En by ved vandet. Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslow-tankegangen. Tine Marquard Zimmermann

En by ved vandet Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslow-tankegangen Tine Marquard Zimmermann Master in Environmental Management and Sustainability Science, 3. Semester. Aalborg Universitet, 2011

2

TITEL Titel: En by ved vandet Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslowtankegangen Tema: Professional udvikling (Professional development) Projektperiode: 12.september 2011 5. januar 2012 Faggruppe: Master in Environmental Management and Sustainability Science Vejleder: Sanne Vammen Larsen Bivejledere: Marianne Christiansen Sidetal: 74 inkl. Referenceliste og bilag Oplagsantal: 3 Projektdeltager: Tine Marquard Zimmermann Synopsis Klimaforandringerne er uundgåelige og de seneste års ekstreme vejrhændelser vidner da også om at klimaet ændrer sig. Men trods nationale og globale bestræbelser for at bremse eller reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser vil der stadig være en vis grad af uundgåelige klimaændringer. Disse klimabetingede forandringer vil have konsekvenser, ikke alene globalt, men også på nationalt og lokalt niveau. Derfor skal de danske kommuner forholde sig til de klimabetingede ændringer og indtænke dem i den fysiske planlægning af byerne. Der er flere forskellige måder, at tilpasse byerne til de fremtidige klimaændringer og igennem projektet belyses flere anvendelige virkemidler. Med afsæt i et konkret byrumsprojekt En by ved vandet i Svendborg Kommune og Svendborgs medlemskab af Cittaslow belyses endvidere de virkemidler, der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet som både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow. 3

4

ABSTRACT The climate change is inevitable and the recent year s extreme weather also reveals that the climate is changing. But despite national and global effort to halt or reduce the man-made emissions of greenhouse gases there will still be a degree of unavoidable climate change. These climate changes will have consequences, not only globally but also at national and local level. Therefore it is important that the Danish Municipalities starts to respond to the climate-related change and incorporate them in the physical planning. There are several ways to adapt to the cities climate change in the future. This is highlighted through the project with several useful tools. Through the urban project A city by the sea located in Svendborg Municipality and their membership of the national network Cittaslow, further enlightenment on the useful tools to be used in conjunction with the urban project. The climate adaption and Cittaslow will both benefit from these tools. 5

6

FORORD Dette projekt er udarbejdet i forbindelse med min praktik ved Team 9 i Plan og Erhverv i Svendborg Kommune. Projektet er udarbejdet på 9. semester på uddannelsen, Master in Environmental Management and Sustainability Science ved Aalborg Universitet, i perioden 19. september 2011 til 5. januar 2012. Det har været en yderst lærerig og spændende praktikperiode, som har bidraget med et godt indblik i planlæggerens arbejde i forhold til den fysiske planlægning. Praktikperioden har budt på mange spændende opgaver, herunder et arbejde med forbedring af kommunens lokalplaner, opdatering af hjemmeside, foredrag om bæredygtighed, studietur til Roskilde Kommune m.m. Sideløbende med praktikken har jeg udarbejdet dette projekt, der belyser hvordan Svendborg kan integrere virkemidler der både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen i forbindelse med et aktuelt byrumsprojekt. Projektet skal ses som inspiration til det videre arbejde med byrumsprojektet En by ved vandet og eventuel skabe grundlag for nogle opstillede kriterier i forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence. Samtidig er det mit håb, at Svendborg Kommune ser fordelene ved at kombinere klimatilpasning og Cittaslow, idet en kombination kan generere en positiv synergi, der kan være med til at underbygge Svendborgs vision for det gode liv. Referencemetoden i projektet er baseret på Harvard-metoden (forfatter, år) og den fuldstændige referenceliste findes bagest i projektet. Figurer og tabeller er nummereret fortløbende med reference til det pågældende kapitel. Eksempelvis optræder Figur 4.1 som første figur i kapitel 4. Slutteligt vil jeg gerne rette en særlig tak til Team 9 for min praktikperiode hos dem, de gode faglige input, deres imødekommenhed og deres tid. Slutteligt vil jeg også gerne sige tak for en god tid til hele Plan og Erhverv i Svendborg Kommune. 7

8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 11 1.1. Problemformulering... 15 2. Projektstruktur og metode... 16 2.1. Projektstruktur... 16 2.2. Undersøgelsesdesign... 17 2.2.1. Casestudie... 18 2.2.2. Litteraturstudier... 19 2.2.3. Interview... 19 2.2.4. Observation... 20 2.2.5. GIS data... 20 3. Byforståelse... 21 3.1. Byforståelse... 21 3.1.1. Historisk tilbageblik... 21 3.1.2. Byen i dag... 24 3.2. Svendborg... 26 3.2.1. Svendborg Cittaslow... 28 3.2.1.1. Diskussion af Cittaslow... 30 3.3. Opsamling... 31 4. En by ved vandet... 32 4.1. Opsamling... 37 5. Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv... 38 5.1. Tilpasning af den fysiske planlægning i forhold til fremtidens ændrede klimaforhold... 38 5.1.1. Klimatilpasningen i planlægningen... 39 5.2. Udfordringer ved fremtidens klima... 41 5.3. Klimatilpasning i landets kommuner... 44 5.3.1. Inspiration fra andre kommuner... 44 5.4. Klimatilpasningsvirkemidler... 47 5.4.1. Byplanlægning... 47 5.4.2. Bygninger... 48 5.4.3. Infrastruktur... 50 5.5. Opsamling... 50 9

6. Klimatilpasning og Cittaslow - en integreret synergi... 52 6.1. Klimaforandringer i Svendborg... 52 6.2. Anvendelige virkemidler i Svendborg... 54 6.3. Anvendelige virkemidler i forbindelse med En by ved vandet... 56 6.4. Synergi mellem klimatilpasning og Cittaslow... 60 6.5. Opsamling... 61 7. Konklusion... 63 8. Referencer... 65 9. Bilag... 73 Bilag A Cittaslow kriterier... 73 10

1. INDLEDNING Klimaforandringerne er blevet introduceret på den politiske dagsorden som et af de største miljømæssige problemer i vor tid, men vi skal kun få år tilbage før, at klimaforandringerne eller den global opvarmning kun var noget, klimaforskere og miljøentusiaster talte om. (Klimaviden.dk, 2011) Siden 2006, hvor Al Gore præsenterede filmen En ubekvem sandhed har debatten om klimaforandringer taget fart. Således er det ikke længere kun begrebet bæredygtighed, som er politisk interessant, men også klima, eller rettere planlægning i forhold til klimaets udvikling. Interessen for klima er sandsynligvis heller ikke blevet mindre grundet de flere store naturkatastrofer og at disse naturfænomener sker oftere og i hidtil uset omfang. At klima er et politisk varmt emne, ses blandt andet ud fra de møder og konferencer, der afholdes på verdensplan. Her kan blandt andet nævnes COP17, som netop er afholdt i Durban, Syd Afrika og den afholdte konference i Stockholm i 2010 omkring klimatilpasning i forhold til den øgede vandmængde. Desuden er der den skærpende omstændighed, at en overvejende del af forskerne mener, at der er en sammenhæng mellem den mængde CO 2, der er blevet udledt og den temperaturstigning, som er sket i de sidste ca. 200 år specielt efter industrialiseringen. (Harder, 2010) En formodning der i 2007 blev styrket, da IPCC konkluderede, at drivhuseffekten er blevet forstærket af menneskers udledning af drivhusgasser (IPCC, 2007) og at de menneskelige aktiviteter derved har forstærket den naturlige drivhuseffekt, hvilket har betydet at den gennemsnitlige globale temperatur er steget med næsten 1 C (IPPC, 2010; UKCIP, 2011) Dette illustreres af Figur 1.1. Figur 1.1: Temperaturstigning på land. Fire forskellige temperaturdata (UKCIP, 2011) Men hvad er årsagen til de ekstreme vejrhændelser og hvordan hænger de sammen med klimaet og drivhuseffekten? For at kunne besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt at redegøre for drivhuseffekten og hvorledes den menneskelige aktivitet har forstærket den naturlige drivhuseffekt. Drivhuseffekten er en betegnelse for en naturlig proces, hvor solens kortbølgede stråling, går igennem atmosfæren og rammer jorden, og derved opvarmer overfladen. Overfladen sender solens varmestråling tilbage mod verdensrummet, men en stor del af varmestrålingen bliver holdt tilbage af skyer, partikler og drivhusgasser i atmosfæren og sendes derfor tilbage mod jorden. Resultatet er en opvarmning af atmosfæren, jordoverfladen og oceanerne. Jordens temperatur bliver i gennemsnit cirka 33 C højere end hvis energien ikke var blevet holdt tilbage. Uden drivhuseffekten vil jordoverfladen være ca. -19 C og derved for koldt til liv på jorden. (IPCC, 2007; Fenger og Hansen, 2001; Olsen, 2008) En af de mest betydningsfulde drivhusgasser er CO 2 (kuldioxid). CO 2 dannes bl.a. ved afbrænding af organisk materiale, ved produktion af varme og el, samt ved brug af benzin og diesel i vores biler (Fenger og Hansen, 2001) En del af den CO 2, der dannes på jorden, optages af jordens planter, men mængden af CO 2 i atmosfæren er i de sidste 150 år steget markant hurtigere end tidligere. Det betyder, at ligevægten i solens kortbølgede Figur 1.2: Drivhuseffekt (DongEnergy, 2011) 11

stråling er blevet skubbet (Fenger og Hansen, 2001) og at jordoverfladen modtager mere infrarød stråling fra atmosfæren. Dette har resulteret i, at jordens varmebalance er blevet ændret. (Olsen, 2008) En øget drivhuseffekt giver ikke alene en opvarmning af jorden, men vil også betyde at klimaet bliver mere ustabilt, muligvis med flere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. (IPCC, 2007) Figur 1.3: Regnvejr over Danmark 2011 (Haubye, 2011) Trods nationale og globale bestræbelser for at bremse eller reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser vil der stadig være en vis grad af uundgåelige klimaændringer (IPCC, 2007) Disse klimabetingede forandringer vil have konsekvenser, ikke alene globalt, men også på nationalt og lokalt niveau. Effekterne af klimaforandringerne er allerede mærkbare gletsjere smelter, havisen på Nordpolen er blevet tyndere, forandringer i vejret med øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør eller udbredt tørke, forsuring af oceanerne, blegning af koraler i koralrev og planterne springer tidligere ud. (IPCC,2010) Danmark har også de seneste år mærket konsekvenserne af klimaforandringerne, bl.a. med kraftige regnskyl, der har medført oversvømmelse af veje, samt offentlige og private kældre. (Björck, 2011) De kraftige regnskyl er blot en af de ændringer i klimaet som Danmark ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) vil opleve. DMI forventer, at klimaændringerne frem til år 2050 vil betyde en øget nedbør på 20-40 % om vinteren og formodentlig et mindre fald i sommernedbøren på 10-25 %. En tendens til flere kraftige regnvejrhændelserne, der vil give 20-30 % mere vand end i dag. Mildere og fugtigere vintrene, varmere somre, mere vind og højere vandstand. (Videncenter for Klimatilpasning, 2011; DMI, 2010) Endvidere forudser FN s klimapanel IPCC, at den forsinkede reduktion af CO 2 -udledningen, vil betyde en temperaturstigning på 4,5 C i år 2100 (IPPC, 2007). Denne temperaturstigning vil få yderligere konsekvenser, ingen ved præcis hvilke og hvor alvorlige konsekvenserne bliver, men det forudses bl.a. at verdenshavene vil stige, dyrearter uddø, og at kraftige storme og monsunagtig nedbør hyppigere vil ramme samfundet. (UKCIP, 2011) Klimaforandringerne er en realitet, og vi kan i fremtiden forvente flere ekstreme vejrhændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau. (Lund, 2010) At der snakkes om klimaet i fremtiden, medfører selvfølgelig nogle usikkerheder i, om det rent faktisk bliver som forudsigelserne siger. Men klimaet er, uanset usikkerheden omkring effekten, under forandring. De klimamæssige forandringer betyder, at klimaet og dets ændringer naturligt skal tænkes ind i den fysiske planlægning af samfundet. To grundlæggende strategier kendetegner tilgangene til handling over for klimaforandringerne; forebyggelse (mitigation) og tilpasning (adaptation). Forebyggelse handler om at formindske den menneskelige udledte CO 2 og er derved metode til at takle årsagerne til klimaændringerne, hvorimod tilpasning er en metode til at tackle effekterne af klimaforandringerne. (UKCIP, 2010; UKCIP, 2011; Global Greenhouse Warmning.com, 2011) Tilpasning går dog ikke kun ud på at tilpasse sig ændringerne i klimaet, efterhånden som de kan mærkes, men tilpasning går i lige så høj grad ud på at forebygge og derved anvende den eksisterende viden om fremtidens klima i den fysiske planlægning af samfundet. (Office of the Deputy Prime Minister, 2004) Forebyggelse og tilpasning er derved to komplementære strategier. De kan ses som to ben at stå på, som en logisk illustration af, at vi som mennesker ikke kommer særligt langt ved kun at stå på det ene ben. Derfor er det vigtigt, at de ikke ses som et alternativ til hinanden. Årsagen til dette er, at det 12

generelt er sådan, at jo flere forebyggende foranstaltninger der foretages i forhold til klimaet og CO 2 - udledningen, jo mindre vil de påvirkninger som vi er nød til at tilpasse for, være. Omvendt så vil en større grad af tilpasning være med til, at mindske virkningerne forbundet med en given grad af klimaændringerne. (Office of the Deputy Prime Minister, 2004) Fokus har hidtil været på forebyggelse, som for eksempel vindenergi og energieffektivitet. (DR P1, 2011) Et økonomisk argument for tilpasning kom imidlertid med Stern-rapporten, udarbejdet for den britiske regering, der konkluderede at en effektiv tilpasning af samfundet til klimakonsekvenserne vil være billigere, end at forholde sig afventende. I Stern-rapporten er det beregnet, at hvis ikke, der foretages noget for at imødese klimaforandringernes konsekvenser, vil der på verdensplan hvert eneste år fremover mistes 5-20 % af det estimerede bruttonationalprodukt. Omkostningerne ved at gøre noget effektivt for at begrænse udledningerne af drivhusgasser er 2 % om året af dette bruttonationalprodukt. Tilpasningseffektivitet er ifølge Sternrapporten afhængig af den offentlige styring, idet der ikke eksisterer incitamenter for tilpasning på det frie marked. Rapporten konkludere endvidere, at tilpasningsomkostningerne tilmed vil stige ved en temperaturstigning højere end 2 C. Tilpasning bør ikke opfattes som en entydig løsning, men som et nødvendigt redskab til de forandringer der, uanset forebyggelse, sker. (Stern, 2006; DR P1, 2006) Begrebet klimatilpasning kan fortolkes forskelligt, og dækker over en bred anvendelse i praksis. Begrebet er relativt nyt i Danmark, og blev i marts 2008 præsenteret af daværende Klima- og energiminister Connie Hedegaard i regeringens klimatilpasningsstrategi: Mennesket har igennem hele udviklingshistorien tilpasset sig de lokale klimaforhold og andre forhold af eksistentiel betydning. Vi har klædt os efter vejret, og vi har bygget huse med den viden, som vi har haft om klimaet på det sted, hvor vi var. Vi har samlet stadig større viden om klimaet, og derfor er Danmark i dag et robust samfund. Vi er i stand til ikke bare at overleve, men også til at se fremad og planlægge vores fremtid. (Regeringen, 2008). Ifølge ministerens udsagn er tilpasning til klimaforandringerne som at klæde sig på til vejret. Skiftende vejrforhold i fremtiden er altså noget, danskerne kan klæde sig på til. Denne fortolkning angiver dog ikke tilpasningens praktiske betydning, og hvad dette indebærer. En forståelse af tilpasning baseret på erfaring, findes i UNFCCC (United Nation Framework Convention on Climate Change): Adaptation - Actions taken to help communities and ecosystems cope with changing climate conditions, such as the construction of flood walls to protect property from stronger storms and heavier precipitation, or the planting of agricultural crops and trees more suited to warmer temperatures and drier soil conditions. (Levina og Tirpak, 2006) UNFCCC inddrager handling i forståelsen af tilpasning og et andet begreb, der kunne være inkluderet, er viden. Viden i en tilpasningsforståelse kan opfattes, ikke alene som viden om fænomenet klimaforandringer, men også om teknologiske muligheder. Tilpasning i denne projektrapport anses derfor som følger: betegnelsen handling dækker over anvendelsen af relevante teknologier, viden og planlægningsmæssige værktøjer. Klimaforandringerne er en realitet, som de danske kommuner skal forholde sig til i den fremtidig planlægning en planlægning, kommunerne har fået til ansvar at varetage. De har et ansvar for at forebygge og reducere den udledte CO 2, men også et ansvar for at tilpasse samfundet i forhold til de konsekvenser klimaændringerne kan få. (Regeringen, 2008; IPPC, 2007; EØS, 2007) Det på tide med et skift i byplanlægningen, så der skabes en bedre balance mellem mennesker, byer, og det omgivne miljø (Moser og Beyer, 2009) Klima- 13

forandringernes betydning for byer vil ifølge OECD (the Organisation for Economic Co-operation and Development) være særligt relevante for infrastruktur, sundhed og helbred, energibehov, vandforsyning og vandressourcer, turisme og kulturarv, byens biodiversitet og luftforurening, samt byer liggende i kystnære områder (Pauleit og Carstensen, 2008). Disse sektorer er også nævnt i den danske klimatilpasningsstrategi fra 2008 (Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark), som indeholder en række sigtelinjer for myndigheder, erhvervsliv og borgere, så de vil være i stand til at reagere rettidigt og ad hoc på de udfordringer, klimaændringerne vil medføre det danske samfund. Den danske klimatilpasningsstrategi indeholder dog også en række andre sektorer, såsom land- og skovbrug, fiskeri, planlægning af den fremtidige arealanvendelse og redningsberedskabet. (Regeringen, 2008) De danske kommuner mangler dog beslutningskompetencer og konkrete værktøjer til at implementere tilpasningsfremmende initiativer. (Concito, 2010) Regeringen giver kun få retningsliner eller umiddelbart brugbare værktøjer i klimatilpasningsstrategien, idet de vægter hoc-løsninger og brugen af samfundsøkonomiske analyser, trods behovet for en langsigtet og helhedsorienteret planlægning. De klimabetingede forandringer opleves imidlertid allerede i de danske kommuner, og det er en kæmpe udfordring når kommuner skal finde ståsted i problematikken omkring manglende værktøjer og samtidig forsøge at tilpasse sig til klimaforandringerne. Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsorden i flere kommuner. (Pauleit og Carstensen, 2008) Der er flere forhold i byerne som gør dem ekstra sårbare overfor de fremtidig klimaforandringer. Forhold som forseglede overflader (asfalt og fliser), der hverken har nedsivningskapacitet til at opfange regnvand eller kølingseffekt, bevirker at byens temperatur er højere (varme-ø-effekt) og luftigheden er lavere, sammenlignet med landområder. (Pauleit og Carstensen, 2008) Samtidig er mange af landets byer placeret i kystnære områder, hvilket også gør dem sårbare i forhold til vandspejlsstigning og højere bølger på grund af de kraftigere og hyppigere storme (Videncenter for Klimatilpasning, 2011b) Men med den rette planlægning af arealanvendelsen vil det være muligt, at lede meget af vandet uden om bygningerne, kloaker og andre anlæg. Den fysiske planlægning skal klimatilpasses, en strategi der også kan være med til at øge herlighedsværdien af bymiljøet og det åbne land i form af flere grønne områder, samt nye søer og kanaler. (Damgaard og Hall, 2010) De politiske beslutningstagere, skal sikre klimarelaterede politikker og foranstaltninger, der skal give bedre levevilkår for samfundet (UNESCO/UNEP, 2011), men også landets kommuner har en central rolle i den aktuelle og fremtidige klimatilpasning. (Hellesen et. al, 2010) Når udfordringen er givet, og løsningsmuligheder skal findes, er det vigtigt at vide hvor og hvordan, mulighederne kan identificeres. Det handler om at tænke kreativt, når nuværende betingelser skal overvindes og muligheder for en fremtidig klimatilpasning skal findes. I den forbindelse er det vigtigt, at indsatsen sammentænkes på tværs af de kommunale ansvarsområder, og i et samspil mellem initiativer fra myndigheder, virksomheder, organisationer og private borgere (Hellesen et al., 2010). Ved at anvende tværfaglighed og økonomisk tænkning inden for klimatilpasning kan både det rigtige niveau for tilpasningen og de mest optimale tiltag afdækkes. En sådan strategi vil spare samfundet for unødvendige omkostninger. (Damgaard og Hall, 2010) Enkelte kommuner er begyndt, at efterspørge klare målsætninger og retningslinjer for, hvordan klimaindsatsen, herunder klimatilpasning skal håndteres i den fysiske planlægning. (DR P1, 2011; Videncenter for Klimatilpasning, 2010; Wittrup, 2007) Denne efterspørgsel har bevirket, at den nye SSFR-regering i Danmark har sat klimatilpasning på dagsorden. Den nye regering vil bl.a. etablere en task force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning og så skal alle landets kommuner udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning inden 2 år. (Videncenter for Klimatilpasning, 2011a; DR P1, 2011) Med klima- 14

tilpasning på dagsorden, er det vigtigt at landets kommuner integrerer klimaindsatsen både forebyggelse og tilpasning i udviklingen af byerne. Med afsæt i et aktuelt byrumsprojekt i Svendborg, En by ved vandet, og byens medlemskab i det internationale Cittaslow-netværk, belyser dette projekt de mulige virkemidler som både tilgodeser indsatsen inden for klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Visionen med En by ved vandet er, at skabe sammenhæng mellem Svendborg by og havn, og derved skabe gunstige betingelser for det gode liv. Netop ideologien om det gode liv er et centralt element i Cittaslow konceptet, der handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne og er et værdibaseret samfunds- og byudviklingskoncept om det fremtidige gode liv. (Møller, 2009) Formålet med dette projekt er derfor, at give et bud på handlemulighederne inden for de nuværende betingelser for klimatilpasning og vurdere hvilke virkemidler der kan anvendes i forbindelse med En by ved vandet. Virkemidler der både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow værdierne. Der lægges op til en projektproces med tre overordnede punkter, som vil være centrale i indeværende projekt: a) En beskrivelse af de generelle byudviklingstendenser og en kobling af disse til den aktuelle case En by ved vandet, b) En analyse af hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses de fremtidige ændrede klimaforhold, herunder en redegørelse for potentielle klimatilpasningstiltag som kan være oplagte at anvende i byplanlægning, c) En vurdering af, hvilke virkemidler der inden for klimatilpasning gavner klimaindsatsen og stemmer overens med Cittaslow-tankegangen i forbindelse med projektet En by ved vandet. Bevæggrunden for at anvende byrumsprojektet En by ved vandet som case er muligheden for, at påvirke de indholdsmæssige krav i den fremtidige arkitektkonkurrence og belyse de muligheder der er for at koble klimatilpasning med Cittaslow. En anden årsag er, at Svendborg er placeret i kystnært område og at kommunen har mange lavtliggende kystnære områder med naturmæssige og byudviklingsmæssige interesser, hvor det vil kræve store investeringer at sikre områderne mod klimaændringernes konsekvenser. (Svendborg Kommune, 2009) På nuværende tidspunkt er En by ved vandet et internt projekt i planafdelingen. I december modtog kommunen økonomisk støtte til projektet ved Realdania. Den valgte case, Svendborg bys historie samt Svendborg Kommunes nuværende arbejde med klimaet, uddybes senere i projektet (jf. kapitel 2, 3, 4 og 5). 1.1. PROBLEMFORMULERING Ovenstående indledning og overvejelser har dannet grundlag for følgende problemformulering: Hvilke virkemidler kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet, som både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow? Projektstruktur og metode vil blive beskrevet i det følgende kapitel. 15

2. PROJEKTSTRUKTUR OG METODE Et forskningsdesign er betegnelsen for den kombination af fremgangsmåder, man betjener sig af, når man indsamler sine data. (Andersen, 2008) Dette kapitel har til formål at redegøre for de dataindsamlings- og analysemetoder, der er anvendt for at kunne belyse projektets problemstilling. Valget af analysedesign handler om kobling mellem problemstillingens karakter, projektets formål, projekts erkendelsesinteresse, type af dataindsamlingsmetode og tidsfaktoren. Intentionen med at præsentere de valgte metoder er, at anskueliggøre metoderne for derved at få indblik i, hvordan problemstillingen er blevet behandlet. For at sikre at problemformuleringen besvares på grundig og fyldestgørende vis opstilles der i dette kapitel en videnskabelig fremgangsmåde, som skal styre den opklarende proces hen mod konklusionen. For at give et bedre detaljeret billede af projektets opbygning redegøres der for projektstrukturen i det efterfølgende afsnit. 2.1. PROJEKTSTRUKTUR Som led i forståelsen af projektets struktur er opbygningen af projektet skildret ved hjælp af nedenstående Figur 2.1. Gennemgangen af de enkelte kapitler foreligger efter figuren. Dette projekt er inddelt i 4 overordnede hoveddele med 7 kapitler. Den indledende del med indledning, projektstruktur, samt metode, efterfølges af en teoridel, hvor der opstilles en teoretisk forståelsesramme for projektets arbejdsområde. Denne konceptuelle og teoretiske del, indeholder teori om byforståelse og de generelle byudviklingstendenser, Svendborgs historie, Svendborgs medlemskab af Cittaslow-netværket, og en beskrivelse af casen. I den konceptuelle og teoretiske del, redegøres der også for, hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses fremtidens ændrede klimaforhold, herunder en vurdering af de klimatilpasningsvirkemidler der kan være anvendes i byplanlægningen. Herefter følger den analytiske del, hvor der foretages en vurdering af, hvilke virkemidler kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet. Virkemidler som både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow. Den afsluttende del af projektet indeholder konklusionen. Kapitel 1 Indledning : I dette kapitel præsenteres baggrunden for projektet, casen og problemformuleringen. Kapitel 2 Projektstruktur og metode : Kapitlet redegør for projektets anvendte metoder og fremgangsmåder, herunder anvendelse af interview, litteraturstudie og casestudie. Indledning Projektstruktur og metode Byforståelse En by ved vandet Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv Klimatilpasning og Cittaslow - en integreret syntese Konklusion Figur 2.1: Projektstruktur 16

Kapitel 3 Byforståelse : Dette kapitel redegør for de generelle byudviklingstendenser, den historiske baggrund for Svendborg by og Cittaslow. Kapitlet anvendes til, at skabe en forståelse for hvordan de tre forhold hænger sammen med den valgte case. Kapitel 4 En by ved vandet : I dette kapitel findes en beskrivelse af den valgte case. Kapitel 5 Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv : Dette kapitel redegør for hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses fremtidens ændrede klimaforhold. Der udredes også for mulige virkemidler i forbindelse med klimatilpasning. Denne udredning sker på baggrund af en beskrivelse af de generelle klimaudfordringer, der findes i forbindelse med byplanlægningen, og et inspirationsafsnit om de virkemidler to andre danske kommuner har igangsat. Kapitel 5 Klimatilpasning og Cittaslow en integreret syntese : Dette kapitel præsenterer Svendborg Kommunes klimapolitik og de forventede klimaforandringer. Endvidere vil kapitlet indeholde de anbefalede virkemidler, der tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow. Kapitel 7 Konklusion : Her konkluderes der på projektets problemformulering. 2.2. UNDERSØGELSESDESIGN Før data indsamles skal der tages stilling til, hvilken eller hvilke metoder, der er mest hensigtsmæssige at anvende i forhold til det undersøgte problem (Andersen, 1993). Valget af undersøgelsesdesignet bestemmes også af mulighederne og begrænsningerne i forbindelse problemfeltet. For belyse projektet fra flere sider, samt at sikre et nuanceret billede af projekthelheden anvendes metodetriangulering, som kombinerer forskellige indsamlingsmetoder og derved giver mulighed for indsamling af såvel kvalitative som kvantitative data. Metodetrianguleringen giver endvidere mulighed for, at de forskellige metoder gensidigt kan supplere hinanden og derved give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Iversen, 2010). Metodetriangulation er ifølge Ib Andersen (1993) særligt aktuelt i forbindelse med dataindsamlingsteknikkerne. Det drejer sig her om at vælge forskellige indsamlingsteknikker, der supplerer hinanden. I dette projekt kombineres litteraturstudie, empiriske undersøgelser i form af interview, casestudie og nogle udvalgte virkemidler der både gavner klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Udvælgelsen af virkemidlerne sker igennem en proces, med tre filtre, hvor der først kigges på de generelle virkemidler der kan anvendes i forbindelse med klimatilpasning i byplanlægningen. Herefter kigges der på de virkemidler der kan anvendes i forbindelse med casen og herefter de virkemidler der matcher Cittaslow. Resultatet af denne proces er nogle anbefalede nettovirkemidler, der både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Processen er illustreret i nedenstående Figur 2.2. 17

Filter 2 Generelle virkemidler Virkemidler der kan anvendes i case Virkemidler der matcher Cittaslow Netto virkemidler Filter 1 Filter 3 Figur 2.2: Illustration af de tre filtre, der bruges til udvælgelse af virkemidler Kombinationen af de forskellige metoder er med til, at højne projektets validitet, da problemstillingen for projektet bliver belyst fra flere sider. (Halkier, 2008) Den indsamlede teori bearbejdes i en tredelt analyse. En deskriptiv analyse, hvor der udarbejdes en redegørelse på baggrund af nødvendig og tilgængelig teori og hvor forskellige værktøjer/metoder bringes i spil. En forklaring af den valgte case En by ved vandet, og en afsluttende analyse, hvor den indsamlede teori/viden anvendes til at vurdere, hvilke virkemidler der kan være anvendelige. 2.2.1. CASESTUDIE Projektets problemformulering drejer sig om, hvilke virkemidler der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet, som sammenkobler klimatilpasning og Cittaslow. I den forbindelse lægges der ikke op til en kritisk vurderende tilgang, men derimod en mere undersøgende tilgang, hvor mulige virkemidler vil blive fremhævet. Her er casestudiet en velegnet metode til at belyse et fænomen og dets kontekst (Yin, 2003). Casestudiet defineres på mange forskellige måder og kan betegnes som en detaljeret analyse af en konkret virkelighedssituation. Det er blevet en vigtig metode i samfundsvidenskaben, hvor casen ikke, som i andre videnskaber, er en enkeltperson, men f.eks. en organisation, et projekt eller et system. Casestudiet kan opfattes som en måde at bedrive kvalitativ forskning ved at samle, organisere og analysere data (Flyvbjerg, 1988). Dette er i høj grad med til at kvalificere casestudiet som metode. Den videnskabsteoretiske baggrund for casestudiet er hermeneutikken, fænomenologien og dermed verstehen traditionen. Denne tradition indebærer en opfattelse af, at metoder til studiet af menneske og samfund er anderledes end de naturvidenskabelige metoder. Her fokuseres der på forståelse af meningen med menneskelig ageren, social interaktion og indlevende forståelse bygget på subjektiv erfaring (Flyvbjerg, 1988). Et casestudie kan være beregnet til at afprøve en bestemt teori, hvilket forudsætter, at der forud for selve casestudiet opbygges en teoretisk analyseramme, hvis holdbarhed så kan testes i forhold til de empiriske resultater (Yin, 2003). Det er ikke formålet i dette tilfælde, hvor der anvendes en anden og mere åben tilgang til casestudiet. Den åbne tilgang er bl.a. valgt for at undgå de svagheder, den fornævnte metode indebærer og fordi den ikke passer med det undersøgte problem. En indledningsvis etablering af en omfattende analytisk forståelsesramme indebærer en vis forudindtagethed eller bias, og der er en risiko for ubevidst at få casens konklusioner til at passe med teorien og dermed drage forhastede og potentielt fejlagtige slutninger. Vigtige detaljer kan således blive overset og kasseret, hvis de ikke passer ind i de opstillede kasser. Ved at anvende en mere åben tilgang minimeres de nævnte risici, og muligheden for at opnå et retvisende resultat af casestu- 18

diet forøges tilsvarende. Det skal imidlertid ikke forstås sådan, at casen analyseres helt uden forudgående metodiske overvejelser. For at sikre en grundig udførelse af casestudiet med troværdige konklusioner til følge udvælges én case i stedet for en overfladisk komparativ analyse med mange eksempler. Den form for casestudie kaldes også et intrinsisk casestudie, hvor der er interesse for en enkelt case. (Flyvbjerg, 1998) Dette projekt tager udgangspunkt i en aktuel case i Svendborg Kommune byrumsprojektet En by ved vandet, hvor der ønskes at skabe en mere naturlig sammenhæng mellem Svendborg by og havn, for derved at skabe gunstige betingelser for det gode liv. Valget af den pågældende case er taget ud fra nogle strategiske hensyn, herunder muligheden for at udarbejde forslag til virkemidler der vil kunne benyttes i forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence. Casen er ydermere interessant da flere af landets byer står i en lignende situation, hvor havn og bymidte skal tænkes sammen til en helhed og hvor spørgsmål om havnens potentiale og hvad den kan bruges til i fremtiden, er blevet rejst. Derved kan casen ses som en repræsentativ case. Samtidig har det som en del af praktikperioden i afdelingen for Plan og Erhverv i Svendborg Kommune været naturligt, at tage afsæt i et projekt, hvor det vil være muligt at bidrage med ny viden og synspunkter. Den valgte case beskrives nærmere i kapitel 4 En by ved vandet, hvor der vil blive gjort rede for den historiske baggrund for casen, herunder placering, området og visionen for projektet. 2.2.2. LITTERATURSTUDIER For at kunne belyse projektets problemstilling er det nødvendigt at overveje, hvilke data og informationer, der skal anvendes. Projektstudier kan bygge på forskellige typer af information, eksempelvis dokumenter og arkivalier, interviews, direkte observation, deltagende observation og fysiske genstande. Forskellige former for data og information har forskellige fordele og ulemper med hensyn til tilgængelighed, relevans, præcision, bias og desuden med hensyn til den krævende indsats for at fremskaffe disse. (Steinø, 2003) I nærværende projekt er der anvendt litteratur i form af bøger, artikler, rapporter, og forelæsningsnoter m.m. For at opnå en solid teoribaggrund er der foregået et systematisk litteraturstudie og den anvendte litteratur er udvalgt med udgangspunkt i, at kunne belyse og besvare den opstillede problemformulering. Et problem ved litteraturstudiet er, at de aldrig er udtømmende. Det har især været relevant at anvende litteratur i forhold til viden om byforståelse og byudviklingstendenserne igennem tiden. Fordelene ved at anvende litteraturstudie er også at litteraturen kan være med til at underbygge arbejdsteorier og interview. Figurer, der forekommer i projektet, er enten udarbejdet på baggrund af fundne konklusioner, GIS data eller kopieret fra relevant litteratur. Figurer er medtaget for at underbygge, samt give læseren en bedre forståelse. Den anvendte litteratur har overvejende været i form af kvalitative data, men også kvantitative data i form af statistiske data har været anvendt. 2.2.3. INTERVIEW I forbindelse med projektet er der foretaget interview og mail korrespondance med forskellige aktører. Målet med interviewene har været at få størst mulig indsigt i de områder, som vil blive berørt og inddraget i forbindelse med projektet men også at få inspiration til mulige virkemidler, samt indblik i Svendborg Kommunes nuværende arbejde med klimaet. Interviewene kan betegnes som sagsorienterede ekspertinterview, hvor der fortrinsvis fokuseres på ekspertviden, strategier, processer og det retter sig derfor mod ledende medarbejdere i en organisation, politikere eller eksperter. (Næss og Jensen, 2000) 19

For at få mere indsigt i den pågældende case En by ved vandet er der foretaget flere uformelle interview med Marianne Christiansen fra Svendborg Kommune. Marianne Christiansen er uddannet arkitekt og har arbejdet med byudvikling de sidste 30 år. Hun fungerer som projektleder for byrumsprojektet En by ved vandet og det er hende som arbejder med den samlede idé og vidensindsamling. Formålet med interviewene har været at skabe en større forståelse for byens- og områdets udvikling, den historiske baggrund og de kulturhistoriske værdier. Interviewene er primært foregået løbende under hele projektforløbet og er som udgangspunkt foretaget som uformelle input og dialogsamtaler. Derudover er der også foretaget enkelte aftalte interviews, hvor en delvist struktureret model har været anvendt og hvor forberedte spørgsmål har dannet rammerne for interviewet. Det har under alle interviewene været muligt, at diskutere forhold i relation til casen. Der er endvidere foretaget mail korrespondance og interview med Landskabsarkitekt Henrik Fog-Møller, som gennem en del år har arbejdet med muligheden for at få synliggjort Svendborg som en vandby, ved at kortlægge de gamle vandløb, lokalisere de gamle vandmøller og de mindre vandhjul, som byen har været rig på. Henrik Fog-Møllers forhåbning er, at det vil være muligt at genåbne enkelte strækninger, f.eks. i de havnenære arealer, hvor det vil være relativt nemt og oplagt i forbindelse med de kommende omlægninger. Formålet med kontakten til Henrik Fog-Møller har været, at opnå inspiration og indsigt i muligheden for at inddrage vandet som et element i forbindelse med En by ved vandet. Et element der både kan ses som rekreativ værdi men også som en mulighed for at redde byen for oversvømmelse (Videncenter for klimatilpasning, 2010a) Interviewet med Henrik Fog-Møller var delvis struktureret med enkelte forberedte spørgsmål. Denne interviewmetode blev anvendt for at få en så naturlig dialog som muligt. Udover interview med Marianne Christiansen og Henrik Fog-Møller, er der foretaget mail korrespondance og uformelle interviews med forskellige medarbejdere i Svendborg Kommune. Formålet med disse interview har været, at opnå et kendskab til byen, arbejdsprocesserne i planlægningen og kommunens arbejde med klimaet/miljøet. 2.2.4. OBSERVATION Der er i forbindelse med projektet også foregået flere observationer af de områder som byrumsprojektet kommer til at berører, for på den måde bedre at kunne vurdere, hvilke virkemidler der vil være hensigtsmæssige at anvende i forbindelse med En by ved vandet. 2.2.5. GIS DATA Til vurdering af, hvilke tiltag der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet har det været nødvendigt at udarbejde et estimat for, hvor store klimaforandringernes konsekvenser er for Svendborg. Dette er gjort ved hjælp af forskellige udarbejdede GIS-kort, der bl.a. illustrere hvor Svendborg kan blive oversvømmet i fremtiden. Kortene er udarbejdet på baggrund af data fra DMI (Danmarks metrologiske institut) og Svendborg Kommune. Der er endvidere anvendt GIS data til udarbejdelsen af oversigt kort til illustration af En by ved vandet. 20

3. BYFORSTÅELSE Nærværende kapitel har til formål, at skabe en forståelse for hvordan byudviklingstendenserne gennem tiden har påvirket byerne. Kapitlet vil derfor redegøre for byudviklingstendenserne igennem et historisk perspektiv og sammenholde disse med udviklingen i Svendborg. 3.1. BYFORSTÅELSE Et arkitekturhistorisk tilbageblik vidner om, hvordan byerne i Danmark igennem tiderne har ændret sig i trit med samfundsudviklingen. Særligt har det 20. århundrede budt på vækst og markante sporskift, som har forandret historiske landsbyer og købstæder til de storbyer, provinsbyer, industribyer, vidensbyer og ikke mindst forstæder, som vi kender i dag. Det følgende afsnit rummer en gennemgang af byforståelse og byteori i forhold til den generelle udvikling. Indledningsvis beskrives den traditionelle og historiske bys struktur, efterfulgt af udviklingen af velfærdsbyen og væsentlige teoretiske retninger her indenfor. Sluttelig følger en status for de nuværende tendenser, hvor byen synes at blive generobret til boliger og fysiske aktivitet frem for industri og havneaktiviteter. Dette afsnit anvendes som forståelse til, hvordan byerne har udviklet sig og som baggrund til casen. 3.1.1. HISTORISK TILBAGEBLIK I et historisk perspektiv har opfattelsen af byen været skiftende. En tidlig definition fra 1920erne beskriver en by som et sted, hvor mennesker slutter sig sammen og organiserer sig i fællesskaber, som er større og mere permanente end lejr- og bopladser (Møller, 2002) Definitionen af en by i dag hæfter sig ved de samme parametre, hvor byen beskrives som samlet bebyggelse af en vis størrelse med boliger og i de fleste tilfælde også bebyggelse til andre formål. (Post, 2010) Sammenholdes disse definitioner, spores særligt to bærende parametre for forståelsen af en by dens fysiske struktur i form af størrelse og tæthed samt dens anvendelse i form af boliger og erhverv. (Møller, 2002) I de tidlige byer findes en række fælles karakteristika i byens fysiske form, eksempelvis pladser og hovedgader. Der findes med andre ord en fælles skabelon for bydannelse, der anvendes igen og igen, men justeres i forhold til den givne kontekst. Afvigelserne skyldes især en tilpasning til de fysiske forhold, byerne er placeret i. Det er derfor først og fremmest denne stedbundne variation over et fælles skema, som gør det klart, at de danske middelalderbyer med enkle undtagelser fik deres blivende træk omtrent fra begyndelsen, og at de samfundsforhold, som oprindeligt begyndte at udkrystallisere dem, også vedblev at fungere som en fast dispositorisk ramme for den senere byudvikling. (Jensen, 1998) Byerne har altså i vid udstrækning indordnet sig de kontekstuelle og klimatiske forhold, hvorved det bedste lysindfald, mest læ og bedste udsigt er sikret, og den mest gunstige placering i forhold til handel er opnået. (Møller, 2002; Jensen, 1998) Den traditionelle byopfattelse har derfor typisk orienteret sig omkring torvet eller kirken.... For at danne sig et indtryk af en ukendt bys opbygning, kan man med fordel opsøge det sted, hvor byen opstod. Terrænformerne, eventuelle kystforhold og vandløb vil sammen med de spor, der ofte vil være af byens tidligste gadenet og bygningsstruktur, udgøre den kerne, som senere bydele knytter sig til, hver med deres historiske særpræg. (Møller, 2002) 21

Byen har som tidligere antydet været klart afgrænset, typisk af en bymur, der markerede den juridiske indflydelses rækkevidde. Denne differentiering af by og land har vist en klar tendens til, at bydannelse og vækst har været koncentreret i bymidten, der som følge heraf har været og fortsat er karakteriseret ved højere tæthed end den omkringliggende bebyggelse. Denne højere koncentration af mennesker har skabt fokus på mødet mellem dem, med byens samlingspunkter som vigtige. (Møller, 2002; Bech-Danielsen, 2004) Som følge af købstædernes handelsprivilegier har særlig torvet spillet en central rolle som byens handelsplads og derfor har torvet ofte været placeret centralt for at tiltrække mest mulig handelstrafik. Der er dog blandt historikere uenighed om, hvorvidt torvet er opstået som følge af stedets status som trafikalt og handelsmæssigt knudepunkt, eller om torvet har skabt fundamentet for netop trafikken og stedets trafikale vigtighed. Uanset rækkefølgen har det vist sig som et af byens bærende principper, at kombinere fordelene ved torvet med den gode tilgængelighed en tilgang, der fortsat spores i dagens byplanlægning. (Møller, 2002) Byens centrale samlingspunkt, torvet, har ofte været det primære element til at forme byens identitet udadtil. Dette har skabt grobund for et rigt byliv, der kan lokke flere mennesker til og derigennem styrke både handlen og den menneskelige interaktion. I et mere fremtidsorienteret perspektiv har dette fokus muliggjort mødet mellem forskellige mennesker, og torvet kan således anskues som et centralt sted, der fremmer byens alsidighed. (PPS, 2009; Gehl, 2003) Foruden torvets betydning, ses en række fysiske fællestræk, der karakteriserer den tidlige bys fysiske grundform. Elementer som hovedgader, brogader og sekundære side og baggader danner sammen med torvet fundamentet for langt de fleste byer. Bymidten er typisk bestående af kirke og torv, og stort set altid placeret for enden af eller i krydsningspunktet mellem hovedgaderne, uanset antal og form. Forskelligheden opstår i kraft af konteksten, hvor vejnettet typisk er afstemt i forhold til topografiske parametre samt sammenhængen med byens vigtige elementer som kirke og torv. Fokus for vejene har dog ikke alene været funktionelt, men har også været æstetisk og indtænkt i den menneskelige skala. (Møller, 2002; Jensen, 1998) Hvor den traditionelle bys struktur i århundreder har fulgt den foregående beskrevne struktur og været klart defineret og afgrænset, sker der fra sidste halvdel af 1800 tallet, og særligt i 1920erne og 1930erne, markante ændringer i byernes historie. Sideløbende med, at industrialiseringen vinder terræn i de fleste købstæder, indtager den personlige frihed samfundet. Demokratiets konstituering, med grundlovsvedtagelsen i 1849 og indførelsen af næringsfriheden i 1861 giver danskerne en fornyet frihed til at forandre deres livsvilkår, herunder hvor de ønsker at bo og dermed forsøge at øge deres velfærd. Dette fører til en stigende tilflugt til og urbanisering af byerne, som på trods af ekspansion ud over de gamle afgrænsninger, oplever en stor fortætning med ringe boligforhold, dårlig hygiejne og deraf følgende sundhedsproblemer. Som følge af disse ringe forhold begynder sub-urbaniseringen, da de første udflytninger af boliger uden for Københavns bymure opleves. (Bech-Danielsen, 2004) Som en reaktion på den nye personlige frisættelse formes en ny filosofi og samfundsopfattelse i begyndelsen af 1900 tallet modernismen. Den nye frihed og selvstændighed giver mennesker mulighed for selv aktivt at skabe deres fremtid. Dette bliver et fremadrettet opgør med fortiden, hvor fremtiden bliver lig med fremskridt, og kulturen, og ikke mindst arkitekturen, gentænkes. Den nyvundne friheds muligheder for bedre velfærd for den brede befolkning, i form af frisættelse, lighed og sundhed, bliver legitimeringen af modernismens arkitektur, som en både æstetisk og etisk søgen mod at skabe et bedre samfund. Naturvidenskabens rationalisme og funktionalisme er redskaberne i den nye stilart, hvor form følger funktion. (Bech-Danielsen, 2004) 22

Modernismes funktionalisme og søgen mod at skabe et bedre og sundere samfund sætter sine tydelig præg på periodens arkitektur, planlægning og byernes udvikling. Hvor København har været præget af boligmangel og tætte og usunde boliger opbygget omkring vejnettet, tager modernismens planlægning udgangspunkt i de sundhedsmæssige hensyn ved placeringen af boligområder. Efter opdagelsen af sol og lufts gavnlige indflydelse på en af de mange sundhedstrusler, som tidligere tiders byggeri skabte, bliver sol- og lysindfald en afgørende parameter for orienteringen af bebyggelse, og der bygges i højere voluminer, så store arealer kan friholdes til grønne områder. Byen funktionsopdeles i højere grad med boligerne placeret uden for byen, væk fra industrien med nærhed til grønne områder. Hjemmet bliver i høj grad rammen om det sunde liv, som et harmonisk tilflugtssted fra den stadigt voksende bys kaos. (Bech-Danielsen, 2004; Pedersen, 2005) 1950erne i Danmark karakteriseres ved økonomisk vækst og dertilhørende velstandsstigninger. Begrebet velfærdsby sættes for alvor på dagsordenen. Bil og forstad bliver i stigende grad hinandens forudsætning. I takt med bilens voksende betydning udsættes de traditionelle bykerner for et markant pres, der indleder samfundsdiskussioner om byens tæthed. Mobilitet ved hjælp af kollektiv massetransport som eksempelvis jernbanen afløses af den friere bevægelighed med privat bil et faktum, der muliggør mindre tæt byvækst, da større afstande kan overkommes. I kraft af øget bilejerskab og trafik ses den stigende tendens til trængsel på vejnettet som udgangspunktet for de følgende års store trafiksaneringer og ændrede holdning til trafikkens rolle i bybilledet. (Pedersen, 2005) Samtidig forekommer samfundsdiskussioner om, hvordan den stigende sub- og de-urbanisering skal håndteres. I et dansk perspektiv forbedres levevilkårene markant i årene 1950-1970, og i kombination med en forskydning fra produktionserhverv mod serviceerhverv indledes en bølge af forstadsbyggeri. Diskussionen går især på mulighederne for at foretage en yderligere koncentration af den voksende bybefolkning og kendetegnes af to modsatrettede tendenser: de store boligprogrammer og det spredte parcelhuskvarter. (Pedersen, 2005) Fra den arkitektfaglige lejr efterstræbes en højere tæthed inspireret af modernister som eksempelvis Le Corbusier, der med sin arkitektur vil hindre den sløvende, uoverskuelige metropolis, som den lave og halv-høje by er blevet. (Pedersen, 2005) I stedet ønskes ny bebyggelse koncentreret om såvel økonomiske og trafikale fordele som bedre infrastrukturel forsyning. Ligeledes vendes fokus mod nærheden til grønne og rekreative arealer, hvorfor byen får en fliget kant, der sikrer størst mulig overflade i kontakt med det omkringliggende landskab. Resultatet bliver boligprogrammer som Voldparken i Husum og Bellahøj i København, der er opbygget over hustyper som blokken, stokken og bolighøjhuset de såkaldte parkbebyggelser, der er eksempler på, hvordan der gøres oprør med den historiske tætte by og skaber boliger omgivet at luft, lys og sol uden for den historisk afgrænsede by. (Pedersen, 2005; Bech- Danielsen, 2004) I takt med modernismes indflydelse, udtrykt som stigende centralisering og zoneopdeling, og industrialiseringens indtog opstår element- og montagebyggeriet som en ny mulighed, og arkitekternes fokus rettes mod storskalaprojekter som Brøndby Strand og Høje Gladsaxe. (Pedersen, 2005) Arkitekternes begrænsede interesse for enfamiliehuset i 1960-70erne hindrer dog ikke en eksplosiv vækst inden for netop denne type forstadsbyggeri. Den rumlige tendens kan forklares med en række samfundsmæssige forandringer, herunder velstandsstigninger både i samfundet og for den enkelte (Andersen et al, 2002), bilens indtog, trangen til at eje sit eget og få det økonomiske udbytte derved samt anvendelsen af boligen som et statussymbol. Forstadsbebyggelsen ses blandt den jævne befolkning som et udtryk for de forbedrede levevilkår, og hensynet til lys og luft medfører, at velfærden symbolsk måles i kubikmeter fri luft med spredt bydannelse som resultat. (Pedersen, 2005) Sidst i 1960erne øges presset på byernes centrale dele, og en arkitektonisk holdning, der respekterer og ønsker at bevare den historiske bys træk, vinder ind. (Christiansen, 2011; Mathiesen, 2011) Kritikken rejses omkring en række af de store boligprogrammer som Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense, der af moder- 23