Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen Ungeindsatsen i Rudersdal Kommune
Rudersdal ungepolitik Ungepolitikken Job og Uddannelse Rudersdal Kommune vil: være bedst til at guide unge igennem valg af job og uddannelse arbejde for at håndværk bliver et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser og samarbejde med erhvervslivet om at skaffe flere lære- og praktikpladser i lokal området Foregangskommune i forhold til 95% målsætningen Arbejde for at unge bliver tilfredse med deres uddannelsesvalg At sikre en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse til videregående uddannelse
Unge i jobcentret Målgruppe Visitation Antal Lab 2.1 unge under 30 Forsikret ledige 120 Lab 2.2 unge under 30 Jobparat kontanthjælp 8 Lab 2.3 unge under 30 Aktivitetsparat kontanthjælp 5 Lab 2.5 unge under 30 Sygedagpenge 20 Lab 2.12 unge under 30 Jobparat uddannelseshjælp 43 Lab 2.13 unge under 30 Aktivitetsparat uddannelseshjælp 136 I alt 332 KMD OPERA: Trukket 09.04.2014 - Der er samlet i Rudersdal Kommune 332 unge under 30 på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge eller dagpenge. - Den største gruppe er de aktivitetsparate på uddannelseshjælp og unge på dagpenge. - Den mindste gruppe er unge på kontanthjælp
Unge kontanthjælpsmodtagere efter afsluttet forløb Kontanthjælp i procenter 16-19 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 20-24 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 25-29 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 2012 1 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter 74 76 66 26 24 34 0 0 0 63,9 68,7 69,9 36,1 30,7 30,1. 0,6. 58 55,6 64,2 41,9 44,3 34,5 0 0 1,2
Unge dagpengemodtagere efter afsluttet forløb Dagpengemodtager i procenter 16-19 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 20-24 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 25-29 år Beskæftigelse Offentlig forsørgelse Andet 2012 1 mdr. efter 3 mdr. efter 6 mdr. efter 100 100 100 0 0 0 0 0 0 64,4 75,2 76,2 33,7 21,8 19,9 2 3 4 59,6 69,3 71,9 37,7 26,3 20,1 2,6 4,4 7,9
Axis Title Uddannelsesniveau Blandt de 30-69 årige er der generelt et højt uddannelsesniveau. 57 % af aldersgruppen har en videregående uddannelse 22 % har en erhvervsuddannelse = Unge i Rudersdal Kommune kommer fra veluddannede hjem. 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 30-69 år - uddannelsesniveau Grundskole Gymnasiel uddannelse Erhvervsud dannelser Videregåen de uddannelse Uoplyst Allerød 11,22% 6,16% 32,12% 48,76% 1,75% Egedal 14,65% 5,25% 43,46% 34,75% 1,89% Fredensborg 16,66% 6,93% 32,30% 40,67% 3,45% Furesø 12,87% 5,85% 26,88% 51,55% 2,85% Hillerød 15,03% 5,49% 35,57% 41,11% 2,80% Hørsholm 10,74% 8,64% 26,21% 51,48% 2,92% Lyngby-Taarbæk 11,08% 6,81% 24,18% 54,64% 3,28% Rudersdal 10,30% 7,78% 22,07% 56,72% 3,13%
Unge og uddannelse 95% målsætningen forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. kl. - Rudersdal Kommune forventes at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse - Rudersdal Kommune ligger ca. 15 % over målsætningen for videregående uddannelse og tilsvarende over landsgennemsnittet - Rudersdal Kommune ligger 24 % over målsætningen for lang videregående uddannelse og tilsvarende over landsgennemsnittet.
Unge og uddannelse Udviklingen i uddannelsesprofil mindst én ungdomsuddannelse Rudersdal Kommune har siden 2000 svinget omkring 92 % af en ungdomsårgang, der forventes at have mindst en ungdomsuddannelse. Fra 2008 har udviklingen været stigende fra lidt under 92 % til 95,8 %.
Unge og uddannelse Udviklingen i uddannelsesprofil videregående uddannelse Rudersdal ligger helt i top i forhold til andel af befolkning, der forventes at have en videregående uddannelse, både i forhold til sammenligningskommuner og i forhold til hele landet generelt. Der har generelt været en støt stigning i perioden 2000 2011 i Rudersdal som i hele landet.
Unge og uddannelse: Gymnasie og erhvervsudd. Top 10-kommuner målt på andel af unge, der har meldt sig til en gymnasial og erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Gymnasielle Gymnasielle Kommune 2013 2014 uddannelser 2013 uddannelser 2014 Gentofte 1,9 3,1 96,6 93,5 Hørsholm 5,6 7,2 93,4 92 Fredensborg 6,2 7,4 90,5 88,4 Rudersdal 9,3 9,9 87,9 87,9 Lyngby Taarbæk 9,5 9,3 84,9 86 Dragør 5,8 13 90,5 84,7 Frederiksberg 7,6 7,8 83,9 84,4 Furesø 11,2 12,8 86 83,9 Gladsaxe 14,6 11,4 81,9 83,4 Ishøj 14,9 12,7 79,7 81 Gennemsnit for hele landet 19,7 20,4 72,6 71,8 Kilde: Ugebrevet A4 Rudersdal Kommune ligger i top fire over kommuner med unge, der vælger en gymnasial uddannelse, og er samtidig i bunden af Kommuner, hvor unge tager en erhvervsuddannelse. Rudersdal Kommune ligger 16 % over landsgennemsnittet for gymnasiale uddannelser og 10 % under landsgennemsnittet for erhvervsuddannelserne.
Unge og uddannelse Rudersdal Kommune placering i benchmarkingundersøgelse: Unge indvandrere der færdiggør en ungdomsuddannelse. Der er korrigeret for rammevilkår. Rudersdal kommune placerer sig i den næstlaveste gruppe i forhold til, hvordan kommunen klarer sig i forhold til indvandrere, der færdiggør en ungdomsuddannelse. Der rangordnes i forhold til, hvor mange indvandrere, der færdiggør en uddannelse i forhold til, hvor mange der forventes at færdigøre en uddannelse baseret på rammevilkår. Gennemsnitligt er der 0,8 færre indvandrere, der færdiggør en ungdomsuddannelse i gruppe 4 i forhold til forventning baseret på rammevilkår.
Unge og uddannelse Rudersdal Kommune placering i benchmarkingundersøgelse: Unge indvandrere, der opnår karakteren 2 eller derover i gennemsnit ved afgangsprøven i folkeskolen. Der er korrigeret for rammevilkår. Rudersdal kommune placerer sig i den midterste gruppe i forhold til, hvordan kommunen klarer sig i forhold til indvandrere, der opnår 2 eller derover i gennemsnit ved afgangsprøven i folkeskolen. Der rangordnes i forhold til, hvor mange indvandrere der færdiggør en uddannelse, i forhold til hvor mange der forventes at færdigøre en uddannelse baseret på rammevilkår. Gennemsnitligt er der 0,8 færre indvandrere der færdiggør en ungdomsuddannelse i gruppe 4 i forhold til forventning baseret på rammevilkår.
Unge og Kriminalitet Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor, marts 2014, Udviklingen i Børne- og ungdomskriminaliteten 2001-2013. Der er i perioden fra 2001 til 2013 sket et fald på ca. 75 procent i antallet af mistanker og sigtelser mod børn og unge under 18 år pr. 1000 i aldersgruppen.
Unge og Kriminalitet Målt på antal mistanker og sigtelser har der været udsving i perioden, men fra 2011 har der været et kraftigt fald i antal mistanker og sigtelser, så antallet nu er på ca. 5 i 2013 for unge mellem 10-14 og på ca. 30 for unge mellem 15-17.
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Formål: - At give unge en målrettet indsats, der møder unge med klare krav og hjælper dem i gang med en uddannelse - Kontinuitet og sammenhæng i indsatsen så de unge fuldfører deres uddannelse - At målrette ressourcerne til de borgere. der har det største behov - At sikre økonomisk incitament til at vælge uddannelse
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Værktøjer i ungeindsatsen - Grundig visitation tilpasset den enkelte unge - Anbefaling og mulighed for at samle ungeindsatsen (job og uddannelse) i form af ungecenter i et miljø udenfor jobcentret, hvor uddannelse er i centrum, og hvor indsatsen kan samles på tværs af forvaltningerne. - Alle unge får et uddannelsespålæg - Alle unge uden uddannelse modtager uddannelseshjælp - At ressourcerne bruges til de unge, der har det størst behov
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Satser for uddannelseshjælp: Aktivitetsparate unge har ret til et aktivitetstillæg såfremt de deltager i en aktivitet eller modtager mentorstøtte.
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Visitation - Tidlig visitation hvor det vurderes om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Dette sker som udgangspunkt ved første samtale. - Er der tvivl om, hvorvidt den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat kan der inden for de første tre måneder igangsættes afklarende indsatser. Uddannelsespålæg Skal sikre at alle unge og kommunen har et fælles mål om at indsatsen ender i uddannelse uanset den unges udfordringer - Uanset visitation skal de unge gives et uddannelsespålæg - Den unge skal finde uddannelser der er realistiske og relevante - Den unge skal søge optagelse på en eller flere uddannelser - Den unge skal starte på uddannelse og fuldføre - Indsatsen skal allerede ved første samtale rettes mod det trin der er relevant.
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Uddannelsesparate - Kommunen skal iværksætte en indsats inden for en måned efter at den unge første gang henvender sig til kommunen - Dette kan blandt andet være i for af vejledning og opkvalificering via et brobygningsforløb eller en virksomhedspraktik (*) - Hvis en test viser at behov herfor igangsættes forberedende voksenundervisning - Indsatsen skal forberede den unge socialt og fagligt til at påbegynde en uddannelse - Den unge kan få en mentor tilknyttet, såfremt der er behov for det - Der må højst gå fire uger mellem hvert tilbud således den unge ikke går længere tid uden at deltage i et tilbud - Der er ikke fast krav til samtalekadence men gives efter behov - Den unge har ret til rådgivning og vejledning og kan selv booke samtaler (*) - Uddannelsesinstitutioner hvor det fremgår af den unges uddannelsespålæg at de skal starte på uddannelse skal underrettes for at sikre kontinuitet i uddannelsen - Kommunen har pligt til at sikre at den unge starter på uddannelsen
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen Aktivitetsparate - Aktivitetsparate unge der har problemer, der gør, at de ikke er i stand til at starte på en uddannelse med det samme. For aktivitetsparate er det første mål at blive gjort uddannelsesparate. - Uddannelsespålægget vil ikke i første omgang indeholde krav om at starte på en uddannelse, men omfatte aktiviteter og tilbud, der leder til, at de kan blive i stand til at påbegynde en uddannelse - Der skal sættes en indsats i gang indenfor en måned, og der må højst gå fire uge mellem hvert tilbud - Er det ikke muligt for den unge at deltage i aktiviteter skal, den unge tilbydes en mentorordning - Den unge aktivitetsparate skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler - For aktivitetsparate unge er der en fast samtalekadence med opfølgning mindst hver anden måned
Ungeindsatsen i kontanthjælpsreformen
Ungeindsatsen i Rudersdal Kommune Straksaktivering - Hurtig indsats overfor unge - Håndholdt indsats overfor unge - Unge får afprøvet egne kompetencer i et miljø der støtter op om den unge - Ledige med håndværksmæssig baggrund kan videregive erfaring til unge
Ungeindsatsen i Rudersdal Kommune Nyt initiativ til samarbejde med Ung i Rudersdal - Uddannelsesparate unge under 25 år - Arbejde med deres uddannelsesplaner i et ungdomsmiljø de kender sammen med andre unge - Håndholdt indsats der sikrer opstart af uddannelse - Samarbejdet og udvikling af indsatsen forventes opstartet 2. kvt. 2014 - Deltagerne bidrager med en nytteindsats mens de er på offentlig forsørgelse
Ungeindsatsen i Rudersdal Kommune Al uddannelsesvejledning af unge op til 30 år foretages af UU- Sjælsø Samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland undersøges. 120 unge er pt. i skolepraktik og ønsker virksomhedspraktik.
Uddannelsespladser i Rudersdal Kommune Samlet set er der 182 elever ansat i kommunen. Disse fordeler sig på følgende områder: Uddannelse Antal SOSU-hjælperelev 98 SOSU-assistentelev 28 Pædagogstuderende i praktik 18 PAU-elev 16 Erhvervsgrunduddannelsern e 7 Ernæringsassistentelev 5 Kontorelever 5 Anlægsgartnerelev 3 Tandklinikassistentelev 1 Datateknikerelev 1 I alt: 182 SOSU-hjælper- og SOSU-assistent uddannelsen udgør den største gruppe af elever ansat i Rudersdal Kommune. Derefter kommer pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) samt pædagogstuderende i praktik.
Partnerskabsaftaler med Virksomheder Forvaltningen deltager i samarbejde med Cabi i et projekt om etablering af samarbejde med netværk af virksomheder. Der skal etablere fem klynger i Danmark med samlet 500 virksomheder. Forvaltningen vil bruge netværket til at skabe konkrete partnerskaber på ungeområdet om: Praktik- og lærepladser Bedre samarbejde om rekruttering Et mere rummeligt arbejdsmarked Bedre integration
Opgave: Temadrøftelse fokus og målsætning 1. 3 min. Individuel refleksion: - Hvad er det vigtigste for mig i forhold til udvalgets politiske arbejde? 2. Opdeling i to grupper i 20 min: - Drøft i gruppen, hvad der er vigtigt for udvalget at fokusere på ift. ungeindsatserne. 3. Opsamling 10 min: Tanker om overordnede langsigtede strategiske mål 4. Afrunding ved formanden