EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET

Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Februar 2015 EVALUERING AF LÆRINGSKON- SULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE IND- SATS STYRK SPROGET

EVALUERING AF LÆRINGSKONSULENTERNES TOSPROGSTEAM AFRAPPORTERING AF BASELINE FOR DEN LANDSDÆKKENDE INDSATS STYRK SPROGET INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Evalueringens formål og tilrettelæggelse 1 1.2 Notatets indhold og formål 2 2. Præsentation af surveyundersøgelse 3 2.1 Status på målstyringskultur 3 2.2 Status på helhedsorientering 6 2.3 Opsamling 9 3. Præsentation af resultater fra casebesøg 11 3.1 Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet 11 3.2 Systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling 14 3.3 Sprogarbejde som en integreret del af hverdagen 16 3.4 Initiativer til øget forældreinddragelse 19 3.5 Dataunderstøttelse som redskab til målrettede indsatser og gode overgange 21 3.6 Læringskonsulenternes understøttelse af kommunal praksisudvikling 23 4. Opsummering 26 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 0 F +45 5161 1 www.ramboll.dk

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 1 1. INDLEDNING I dette notat præsenterer Rambøll en afrapportering af baseline i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget, der gennemføres i samarbejde mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og kommuner, der har tilmeldt sig Styrk Sproget såvel som tilbuddet om evaluering 1. Afrapporteringen af evalueringens baseline består dels af nærværende notat, der beskriver status samlet set på tværs af alle de Styrk Sproget-kommuner, der deltager i evalueringen, dels af kommunale overbliksark, der viser status i hver enkelt af de deltagende kommuner. De kommunale rapporter offentliggøres. 1.1 Evalueringens formål og tilrettelæggelse Rambøll gennemfører på vegne af Undervisningsministeriet en evaluering af den landsdækkende Styrk Sproget-indsats, der gennemføres i samarbejde mellem læringskonsulenternes tosprogsteam og en række kommuner. Formålet med den landsdækkende indsats er at styrke kommunernes indsatser over for tosprogede børn og unge. Evalueringen forløber frem til udgangen af 2015. Som led i evalueringen indsamles kvantitative og kvalitative data ved to nedslagspunkter, henholdsvis ved samarbejdets opstart (2013 til ultimo 2014) og ved samarbejdets afslutning (ultimo 2015). Overordnet set er evalueringens formål at vurdere de faglige og trivselsmæssige effekter af Styrk Sproget for tosprogede børn og unge. Evalueringen bygger på følgende datakilder: - En surveyundersøgelse gennemført blandt kommunale tovholdere og institutioner 2 i de kommuner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Surveyen afdækker status for udviklingen af målstyringskultur og helhedsorientering i relation til indsatser for tosprogede børn og unge i kommuner og deltagende institutioner. - Resultater af nationale test i dansk (læsning), matematik og dansk som andetsprog samt sprogvurderinger gennemført blandt børn og elever i indsatsernes målgruppe. Resultater i nationale test samt sprogvurderinger anvendes til at vurdere indsatsernes betydning for tosprogede børn og unges faglige og sproglige udvikling. Resultater af trivselsmålinger gennemført med Grundskoletermometeret blandt tosprogede børn og unge, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. Resultater af trivselsmålingerne anvendes til at vurdere indsatsernes betydning for tosprogede børn og unges trivselsmæssige udvikling. Casebesøg, der gennemføres i deltagende kommuner og institutioner som led i baselineundersøgelsen og slutevalueringen. Casebesøgene anvendes til dels at afdække kommuner og institutioners implementering af indsatser for tosprogede børn og unge med henblik på at indsamle viden om god praksis, dels at undersøge de deltagende kommuners og institutioners udbytte af samarbejdet med læringskonsulenterne. Ved baseline forstås status forud for eller under opstarten af de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet mellem Styrk Sproget-kommunerne og læringskonsulenternes tosprogsteam. Status ved baseline anvendes i evalueringen til at illustrere kommunernes udgangspunkt for samarbejdet og de igangsatte indsatser. For at identificere en progression i indsatsernes betydning for tosprogede børn og unge sammenlignes status for resultater fra baseline med resultater fra slutevalueringen. I tillæg til indeværende notat er der udarbejdet kommunale oversigtsark til de kommuner, der deltager i evalueringen, som bl.a. viser status for arbejdet 1 Alle kommuner, der deltager i Styrk Sproget, har haft mulighed for at framelde sig evalueringen. Indeværende notat bygger alene på datamateriale, der er indsamlet i de kommuner, der deltager i evalueringen. 2 Institutioner bruges i indeværende notat som en samlebetegnelse for dagtilbud, skoler og SFO er.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 2 med etableringen af målstyringskultur og helhedsorientering på tosprogsområdet. De kommunale overbliksark sendes til kommunerne og beskrives nærmere her. Det bemærkes, at det ved baseline er meningsfuldt at sammenligne resultater af nationale test, sprogvurderinger og trivselsmålinger på tværs af institutioner internt i kommuner og på tværs af kommuner. Dette skyldes, at de tre datakilder alene anvendes som udgangspunkt for måling af progression over tid ved slutevalueringen. Således indgår disse tre datakilder i nærværende tværgående statusnotat ved baseline. 1.2 Notatets indhold og formål Notatet består af to hovedafsnit, hhv. en præsentation af baselinens surveyundersøgelse (kapitel 2) og en præsentation af resultater fra de casebesøg, der er gennemført som led i evalueringens baselineundersøgelse (kapitel 3). I kapitel 2 præsenteres udvalgte resultater fra den surveyundersøgelse, der er gennemført blandt kommunale tovholdere og institutioner som led i etableringen af evalueringens baseline. Kapitlet indeholder således en beskrivelse af de deltagende institutioners og kommuners igangværende arbejde med at etablere en målstyringskultur på tosprogsområdet samt en beskrivelse af, om medarbejdere og kommunale tovholdere generelt oplever, at der er sammenhæng mellem indsatser for tosprogede børn og unge på institutionelt, kommunalt og nationalt niveau. I kapitel 3 præsenteres og analyseres resultaterne fra de casebesøg, der er gennemført i udvalgte kommuner og institutioner som led i evalueringens baseline. Analysen sætter fokus på gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge og indeholder bl.a. beskrivelser af indsatser og aktiviteter, som kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere oplever som særligt virkningsfulde i forhold til at styrke tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling. Det er hensigten, at resultaterne i indeværende notat skal anvendes til at understøtte og inspirere praksisudviklingen og fremdriften i de igangsatte indsatser i de deltagende kommuner og institutioner. Surveyundersøgelsen viser status i Styrk Sproget-kommunerne for indfrielsen af de ønskede resultater på kort sigt om øget målstyring af og helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn og unge. Resultaterne kan bruges til at opstille delmål for arbejdet med Styrk Sproget såvel som til at fokusere indsatserne fremadrettet, så potentialet for at indfri de mere ønskede langsigtede resultater af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam øges, herunder øget faglighed og trivsel blandt tosprogede børn og elever. Casebesøgene sætter fokus på best practice for arbejdet med tosprogede børn og elever, og resultaterne kan således bruges til at inspirere praksisudviklingen i kommuner og institutioner, der deltager i den landsdækkende indsats Styrk Sproget. Opsummerende kan resultaterne af baselineundersøgelsen således anvendes til følgende: At gøre status på udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam, herunder til at vurdere udfordringer og udviklingsmuligheder ved de igangsatte indsatser. At identificere perspektivrige indsatsområder i læringskonsulenternes landsdækkende indsats samt øge prioriteringen og fokuseringen af indsatsen fremadrettet. At formulere konkrete mål internt i kommunerne om bl.a. målstyringen og helhedsorienteringen på tosprogsområdet. At inspirere kommunale tovholderes, institutionslederes og medarbejderes arbejde med at udvikle best practice i indsatser og aktiviteter målrettet tosprogede børn og unge.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 3 2. PRÆSENTATION AF SURVEYUNDERSØGELSE I dette kapitel præsenteres udvalgte resultater af den surveyundersøgelse, der er gennemført som led i etableringen af evalueringens baseline. Analysen præsenterer status for kommuners og institutioners arbejde med målstyring i indsatserne for tosprogede børn og unge samt kommuners og institutioners vurdering af helhedsorienteringen i de igangsatte indsatser. Surveyen er udsendt til i alt 157 institutioner og 44 kommunale tovholdere, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget-indsatsen. 80 institutioner (51 pct.) har gennemført surveyen, mens 13 institutioner (8 pct.) har gennemført dele af surveyen. Der er i alt 61 dagtilbud, otte SFO er og 12 skoler, der har deltaget i surveyundersøgelsen. 25 kommunale tovholdere (53 pct.) har besvaret surveyen. De kommunale tovholdere repræsenterer 21 forskellige kommuner. Status er udarbejdet på tværs af alle de kommuner og institutioner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget, og tegner dermed et overordnet og tværgående billede af målstyringen og helhedsorienteringen i de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. For et mere detaljeret indblik i status for hver enkelt kommune henvises til de kommunale rapporter, der er udarbejdet for alle kommuner, der deltager i evalueringen af den landsdækkende indsats Styrk Sproget. 2.1 Status på målstyringskultur I dette afsnit præsenteres en samlet status for institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af udvalgte aspekter af målstyring i indsatserne for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om og i hvilken institutioner og kommunale tovholdere er i gang med at etablere en kultur for målstyring på tosprogsområdet. For en uddybning af surveyundersøgelsen gennemført blandt de deltagende institutioner og kommunale tovholdere henvises til de kommunale afrapporteringer af evalueringens baseline. 2.1.1 Status på målstyring dagtilbud Tabellen nedenfor præsenterer medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af institutioner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 1: Status på målstyring i procent dagtilbud Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 13 15 34 20 13 5 12 15 29 28 13 3 I alt (61) (61) Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats 28 13 29 12 12 6 (61) 28 3 33 15 15 6 (61) 31 5 35 13 10 6 (61)

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 4 I tabellen ovenfor fremgår det, at størstedelen af de deltagende dagtilbud anvender svarkategorierne i nogen og i høj i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål for tosprogede børn, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. Dette tyder på, at dagtilbuddene er kommet godt i gang med at arbejde målstyret. I forhold til de tre sidste udsagn, der omhandler løbende styring efter de opstillede mål, anvender hovedparten af de deltagende dagtilbud imidlertid svarkategorierne slet og i nogen, hvilket indikerer, at en stor del af dagtilbuddene eller kun i begrænset omfang anvender forandringsteorier som et styringsredskab til løbende at monitorere fremdriften i de igangsatte indsatser. Dette kan skyldes, at nogle institutioner fortsat befinder sig i projektets opstartsfase, hvorfor arbejdet med målstyring endnu eller kun delvist er implementeret. Det kan dog også skyldes, at nogle kommuner og institutioner anvender forandringsteorien som et styringsredskab, men i stedet anvender andre målstyringsredskaber som fx SMTTEmodellen (jf. kapitel 3). 2.1.2 Status på målstyring SFO Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende SFO ers medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 2: Status på målstyring i procent - SFO Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 37,5 12,5 25 12,5 0 12,5 37,5 25 0 12,5 12,5 12,5 I alt (8) 12,5 12,5 25 25 0 25 12,5 25 25 0 12,5 25 25 37,5 12,5 0 12,5 12,5 (8) (8) (8) (8) Billedet af de deltagende SFO ers arbejde med udviklingen af en målstyringskultur på tosprogsområdet er entydigt. Som det fremgår af tabellen ovenfor, svarer en lille overvægt af medarbejdere og institutionsledere i skolefritidsordningerne slet, mindre og/eller i nogen til de to første udsagn, der handler om, hvorvidt institutionernes medarbejdere har opstillet mål for arbejdet med tosprogede børn. Det samme gør sig stort set gældende for de sidste tre udsagn, der handler om, hvorvidt institutionerne bruger forandringsteorier som styringsredskab i forhold til indsatser målrettede tosprogede børn i SFO er. Ligesom ved de to første udsagn fordeler institutionerne sig dog også her ganske spredt på skalaen.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 5 Ovenstående kan indikere, at arbejdet med at opstille og løbende styre efter mål på børneniveau endnu er implementeret i de deltagende SFO er. Det bemærkes dog, at kun et begrænset antal besvarelser er tilgængelige for SFO er, der deltager i den landsdækkende indsats Styrk Sproget, og det er således vanskeligt at udlede klare tendenser på baggrund af datamaterialet. 2.1.3 Status på målstyring skole Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende skolers medarbejdere og institutionslederes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 3: Status på målstyring i procent skole Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt Vi har opstillet skriftlige tegn på forandring på børneniveau for tosprogede børn, der deltager i indsatsen Institutionens medarbejdere har medejerskab til de tegn, der er opstillet for tosprogede børn og unge Vi har opstillet en forandringsteori for hver indsats for at tydeliggøre vejen fra indsats til effekt for tosprogede børn og unge Vi bruger forandringsteorien til at prioritere, hvilke indsatser og aktiviteter vi skal igangsætte for at nå de ønskede mål Vi bruger løbende forandringsteorien til at gøre status på vores indsats 0 50 25 17 0 8 8 50 17 17 8 0 8 34 42 8 8 0 17 34 25 25 0 0 25 25 34 17 0 0 (12) (12) (12) (12) (12) I tabellen ovenfor fremgår det, at størstedelen af de deltagende skoler anvender svarkategorierne slet, i mindre og/eller i nogen både i forhold til de to første udsagn, der omhandler opstilling af mål for tosprogede børn, såvel som i forhold til de tre sidste udsagn, der handler om anvendelsen af forandringsteorier som styringsredskab for de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. På baggrund af surveyundersøgelsen tyder det således på, at arbejdet med målstyring endnu er en fast praksis på de deltagende skoler. Der kan være flere forklaringer på, hvorfor udviklingen af en målstyringskultur er mere fremskreden på de skoler, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. For det første kan det skyldes, at nogle skoler fortsat befinder sig i opstartsfasen af projektet, hvorfor initiativer til at øge målstyringen endnu eller kun delvist er lanceret og implementeret. For det andet kan det skyldes, at flere kommuner og skoler anvender andre redskaber til at understøtte udviklingen af en målstyringskultur, fx SMTTE-modellen, og for det tredje er det Rambølls vurdering, at skolernes fokus på folkeskolereformen har medført, at nogle skoler har haft et begrænset fokus på arbejdet med Styrk Sproget-indsatsen. 2.1.4 Status på målstyring kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af arbejdet med målstyring i indsatserne over for tosprogede børn og unge samlet set for Styrk Sproget-kommunerne. Det bemærkes, at kun kommunale tovholdere, der har angivet, at der er udarbejdet en kommunal forandringsteori for de indsatser, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulen-

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 6 ternes tosprogsteam, har besvaret nedenstående spørgsmålsbatteri. 10 ud af 25 af de kommunale tovholdere, der har besvaret surveyen som led i midtvejsevalueringen, angiver, at der er udarbejdet en kommunal forandringsteori for Styrk Sproget-indsatsen. Tabel 4: Status på målstyring i procent kommunale tovholdere Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved I alt Vores kommunale forandringsteori for indsatsen for tosprogede børn og unge er et værdifuldt styringsredskab Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke udfordringer vi ønsker at imødekomme gennem vores indsats for tosprogede børn og unge Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi løbende styrer efter delmål i vores indsats Vores arbejde med forandringsteorien bidrager til, at vi igangsætter aktiviteter, som vi antager, vil skabe de ønskede resultater Vi følger løbende op på institutionernes arbejde med forandringsteorien Vores arbejde med forandringsteorien gør os klogere på, hvilke resultater vi ønsker at skabe gennem vores indsats for tosprogede børn og unge 0 0 40 40 20 0 0 0 10 80 10 0 0 0 30 50 10 10 0 0 30 50 10 10 0 0 30 50 20 0 0 0 20 70 10 0 (10) (10) (10) (10) (10) (10) Note: Det bemærkes, at spørgsmålene kun er stillet til de kommunale tovholdere, der har angivet, at de har en kommunal forandringsteori for arbejdet med den landsdækkende indsats Styrk Sproget. De kommunale tovholdere, der har opstillet en kommunal forandringsteori for Styrk Sprogetindsatsen, vurderer generelt målstyringskulturen i kommunen mere positivt end de deltagende institutioner. Som det fremgår af tabellen, anvender de kommunale tovholdere i vid udstrækning svarkategorierne i nogen, i høj og i meget høj, mens ingen anvender svarkategorierne slet og i mindre. De kommunale tovholdere vurderer således forandringsteorien som et værdifuldt styringsredskab, der bidrager til en øget fokusering og prioritering af indsatserne over for tosprogede børn og unge. Dette indikerer, at de kommunale tovholdere overordnet set er kommet godt i gang med at opbygge en målstyringskultur, om end de ved baseline som forventet fortsat er i gang med at implementere en målstyringskultur på tosprogsområdet. 2.2 Status på helhedsorientering I det følgende præsenteres status på institutionernes og de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i de igangsatte indsatser over for tosprogede børn og unge. Denne status kan give et billede af, om institutioner og kommuner oplever, at der er sammenhæng og koordination mellem indsatserne over for tosprogede børn og unge både på tværs af kommunen og kommunens institutioner og på tværs af institutionerne, kommunen og Undervisningsministeriet. Institutionernes og kommunens oplevede helhedsorientering gælder både indsatser iværksat som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam og øvrige lokale, kommunale og nationale indsatser.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 7 For en uddybning af surveyundersøgelsen gennemført blandt deltagende institutioner og kommunale tovholdere henvises til de kommunale afrapporteringer af evalueringens baseline. 2.2.1 Status på helhedsorientering dagtilbud Tabellen nedenfor præsenterer medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn på tværs af de dagtilbud, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 5: Status på helhedsorientering i procent dagtilbud Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 2 5 28 42 17 6 0 12 28 35 13 12 I alt (60) (60) Det ses af tabellen, at størstedelen af de deltagende dagtilbud vurderer, at der i høj eller i meget høj er sammenhæng mellem og koordination af indsatser på tosprogsområdet i de kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Dette tyder på, at der på institutionsniveau er skabt en vis form for helhedsorientering mellem de indsatser, der er igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser i kommunen. Det er dog samtidig værd at bemærke, at 35 pct. af dagtilbuddene slet, i mindre eller kun i nogen oplever, at der er sammenhæng mellem kommunens indsatser over for tosprogede børn og unge, mens 40 pct. af dagtilbuddene i mindre eller kun i nogen oplever, at der sker en koordinering af indsatser på tværs af kommunens forvaltningsområder. Dette peger på, at der fortsat er behov for at arbejde med at skabe en helhedsorienteret indsats i kommunerne. 2.2.2 Status på helhedsorientering SFO Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende SFO ers medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne over for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 6: Status på helhedsorientering i procent SFO Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 0 25 50 25 0 0 0 12,5 62,5 12,5 12,5 0 I alt (8) (8) Som det fremgår af tabellen ovenfor, vurderer hovedparten af medarbejdere og ledere i de deltagende SFO er, at der kun i mindre eller i nogen er sammenhæng mellem de kommunale indsatser over for tosprogede børn og unge såvel som koordination på tværs af indsatser i kommunen. Dette indikerer, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at skabe sammenhæng og øge koordineringen af indsatser over for tosprogede børn og unge, om end det er

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 8 vanskeligt at udlede generelle og entydige konklusioner på baggrund af det begrænsede antal besvarelser for SFO erne, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. 2.2.3 Status på helhedsorientering skole Tabellen nedenfor præsenterer de deltagende skolers medarbejdere og institutionslederes vurdering af helhedsorientering i indsatserne for tosprogede børn på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 7: Status på helhedsorientering i procent skole Vi oplever, at der er sammenhæng mellem vores indsats og de øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge Det er vores oplevelse, der sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ved 0 17 33 42 0 8 8 0 59 25 0 8 I alt (12) (12) Hovedparten af de deltagende skoler oplever, at der i nogen eller i høj er sammenhæng mellem Styrk Sproget-indsatsen og øvrige indsatser i kommunen for tosprogede børn og unge. En lidt mindre andel af skolerne vurderer, at der i høj sker en koordinering af indsatser på tværs i kommunen, mens der tilsvarende er lidt flere af skolerne, der vurderer, at der i nogen sker en koordinering. Ligesom ved dagtilbuddene og SFO erne er der således også her mulighed for udvikling af en større helhedsorientering i kommunernes arbejde med tosprogsområdet, selvom tendensen er mindre udtalt på baggrund af surveyundersøgelsen blandt de medarbejdere og ledere på skoler, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. 2.2.4 Status på helhedsorientering kommunale tovholdere Tabellen nedenfor præsenterer de kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i indsatserne over for tosprogede børn og unge på tværs af alle kommuner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget. Tabel 8: Status på helhedsorientering i procent kommunale tovholdere Vi oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne, der igangsættes i samarbejde med læringskonsulenterne, og øvrige indsatser igangsat i kommunen Kommunens indsats over for tosprogede børn og unge er sammenhængende på tværs af forvaltningsområder, eksempelvis mellem kommunens arbejde med folkeskolereformen, indsatser rettet mod inklusion og indsatser rettet mod tosprogede børn og unge i øvrigt Vi har faste procedurer, der sikrer gode overgange mellem dagtilbud, skole og SFO for de tosprogede børn og unge i kommunens institutioner Vi har en fælles tilgang på tværs af institutioner i kommunen i vores arbejde med tosprogede børn og unge Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke relevant 16 12 8 24 4 36 16 8 40 20 8 8 4 12 32 20 24 8 12 24 28 24 8 4 I alt (25) (25) (25) (25)

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 9 Vi følger på kommunalt niveau op på, om sprogindsatserne videreføres for de tosprogede børn og unge på tværs af overgange Vi følger op på tosprogede forældres oplevelse af overgangene på kommunalt niveau Slet I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke relevant 12 28 32 20 4 4 40 24 20 8 0 8 I alt (25) (25) De kommunale tovholderes vurdering af helhedsorienteringen i indsatserne for tosprogede børn og unge er generelt mere blandet end institutionernes. Som det fremgår af tabellen, vurderer omkring en tredjedel af de kommunale tovholdere, at der slet eller kun i mindre er sammenhæng mellem indsatser igangsat som led i samarbejdet med læringskonsulenterne og kommunens øvrige indsatser for tosprogede børn og unge, mens ca. en tredjedel vurderer, at der i nogen eller i høj er sammenhæng på tværs. Endvidere vurderer omkring en tredjedel af de kommunale tovholdere, at spørgsmålet er relevant. Over halvdelen af de kommunale tovholdere vurderer derimod, at der i nogen eller i høj er sammenhæng mellem og koordinering af indsatser for tosprogede børn og unge på tværs af forvaltningsområder internt i kommunen. Dette kan indikere, at den horisontale koordinering, dvs. på tværs af forvaltningsområder, er større end den vertikale, dvs. mellem kommunerne og i dette tilfælde læringskonsulenterne. Surveyundersøgelsen viser derudover, at størstedelen af kommunerne har etableret faste procedurer for at sikre de gode overgange for tosprogede børn og unge. Størstedelen af de kommunale tovholdere vurderer således, at der i nogen, i høj eller i meget høj eksisterer faste procedurer for overgange i kommunen. Imidlertid er billedet mindre entydigt i forhold til de kommunale tovholderes vurdering af, hvordan der konkret følges op på og arbejdes med de gode overgange. Således vurderer hovedparten af de kommunale tovholdere, at der i mindre, i nogen eller høj er en fælles tilgang til arbejdet med tosprogede børn og unge på tværs af kommunens institutioner. Den samme spredning gør sig gældende i forhold til, om der fra kommunal side følges op på, hvorvidt sprogindsatsen videreføres på tværs af overgange. Afslutningsvis oplever størstedelen af de kommunale tovholdere, at der slet, i mindre eller i nogen følges op på, hvordan tosprogede forældre oplever overgangene for deres børn. Generelt tegner der sig et billede af, at der på et overordnet plan er skabt sammenhæng og horisontal koordination i indsatser for tosprogede børn og unge på tværs af forvaltningsområder, mens det i mindre gør sig gældende på et mere konkret plan i forhold til at følge op på overgange for tosprogede børn og forældre. 2.3 Opsamling Opsummerende viser resultaterne af surveyen ved evalueringens baseline, at både institutioner og kommunale tovholdere er godt i gang med at skabe en kultur for målstyring på tosprogsområdet. Dette gør sig i særlig høj gældende for de dagtilbud, der deltager i Styrk Sprogetindsatsen, mens billedet er mere blandet for de deltagende skoler og SFO er. Konklusionen skal dog tolkes varsomt, idet relativt få skoler og SFO er har besvaret surveyen. Resultaterne af surveyen viser derudover, at kun 10 ud af 25 kommunale tovholdere har eller har været med til at udarbejde en kommunal forandringsteori for de indsatser, der igangsættes som led i samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. De kommunale tovholdere, der har udarbejdet en forandringsteori, anvender dog i et relativt stort omfang forandringsteorien som et styringsredskab.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 10 Ligeledes tegner der sig et billede af, at institutioner og kommunale tovholdere overordnet set oplever, at der er skabt sammenhæng og koordination mellem de igangsatte indsatser og øvrige indsatser på tosprogsområdet, om end der fortsat er rum for udvikling i forhold til at skabe øget helhedsorientering på institutionsniveau såvel som på kommunalt niveau.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 11 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER FRA CASEBESØG I dette kapitel præsenteres resultaterne fra de casebesøg, der er gennemført som led i etableringen af evalueringens baseline. Det bemærkes indledningsvist, at det har været et eksplicit fokus i casebesøgene at afdække udbyttet af samarbejdet med læringskonsulenternes tosprogsteam. Snarere er der tale om en undersøgelse med et bredt fokus på den praksis på tosprogsområdet, der gør sig gældende i de besøgte kommuner og institutioner, herunder men alene de indsatser og aktiviteter der igangsættes og implementeres som led i Styrk Sproget. Formålet med kapitlet er således at inspirere andre kommuner og institutioner og at vurdere udbyttet og effekterne af de indsatser, der gennemføres som led i samarbejdet med læringskonsulenterne. Dette vil derimod være et selvstændigt formål med slutevalueringen. Der er gennemført casebesøg i tre kommuner i efteråret 2014. De tre kommuner er udvalgt, dels fordi kommunerne og institutionerne på nuværende tidspunkt er kommet godt i gang med implementeringen af Styrk Sproget-indsatsen, dels fordi kommunerne og institutionerne generelt har en stærk praksis på tosprogsområdet. Som følge heraf forventes det, at de udvalgte kommuner kan være en kilde til inspiration for andre. Der er altså nødvendigvis tale om et repræsentativt udsnit af alle de kommuner, der deltager i Styrk Sproget. Dog er der sikret geografisk spredning samt spredning i de besøgte institutionstyper. Casebesøgene er gennemført i fem dagtilbud, to skoler og to SFO er. Udvælgelsen af de forskellige institutionstyper afspejler fordelingen af alle institutioner, der deltager i evalueringen af Styrk Sproget, hvor der generelt er en overvægt af dagtilbud relativt til skoler og SFO er. Rambøll har som led i hvert casebesøg gennemført interview med kommunale tovholdere og institutionsledere samt fokusgruppeinterview med medarbejdere i institutionerne. I nedenstående analyse vil informanterne være anonyme, hvorfor hverken kommune- eller institutionsnavne fremgår i præsentationen af resultaterne fra casebesøgene. Analysen sætter fokus på gode erfaringer i arbejdet med tosprogede børn og unge og indeholder bl.a. beskrivelser af indsatser og aktiviteter, som kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere oplever som særligt virkningsfulde i forhold til at styrke tosprogede børn og unges faglige og trivselsmæssige udvikling. Analysen tematiseres indenfor seks overordnede indsatsområder, der på baggrund af casebesøgene vurderes at være særligt perspektivrige i forhold til at fremme tosprogede børn og unges faglighed og trivsel. Det drejer sig om følgende indsatsområder: 1) Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet, 2) systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling, 3) sprogarbejdet som en integreret del af hverdagen, 4) initiativer til øget forældreinddragelse, 5) dataunderstøttelse som redskab til målrettede indsatser og gode overgange samt 6) læringskonsulenternes understøttelse af kommunal praksisudvikling. Hvert afsnit afsluttes med en boks, der opsummerer hovedpointerne fra casebesøgene. Det bemærkes endvidere, at størstedelen af de resultater, der præsenteres nedenfor, er relevante i såvel dagtilbud som skoler og SFO er, hvorfor pædagogisk personale bruges som en samlebetegnelse for pædagoger og lærere, ligesom at institutioner både dækker over dagtilbud, SFO er og skoler i nedenstående. Hvor dette er tilfældet, angives det eksplicit i teksten. 3.1 Kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet Resultater fra casebesøgene viser blandt andet, at den kommunale organisering på tosprogsområdet har stor betydning for etableringen af god praksis i arbejdet med indsatser målrettet tosprogede børn og unge. Kommunal organisering dækker i dette tilfælde over organiseringen og udmøntningen af rollen som kommunal tovholder samt institutionernes adgang til øvrige ressourcepersoner, der kan understøtte og bidrage til institutionernes arbejde med tosprogede børn og unge.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 12 3.1.1 De kommunale tovholderes understøttende rolle Både kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere peger på, at de kommunale tovholdere spiller en afgørende rolle i forhold til at fastholde institutionernes arbejde med indsatser over for tosprogede børn og unge, at inspirere til udviklingen af nye initiativer i institutionerne (se også afsnit 3.2) og at sikre kontinuerlig fremdrift i indsatserne. Flere informanter giver således udtryk for, at de kommunale tovholdere blandt andet understøtter institutionernes arbejde ved at holde gryden i kog. Dette sker ved, at de kommunale tovholdere indgår forpligtende aftaler med institutionernes medarbejdere og ledere, eksempelvis ved at institutionerne får til opgave at udarbejde deres egne planer og mål for arbejdet med tosprogede børn og unge (fx SMTTE-modellen eller forandringsteori) eller at indrette institutionen, så det bliver tydeligt, at der arbejdes med sproget i det daglige. I den forbindelse er ejerskab og anerkendelse vigtige nøgleord i de kommunale tovholderes understøttelse af institutioners indsatser over for tosprogede børn og unge. De interviewede medarbejdere peger således på, at det er særligt motiverende, når de selv har direkte indflydelse på og ansvar for udformningen af de initiativer, der implementeres som led i Styrk Sproget-indsatsen, ligesom de kommunale tovholdere understreger, at en væsentlig del af deres rolle er at anerkende institutionernes store indsats for herigennem at skabe motivation og gejst for projektet. Det er vigtigt for mig, at vi anerkender institutionerne og roser dem for deres arbejde. Da vi gjorde det, var de ved at falde ned af stolene, fordi de er vant til anerkendelse. Man skal vise interesse og høre, hvordan det går. Det er vigtigt, fordi det skaber motivation for projektet. Samtidig peger flere af informanterne på, at de kommunale tovholdere i særlig høj understøtter og fremmer sprogarbejdet, når de regelmæssigt besøger institutionerne, yder sparring og rådgivning om konkrete udfordringer og giver feedback på institutionernes indsats med udgangspunkt i institutionernes handlingsplaner og løbende erfaringsopsamlinger. I den henseende tyder det på, at de kommunale tovholderes synlighed og tilgængelighed er særligt befordrende for udviklingen af en systematisk sprogindsats på tværs af kommunens institutioner. I forlængelse heraf er en hovedpointe fra casebesøgene også, at de kommunale tovholdere med fordel kan bidrage til at omsætte resultater fra evalueringer og lokale erfaringsopsamlinger til konkrete og operationelle handlingsanvisninger, fx i forhold til hvordan indsatserne kan justeres fremadrettet for at øge sandsynligheden for, at institutionerne kan indfri de opstillede mål. Flere af de interviewede institutionsledere og medarbejdere peger således på, at dette kan være en udfordrende opgave at håndtere på egen hånd, men at sparring fra de kommunale tovholdere kan hjælpe dem i gang med at anvende evalueringsresultater i praksisudviklingen. I flere kommuner er der mere end én kommunal tovholder for Styrk Sproget-indsatsen, og særligt de kommunale tovholdere vurderer dette som en stor styrke og drivkraft i forhold til at skabe sammenhæng i og udbytte af indsatserne for tosprogede børn og unge. Det sker blandt andet som et resultat af samspillet mellem de kommunale tovholderes ofte forskellige fagligheder (fx en pædagogisk konsulent og en udviklingskonsulent med anden akademisk baggrund), der medfører, at de kan understøtte udviklingen af den gode indsats med forskellige metoder og fra forskellige faglige vinkler. Det skaber mulighed for at lancere bredspektrede initiativer, der kan bidrage til øget kvalitet i indsatserne såvel som opfølgende aktiviteter. Endvidere vurderer de kommunale tovholdere det som noget særligt positivt, at de har mulighed for sparring med en nær kollega.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 13 3.1.2 Betydningen af andre kommunale ressourcepersoner Casebesøgene tydeliggør også vigtigheden af, at institutionerne har adgang til andre ressourcepersoner end de kommunale tovholdere, der kan bidrage til at understøtte deres indsatser for tosprogede børn og unge. Medarbejderne i flere af de dagtilbud, SFO er og skoler, som har deltaget i casebesøgene, har således mulighed for at få sparring og rådgivning fra kommunale talepædagoger eller læsekonsulenter. Sparringen kan eksempelvis indebære, at talepædagogen bistår medarbejderne i dagtilbuddene med at finde konkret inspirationsmateriale og lærings-apps med sproglige dimensioner eller hjælper med at tilrettelægge et forløb målrettet specif elementer i sprogarbejdet, fx forholdsord. Ressourcepersonerne kan også bidrage til kompetenceudvikling i de institutioner, der arbejder med indsatser for tosprogede børn og unge. Eksempelvis har man i én kommune tilrettelagt korte kompetenceudviklingsforløb og temakurser, hvor læsekonsulenten blandt andet har klædt det pædagogiske personale i børnehaveklassen og i SFO en samt kommunale integrationsmedarbejdere på til at arbejde med dialogisk læsning i hverdagen. Informanterne er generelt enige om, at Vi har en rimelig viden om, hvad der virker, fordi vi har arbejdet med sprog i mange år, men vi prøver hele tiden at udvikle nye sproglege og sprogaktiviteter. Her bruger vi rigtig meget vores talepædagog, som er en god sparringspartner. Jeg fik fx et spil af hende, der handler om sætningsopbygning, og det fungerer rigtig godt. muligheden for faglig sparring giver dem flere redskaber til at tilrettelægge det systematiske sprogarbejde i institutionerne, og at det øger kvaliteten af deres arbejde med og indsats for tosprogede børn og unge. Af øvrige ressourcepersoner, som kan være med til at understøtte institutionernes arbejde med indsatser for tosprogede børn og unge, kan nævnes kommunale integrationsmedarbejdere og tolke, der i særlig høj kan være med til at kvalificere og fastholde dialogen mellem institutionernes medarbejdere og tosprogede forældre. Organiseringen af tolkebistand varierer på tværs af Vi har også klædt vores integrationsmedarbejdere ekstra på ved, at vores læsekonsulent har givet dem kurser i, hvordan man arbejder med sprog og forudsætninger for læsning med de tosprogede børn. Det har de været rigtige glade for. Der er også en læsekonsulent, der holder temakurser for alle pædagogerne i SFO en om sprog. de kommuner, der har indgået i casebesøgene. I nogle tilfælde har institutionerne telefontid tre gange dagligt, hvor en tolk er til rådighed i forhold til at facilitere dialogen med forældre. I andre tilfælde inddrages tolkene ved behov, særligt i forbindelse med forældremøder, der afholdes på modersmål, og ved overgange (jf. også afsnit 3.4). I en kommune har man desuden valgt at ansætte integrationsmedarbejdere i fleksible stillinger, der indebærer, at integrationsmedarbejderne kan flyde mellem institutionerne og indgå i det daglige arbejde dér, hvor behovet for en ekstra sprogindsats er størst. Casebesøgene viser, at integrationsmedarbejdernes rolle og arbejdsopgaver er varierende og tilpasset institutionernes konkrete behov. Eksempelvis kan integrationsmedarbejderne indgå fire til fem gange om ugen i børnehaveklasser som en ekstra ressource i dagligdagen, der kan gennemføre aktiviteter som dialogisk læsning, sproglege mv. i mindre grupper af børn. Integrationsmedarbejderne er også med til at varetage og planlægge lektiecafeer specifikt målrettet tosprogede elever, ligesom de ofte er med til at bygge bro mellem indsatser i dagtilbud, SFO er og indskolingen, så der skabes sammenhæng i kommunernes indsatser for tosprogede børn og unge. Afslutningsvis har én kommune også gode erfaringer med at inddrage frivillige i afviklingen af indsatser for tosprogede børn og unge. I én institution får de eksempelvis besøg af frivillige 1½ time ugentligt, der bidrager til og varetager sprogarbejdet (fx dialogisk læsning, sprog- og sanglege) i mindre grupper af børn. Hensigten med at inkludere frivillige i indsatserne for tosprogede

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 14 børn og unge er dels at skabe et bindeled mellem institutionerne og nærmiljøet, dels at skabe rum for en ekstra sprogindsats i institutionerne. De kommunale tovholdere understreger, at det er ressourcekrævende at lancere initiativer til øget inddragelse af frivillige, fx i forhold til rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling. De kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere vurderer imidlertid også, at det godt kan betale sig at inddrage frivillige, når først samarbejdet er etableret og implementeret, fordi både medarbejdere og børn får et stort udbytte af de frivilliges indsats. Boksen nedenfor opsummerer hovedpointerne i afsnit 3.1 om kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet. Boks 1: Opsummering af hovedpointer om kommunal organisering, der fremmer sprogarbejdet Kommunale tovholdere spiller en stor rolle i forhold til at fastholde og inspirere institutionernes sprogindsats Ejerskab og anerkendelse af medarbejdernes indsats kan skabe motivation i arbejdet med tosprogede børn og unge Kommunale tovholderes synlighed og tilgængelighed kan være befordrende for en systematisk sprogindsats på tværs af institutioner De kommunale tovholdere kan øge fremdriften i indsatserne ved at hjælpe institutionerne med at omsætte evalueringsresultater til praksisændringer Det kan være befordrende for en systematisk sprogindsats på tværs af institutioner at have to kommunale tovholdere med hver deres faglige profil Muligheden for sparring med ressourcepersoner som læsevejledere, talepædagoger og integrationsmedarbejdere kan understøtte institutionernes systematiske sprogindsats Inddragelse af frivillige i afviklingen af indsatser for tosprogede børn og unge kan øge udbyttet af sprogindsatsen. 3.2 Systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling Casebesøgene viser endvidere, at systematisk og regelmæssig videndeling på nationalt og kommunalt niveau samt i institutionerne er en væsentlig kilde til inspiration og praksisudvikling i forhold til arbejdet med tosprogede børn og unge. 3.2.1 Systematisk videndeling på nationalt niveau På nationalt niveau fremhæver informanterne særligt de temadage, som læringskonsulenternes tosprogsteam afholder som led i Styrk Sproget (se også afsnit 3.6), som et væsentligt forum for tværkommunal videndeling og erfaringsudveksling. De pædagogiske medarbejdere understreger i den forbindelse også, at særligt delingen af erfaringer med andre, der også arbejder med tosprogsområdet, beriger deres praksis og inspirerer til nyudvikling af de igangsatte indsatser, og temadagenes facilitering af netværk ses derfor som en særlig styrke ved temadagene. Endvidere peger informanterne på, at kombinationen af forsknings- og praksisviden gør det nemmere at omsætte de nye input fra temadagene direkte i det daglige arbejde med tosprogede børn og unge.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 15 Informanterne peger også på, at temadagene er med til at skabe et fælles sprog mellem aktører i de kommunale styregrupper og mellem de kommunale tovholdere og medarbejdere og ledere i institutionerne, der er forankret i den nyeste forskningsviden om virkningsfulde indsatser for tosprogede børn og unge. Dette er med til dels at skabe gode betingelser for videndeling og fælles udvikling internt i kommunerne, dels at gøre forskningsviden mere nærværende og koblet til hverdagspraksis. Temadagene er vældig inspirerende. Vi får mulighed for at få førstehåndsoplevelser med den nyeste forskning. Det har givet et fælles udgangspunkt, at vi alle har været af sted, og vi kan skabe et fælles sprog. Forskningsdelen er blevet mere nærværende og hverdag. Jeg har fortalt dem om dialogisk læsning, men når de også hører om det fra andre, så kan det være det ekstra, der gør, at de går hjem og bruger det. 3.2.2 Systematisk videndeling på kommunalt niveau Casebesøgene viser også, at systematisk videndeling på kommunalt niveau er et nøgleelement i forhold til at skabe en god og sammenhængende indsats for tosprogede børn og unge. De kommunale tovholdere spiller i den forbindelse en væsentlig rolle som facilitatorer af videndelingen i kommunen. I flere kommuner arrangerer de kommunale tovholdere således to til fem netværksmøder om året for medarbejdere og ledere i de institutioner, der deltager i Styrk Sproget-indsatsen. I nogle tilfælde afholdes netværksmøderne på skift hos de deltagende institutioner, og det pædagogiske personale oplever det som meget udbytterigt, at de både kan udveksle erfaringer og eksempelvis få inspiration til, hvordan man konkret indretter gode læringsmiljøer for tosprogede børn og unge. Også den kommunale styregruppe er et centralt forum for videndeling såvel som for spredning af ny viden. Dette faciliteres blandt andet ved regelmæssige oplæg fra styregruppens medlemmer, hvor erfaringerne med og status for de igangsatte indsatser præsenteres og drøftes i fællesskab. Spredningen af ny viden sker eksempelvis ved, at eksterne oplægsholdere med særlig ekspertise i forhold til udfordringer, der er identificeret på tværs af institutionernes arbejde med tosprogede børn og unge, holder oplæg og deltager i en sparringssession på et styregruppemøde. Sidstnævnte kan i særlig høj bidrage til at øge kvaliteten og sikre fremdriften i de igangsatte indsatser. Endelig har en enkelt kommune lanceret et nyt initiativ i form af en elektronisk kommunikationsplatform, der skal fremme erfaringsudveksling, sparring og inddragelsen af ny viden i indsatsen for tosprogede børn og unge. På platformen indgår det pædagogiske personale i et tematiseret diskussionsforum om Styrk Sproget, hvor det er muligt at dele gode ideer, videoer og andre inspirationskilder, ligesom de kommunale tovholdere kan uploade nye artikler, links til gode hjemmesider mv. 3.2.3 Systematisk videndeling på institutionsniveau På institutionsniveau viser casebesøgene ligeledes, at systematisk og regelmæssig videndeling er en afgørende betingelse for udviklingen af best practice i institutionernes arbejde med indsatserne over for tosprogede børn og unge. I hovedparten af de institutioner, der har deltaget i casebesøgene, sikres muligheden for videndeling ved, at Styrk Sproget er et fast punkt på personaleeller teammøder. Institutionsledere og medarbejdere understreger, at særligt i opstarten af Styrk Sprogetprojektet er det væsentligt, at videndelingen sættes i system og sker oftere end normalt, fordi det skaber mulighed for løbende at justere indsatserne, når institutionens medarbejdere har gjort sine første erfaringer. På Strukturen gør det muligt at arbejde med Styrk Sproget, og vi har fx ændret vores struktur for personalemøder, fordi vi synes, det er vigtigere at få videndelt oftere end tidligere. Det er særligt tovholderne, der videndeler på personalemøderne. Hvis videndeling skal ske, så skal det være ofte. Ellers virker det.

Afrapportering af baseline for den landsdækkende indsats Styrk Sproget 16 personalemøderne struktureres videndelingssessioner i mange dagtilbud med udgangspunkt i refleksionsspørgsmål fra inspirationsmaterialet Sproget er en gave. I andre tilfælde, herunder på skoler og i SFO er, tager videndelingen udgangspunkt i institutionernes forandringsteorier, SMTTE-modeller eller lignende. Formålet er at give kollegaer, der i lige så høj er involveret i eller ansvarlige for Styrk Sproget, et overblik over indholdet og processen i forhold til de igangsatte indsatser, samt tydeliggøre, hvordan de til dagligt kan bakke op om indsatsen. Det pædagogiske personale oplever også, at det er en sidegevinst ved den regelmæssige videndeling, at der skabes fælles retning og fodslag i institutionernes arbejde med tosprogede. Foruden systematisk videndeling understreger det pædagogiske personale også, at den uformelle samtale mellem kollegaer om hverdagens erfaringer og succesoplevelser er mindst lige så vigtigt i forhold til at skabe motivation for og retning i arbejdet med tosprogede børn og unge. Casebesøgene viser endvidere, at ledere såvel som institutionernes ressourcepersoner, fx læsevejledere eller sprogansvarlige, i særlig høj er eksponenter for at indhente ny viden om indsatser over for tosprogede børn og unge samt at videreformidle denne viden til resten af personalegruppen. I relation hertil er en af pointerne fra casebesøgene, at ledere og det pædagogiske personale benytter sig af et meget bredt udvalg af kilder, fx apps, hjemmesider og biblioteker, når de søger inspiration til udviklingen af indsatser. Boksen nedenfor opsummerer hovedpointerne i afsnit 3.2 om systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling. Boks 2: Opsummering af hovedpointer om systematisk videndeling som kilde til inspiration og udvikling Tværkommunal videndeling og erfaringsudveksling på Styrk Sproget-temadage beriger praksis og inspirerer til udvikling af sprogindsatsen En tæt kobling mellem forskning og praksis gør det nemmere at omsætte input fra temadagene direkte i praksis Kommunale netværksmøder mellem deltagende institutioner kan være med til at skabe en god og sammenhængende indsatser for tosprogede børn og unge Kommunale styregruppemøder kan bruges som platform for vidensspredning igennem oplæg fra både interne og eksterne aktører og eksperter Systematisk videndeling i institutionerne kan sikres ved, at Styrk Sproget er et fast punkt på dagsordenen på personalemøder Særligt ledere og ressourcepersoner i institutionerne er eksponenter for ny viden, og de spiller en stor rolle i forhold til at formidle denne viden til resten af personalegruppen. 3.3 Sprogarbejde som en integreret del af hverdagen En af de væsentlige pointer fra casebesøgene er, at sprogarbejdet skal integreres og være en naturlig del af hverdagen i institutionerne, hvis indsatserne skal skabe de ønskede effekter i forhold til øget faglighed og trivsel på børne- og elevniveau. Kommunale tovholdere, institutionsledere og medarbejdere peger på en lang række initiativer, der har været med til at fremme sprogarbejdet som en integreret del af hverdagen.