D Indsigt Nummer 14 13. september 6 Unge indvandrere tabes på gulvet A f k o n s u l e n t T i n a H o n o r é K o n g s ø, t k g @ d i. d k 5 Masive frafald på erhvervsuddannelserne Regeringen vil have 95 pct. af en årgang til at gennemføre en ungdomsuddannelse inden 15, men i dag falder hver tredje elev fra på erhvervsskolernes grundforløb. DI s analyse viser, at det store frafald skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Unge indvandrere mellem og 35 udgør en betydelig uudnyttet ressource for det trængte danske arbejdsmarked. 45 pct. står helt uden for arbejdsstyrken. DI s analyse viser, at kommunernes beskæftigelsesindsats i forhold til gruppen af unge indvandrere svinger voldsomt. Hvis alle kommuner bragte deres indsats op på niveau med de mest effektive indsatser, kunne 11.35 flere unge indvandrere være i arbejde. Mere end 65. indvandrere fra mindre udviklede lande befinder sig i aldersgruppen 35 år. Gruppen udgør alt i alt 46 pct. af det samlede antal 64-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. Knap 45 pct. står uden for arbejdsstyrken. Den tilsvarende andel for etniske danskere er små 16 pct. 35 årige efter herkomst og arbejdsmarkedsstatus, 5 Indvandrere fra mindre udvilkede lande Personer af dansk oprindelse Under uddannelse 6,5 7 I beskæftigelse 38 64 Er ledig 9 4 Øvrige uden for arbejdsmarkedet 38 9 Både i beskæftigelse og under uddannelse 8,5 16 I alt 1 1 Erhvervsfrekvens, pct. 55,5 84,4 Uden for arbejdsstyrken, pct. 44,5 15,6 Beskæftigelsesfrekvensen. pct. 46,6,5 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I forhold til hvor mange unge med indvandrerbaggrund, der er i gang med en uddannelse, står mere end det dobbelte antal uden for arbejdsstyrken. Til sammenligning befinder 23 pct. af de etniske danskere sig under uddannelse og ca. 9 pct. står uden for arbejdsstyrken. indsigt.di.dk
Almindeligt at stå uden for arbejdsstyrken for yngre indvandrere fra mindre udviklede lande, 5 1 6 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 32 33 34 35 Alder Både under uddannelse og i beskæftigelse Øvrige Udenfor arbejdsstyrken Ledig Beskæftiget Under uddannelse Kilde: Danmarks Statistik For eksempel er det for de 21-årige indvandrere mere almindeligt at stå uden for arbejdsmarkedet, end det er at være i gang med et uddannelsesforløb. Blandt de 27-årige indvandrere er det ligeså normalt at stå uden for arbejdsstyrken, som det er at være i beskæftigelse, og mindre end halvdelen af de 35-årige indvandrere er i beskæftigelse. Indvandrerkvinder uden for arbejdsstyrken er overrepræsenteret Uddannelse og kultur påvirker beskæftigelsen Når sammenligningen foretages i forhold til køn, er der en klar tendens til, at relativt flere kvinder med indvandrerbaggrund står uden for arbejdsmarkedet end kvinder med dansk oprindelse. Blandt de etniske danskere udgør kønnene omtrent en ligelig andel på hhv. 44. pct. kvinder og 56 pct. mænd, mens indvandrerkvinder udgør 68 pct. af gruppen uden for arbejdsmarkedet, og 32 pct. udgøres af mænd med indvandrerbaggrund. Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen er vig tig Uddannelse er en væsentlig faktor for arbejdsmarkedstilknytningen. Som tabellen viser, så har etniske danskere generelt et højere uddannelsesniveau end indvandrerne og altså derigennem en højere arbejdsmarkedstilknytning. Men andre faktorer såsom betydning af f.eks. kulturel baggrund er også væsentlig at tage med i tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen. Invandrerne halter bagefter danskernes uddannelsesniveau 35 årige efter højest fuldførte uddannelse, 5 Andel pct. uden for arbejdsstyrken Andel pct. i alt Indvandrere Etniske danskere Indvandrere Etniske danskere Ingen erhvervskompetence 85 73 78 43 Heraf medbragt uddannelse 33 28 Erhvervsfaglig 9 17 13 33 Heraf medbragt uddannelse 7 7 Videregående 6 1 9 25 Heraf medbragt uddannelse 4 4 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger 2
Indvandrerne halter bagefter uddannelsesmæssigt Blandt de, der står uden for arbejdsstyrken, tegner der sig et klart billede af, at indvandrerne halter betydeligt bagud de etniske danskeres uddannelsesniveau. 85 pct. har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, og kun 2 pct. har opnået en videregående uddannelse i Danmark. Nationalitet afgørende for arbejdsmarkedstilknytning Erhvervsfrekvens fordelt efter oprindelsesland for 35-årige indvandrere, 5 Vietnam Tyrkiet Thailand Sri lanka Pakistan Iran Kina Afghanistan Irak Libanon Somalia 1 3 5 6 7 Anm.: Indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor arbejdsstyrken udgør mindst 1. personer Kilde: Danmarks Statistik Der er samtidig meget stor forskel på, hvordan indvandrerne klarer sig på arbejdsmarkedet, og særligt den nationale og kulturelle baggrund er af betydning. Store forskelle på kommunale indsatser Plads til forbedringer Spredningen blandt yngre indvandreres erhvervsfrekvens kommunerne imellem viser, at der er plads til forbedringer i den kommunale beskæftigelsesindsats. Stor forskel på kommunernes indsats over for 34-årige indvandrere Erhvervsfrekvens fordelt efter bopælskommune, 5 Ishøj Hvidovre Høje Taastrup Albertslund Gladsaxe Vejle Brøndby Frederiksberg København Odense Esbjerg Århus Aalborg Hele landet 3 5 6 7 9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm.: Her er udvalgt de 13 kommuner med flest indvandrere fra ikke-vestlige lande i befolkningen. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger I gennemsnit er erhvervsfrekvensen i 5 på 57 pct. Det vil sige, at 43 pct. af de yngre indvandrere står uden for arbejdsmarkedet 1. Hvis de dårligste kommuner i Danmark blot nåede et niveau svarende til gennemsnittet, ville dette bringe 3 flere indvandrere i arbejdsstyrken, svarende til 12 pct. af gruppen uden for arbejds- 1 Beregnet for indvandrere fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen -34 år. Bemærk, at denne erhvervsfrekvens ikke er helt overensstemmende med erhvervsfrekvensen for 35-årige indvandrere fra mindre udviklede lande. 3
styrken. Nåede kommunerne op på et niveau svarende til en af de større og bedre kommuner f.eks. Ishøj, vil dette bringe 11.35 flere unge indvandrere i arbejdsstyrken. Overrepræsentation af indvandrere på øvrig kontanthjælp Skæv fordeling på diverse sociale ordninger Andel af befolkningsgruppen uden for arbejdsstyrken af befolkningsgruppen, 5 Invandrere fra Etniske mindre udvilkede lande Danskere ( 35 årige) ( 35 årige) Sygedagpenge,6,3 Barselsdagpenge,8,5 Øvrige kontanthjælp 9,7 2, Anden aktivering 2,6,5 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 14,7 2,9 Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger Passive over førsler bremser indvandrerne Ser man på indvandrernes fordeling på diverse sociale ordninger, er der en markant større andel af indvandrerne, der passivt modtager kontanthjælp i forhold til den tilsvarende andel af etniske danskere uden for arbejdsstyrken. Dertil kommer en relativ stor gruppe af øvrige uden for arbejdsstyrken bestående af personer der ikke har nogen registreret lønindkomst og ej heller modtager nogen form for offentlig forsørgelse. Derimod afviger indvandrernes brug af f.eks. barselsdagpenge og sygedagpenge ikke markant fra etniske danskere i tilsvarende aldersgrupper. Gruppen uden for arbejdsstyrken er en sammensat gruppe, der består bl.a. af personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger såsom aktivering, støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger mm. Hertil kommer personer, der modtager barsels- og sygedagpenge, revaliderings-, ledigheds- og introduktionsydelse, samt en restgruppe som det ikke er muligt at karakterisere yderligere. Stor gruppe på øvrig kontanthjælp Indvandrere fra mindre udviklede lande uden for arbejdsstyrken, 35-årig i 5 Øvrig kontanthjælp 22 pct. Uden for arbejdsstyrken i øvrigt 33 pct. Permanent tilbagetrækning 3 pct. Aktivering 6 pct Diverse midlertidige ordninger 24 pct. Under uddannelse 12 pct. Anm.: Diverse midlertidige ordninger omfatter personer under introduktionsuddannelse, på syge- eller barselsdagpenge, på revalidering el.lign. Permanent tilbagetrækning omfatter personer på førtidspension, efterløn, overgangsydelse mv. Kilde: Danmarks Statistik 4 Kvinder overrepræsenteret kulturel begrundet forskel Nødvendig indsats Den største andel af yngre indvandrere uden for arbejdsstyrken falder i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken. I denne gruppe er kvinderne klart overrepræsenteret 2 ud af 3 er kvinder. Det gælder også i forhold til den tilsvarende gruppe af yngre etniske danskere, hvor kønnene er ligeligt repræsenteret. Meget tyder altså på, at denne forskel er kulturel begrundet, hvilket det kan være relevant at forholde sig til i integrationsindsatsen. Kun 3 pct. af de yngre indvandrere, der står uden for arbejdsstyrken, er permanent uden for arbejdsmarkedet. 12 pct. er i gang med et uddannelsesforløb, og 6 pct. deltager i et aktiveringsforløb, der forhåbentlig vil gøre dem i stand til efterfølgende at klare sig på arbejdsmarkedet. De resterende ca. pct. kan potentielt komme til at indgå i arbejdsstyrken. Dette indikerer, at der er et stort potentiale, som selv de bedste kommuner endnu ikke har hjulpet ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.
Massive frafald på erhvervsuddannelserne A f C h e f k o n s u l e n t D a v i d J e n s e n, d a j @ d i. d k Hver tredje elev falder fra på erhvervsuddannelsernes grundforløb. DI s analyse peger på, at frafaldet skyldes, at en stor gruppe forlader folkeskolen uden tilstrækkelige faglige forudsætninger samt manglende adgangsbegrænsninger på flere erhvervsuddannelser og forkert vejledning af de nye elever. Frafaldet stiger I dag får ca. pct. en ungdomsuddannelse. Det er alt for lidt, og regeringen har derfor indsat det som en vigtig prioritet i sin globaliseringsstrategi, at 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse inden 15. Dette uddannelsesløft skal især foregå via erhvervsuddannelserne, hvilket bliver en meget stor udfordring, fordi frafaldet fra erhvervsuddannelserne stiger år for år. De seneste tal viser, at ca. hver tredje nye elev, der begynder på et grundforløb, holder op igen, inden beviset er i hus. stigende frafald på erhvervsskolernes grundforløb Indeks. =1 1 16 Afbrudt grundforløb 1 1 1 Påbegyndt grundforløb 6 1 2 3 4 Kilde: Danmarks Statistik Eleverne mangler de boglige forudsætninger Faglig t svage elever falder oftest fra I 3 havde pct. af de unge, der påbegyndte en erhvervsuddannelse, et gennemsnit fra folkeskolen på mindre end 7 i dansk og matematik. Kun pct. havde mere end 8 i gennemsnit. Til sammenligning havde næsten ingen elever i gymnasiet under 7 i gennemsnit, og 88 pct. havde over 8. Erhvervsuddannelseselever har ringere boglige forudsætninger 1 6 Gymnasiet Erhvervsuddannelse Under 6 6-7 7-8 8-9 over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 5
Stort frafald blandt bogligt svage elever Det lave karakterniveau blandt nye elever er problematisk, fordi der er en tydelig sammenhæng mellem det faglige niveau og muligheden for at gennemføre en erhvervsskoleuddannelse. Visse erhvervsuddannelser stiller ligefrem så store krav til det boglige niveau, at muligheden for at gennemføre dem på baggrund af beskedne faglige forudsætninger reelt er meget lille. Manglende færdigheder øger frafald Andel af nye elever begyndt på grundforløb i 3 der er faldet fra inden 1.1.4, 9 7 6 5 3 1 Merkantile Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik Service Under 6 6-7 7-8 8-9 over 9 Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Det er for eksempel tilfældet på grundforløbet Teknologi og kommunikation, hvor mere end pct. af de elever, der har under 6 i gennemsnit fra folkeskolen, falder fra grundforløbet, mens frafaldet er under 3 pct. for elever, der har mindst 8 i gennemsnit. Det viser, at der er et markant behov for på forskellige måder at skabe bedre overensstemmelse mellem de boglige forudsætninger, eleverne opnår i folkeskolen og de krav, der stilles på visse erhvervsuddannelser. men også blandt elever med høje gennemsnit! Faglige løft hjælper Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at frafaldet på nogle grundforløb stiger blandt elever med over 9 i karaktergennemsnit. Det hænger sandsynligvis sammen med, at undervisningen ikke i tilstrækkelig grad tilrettelægges på en måde, så denne gruppe elever udfordres. Problemet star ter i folkeskolen I dag går hver tredje elev fra 1. klasse videre på en erhvervsskole. Som figuren viser, er frafaldet lidt mindre blandt elever, der har gået i 1.klasse, end det er for de elever, som kommer direkte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det tyder på, at nogle af de elever, der efter folkeskolen fortsætter på en erhvervsuddannelse, har brug for en faglig opkvalificering. Såfremt 1. klasse reelt blev målrettet denne gruppe, vurderes det, at frafaldet kunne nedbringes yderligere. 6
1. klasse kan reducere frafaldet Andel nye elever begyndt på grundforløb i 3, der er faldet fra inden 1. 1. 4 7 6 5 3 1 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Under 7 Over 7 Service Teknologi og kommunkation Har gået i 1. kl. Har ikke gået i 1. kl. Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Merkantile Anm.: Figuren omfatter kun elever, der første gang begynder på et grundforløb. Der indgår kun elever, for hvem Danmarks Statistik har registreret karakteroplysninger. Frafaldet på merkantile uddannelser er undervurderet, idet statustidspunktet ligger før afslutningen af det 2-årige grundforløb Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger 1. klasse på erhvervsskolerne? Adgangsbegrænsning nedbringer frafald Eksempler på uddannelser i grundforløbene Erhvervsuddannelsernes grundforløb er opdelt i syv indgange. Efter grundforløbet skal eleverne have besluttet, hvilken uddannelse og speciale, de vil gennemføre. Det kan for eksempel være: Merkantile uddannelser: detailhandel, kontor og finans. Teknologi og kommunikation: mediegrafiker, elektriker, datatekniker. Håndværk og teknik: smed, cnc-tekniker, værktøjsmager. Mekanik, transport og logistik: buschauffør, mekaniker, lager- og logistikoperatør. Service: Beklædningshåndværker, optiker, serviceassistent. Den relativt begrænsede effekt af de nuværende 1.klasser tyder dog også på, at der fremadrettet er behov for en langt mere målrettet indsats, end tilfældet er i dag. Derfor bør opkvalificeringen af de elever, der har behov for yderligere faglig viden, ske i langt tættere tilknytning til de fag, eleverne møder på erhvervsskolerne. Klare krav og bedre alternativer Visitation via adgangsbegrænsninger på et udvalg af de bogligt mest krævende erhvervsuddannelser kan medvirke til at reducere frafaldet fra erhvervsuddannelserne, fordi begrænsningerne skaber større klarhed over de krav, eleven møder på uddannelsen. Hvis man f.eks. indførte en adgangsbegrænsning på 8 for alle elever på grundforløbet Teknologi og kommunikation, ville frafaldet blive reduceret fra 42 pct. til 28 pct. Men målsætningen om at flere skal uddannes nødvendiggør, at klarere krav går hånd i hånd med alternative tilbud til de unge, der ikke har tilstrækkelige forudsætninger. Derfor skal der både være mulighed for at kvalificere sig til at opfylde adgangskravene, og der skal være bedre vejledning om alternative uddannelsesmuligheder. En væsentlig bieffekt af klare adgangskrav til erhvervsuddannelser er samtidig, at begrænsningerne kan hæve kvaliteten af undervisningen og styrke niveauet og dermed også reducere frafaldet blandt de bogligt stærkere elever. Mangelfuld vejledning på folkeskolerne Elever, der falder fra på erhvervsuddannelserne, glider typisk ikke helt ud af uddannelsessystemet, men skifter derimod ofte til en anden uddannelse. Blandt visse grupper af erhvervsskoleeleverne påbegyndte over 6 pct. en ny uddannelse efter det første fravalg. Disse bevægelser tyder på, at manglende faglig ballast ikke alene er problemet i forbindelse med frafald.
Frafald fører typisk til ny uddannelse Elever der er påbegyndt grundforløb i. Status pr. 1. 1. 4 1 6 Merkantil Teknologi og kommunikation Håndværk og teknik Ny udddannelse Beskæftigelse Andet Mekanik, transport og logistik Service Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt DA og DI-beregninger Eleverne vælger forkert i første omgang Eleverne har i flere tilfælde evnerne, men de mangler antageligt information og vejledning i folkeskolen for at kunne træffe det rigtige valg blandt erhvervsskolernes mange uddannelsesmuligheder. DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, mic@di.dk Journalist Kaare Pedersen, knp@di.dk Redaktionen slut 11. september 6 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 33 di@di.dk www.di.dk Tryk Kailow Graphic ISSN 161 684 Eftertryk tilladt med kildeangivelse