LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 2. KVARTAL 2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

INDHOLDSFORTEGNELSE ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER... 10 VENTELISTE TIL BOLIG... 10 SUNDHEDSDATA... 11 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG... 11 GENOPTRÆNING... 12 SYGEPLEJE... 14 AKUTAFSNITTET... 19 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER... 23 GENINDLÆGGELSER... 26 AKUTTE KORTTIDSINDLÆGGELSER... 27 INDLÆGGELSER AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER... 28 FÆRDIGBEHANDLEDE... 29 INDLÆGGELSER AF NYFØDTE... 30 ØKONOMI OG FRAVÆRSRAPPORTER ÆLDREOMRÅDET... 32 2

ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING Tabel 1. Den forventede befolkningsudvikling i antallet af 65+ årige fordelt på 5 års intervaller i perioden 2015-2019 samt ændring fra den 1.i 2. kvartal 2016 til år 2019 Antal personer Ændring 2016-2019 Alder 2015 2016 2017 2018 2019 Antal personer Procent 65-69 1.704 1.639 1.583 1.563 1.550-89 -5,4% 70-74 1.243 1.424 1.502 1.554 1.570 146 10,3% 75-79 815 855 879 930 1.002 147 17,2% 80-84 543 562 577 597 613 51 9,1% 85-89 319 326 337 350 351 25 7,7% 90-94 151 147 148 135 146-1 -0,7% 95-99 35 42 40 43 43 1 2,4% 65-79 3.762 3.918 3.964 4.047 4.122 204 5,2% 80-99 1.048 1.077 1.102 1.125 1.153 76 7,1% 65-99 4.810 4.995 5.066 5.172 5.275 280 5,6% Kilde: Danmarks Statistik og Struer Kommunes Befolkningsprognose 2016-2027 Tabel 1 viser for 2. kvartal, at den største procentvise nedgang forventes blandt de 65-69 årige med 5,4 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år 2019 i Struer Kommune. Den største procentvise stigning forventes blandt de 75-79 årige med 17,2 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år 2019. Samlet set forventes en stigning i antallet af borgere i alderen 65-99 år på 5,6 % fra den 1. i 2. kvartal 2016 til år 2019. Udviklingen er illustreret i figur 1. 3

HJEMMEPLEJE Tabel 2 viser andel hjemmeboende borgere, der modtager hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) i eget hjem for henholdsvis 65-79 årige og 80-99 årige. Tabel 2. Dækningsgrader for hjemmehjælpsmodtagere Hjemmeboende borgere Modtagere af hjemmehjælp Dækningsgrad År Kvartal 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige 2015 3. kvartal 3.785 905 4.690 249 411 660 6,6% 45,4% 2015 4. kvartal 3.804 930 4.734 236 369 605 6,2% 39,7% 2016 1. kvartal 3.838 936 4.774 237 385 622 6,2% 41,1% 2016 2. kvartal 3.872 941 4.813 219 378 597 5,7% 40,2% Kilde: Avaleo; Danmarks Statistik og Decentralt Person Register De viste tal for modtagere af hjemmehjælp omfatter både kommunale og private leverandører. Parameteret siger noget om, hvor stor en andel af borgerne, der er selvhjulpne og ikke har brug for kommunale ydelser. Udviklingen i sund aldring og effekten af kommunens rehabilitering er faktorer, som kan påvirke parameteret. Parameteret siger ikke noget om omfanget af ydelser tildelt pr. borger, hvilket ligeledes er et parameter for selvhjulpenhed. Tabel 2 viser, at antallet af hjemmeboende borgere fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 samlet er steget med 123 borgere, og andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er samlet faldet med 63 borgere i samme periode. Dette bevirker, at dækningsgraden samlet for begge aldersgrupper er faldet fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. Tabel 3 viser antal borgere, som modtager hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper i 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. Tabel 3. Modtagere af hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper Periode Leverandør Personlig pleje Praktisk hjælp Borgere i alt 3. Kvartal 2015 Kommunal 223 349 408 Privat 134 358 380 I alt 3. kvartal 2015 350 591 692 4. Kvartal 2015 Kommunal 253 342 417 Privat 153 293 328 I alt 4. kvartal 2015 401 596 698 1. Kvartal 2016 Kommunal 243 337 412 Privat 148 305 336 I alt 1. kvartal 2016 388 607 705 2. Kvartal 2016 Kommunal 281 345 440 Privat 148 338 370 I alt 2. kvartal 2016 425 645 761 Kilde: Avaleo 4

Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige ydelsesområder og under både privat og kommunal leverandør. Kolonnen Borgere i alt viser det faktiske antal borgere, der modtager hjælp fra henholdsvis privat og kommunal leverandør, samt det samlede antal ydelsesmodtagere. Rækken I alt viser det faktiske antal borgere, der modtager de forskellige ydelser. Det fremgår af tabel 3, at antallet af borgere der modtager personlig pleje er steget fra 350 modtagere i 3. kvartal 2015 til 425 modtagere i 2. kvartal 2016. Antallet af borgere der modtager praktisk hjælp er steget fra 591 borgere i 3. kvartal 2015 til 645 borgere i 2. kvartal 2016. Det samlede antal borgere som modtager hjemmehjælp er ligeledes steget fra 692 borgere i 3. kvartal 2015 til 761 borgere i 2. kvartal 2016. Tabel 4 viser antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk opdelt på dag (kl. 7.00 15.00) og øvrig tid. Tabel 4. Visiterede timer til hjemmepleje, døgninddelt Periode Leverandør Hjemmepleje dag (lav takst) Hjemmepleje, øvrig tid (høj takst) 3. kvartal 2015 Kommunal 6.919 3.327 10.246 Privat 5.247 3.912 9.159 I alt 3. kvartal 2015 12.166 7.239 19.405 4. kvartal 2015 Kommunal 7.493 3.962 11.455 Privat 5.127 4.091 9.218 I alt 4. kvartal 2015 12.620 8.053 20.673 1. kvartal 2016 Kommunal 7.007 4.615 11.622 Privat 4.975 4.512 9.487 I alt 1. kvartal 2016 11.982 9.127 21.109 2. kvartal 2016 Kommunal 8.672 5.766 14.438 Privat 5.039 4.198 9.050 I alt 2. kvartal 2016 13.711 9.964 23.488 Kilde: Avaleo og Struer Kommunes egne opgørelser Personlig pleje og praktisk hjælp tildeles som en række separate ydelser til borgere, der vurderes at have behov for hjælp. De visiterede ydelser bestilles hos leverandøren med en angivelse af tid. De visitererede timer er derfor et udtryk for den vurderede plejetyngde hos borgerne. Tabel 4 viser, at det samlede antal af visiterede timer til hjemmepleje er steget fra 19.405 timer i 3. kvartal 2015 til 23.488 timer i 2. kvartal 2016, hvilket er en stigning på 21,04 %. Fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 er de visiterede timer til lav takst i hjemmeplejen steget fra 12.166 timer til 13.711 timer, hvilket er en stigning på 12,70 %. Fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016 er de visiterede timer til høj takst i hjemmeplejen steget fra 7.239 timer til 9.964 timer, hvilket er en stigning på 37,64 %. De private visiterede timer er blevet ændret i forhold til tidligere udsendte kvartalsrapporter fra 1. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2015. Det skyldes udtræksændringer på Z-leverandører i sundhedssystemet Avaleo, som ikke var udmeldt efter ændringerne var foretaget. Det høje antal kommunale visiterede timer i 2. kvartal 2016 skyldes forskydninger i afregningstidspunkter, som har resulteret i flere uger med visitation end de foregående kvartaler. I alt 5

Rehabilitering Den rehabiliterende tankegang har udviklet sig, så der nu arbejdes med fem typer af forløb: Rehabiliteringsforløb: Tværfaglige forløb, som tilbydes borgere med komplekse problemstillinger. Afklaringsforløb: Et korterevarende forløb, hvor rehabiliteringsterapeuterne gennem nærmere undersøgelser og afprøvninger giver visitator et bedre grundlag for at træffe en afgørelse. Oplæringsforløb: Forløb, hvor borgeren oplæres i selv at varetage behandlings- eller plejeopgaver, som ellers ville blive udført af sundheds- og omsorgspersonale. Grupperehabilitering: Forløb hvor borgere, som i forvejen færdes i sociale tilbud, og som giver udtryk for de samme aktivitetsproblemer, tilbydes fælles træning i afhjælpning af deres udfordringer. 83a ydelser: Korterevarende forløb, hvor borgere, der søger hjemmehjælp (ydelser efter Servicelovens 83) tilbydes hjælpen som en rehabiliterende indsats, og som udføres af hjemmeplejen. 83a ydelserne kan være selvstændige forløb eller en del af rehabiliteringsforløb, afklaringsforløb eller oplæringsforløb. Tabel 1. Antal borgere i forskellige typer af rehabiliteringstilbud, Sundhed og Omsorg. 2016 Rehabiliteringsforløb Afklaringsforløb Oplæringsforløb Grupperehabilitering 83a ydelser 1. kvartal 37 8 3 57 2. kvartal 17 38 5 61 3. kvartal 4. kvartal Den samme borger kan indgå i flere tilbud. Figur 1. Antal borgere i forskellige typer af rehabiliteringstilbud, Sundhed og Omsorg. 6

Resultater af tværfaglige rehabiliteringsforløb Der opstilles et overordnet mål og op til fem delmål ved hvert rehabiliteringsforløb. Målet er en beskrivelse af de resultater, som man ønsker, at borgeren opnår med rehabiliteringsforløbet. Dvs. hvad det er borgeren gerne skal have opnået, når rehabiliteringsforløbet afsluttes. Målene fastsættes i en dialog mellem borger og tovholder på baggrund af borgerens ønsker og prioriteringer og en sundhedsfaglig udredning. Målopnåelse Her angives i hvilken grad målet er opnået ved afkrydsning (fuldt nået, delvist nået, ikke nået). Vurderingen foretages i dialog mellem tovholder og borger. I indsatsbeskrivelsen for rehabilitering er effektmålene på borgerniveau fastsat til: 60 % af borgerne i rehabiliteringsforløb når deres overordnede mål Tabel 2. Evaluering af målopnåelse ved afslutning af rehabiliteringsforløb, Sundhed og Omsorg. 2016 Antal rehabiliterings-forløb Antal opsatte mål Opnåelse af det overordnede mål Fuldt nået Delvist nået Ikke nået Ikke evalueret 1. 37 36 38 % 16 % 11 % 32 % kvartal 2. kvartal 17 16 44 % 18 % 6 % 31 % Figur 2. Målopnåelse ved afslutning af rehabiliteringsforløb. 7

Ændring i funktionsevne Her angives ændringer i funktionsevnen ved afkrydsning (bedre, uændret, dårligere). Vurderingen foretages i dialog mellem tovholder og borger. I indsatsbeskrivelsen for rehabilitering er effektmålene på borgerniveau fastsat til: 80 % af borgerne øger deres funktionsevne Tabel 3. Evaluering af ændringer i funktionsevne og selvhjulpenhed ved afslutning af rehabiliteringsforløb, Sundhed og Omsorg. 2016 Antal rehabiliterings-forløb Borgers funktionsevne Bedre Uændret Dårligere Ikke evalueret 1. 37 46 % 19 % 3 % 32 % kvartal 2. kvartal 17 59 % 6 % 0 % 35 % Figur 3. Ændringer i funktionsevne og selvhjulpenhed ved afslutning af rehabiliteringsforløb 8

Figur 2 og 3 viser brugertilfredsheden på hjemmehjælpen på henholdsvis Personlig Pleje Praktisk hjælp Der kan scores mellem meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds. Figurerne viser et samlet billede over tilfredsheden blandt borgerne dvs. for både den kommunale og de to private leverandører samlet i et billede for 2. kvartal 2016. Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 2. kvartal 2016) 9

PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER Venteliste til bolig Tabel 5 viser antal borgere på venteliste til plejeboliger fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en plejebolig er 40 borgere i hele perioden. I 2. kvartal 2016 er der 35 borgere på venteliste, hvilket er det laveste antal i perioden. Der er 43 borgere på venteliste i 4. kvartal 2015, hvillet er det højeste antal i perioden. Den gennemsnitlige ventetid i dage er udregnet på baggrund af ventetiden fra visitationsdato til indflytningsdato. Det vil sige, at de borgere der står på venteliste og har afvist en tilbudt bolig, ikke influerer på gennemsnitstiden. Ventetiden for de borgere der er flyttet i en plejebolig, som de ikke oprindelig har prioriteret, er registreret på den bolig, som de er flyttet ind i. Tabel 5. Venteliste til plejeboliger Plejeboliger Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Gennemsnitlig antal dage på venteliste Antal pladser 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 Enggård Centret 48 20 18 19 16 87 87 97 102 Rosengården 20 0 0 0 1 50 50 20 10 Solglimt 22 0 0 0 0 29 29 29 15 Asp Plejecenter 23 0 0 0 0 24 18 14 14 Solvang 40 5 8 6 4 97 114 142 129 Bøgelund 40 14 14 14 14 121 114 100 122 Svalegangen 13 0 0 0 0 25 23 17 30 Garanti liste 0 0 1 0 13 13 13 59 Ønsker udenbys 2 3 2 0 135 125 115 80 Udenbys til Struer I alt 206 41 43 42 35 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser 10

Tabel 6 viser antal borgere på venteliste til ældreboliger fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en ældrebolig er 10 borgere i hele perioden. I 3. kvartal 2015 er der 16 borgere på venteliste, hvilket er det højeste antal for hele perioden. I 2. kvartal 2016 er der 8 borgere på venteliste til en ældrebolig, hvilket er det laveste i perioden. Tabel 6. Venteliste til ældreboliger Ældreboliger 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 Anlægsvej 7, Struer 4 2 1 3 Skrænten, Struer 1 1 1 1 Baunekrogen, Struer Voldgade 14 B, Struer 1 1 Voldgade 14 E, Struer 2 2 3 1 Vestre Hovedgade, Hjerm Vestervang, Hjerm 2 2 1 Kirketoft, Asp Rosenhaven, Humlum Ølbyvej 74-84, Struer 1 1 1 Bremdal Torv Rugmarken, Resen Langdyssen, Linde Tingvej, Vejrum 1 Kastanievænget, Thyholm 2 1 Rugmarken, Jegindø Ønsker i anden kommune 1 1 1 2 I alt 12 11 9 8 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser SUNDHEDSDATA Forebyggende hjemmebesøg Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud om besøg hos borgere over 75 år med henblik på at fastholde og udvikle deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Alle hjemmeboende borgere over 75 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg hvert år. En del borgere vælger helt at afslå tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg eller meddeler, at de ønsker besøg senere, f.eks. efter 2 år. I opgørelsen medtages kun de hjemmebesøg, der er lovpligtige efter den særlige lov herom og ikke andre besøg i hjemmet, såsom besøg i henhold til den sociale servicelov fx i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp eller lignende. Pr. 1. januar 2015 var der i Struer Kommune 1.863 borgere på 75 år eller derover og pr. 1. januar 2016 var der i Struer Kommune 1.929 borgere på 75 år eller derover. Målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er 11

reelt mindre, idet borgere, som enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp ikke medtages i målgruppen. Tabel 7 viser i første kolonne antal Gennemførte besøg, i anden kolonne antal afviste tilbud og i kolonne 3 er det Forgæves besøg. Gennemførte besøg kan ikke sammenlignes direkte med det antal borgere kommunen har kontaktet minus Afviste tilbud når der ses på det enkelte kvartal, da det evt. først er i et af de efterfølgende kvartaler, at et accepteret tilbud bliver til et Gennemført besøg. Tabel 7. Forebyggende hjemmebesøg Gennemførte Periode besøg Afviste tilbud Forgæves besøg 3. kvartal 2015 83 127 4 4. kvartal 2015 85 157 5 1. kvartal 2016 99 43 4 2. kvartal 2016 93 78 7 Kilde: Avaleo Genoptræning Kommunens genoptræningsindsats til borgere med en genoptræningsplan har til formål, at hjælpe borgere tilbage til sit normale funktionsniveau efter sygdom. En stigning i antal genoptræningsplaner vil alt andet lige medføre øgede udgifter i kommunen. En stigning kan samtidig være et udtryk for opgaveoverdragelse fra det regionale sundhedsvæsen, som bør give anledning til en dialog med regionen. Derved vil der opnås information om, hvorvidt den kommunale genoptræningskapacitet er tilstrækkelig. Tabel 8. Antal genoptræningsplaner Periode Antal af genoptræningsplaner Andel almene i forhold til specialiseret genoptræningsplaner 140-140 - 140 - Almen I alt antal planer 140 - Almen År Kvartal Specialiseret Specialiseret 2015 3. kvartal 126 17 143 88,1% 11,9% 2015 4. kvartal 162 29 191 84,8% 15,2% 2016 1. kvartal 152 18 170 89,4% 10,6% 2016 2. kvartal 183 29 212 86,3% 13,7% Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Som det fremgår af tabel 8, er der en stigning i samlet antal genoptræningsplaner fra 143 i 3. kvartal 2015 til 191 genoptræningsplaner i 4. kvartal 2015. Herefter falder antallet til 170 genoptræningsplaner i 1. kvartal 2016 og stiger til 212 genoptræningsplaner i 2. kvartal 2016. Antallet af genoptræningsplaner i hele perioden er lavest i 3. kvartal 2015 med 143 genoptræningsplaner. Andelen af almene genoptræningsplaner, dvs. de genoptræningsplaner der skal udmøntes i kommunen, er højest i 1. kvartal 2016 med 89,4 %, og lavest i 4. kvartal 2015 med 84,8 %. 12

Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Såfremt andelen af almene genoptræningsplaner stiger, kan det være en indikator for, at der er behov for at udvide kapaciteten i kommunen. Det er dog nødvendigt også, at medtænke eventuelle forskydninger mellem år, antallet samt karakteren og kompleksiteten af genoptræningsplanerne. Figur 4A viser brugertilfredsheden med det samlede genoptræningsforløb i 2. kvartal 2016. Modtager kan angive en af følgende: meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds Der har været 27 besvarelser af 41 mulige, hvilket giver en svarprocent i 2. kvartal 2016 på 65,9 % Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 2. kvartal 2016) 13

Sygepleje Der kommer flere nye og komplekse pleje- og behandlingsopgaver i kommunerne i takt med, at indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiseret. Udviklingen stiller krav til behandling og pleje i borgerens eget hjem og på plejecentrene. Antal modtagere af sygepleje er opgjort i tabel 9 og tabel 9B, hvor tabel 9 er uden sygeplejeklinikken og tabel 9B er i sygeplejeklinikken. Antal sygeplejetimer er opgjort i tabel 9A og 9C, hvor tabel 9A er uden sygeplejeklinikken og tabel 9C er i sygeplejeklinikken. Tabellerne skal give en indikator for opgaveomfang og udviklingen i opgavemængde. Ved at følge andelene over tid, viser det om der er en større eller mindre andel af borgerne, der har brug for sygeplejeydelser og hvor mange timer der bruges i kommunen. Der må med udviklingen af det nære sundhedsvæsen forventes en opgaveoverdragelse fra sygehusene og deraf en mulighed for, at antallet af modtagere i den kommunale sundhedspleje vil stige over tid. Tabel 9 viser antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken for 2. kvartal 2016. Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal 2017 0.2 Opfølgning 129 0.3 Koordinering 7 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 17 1.2.2 Oplæring 1 2.1 Forflytning og mobilisering 1 3.1 Sondeernæring 7 3.2 Parenteral ernæring 1 3.3 I.V. Vædskebehandling 2 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 5 3.6 Ernæringsindsats 34 4A.1 Kirurgisk sår 31 4A.2 Diabetisk sår 7 4A.3 Cancer sår 4 4A.4 Tryksår 25 4A.5 Arterielle sår 2 4A.6 Venøs- og blandingssår 17 4A.7 Traumatisk sår 36 4A.8 Indsatser for hudproblemer 45 4B.1 Personlig pleje 12 5.1 Samarbejde med netværk 9 5.2 Kommunikation med patienten 9 6.1 Misbrugsindsats 2 6.2 Psykiatrisk sygepleje 3 6.3 Psykisk pleje og støtte 18 14

Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal 2017 7.1 Respirationsbehandling 7 7.2 Kompressionsbehandling 176 7.3 Cirkulationsbehandling 36 9.1 Smerteudredning og - lindring 1 9.2 Indsatser ifht. sanser 3 9.2 Indsatser ift. sanser 2 11.1 Palliation 17 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 1 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 1 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 3 12.1 Stomi - Grundlæggende 13 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 1 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 70 12.4 Indsats ift. kateter og dræn 5 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 2 13.1 Dosisdispensering 2 13.2 Dispensering 291 13.2.1 FMK - Administration 344 13.2.2 Dispensering 17 13.3 I.V. Medicin 4 13.3.1 I.V. Antibiotika 11 13.4 Medicinadministration 238 13.4 NY Medicinadministration 116 I alt 1.785 Kilde: Avaleo Tabel 9A viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken for 2. kvartal 2016.. Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal 2017 0.1.0 Sygeplejefaglig udredning 6,2 0.2 Opfølgning 109,7 0.3 Koordinering 9,6 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 18,4 1.2.2 Oplæring 2,3 2.1 Forflytning og mobilisering 6,2 3.1 Sondeernæring 177,2 3.2 Parenteral ernæring 4,2 3.3 I.V. Vædskebehandling 107,3 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 8,8 3.6 Ernæringsindsats 319,0 15

Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder uden sygeplejeklinikken Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal 2017 4A.1 Kirurgisk sår 244,2 4A.2 Diabetisk sår 74,1 4A.3 Cancer sår 111,7 4A.4 Tryksår 157,3 4A.5 Arterielle sår 5,3 4A.6 Venøs- og blandingssår 162,9 4A.7 Traumatisk sår 222,8 4A.8 Indsatser for hudproblemer 226,6 4B.1 Personlig pleje 75,9 5.1 Samarbejde med netværk 12,5 5.2 Kommunikation med patienten 35,7 6.1 Misbrugsindsats 11,9 6.2 Psykiatrisk sygepleje 9,7 6.3 Psykisk pleje og støtte 70,1 7.1 Respirationsbehandling 34,2 7.2 Kompressionsbehandling 2081,8 7.3 Cirkulationsbehandling 57,3 9.1 Smerteudredning og - lindring 1,0 9.2 Indsatser ifht. sanser 1,2 9.2 Indsatser ift. sanser 3,4 11.1 Palliation 59,3 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 5,4 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 3,3 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 7,1 12.1 Stomi - Grundlæggende 114,0 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 0,2 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 483,3 12.4 Indsats ift. kateter og dræn 4,3 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 6,0 13.1 Dosisdispensering 1,3 13.2 Dispensering 856,6 13.2.1 FMK - Administration 82,3 13.2.2 Dispensering 6,2 13.3 I.V. Medicin 14,2 13.3.1 I.V. Antibiotika 188,0 13.4 Medicinadministration 2657,4 13.4 NY Medicinadministration 777,2 Antal sygeplejetimer I alt 9.634 Kilde: Avaleo 16

Tabel 9 B viser antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder på sygeplejeklinikken for 2. kvartal 2016. Tabel 9 B. Antal modtagere af sygepleje på sygeplejeklinikken fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 2. kvartal 2016 Antal borgere 3. kvartal 2016 Antal borgere 4. kvartal 2016 Antal borgere 1. kvartal 2017 0.1.0 Sygeplejefaglig udredning 1 0.1.1 112 - Diabetes 26 0.1.2 112 - Inkontinens 124 0.1.3 112 - Kompressionsbehandling 77 0.2 Opfølgning 3 0.3 Koordinering 1 3.1 Sondeernæring 2 3.3 I.V. Vædskebehandling 1 4A.1 Kirurgisk sår 12 4A.2 Diabetisk sår 8 4A.3 Cancer sår 1 4A.4 Tryksår 6 4A.5 Arterielle sår 2 4A.6 Venøs- og blandingssår 14 4A.7 Traumatisk sår 9 4A.8 Indsatser for hudproblemer 3 5.2 Kommunikation med patienten 1 7.1 Respirationsbehandling 1 7.2 Kompressionsbehandling 3 7.3 Cirkulationsbehandling 1 12.1 Stomi - Grundlæggende 4 12.3 Kontinensbehandling 5 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 6 12.4 Indsats ift. kateter og dræn 2 13.2 Dispensering 9 13.3 I.V. Medicin 1 13.4 Medicinadministration 11 13.4 NY Medicinadministration 1 I alt 335 Kilde: Avaleo 17

Tabel 9C viser antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder i sygeplejeklinikken for 2. kvartal 2016. Tabel 9.C Antal sygeplejetimer på sygeplejeklinikken fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal timer 2. kvartal 2016 Antal timer 3. kvartal 2016 Antal timer 4. kvartal 2016 Antal timer 1. kvartal 2017 0.1.0 Sygeplejefaglig udredning 0,7 0.1.1 112 - Diabetes 421,6 0.1.2 112 - Inkontinens 151,3 0.1.3 112 - Kompressionsbehandling 139,5 0.2 Opfølgning 2,0 0.3 Koordinering 0,3 3.1 Sondeernæring 2,0 3.3 I.V. Vædskebehandling 3,8 4A.1 Kirurgisk sår 51,6 4A.2 Diabetisk sår 40,8 4A.3 Cancer sår 5,7 4A.4 Tryksår 11,1 4A.5 Arterielle sår 6,2 4A.6 Venøs- og blandingssår 60,7 4A.7 Traumatisk sår 17,6 4A.8 Indsatser for hudproblemer 8,8 5.2 Kommunikation med patienten 0,3 7.1 Respirationsbehandling 0,7 7.2 Kompressionsbehandling 3,3 7.3 Cirkulationsbehandling 0,7 12.1 Stomi - Grundlæggende 2,2 12.3 Kontinensbehandling 3,2 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 7,1 12.4 Indsats ift. kateter og dræn 1,5 13.2 Dispensering 5,3 13.3 I.V. Medicin 0,5 13.4 Medicinadministration 23,7 13.4 NY Medicinadministration 0,5 Antal sygeplejetimer I alt 973 Kilde: Avaleo 18

Akutafsnittet Tabel 10 viser, at henvisningskilderne til Akutafsnittet fortsat sker hyppigst via sygehuset, altså borgere, der har været indlagt. Dog kommer der også en del fra Sygeplejen og Hjemmeplejen. Målet er at praktiserende læger og vagtlægesystemet kommer til at henvise flere. I tabellen ses, at antal borgere indlagt på Akutafsnittet varierer fra 57 til 66 personer i perioden. Udviklingen i antallet af terminale forløb i Akutafsnittet varierer fra 4 til 15 forløb. Det højeste antal terminale forløb er i 2. kvartal 2016 med 15 forløb og det laveste antal er i 4. kvartal 2015 med 4 forløb. Vi kan ikke ud af tabellen se, hvor mange borgere, der afvises pga. overbelægning eller hvor mange der evt. er på venteliste. Der kan være borgere, der indlægges på sygehus på grund af manglende plads. Tabel 10. Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 3. kvartal 2015 Henvendelseskilde: 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 Henvist af andre 0 0 0 0 Henvist af borgeren selv 4 2 0 4 Henvist af intern person (inkl. fritvalgsleverandør) 19 15 22 19 Henvist af læge 8 6 5 4 Henvist af sygehus - Fælles Akut Modtag 1 2 1 1 Henvist af sygehus - kirurgisk område 13 8 3 7 Henvist af sygehus - medicinsk område 21 24 29 19 Neurologisk afd. 0 0 2 0 Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 66 57 62 54 Årsag til henvendelse: Afklaring 15 9 8 12 Aflastning 8 4 11 9 Behandling 9 7 7 5 Rehabilitering / Genoptræning 23 32 33 19 Terminalpleje 11 4 8 15 Udskrevet til: Afgået ved døden 10 8 6 11 Egen hjælp 0 0 1 0 Hjemmepleje / Hjemmesygepleje 36 24 30 23 Indlæggelse på sygehus 7 10 10 3 Plejebolig 9 5 4 6 Type indlæggelse: Akut indlæggelse 23 19 25 18 Planlagt indlæggelse 43 38 37 36 Kilde: Avaleo 19

Tilbud om rygestop Såvel Struer Kommunes Sundhedspolitik 2016 2019 som Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner har et fokus på rygning og forpligtiger kommunen til at tilbyde rygestopforløb til borgere, der gerne vil stoppe med at ryge. I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Tobak lyder én af anbefalingerne: Kommunen tilbyder løbende reaktive rygestoptilbud, der er åbne for alle borgere, som vil holde op med at ryge. Tilbuddene bør have en hyppighed, der sikrer, at borgerne kan få et tilbud, når de er motiverede. [1] I forbindelse med implementering af Sundhedspolitikken og Forebyggelsespakken Tobak er det besluttet at følge udviklingen i antal deltagere i rygestopforløb og rygestoprater. Forebyggelsespakken Tobak foreslår, at et pejlemærke i kommunen kan være, at mindst 5 % af kommunens rygende borgere hvert år modtager et tilbud om rygestop enten via de kommunale og / eller de nationale rygestoptilbud. I 2015 har 150 borgere i Struer Kommune modtaget et kommunalt tilbud om rygestop, hvilket svarer til 6 % af kommunens 2.500 dagligrygere [2]. I 2014 modtog 24 borgere et rygestoptilbud, hvilket svarer til knapt 1 % af kommunens rygere. Den kraftige stigning i antallet af borgere, der får et rygestoptilbud i 2015, kan tilskrives storrygerprojektet, som løber fra 2015-2017. I 2015 blev der samlet nået en stoprate på 58 % (87 ud af 150) ved afslutning af rygestopforløbet, og en stoprate på 23 % (34 ud af 150) efter ½ år. I 2014 er der store udsving i stoprater, som skyldes de det meget lille deltagerantal. Til sammenligning kan nævnes, at et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed opnår stoprater på 18 % en måned efter et forløb med proaktiv telefonrådgivning, som er faldet til 9 % efter ½ år. I det samme studie viser et internet og SMS-baseret program stoprater på 11 % en måned efter forløbet og 7 % efter ½ år. En kontrolgruppe viser stoprater på 8 % efter en måned og 4 % efter ½ år [3]. Tabel 1. Rygestopforløb; antal borgere og stoprater. Kilde: Den nationale kvalitetsdatabase Rygestopbasen. Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb 2014 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2015 2. kvartal Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som er røgfrie ved forløbets afslutning Andel af borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som er røgfri ved forløbets afslutning % Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som fortsat er røgfrie efter ½ år Andel af borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb, og som fortsat er røgfri efter ½ år % 15 6 40 2 13 3 0 0 0 0 3 1 33 2 67 3 1 33 1 33 11 5 45 2 18 75 38 51 16 21 20

3. kvartal 35 25 71 11 31 4. kvartal 29 19 66 5 17 1. kvartal* 22 12 55 4 18 2016 2. kvartal* 10 2 20 3. kvartal 4. kvartal *Data er endnu ikke fuldt opdaterede i Rygestopbasen. Fig. 1. Antal borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. 21

Fig. 2. Stoprater ved afslutning og efter ½ år for borgere, som er påbegyndt et rygestopforløb. 1. Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke Tobak. Sundhedsstyrelsen 2012 2. Larsen FB, Friis K, Lasgaard et al: Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind 1. Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; 2014 3. Skov-Ettrup LS, Dalum P, Bech M et al: The effectiveness of telephone counselling and internet and text-message-based support for smoking cessation: results from a randomized controlled trial. Addiction. 2016 22

Forebyggelige indlæggelser Kommunerne har for en række udvalgte diagnoser en særlig mulighed for at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing og handling. Forebyggelige indlæggelser blandt borgere, som kommunen kender fra sundheds- og ældreområdet er blandt de vigtigste parametre for opfølgning på forebyggelsesindsatsen, da omfanget af disse indlæggelser kan reduceres ved kommunens plejeindsats. Parameteret er endvidere en indikator for samarbejdet med sygehus og almen praksis omkring forebyggelse af indlæggelser. I opgørelser af de forebyggelige indlæggelser udelades kategorien diabetes, da der her er tale om en anden type indsats for at påvirke sygehusforbruget. Tabel 11 viser antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere i alderen 65+ år. Tabel 11. Antal indlæggelser med forebyggelige diagnoser Diagnose Periode 2015 2015 2016 2016 3. Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal I alt Tarminfektion 2 1 2 5 Ernæringsbetinget blodmangel 2 3 4 6 15 Væskemangel 3 2 5 Lungebetændelse 13 26 24 19 82 Akut bronkitis 1 3 2 6 Kronisk nedre luftvejssygdom 16 11 13 8 48 Forstoppelse 2 4 2 1 9 Blærebetændelse 6 4 6 6 22 Knoglebrud 14 25 19 24 82 I alt 59 76 71 68 274 Kilde: KØS Antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser er lavest i 3. kvartal 2015 med henholdsvis 59 forebyggende indlæggelser. Antal indlæggelser er højest i 4 kvartal 2015 med 76 forebyggelige indlæggelser. Det højeste antal indlæggelser for perioden vedrører lungebetændelse og knoglebrud efterfulgt af kronisk nedre luftvejssygdom. Udviklingen er illustreret i figur 5. 23

24

Tabel 12 viser andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere i alderen 65+ år, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. I 3. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 51 indlæggelser af de i alt 59 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 86,4 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 12 indlæggelser i 3. kvartal 2015. I 4. kvartal 2015 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 61 indlæggelser af de i alt 76 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 80,3 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 4. kvartal 2015. I 1. kvartal 2016 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 59 indlæggelser af de i alt 71 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 83,1 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 1. kvartal 2016. I 2. kvartal 2016 udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 43 indlæggelser af de i alt 68 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 63,2 %,. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 8 indlæggelser i 2. kvartal 2016. Tabel 12. Andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig Diagnose Alle indlæggelser Tarminfektion 1 1 Heraf fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle indlæggelser Heraf fra plejebolig Ernæringsbetænget blodmangel 1 2 3 4 1 Væskemangel 3 1 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 1. kvartal 2016 2. kvartal 2016 Lungebetændelse 7 2 23 2 22 3 12 1 Akut bronkitis 1 3 2 Kronisk nedre luftvejssygdom 16 1 8 11 1 5 1 Forstoppelse 2 4 2 1 0 Blærebetændelse 6 3 3 1 5 1 5 1 Knoglebrud 14 6 19 2 14 2 15 4 I alt 51 12 61 7 59 7 43 8 Kilde: KØS 25

Genindlæggelser Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes problemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Parameteret siger dermed også noget om effekten af opfølgende hjemmebesøg, akut-og aflastningspladser, kommunens forebyggelsesindsats mv. Det er ikke alle genindlæggelser, der kan forebygges, da nogle kan skyldes nyopstået sygdom eller forværring i kronisk sygdom. Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Tabel 13 viser, at antal genindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden var størst i 3. kvartal 2015 og at det laveste antal genindlæggelser var i 1. kvartal 2016. Tabel 13. Antal genindlæggelser 65 + årige År Kvartal Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering 2015 3.kvartal 26 258.413 2015 4.kvartal 21 196.592 2016 1.kvartal 20 189.728 2016 2.kvartal 26 233.958 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 14, at andelen af genindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 22 genindlæggelser af de i alt 26 genindlæggelser, som er vist i tabel 13, hvilket svarer til 84,6 %. I 4. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 udgør andelen af genindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 16 og 19 genindlæggelser af de i alt 21 og 20 genindlæggelser jf. tabel 13, hvilket svarer til 76,2 % og 95,0 %. I 2. kvartal 2016 udgør genindlæggelser 14 ud af 26 jf. tabel 13, hvilket svarer til en andel på 53,9 %, som er den laveste andel i perioden. Andelen af genindlæggelser blandt borgere som bor i en plejebolig er højst i 3. kvartal 2015, hvor andelen udgør 3 af 26, hvilket svarer til en andel på 11,5 % og lavest i 2. kvartal 2016 med en andel på 3,9 %. Tabel 14. Andel genindlæggelser blandt borgere der får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering Fornyet kontakt Kommunal medfinansiering År Kvartal - Alle - Alle - Plejebolig - Plejebolig 2015 3.kvartal 22 222.468 3 26.008 2015 4.kvartal 16 150.474 2 22.750 2016 1.kvartal 19 185.546 1 9.415 2016 2.kvartal 14 145.392 1 2.497 Kilde: KØS 26

Akutte korttidsindlæggelser Akutte korttidsindlæggelser defineres som akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskives samme dag blandt personer over 65 år. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne have været forebygget i kommunale tilbud og indsatser eller i praksissektoren og i ambulante forløb. En høj forekomst af akutte korttidsindlæggelser indikerer et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, og er derfor et relevant parameter for kommunens opfølgning på sundhedsområdet, som også kan anvendes i dialogen med sygehus og almen praksis. Tabel 15 viser, at antal korttidsindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden fra 3. kvartal 2015 til 2. kvartal 2016. Den Kommunale medfinansiering og antallet af korttidsindlæggelser var højest i 4. kvartal 2015. Det laveste antal indlæggelser og kommunal medfinansiering er i 3. kvartal 2015. Tabel 15. Akutte korttidsindlæggelser af 65+ årige År Kvartal Antal korttidsindlæggelser Kommunal medfinansiering 2015 3. kvartal 22 140.406 2015 4. kvartal 50 332.372 2016 1. kvartal 40 271.550 2016 2. kvartal 50 263.171 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 16, at andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 14 korttidsindlæggelser af de i alt 22 korttidsindlæggelser jf. tabel 15, hvilket svarer til 63,6 %. I 4. kvartal 2015 udgør genindlæggelser 33 ud af 50 jf. tabel 15, hvilket svarer til 66,0 %, som er den højeste procentvise andel i perioden. I 1. kvartal 2016 udgør de akutte korttidsindlæggelser 21 af 40 jf. tabel 15, hvilket svarer til 52,5 %. I 2. kvartal 2016 udgør de akutte korttidsindlæggelser 20 af de 50 vist i tabel 15, hvilket svarer til 40,0 %, som er den laveste procentvise andel i perioden. Tabel 16. Andel akutte korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Kommunal medfinansiering 2015 3.kvartal 14 84.793 2015 4.kvartal 33 225.772 2016 1.kvartal 21 130.612 2016 2.kvartal 20 109.298 Kilde: KØS 27

Indlæggelser af ældre medicinske patienter Den ældre medicinske patient har et stort træk på det regionale sundhedsvæsen og modtager ofte omfattende pleje i kommunerne. Målgruppen er særlig relevant for kommunernes forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og et centralt parameter for opfølgning på forebyggelsesindsatsen i ældreplejen. Parameteret defineres som antal akutte indlæggelser på en medicinsk afdeling blandt patienter over 80 år. Tabel 17 viser, at antal indlæggelser af ældre medicinske patienter var højest i 2. kvartal 2016 og den kommunale medfinansiering var også dyrest i dette kvartal. I 3. kvartal 2015 var antal indlæggelser af ældre medicinske patienter og kommunal medfinansiering lavest for perioden. Tabel 17. Indlæggelser af ældre medicinske patienter på 80 + år År Kvartal Antal akutte indlæggelser på medicinsk afdeling Kommunal medfinansiering 2015 3. kvartal 75 665.808 2015 4. kvartal 100 953.408 2016 1. kvartal 104 984.394 2016 2. kvartal 113 1.047.200 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 3. kvartal 2015 udgør 63 af de i alt 75 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 15 indlæggelser. I 4. kvartal 2015 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 79 indlæggelser af de i alt 100 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 79,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 14 indlæggelser i 1. kvartal 2015. I 1. kvartal 2016 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 88 indlæggelser af de i alt 104 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,6 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 10 indlæggelser. I 2. kvartal 2016 udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 89 indlæggelser af de i alt 113 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 78,8 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 13 indlæggelser 28

Tabel 18. Indlæggelser af ældre medicinske patienter, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Heraf indlæggelser på borgere fra plejebolig Kommunal medfinansiering i alt Kommunal medfinansiering af borgere fra plejebolig 2015 3.kvartal 63 15 572.860 170.209 2015 4.kvartal 79 14 773.775 142.442 2016 1.kvartal 88 10 850.163 100.135 2016 2.kvartal 89 13 830.735 116.917 Kilde: KØS Færdigbehandlede Borgere der venter på at komme hjem efter de er færdigbehandlet på sygehuset, er både en uhensigtsmæssig situation for borgeren og det er dyrt for samfundsøkonomien, da det unødigt optager en seng på sygehuset. Omfanget af færdigbehandlingsdage afhænger af samarbejdet med sygehuset om udskrivning og kommunens beredskab og kapacitet i form af aflastnings- og akutpladser. Kommunerne betaler en færdigbehandlingstakst for hver dag borgeren venter. Hvis antal færdigbehandlingsdage er stigende, eller omfanget ikke falder som ønsket, bør det give anledning til drøftelse med sygehuset om udskrivningspraksis og en vurdering af, om der er det nødvendige beredskab til stede i kommunen. Færdigbehandlingsdage opgøres i tabel 19 kun for somatik, således opgørelsen er ekskl. psykiatrien og hospicepladser. Tabel 19 viser, at der har været 4 færdigbehandlingsdage i 3. kvartal 2015 og 6 færdigbehandlingsdage i 4. kvartal 2015. I 1. kvartal 2016 var der 16 færdigbehandlingsdage og i 2. kvartal 2016 var der 8 borgere med samlet 36 færdigbehandlingsdage, hvilket er det højeste antal færdigbehandlingsdage i perioden. Struer Kommune har efterfølgende klaget til Region Midtjylland over antal færdigbehandlingsdage i 1. og 2. kvartal 2016 pga. mulige fejl i registreringerne. Der afventes svar på disse indsigelser og evt. korrektioner. Tabel 19. Færdigbehandlede År Kvartal Antal færdigbehandlingsdage Antal borgere Antal færdigbehandlingsdage pr. udskrevet Kommunal medfinansiering 2015 3. kvartal 4 2 2,0 7.804 2015 4. kvartal 6 3 2,0 11.706 2016 1. kvartal 16 4 4,0 31.616 2016 2. kvartal 36 8 4,5 71.136 Kilde: KØS 29

Indlæggelser af nyfødte Kommunens sundhedspleje hænger sammen med fødselsforløbene i regionerne, og omfanget af genindlæggelser er et centralt parameter for vurdering af sammenhængen i indsatsen overfor nyfødte. Stadig flere fødsler gennemføres ambulant og uden komplikationer, men samtidig ses en markant stigning i både kontakter med vagtlæge og genindlæggelser hos nyfødte. Sådanne indlæggelser er krævende for både forældre og barn, og bør derfor forebygges så vidt muligt, både ved at sikre at der ikke sker for hurtig udskrivning, og ved at sikre at den kommunale sundhedspleje tidligt opfanger problemer på vej. Parameteret kan indgå i dialogen med det regionale sundhedsvæsen om, hvordan man sikrer den gode overgang fra fødslen på sygehuset til den kommunale sundhedspleje. Samtidig er det en indikator for, hvorvidt det lykkes sundhedsplejen at opfange problemerne tidligt. Det kan fx handle om den tidlige opsporing i forbindelse med sundhedsplejens første besøg. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1. besøg af sundhedsplejen på 4.-5. dagen efter fødslen. Såfremt kommunen oplever en stigning i antallet af indlæggelser af nyfødte, bør det give anledning til vurdering af tidspunktet for det første barselsbesøg. I forbindelse med udskrivning efter fødslen registreres barnet som ledsager til moderen. Parameteret defineres som antal indlæggelser blandt børn på 0-1 måneder. I tallet medtælles også indlæggelser, hvor barnet indlægges direkte i forlængelse af fødslen fx pga. medfødte sygdomme. Det er dermed ikke alle indlæggelser, der kan forebygges. 30

Tabel 20. Indlæggelser af nyfødte 2015/2016 Diagnose 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal I alt DH - Sygdomme i øre og processus mastoideus DH - Sygdomme i åndedrætsorganer DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv DN - Sygdomme i urin og kønsorganer DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanomalier DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen 0 2 2 3 3 1 1 3 3 9 4 10 6 29 1 1 2 2 2 11 12 6 10 39 Uoplyst 0 I alt 24 20 20 17 81 Kilde: esundhed Tabel 20 viser, at antal indlæggelser af nyfødte har været faldende i hele perioden fra 24 indlæggelser i 3. kvartal 2015 til 17 indlæggelser i 2. kvartal 2016. Hovedparten af indlæggelserne er er inden for diagnosen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen samt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode. Antallet af fødsler i Struer Kommune (som svarer til antallet af 0-årige den 1. januar året efter) var på 170 fødsler pr. 1. januar 2016 og pr. 1. januar 2017 viser Struer Kommunes befolkningsprognose et fødselstal på 171. 31

Økonomi og fraværsrapporter ældreområdet Tabel 21. Økonomi ældreområdet 2. kvartal 2016 Korrigeret budget Forbrug Rest korr. Budget Forbrugsprocent Bøgelund 14.559.030 8.365.466 6.193.564 57,5% Asp Plejecenter 7.615.260 3.981.201 3.634.059 52,3% Solglimt 7.173.017 3.278.838 3.894.179 45,7% Rosengården 7.120.537 3.744.693 3.375.844 52,6% Enggård Centret 15.683.547 7.990.302 7.693.245 50,9% Solvang 14.734.888 7.719.584 7.015.304 52,4% Demensområdet 10.830.688 5.919.573 4.911.115 54,7% Aktivitetsområdet 5.253.296 2.730.029 2.523.267 52,0% Hjemmesygepleje 12.794.721 6.777.758 6.016.963 53,0% Akutafsnittet 10.862.968 5.429.681 5.433.287 50,0% Uddelegerede sygeplejeydelser 9.270.676 4.983.350 4.287.326 53,8% Samlet resultat Kilde: Opus økonomi 115.898.628 60.920.475 54.978.153 52,6% Økonomiudtrækket er helt "råt" - der er altså ikke korrigeret for f.eks. manglende afregning med Flyverkorpset, betaling for mad mv. Ved udgangen af 2. kvartal 2016 bør forbrugsprocenten ikke overstige 50,00 %. Overskud/underskud fra 2015 er med i korrigeret budget. Tabel 22. Fravær ældreområdet 2. kvartal 2016 April Maj Juni Gennemsnit 2. Kvartal 2016 Myndighed 0,8 1,4 0,3 0,8 Demensområdet 5,4 4,8 3,4 4,5 Bøgelund plejeboliger 5,7 5,6 5,9 5,7 Solvang plejeboliger 6,4 7,1 2,9 5,5 Enggård Centret, plejeboliger 13,6 8,3 3,1 8,3 Rosengården, plejeboliger 11,9 12,1 8,5 10,8 Asp plejeboliger 3,1 6,3 6,3 5,2 Solglimt plejeboliger 0,0 13,2 0,0 4,4 Aktivitetsområdet 0,4 1,3 0,4 0,7 Akutafsnit 4,4 6,0 6,5 5,6 Hjemmeplejen - Flyverkorpset 15,8 17,4 13,9 15,7 Hjemmesygepleje 4,9 3,6 5,4 4,6 Hjemmeplejen 6,9 6,8 9,3 7,7 Gennemsnit 6,9 6,7 6,0 6,5 Kilde: Opus fravær Fraværsstatistikken omfatter medarbejdere der er ordinært ansatte, elever, flexjob, skånejob og vikar. Medarbejdere ansat i løntilskud og seniorjob er ikke med i fraværsstatistikken. 32

TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 33