fag gennem sprog- og sprog gennem fag. Det er afgørende for elevernes læring, at eleverne udvikler sig som mundtlige formidlere af fagenes faglighed og metoder og til målrettede og strategiske læsere af fagenes tekster. Der skal derfor være fokus på elevernes sproglige udvikling og faglige læsning under hele grundskoleforløbet og i alle fag. Det er lærernes opgave at bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog. Sproglig udviklings særlige opmærksomhedsområder er derfor fagenes genrer/tekstyper, deres formål og struktur, det faglige ordforråd og sprogmønstre samt sprog- og læsestrategier. Få yderligere information via vejledningen for det tværgående emne sproglig udvikling på EMU. http://www.emu.dk/modul/sproglig-udvikling-vejledning Der kan tilgås yderligere information om sproglig udvikling i fagene i de vejledende læseplaner og i fagenes undervisningsvejledninger på EMU.dk. (Få inspiration vedrørende faglig læsning og skrivning i Kommunal strategi for læsning ved at følge nedenstående link). http://www.bronderslev.dk/~/media/website/borger/skoleoguddannelse/kommunal%20strategi%20for%20lsning%20forr%20201 6.ashx?la=da Og yderligere inspiration vedrørende faglig læsning i fagene i folkeskolen her: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/index.html September 2016 5

1.6. En vellykket integration for børn og forældre sker i både skole og fritid Basisundervisning i dansk som andetsprog er kun et element ud af mange for at sikre en vellykket integration. Børns sociale liv og relationer er også betydningsfulde faktorer for en vellykket integration, hvor der særligt er fokus på styrkelsen af børnenes kulturelle forståelse. Det har afgørende betydning for børns deltagelse i fritidslivet i deres nærmiljø, at de skaber sig relationer gennem deres tid i skole- og dagtilbud. På samme måde har de relationer, forældrene skaber i disse tilbud, betydning for forældrenes tilknytning til nærmiljøet og dermed for deres integrationsproces og sprogtilegnelse. Kommende afsnit omhandler aktiviteter og tiltag der generelt kan understøtte tosprogede elevers udvikling af sprog- og læsefærdigheder i alle fag, men adskiller sig ikke væsentlig fra, hvordan lærere ud fra almenpædagogiske perspektiver tilrettelægger den gode undervisning. September 2016 6

DEL 2. Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever Til alle lærere i alle fag: Gode råd om udvikling af sprog- og læsefærdigheder hos tosprogede elever 2.1. At læse på andetsproget dansk Hvis tosprogede elever skal have mulighed for at klare sig på lige fod med jævnaldrende, der har dansk som modersmål, er tilegnelsen af gode sprog- og læsefærdigheder afgørende vigtig. Undersøgelser viser, at mange tosprogede børn og unge er teknisk dygtige læsere, men ofte læser uden at forstå indholdet. Når man ikke forstår, hvad man læser, hvorfor man læser og i det hele taget ikke har en aktiv læseindstilling, kan man heller ikke tilegne sig ny viden gennem læsning. Bevidst arbejde med læsestrategier er derfor særdeles vigtigt. Læseundervisningen i skolen finder sted på ethvert niveau, uanset om eleverne i den nye reorganiseringsmodel er i almenundervisningen, DSA Center eller får sprogstøtte. Når undervisningen tilrettelægges i klasser med tosprogede elever bør Fælles Mål Dansk som andetsprog Basisundervisning og Supplerende undervisning samt dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen, som nævnt i foregående afsnit vedr. Fælles Mål, koordineres med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag idet Fælles Mål retter sig mod både lærere i dansk som andetsprog og mod lærere i alle skolens fag. 2.2. Sprog og læsning i børnehaveklassen 2.2.1. Overgangen fra børnehave til skole Tosprogede børnehavebørn bliver sprogvurderet ved 3 og 5 års alderen. Dette sker for at kunne beskrive barnets sproglige kompetencer og eventuelle behov samt vejlede i, hvordan sprogudviklingen fortsat kan styrkes i 0. klasse. Disse anbefalinger bør der naturligvis tages udgangspunkt i. Inviter derfor gerne sprogsprutte pædagogen, der evt. har været tilknyttet barnet i dagtilbuddet, og skolens eventuelle lærer i dansk som andetsprog med til overleveringsmødet mellem dagtilbud og skole. 2.2.2. Fokus på et tydeligt sprogmiljø For tosprogede børn i børnehaveklassen gør et bevidst sprogmiljø en stor og positiv forskel. Ordforråd som en fast undervisningsaktivitet bør eksempelvis medtænkes i enhver sammenhæng. Faste aktiviteter kan ex. være: Hvem vil være ordbog Ordtræer Dagens ord Dagens talemåde September 2016 7

Ugens ordsprog Sjældne ord Synliggørelse og inddragelse af elevernes mange sprog 2.2.3. Sprogvurdering Når man vurderer det tosprogede barns sproglige kompetencer i børnehaveklassen, er det nødvendigt at tage tosprogsbrillerne på, hvilket betyder, at der skal tages højde for barnets forudsætninger og dets baggrund, når man ex. vurderer ordforråd, sprogforståelse og lydlig opmærksomhed. Der kan være mange forskellige årsager til udfaldet af en konkret test, blandt andet varighed af ophold i Danmark, hvilket bør indgå i en analyse og stillingtagen til eventuelle tiltag. 2.2.4. Anbefalinger i 0. klasse Arbejde med forforståelse af indholdet, når et emne startes op Arbejde med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer Vær visuel ved introduktion til en ny højtlæsningsbog, et nyt emne, en ny leg eller lignende At få sat ord og billeder på har afgørende betydning for, om klassens tosprogede elever kan følge med i undervisningen på trods af eventuelle sproglige udfordringer Brug tid på efterbearbejdning af/opfølgning på emner, der har været arbejdet med, for at sikre sig, at alle er med. Ex. quiz af centrale ord og begreber eller spørgsmål af følgende karakter: Hvad ved vi nu om.? Brug dialogisk læsning som metode. Inspiration kan evt. hentes i materialet Læseleg fra Mary Fonden, da dette repræsenterer en systematisk metode 2.3. Sprog og læsning i indskolingen Det tosprogede barn har generelt ikke flere eller færre problemer med at knække læsekoden end ethvert barn med dansk som modersmål har, når det kommer til afkodning i begynderlæsningen. Det er derimod ordforrådet, der er den mest iøjnefaldende barriere for den tosprogede elevs læseudvikling. Ordforrådets omfang er en væsentlig faktor for at kunne lære at læse med forståelse. Hvis man ikke behersker det sprog, man lærer at læse på, er der stor risiko for, at læsningen reduceres til en ren afkodningskompetence. Det er derfor vigtigt at være særligt opmærksom på de tosprogede elevers læseforståelse helt fra begyndelsen af skoleforløbet. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan inkludere klassens tosprogede elever i dansk og matematik i indskolingen. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk. September 2016 8

2.3.1. Læseundervisning er også sprogundervisning Det er vigtigt at huske, at for mange tosprogede børn er læseundervisningen samtidig også sprogundervisning. Derfor skal man, når man vælger tekster til begynderlæsning have fokus på: Fortsat udvikling af børnenes ordforråd og øvrige sprogfærdigheder Indholdsforståelse parallelt med afkodning Tydeliggørelse af læsestrategier, der styrker læseforståelsen For at finde ud af, om eleven ikke blot afkoder, men faktisk også forstår en given tekst, er det en god ide at lade eleven genfortælle tekster som en fast aktivitet. I det hele taget må man være opmærksom på begynderteksternes indhold. De fleste lærebogsmaterialer til den første læsning tager udgangspunkt i børn med dansk som modersmål og deres talesprogserfaringer og omverdensforståelse, og det er derfor nødvendigt at klæde den tosprogede elev på til mødet med teksten. Noget, som børn med dansk som modersmål også profiterer af. 2.3.2. Anbefalinger i indskolingen Afklare barnets forforståelse inden et emne tages op Medtænk altid læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med centrale ord og begreber forud for al tekstlæsning og andre aktiviteter Brug meningsfulde tekster, der hænger sammen sprogligt og har klare genretræk Brug dialogisk læsning som metode Tag afsæt i den enkelte elevs sproglige og kulturelle forudsætninger og hverdagserfaringer 2.4. Sprog og læsning på mellemtrinnet Undersøgelser viser, at når det kommer til læseforståelse, falder mange tosprogede fra på mellemtrinnet, hvis ikke der ydes en særlig indsats. Mellemtrinnets sprog og tekster er ofte en stor udfordring for den tosprogede elev. Teksterne er nu mere komplekse både indholdsmæssigt og sprogligt i forhold til syntaks, ordforråd og genre. Sproget bevæger sig fra hverdagssprog til fagsprog. Eleverne skal på en og samme gang lære sprog, lære om sprog og lære gennem andetsproget i skolens fag. Der er derfor fortsat behov for en særlig sproglig opmærksomhed i skolens sprog og tekster. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan inkludere klassens tosprogede elever i dansk og natur/teknik på mellemtrinnet. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk. 2.4.1. Afklar forforståelsen Et vigtigt element er forforståelse inden tekstlæsning. Forforståelse skal forstås bredt og dækker over den viden og erfaring eleverne går til tekstarbejdet med både i forhold til ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. September 2016 9

Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for f.eks.: Mere baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd Indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvornår, hvordan, hvorfor) Kortfattet genfortælling af (fag)teksten Denne dimension i undervisningen vil komme alle elever til gode også elever med dansk som modersmål. Men for gruppen af elever med et andet modersmål end dansk, er den helt afgørende for, at de får et optimalt udbytte af læseundervisningen i alle fag. 2.4.2. Anbefalinger til mellemtrinnet Afdække elevens forforståelse, inden et emne/aktivitet/en tekst påbegyndes Altid arbejde med læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med at opbygge et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for de temaer og tekster, der arbejdes med i alle tre faser 2.5. Sprog og læsning i overbygningen - Faglæreren som sproglærer På de ældste klassetrin vil nogle tosprogede elever opleve store udfordringer i mødet med overbygningens nye fags sprog og tekster. Faglæreren må derfor også se sig selv som sproglærer. At afdække og derpå udvide de tosprogede elevers forforståelse i forhold til de tekster, der arbejdes med, er et vigtigt element. Forforståelse skal forstås bredt og dækker over den viden og erfaring, eleverne går til tekstarbejdet med, både i forhold til ordforråd, genrekendskab og viden om emnet. Elevernes forforståelse kan afdækkes gennem en samtale på forhånd, og herefter må man tage stilling til, om eleverne har brug for f.eks.: Formidling af aktuel baggrundsviden Indføring i centralt ordforråd Indføring i tekstens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor) Kortfattet genfortælling af (fag)teksten For den tosprogede elevs udbytte og forståelse har især tilgangen til arbejdet med teksterne betydning. Man skal derfor ikke være bekymret for at vælge vanskelige, men spændende tekster, men holde fast i arbejdet med før, under og efter læseaktiviteter. Filmen Den sproglige dimension i alle fag - er 6 eksempler på god praksis. Se bl.a., hvordan man kan medtænke den sproglige dimension i dansk, biologi og fysik i overbygningen. Filmen kan ses online på filmkompagniet.dk. September 2016 10

2.5.1. Anbefalinger i overbygningen Fortsat arbejde med elevernes forforståelse Vælge tekster og lærebogssystemer, der består af genreklare teksttyper Medtænk fortsat læseprocessens tre faser: Før læsning, under læsning og efter læsning Arbejde med at opbygge et større, mere nuanceret og præcist ordforråd inden for de temaer og tekster, der arbejdes med i alle tre faser Vær i klasseteamet bevidst om alle læreres rolle som sproglærere I kommende afsnit præsenteres en visuel oversigt over Reorganiseringsmodellen for tosprogsområdet, og der redegøres efterfølgende i grove træk for indhold, organisering og tilrettelæggelse. September 2016 11

DEL 3. Reorganiseringsmodellen for nyankomne tosprogede 3.1. Reorganiseringsmodellens implementeringsfaser Af hensyn til usikkerhedsmomenter i forhold til nuværende og kommende bosætningsforhold for tosprogede, vil der iværksættes en implementering i to faser. I første fase implementeres reorganiseringsmodellen på Skolegades Skole, Søndergades Skole og Hedegaardsskolen i Brønderslev by. I anden fase implementeres reorganiseringsmodellen på de øvrige skoler i kommunen alt afhængig af situationen på bosætningsområdet. Det er fremadrettet et opmærksomhedspunkt ikke at samle tosprogede elever på få skoler, da dette kan have en negativ effekt på mulighederne for integration og sprogudvikling. 3.1.1. Indhold i reorganiseringsmodellen Der etableres et centralt Modtage- og Videnscenter for Tosprogsområdet på Skolegades Skole, hvor der er ansat en tosprogskoordinator og en medarbejder i dansk som andetsprog. Alle nyankomne elever indskrives kort tid efter ankomsten til Danmark i Modtage- og Videnscentret på Skolegades Skole, hvor de deltager i et afklaringsforløb, der bl.a. skal afdække deres forudsætninger for læring og trivsel. Forældrene deltager sideløbende i møder, undervisning og kurser med personalet fra Modtage- og Videnscentret og evt. eksterne samarbejdspartnere, hvor indholdet især vil være rettet mod, hvad det vil sige at være forældre og elev i en dansk kultur og skolekontekst med henblik på at etablere et godt forældresamarbejde lige fra starten, baseret på gensidige forventningsaftaler. Omdrejningspunktet for den gode integration udmønter sig i reorganiseringsmodellen som fortløbende afklaringssamtaler og forløb tilpasset den enkelte elevs behov, og er kendetegnet ved en tidligere placering i almenområdet med tilknytning til et DSA Center. Reorganiseringsmodellen er anvisende i forhold til tid og indhold for et afklaringsforløb for ny ankomne tosprogede elever, eftersom der for nogle elevers vedkommende kan være behov for øget opmærksomhed, informationsindhentning og tiltag, der indbefatter eksterne fagpersoner i afklaringsforløbet i Modtage- og videnscentret, hvilket kan medføre, at afklaringsforløbet må forlænges ud over de 1-3 måneder. Dette kan også vise sig at være nødvendigt efter elevens placering i almenområdet og DSA center, hvorfor perioderne for anden og tredje afklaringssamtale ligeledes kan blive nødvendige at justere på. På baggrund af den tilvejebragte information mellem afklaringssamtalerne, er det vigtigt at foretage de nødvendige justeringer og ændringer i forhold til den enkelte elevs behov, idet det kan være nødvendigt at visitere til et af kommunens specialtilbud, hvis eleven har særlige udfordringer og behov foruden sprog- og kulturelle forhold. Der udfyldes afklaringspapirer for alle tosprogede elever, der skal danne grundlag for afklaringssamtalerne med henblik på skoleplacering og undervisningstilbud og en evt. visitation til specialtilbud. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som pt. er i gang med at udarbejde skabeloner, der skal ligge til grund for afklaringssamtalerne. Det forventes, at disse skabeloner er til rådighed fra januar 2017. September 2016 12

3.1.2. Visuel model for Reorganiseringen Reorganiseringsmodel Tosprogsområdet Ankomst Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Afklaringsforløb med fokus på familie-og sundhedsforhold Mdr. 1-3 Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Placering i almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA-Center Mdr. 6 Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole og DSA-center i Brønderslev by. Justering ift. almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA - Center Gradvis flere timer i almen- eller specialområdet Mdr.12-24 Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer Modtage- og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole og DSA-center i Brønderslev by. Justering ift. almen- eller specialområdet og tilknytning til DSA - Center Gradvis flere timer i almen- eller specialområdet September 2016 13

DEL 4. Reorganiseringsmodellen uddybet i forhold til aktører og indhold 4.1. Modtage og videnscenter for tosprogsområdet Skolegades Skole Periode: Ankomst Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra Skolegades Skole Sundhedsplejerske Elev og forældre Tolk Evt. inddragelse af PPR medarbejdere, Integrationsråd, Mælkebøtten, AOF, Sprogcenter, Jobcenter og familiekonsulenter fra integrationsafdelingen 4.1.1. Indhold og hvem gør hvad? Eleven deltager i et afklaringsforløb i Modtage- og videnscenter og sideløbende afvikles undervisning, kurser og møder med forældre (ca. 2 lektioner om ugen i et forløb af varierende længde alt efter behov). Den tidsmæssige længde af elevens forløb i Modtage og videnscentret vil være af forskellig varighed afhængig af forudsætninger og behov, men vil typisk forløbe over 1-3 måneder. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret Er primus motor i at få et godt forældresamarbejde etableret lige fra barnets begyndelse i skolen, da et godt samarbejde mellem skole og hjem bygger på ligeværdig dialog, gensidigt kendskab og gensidige forventningsaftaler, som nogle af de vigtigste grundstene til at indslusning og integration lykkes. Et tæt forældresamarbejde med god kommunikation og gensidig informationsudveksling er afgørende for, at tosprogede klarer sig godt i skolen og fremover. Det er ikke kun eleven, der skal lære at gå i en dansk skole. Familiens møde med den danske folkeskole er også et møde med en ny kultur og et fremmed sprog. For mange forældre er skole-hjem samarbejde et ukendt fænomen, og det skal derfor tydeligt formidles, hvordan folkeskoleloven forpligter både skole og hjem til at medvirke i samarbejdet samt tydeliggøre spilleregler og forventninger. I undervisningen af og på møder og kurser med forældre, hvor også eksterne samarbejdspartnere kan inddrages, bør der som minimum være en grundig orientering om følgende: - Den danske skoles læringssyn - Skole/hjemsamarbejde f.eks. fælles møder, individuelle samtaler, fester m.m. - Årsplaner, individuelle læringsmål, handleplaner og elevsamtaler - Den danske kultur og det danske skolevæsen - Hvad vil det sige at være forældre til et barn i den danske folkeskole (gensidige forventninger) - Temaer, som forældre er optaget af. Der kan laves introduktionsoplæg og dialog omkring nogle af de typiske spørgsmål forældre har (Ex. skolens intranet, forældreintra, lejrskoler, madpakker, idræt, fødselsdage, skemaer, fag, prøver etc.) September 2016 14

Underviser, vurderer og observerer eleverne med henblik på at få dem udsluset til det skoletilbud som bedst muligt tilgodeser den enkeltes behov, og påbegynder et afklaringsforløb, der skal afdække elevens forudsætninger for læring og trivsel. Der forefindes ingen test, der kan måle den faglige udvikling på den forholdsvis korte tid afklaringsforløbet varer. Derfor er observation og iagttagelse det optimale. Ved tvivl kan evt. fagperson kontaktes (Ex. PPR psykolog og/eller talepædagog). Iagttagelse af eleven kan ex. være om eleven kan arbejde skolerelateret og har et skriftsprog selvom man som lærer ikke kan gå ind i detaljerne med at rette etc. Figur nedenfor: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret samarbejder med elev, forældre, tolk, skolens sundhedsplejerske og evt. eksterne samarbejdspartnere/fagpersoner om følgende områder: Familieforhold og familierelationer Helbred Skoleforløb og fritidsforhold Afklaringsforløb Adfærd og udvikling Venskaber og relationskompetencer Viden, færdigheder og kompetencer September 2016 15

4.2. Første afklaringssamtale med henblik på skoleplacering Periode: Første afklaringssamtale afholdes indenfor 1-3 mdr. Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscenter Skoleleder fra Skolegades Skole Skoleleder fra modtagende skole med DSA center Lærere i DSA Center på modtagende skole Forældre Tolk 4.2.1. Indhold og hvem gør hvad? Ved første afklaringssamtale tages der udgangspunkt i skema 1 fra afklaringsforløb udfyldt af tosprogskoordinator, Modtage og videnscenter medarbejder og sundhedsplejerske samt observationer af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af tosprogskoordinator og medarbejder i Modtage videnscentret. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscenter Udfylder skema fra afklaringsforløb i samarbejde med sundhedsplejerske og evt. eksterne samarbejdspartnere/fagpersoner Inddrager skoleleder på Skolegades skole i drøftelse om elevens placering i DSA-Center Afholder samtale med forældre om indholdet i skema fra afklaringsforløb og der fortælles kort om den nye skole/klasse/dsa - Center Skoleleder på Skolegades Skole Træffer beslutning om elevens placering i DSA- center Kontakter og samarbejder med skoleleder på modtagende skole/dsa - Center Fortæller om afklaringsforløbet for eleven Sender skema fra afklaringsforløb til skoleleder på modtagende skole Forældre Forældre er bekendt med indholdet i skema fra afklaringsforløb, og de godkender og underskriver skema Skolelederne fra afgivende og modtagende skole aftaler dato og tidspunkt for et indskrivningsmøde med forældre og evt. deltagelse af medarbejdere fra Modtage- videnscentret på Skolegades Skole, modtagende skoles DSA Center og kommende klasselærer. Inden indskrivningsmødet på modtagende skole/dsa-center skal medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage og videnscentret sørge for følgende: Orientere forældrene om den nye skole/klasse/dsa- Center Oplyse dato og tidspunkt for indskrivningsmødet Aftale mødested på den modtagende skole, og bestille tolk i god tid September 2016 16

4.2.2. DEN GODE OVERGANG STRUKTUR SYSTEMATIK SYNLIGHED: Er nøgleord i afklaringsforløbet og den efterfølgende start i almenområdet med tilknytning til DSA- Center og er samtidig nøgleord i samarbejdet mellem forældre, Modtage- og videnscentret, almenområdet, DSA Center og evt. specialtilbud. Inge Schou Larsen (psykolog) har i sin forskning af overgange bl.a. konstateret følgende: Jo bedre samarbejde mellem de voksne, desto bedre overgang for barnet. Følelsen af at høre til indebærer oplevelsen af at have en naturlig plads i fællesskabet og at blive betragtet som én, der kan eller ved noget, der vurderes betydningsfuldt i den konkrete kontekst. Oplevelsen af at høre til har vist sig som en af de mest afgørende faktorer for et succesfuldt skoleforløb. (Goodenow, 1993) De første 3-4 uger sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Vigtigste tryghedsfaktor er venner! Ovenstående parametre for den gode overgang, som også er parametre for den gode integration, kan selvfølgelig gradueres og omformuleres alt afhængig af om vi taler om børn, unge eller voksne, men er i bund og grund udtryk for almenmenneskelige behov, når det handler om at begå sig på nye arenaer og i nye sammenhænge. Læs om Inge Schou Larsens forskning vedrørende overgange på følgende link: http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/2015/11/overgange-det-tv%c3%a6rprofessionellesamarbejde.pdf Få evt. yderligere viden og inspiration i Flygtningebørn i Folkeskolen En guide til modtagelsen af flygtningebørn og deres familier. Guiden henvender sig til alle lærere, som står overfor at skulle modtage et flygtningebarn i klassen. Guiden er udarbejdet af Danmarks Lærerforening og Dansk Flygtningehjælp https://flygtning.dk/media/2534257/guide_flygtningeboern-i-folkeskolen.pdf. Handler det om børn, som skal have hjælp til at komme videre efter traumatiske oplevelser, kan der hentes viden i informationsfolder, der giver gode råd til forældre og er udgivet på 6 sprog. Læs mere herom på: https://flygtning.dk/danmark/center-for-udsatte-flygtninge/materialer 4.3. Skole med DSA - center Aktører: Skoleleder på skole med DSA - Center. Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere på DSA - Center: ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk 4.3.1. Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19). September 2016 17

Skoleleder på modtagende skole/dsa- Center Finder alderssvarende klasse til eleven Meddeleler DSA lærer og klasselærer om kommende elev og gennemgår skema fra afklaringsforkøb Orienterer medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og videnscentret om klassen eleven skal starte i Afholder indskrivningsmøde med forældre Indskrivningsmødet: a. Forældre, skoleleder og evt. medarbejdere fra Modtage og videnscentret, klasselærer og DSA lærer mødes på modtagende skole b. Kommende klasselærer, DSA lærer eller skoleleder byder velkommen, og fortæller kort om skolen og klassen (både almen og DSA klasse) c. Efter en rundvisning på skolen besøger forældre og elev kommende klasse og DSAklasse/hold Klasselærer i modtagende klasse og DSA lærer Kontakter medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Afholder overleveringsmøde med medarbejder og tosprogskoordinator fra Modtage- og videnscentret og spørger ind til skema 1 fra modtage- og afklaringssforløb Forbereder klassen og DSA- Center eleverne på den nye elev Udpeger 2 klassevenner i almenområdet til den tosprogede elev (Læs yderligere information under hvad gør klasselærer og lærere i almenområdet ) Medarbejder og tosprogskoordinator fra Modtage- og videnscenter Er til rådighed for de skoler/dsa Centre eleverne placeres i I forbindelse med placering af eleverne har centeret en opgave i at overlevere eleven på et møde med klasselærer i modtagende klasse og DSA lærer samt vejlede den modtagende skole i det videre arbejde Skaber overblik over, hvilke ressourcepersoner og vejledere skolen kan trække på i forskellige situationer. Dette gælder også for tolkebistand Er en støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Er en støtte for forældrene i den første tid i skolen (1-3 mdr.) vejleder forældre i at agere i den nye kontekst Er formidler af forventninger til forældre Styrker børn og forældres aktive medborgerskab Styrker familiens netværk og bygger bro til øvrige fritidstilbud i kommunen, som kan bistå til børnenes udvikling og trivsel DSA Center Undervisning i DSA Basis iflg. Fælles Mål (EMU portalen). Kompetenceområderne læsning, skrivning, lytning og tale herunder færdigheds- og vidensområder Undervisning i DSA Supplerende iflg. Fælles Mål (EMU protalen), Kompetenceområderne læsning, skrivning, lytning og tale herunder færdigheds- og vidensområder Gør brug af undervisningsdifferentiering på grund af den ofte store spredning i det faglige niveau Anvender modersmålet som indgangsvinkel og ressource til at lære andetsproget dansk. (Få yderligere information under nedenstående afsnit for klasselærer og lærere i almenområdet) Rådgiver og vejleder lærere i almen området vedrørende undervisning af tosprogede og er med i klassen med henblik på kollegial sparring og coteaching, hvor sidstnævnte indebærer, at lærer og ressourceperson har et fælles og ligeværdigt ansvar for at planlægge og gennemføre undervisning og løse udfordringer Er en støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Følger så vidt muligt årsplan udarbejdet af lærere i almenområdet, og tager afsæt i samme materialer som i almentilbuddet, da dette kan have stor betydning for elevens udbytte Har tæt samarbejde med lærere i elevens almentilbud vedr. elevens personlige, sociale og faglige udvikling September 2016 18

Klasselærer og lærere i almenområdet Er støtte for og guider eleven i den første tid i den modtagende skole. Fører eleven ind i den nye kontekst/ inkluderer i børnefællesskaber m.m. Formidler to klassevenner for den tosprogede elev, der kan hjælpe med følgende: at tage godt imod den tosprogede elev, forklare og instruere i undervisningssituationer, lege med i frikvartererne og forklare praktiske ting, ud fra en viden om, at børn ofte bedre forstår børn. Ifølge Vygotsky er det således at: Alle kompetencer udvikles i en social kontekst og dermed i en relationel kontekst Sørger for, at den tosprogede elev har en fast plads i almen klassen selvom vedkommende ikke deltager i alle timer på skemaet Taler tydeligt og aldrig med ryggen vendt mod eleven eller klassen ex. ved skrivning på tavle - eftersom der mundaflæses Er tålmodige i forhold til at lære den tosprogede elev at begå sig i den demokratiske læreproces og lære de demokratiske spilleregler Formidler en kontaktperson til den tosprogede elevs familie blandt stamklasssens forældre, der kan bistå med hjælp af info fra forældreintra, deltagelse i klassens arrangementer og andre praktiske ting Åbner læringsrummet for flere sprog og de sproglige ressourcer eleven har med sig ved at anvende modersmålet som indgangsvinkel til at lære andetsproget dansk. Oversættelse fra modersmål til dansk kan bidrage til, at eleverne kaster sig ud i nogle andre og måske sprogligt mere komplekse og nuancerede formuleringer på andetsproget (da man tænker og reflekterer bedst på modersmålet), end når de skriver direkte på andetsproget. Oversættelse på denne måde kan samtidig give anledning til metasproglige refleksioner (jf. Ulla Lundqvist: At strække sproget 2008). (Få evt. yderligere inspiration på www.luc.edu vedr. oversættelser af skriftlig fremstiling fra modersmål til andetsproget - også benævnt Identy Texts fra Loyola University Chicago). Det er derfor vigtigt at give plads til at skrive og tale på elevens to evt. flere sprog, for når man anerkender modersmålet, anerkender man samtidig mennesket, og tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger, hvilket samtidig betyder, at lærere må give slip på kontroltabet, eftersom de ikke kan rette den skriftsproglige del på elevens modersmål. Modersmålet giver bl.a. mulighed for: 1. At have en personlig og kulturel identitet 2. At have et følelsessprog, som indbefatter tanker, drømme og en indre dialog 3. Kommunikation med forældre og kontakt med familie/hjemland 4. Flere muligheder også karrieremæssigt, da erhvervslivet efterspørger dobbeltkompetencer/flere sprog Tager højde for den sproglige udvikling i alle fag i henhold til Fælles Mål. (Få evt. inspiration fra filmen Den sproglige dimension i fagene (gratis onlinefilm, som kan ses på www.filmkompagniet.dk) Faglærere skal i princippet fortsætte med at gøre det de gør i deres fag, bare mere systematisk og med en øget sproglig opmærksomhed med henblik på sproglig udvikling. (Få evt. yderligere inspiration på www.webmatte.se og under det tværgående emne Sproglig udvikling på EMU) Anvender begrebet Talelektier i forhold til at inddrage den tosprogede forældre som en ressource. Talelektier er en metode, hvorpå eleverne aktiverer deres førfaglige viden samt hverdagssprog på modersmålet. Dermed bliver hjemmets sprog et redskab i en læringsmæssig kontekst (Få yderligere oplysninger på www.foraeldresomressource.dk) Benytter den flersproglige og flerkulturelle dimension i undervisningen uden dog at gøre eleven til eksponent for sin kultur/sit sprog Inddrager skrivning i fagene i høj grad, da dette er en god indgangsvinkel til at tilegne sig fagligt stof Har tæt samarbejde med medarbejdere i DSA Center og Modtage- videnscenter om elevens personlige, sociale og faglige udvikling samt tilrettelæggelse af undervisning i almenklasser med flersprogede- og tosprogede elever evt. via co-teaching Inddrager forskningskortlægningen der viser, at følgende 3 aktiviteter understøtter den tosprogede elevs læring: 1. Kollaborativ læring: Hvor eleverne arbejder sammen om at løse en opgave og dermed anvender sproget og fører samtaler om sprog. 2. Systematisk eksplicitte metoder: Eleven guides gennem læreprocessen. 3. Løbende vurdering af elevens læring Anvender evaluering og feedback. September 2016 19

4.4. Anden afklaringssamtale med henblik på justeringer Periode: Efter 6 mdr. Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra skole med DSA - center Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Klasselærer Forældre Tolk 4.4.1. Indhold og hvem gør hvad? Ved anden afklaringssamtale tages der udgangspunkt i afklaringsskema 2 udfyldt af relevante medarbejdere i almenområdet og DSA Center samt evt. medarbejdere fra Modtage og videnscentret. Der inddrages observationer, vurderinger og evt. test af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af medarbejdere i både DSA center, klasselærer og faglærere i almenområdet, hvilket fremgår af afklaringsskemaet. Ved anden afklaringssamtale foretages de nødvendige justeringer og der træffes beslutninger vedrørende elevens kommende undervisningstilbud i det mødefora, der ovenfor er skitseret under aktører. Dansk som andetsprogslærer og klasselærer Skoleleder på skole med DSA - center Udfylder skema til brug for anden afklaringssamtale i et samarbejde med medarbejdere fra almen området, vejledere og evt. eksterne fagfolk Afholder samtale med forældre om indholdet i skema til brug for anden afklaringssamtale Aftaler dato og tidspunkt for afklaringssamtalen med skoleleder Deltager i anden afklaringssamtale Indkalder forældre og relevante medarbejdere og evt. eksterne fagfolk til anden afklaringssamtale Bestiller tolk i god tid September 2016 20

4.5. Skole med DSA center Aktører: Skoleleder på skole med DSA- Center Tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk 4.5.1. Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19, gældende for DSA center, klasselærer og lærere i almenområdet). 4.6. Tredje afklaringssamtale med henblik på justeringer Periode: Efter 12 mdr. (Max. 24 mdr.) Aktører: Medarbejder og tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Skoleleder fra skole med DSA - center Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Klasselærer Forældre Tolk 4.6.1. Indhold og hvem gør hvad? Ved tredje afklaringssamtale tages der udgangspunkt i afklaringsskema 3 udfyldt af relevante medarbejdere i almenområdet og på DSA Center. September 2016 21

Der inddrages observationer, vurderinger og evt. test af eleven i faglige og sociale sammenhænge foretaget af medarbejdere i både DSA center, klasselærer og faglærere i almenområdet, hvilket fremgår af afklaringsskemaet. Ved tredje afklaringssamtale foretages de nødvendige justeringer og der træffes beslutninger vedrørende elevens kommende undervisningstilbud i det mødefora, der ovenfor er skitseret under aktører. Dansk som andetsprogslærer og klasselærer Skoleleder på skole med DSA - center Udfylder skema til brug for anden afklaringssamtale i et samarbejde med medarbejdere fra almen området, vejledere og evt. eksterne fagfolk Afholder samtale med forældre om indholdet i skema til brug for anden afklaringssamtale Aftaler dato og tidspunkt for afklaringssamtalen med skoleleder Deltager i anden afklaringssamtale Indkalder forældre og relevante medarbejdere og evt. eksterne fagfolk til anden afklaringssamtale Bestiller tolk i god tid 4.7. Skole med DSA center Aktører: Skoleleder på skole med DSA- Center Tosprogskoordinator i Modtage- og Videnscenter Klasselærer og lærere i almenområdet Medarbejdere i DSA- center: Ex. læsevejleder og DSA lærer Læringsmiljøvejleder Evt. Visitationsudvalg, hvis specialtilbud søges Elev og forældre Tolk 4.7.1. Indhold og hvem gør hvad? (Se oversigterne side 18-19, gældende for DSA center, klasselærer og lærere i almenområdet) September 2016 22

DEL 5. HVAD VISER FORSKNINGEN PÅ TOSPROGSOMRÅDET 5.1. Statusopdatering på basisundervisning for tosprogede elever Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udkom i feb. 2016 med en kvalitativ kortlægning af praksis i 20 kommuner i forhold til håndteringen af basisundervisning for tosprogede elever. Kortlægningen kan læses i sin fulde længde på nedenstående link, og er bl.a. inddraget i udformningen af den nye reorganiseringsmodel for tosprogsområdet. I kortlægningen kan skolernes medarbejdere hente inspiration til undervisning af tosprogede og samtidig få indsigt i opmærksomhedspunkter: https://www.eva.dk/projekter/2015/basisundervisning-for-tosprogede-elever-i-modtagelsesklasser Under ovenstående link findes også en EVA undersøgelse vedrørende basisundervisning i dansk som andetsprog på seks skoler i Danmark, som har til formål at skabe et samlet vidensgrundlag om praksis i forbindelse med følgende: 1. Tilrettelæggelse af basisundervisning i dansk som andetsprog 2. Hvordan der arbejdes med overgange på skolerne 3. Hvordan skolerne organiserer opgaven Her fremgår det bl.a., at lærere ofte har følgende 8 perspektiver i fokus, når de tilrettelægger basisundervisning: At skabe en fast struktur i elevernes hverdag At skabe kontinuitet og forudsigelighed i undervisningen At være bevidste om elevernes sproglige udvikling At have fokus på elevernes forforståelse At fokusere på klasseledelse At have tydelige faglige forventninger til eleverne At have tydelige sociale forventninger til eleverne i skolehverdagen At finde temaer og forløb, som kan udgøre et fælles afsæt for undervisningen Det er værd at bemærke, at perspektiverne kan placeres i et kontinuum mellem almenpædagogiske og andetsprogspædagogiske perspektiver på, hvordan man tilrettelægger den gode undervisning. I sidstnævnte EVA undersøgelse er der ligeledes beskrevet 3 praksisnære og konkrete eksempler på, hvordan basisundervisningen kan se ud: 1. Når man tager udgangspunkt i et fælles afsæt for undervisningen, som eleverne kan koble sig på 2. Når man inddrager modersmål og elevernes baggrund 3. Når man tager udgangspunkt i en særlig individuel opmærksomhed September 2016 23

September 2016 24

September 2016 25