II E> HAR.Y OF THE UN IVER.SITY Of ILLINOIS 917731 DNo
/*7 OM CHICAGO AMERIKAS MEST AMERIKANSKE BY OG DEN TREDIE ST0RSTE NORSKE BY I VERDEN AF PETER DAAE ALB. CAMMERMEYERS FORLAG (Lars Swanstrom) KRISTIANIA.
Alb. Trykt hos Cammermeyers Forlag og Centraltrykkeret Krstana 1903 Eftertryksforbud for U.S. of Amerca: Entered accordng to Act of Congress n the year 1903 by Alb. Cammermeyers Forlag, Krstana n the Offce of the Lbraran of Congress, at Washngton D. C. TO&drtwa B**8 a*""1
<?/7 73/ os II <r FORORD Det har vcere mt Formaal denne Bog at gve et saavdt mulgt fyldgt Bllede af Chcago, Amerkas mest amerkanske By" og den trede storste norske By Verden". De Bogen gvne Oplysnnger gjazlder mdlertd for en stor Del Amerka det hele eller alfald de fleste stone amerkanske Byer; det vlde kke v&ret nodvendgt at foretage mange Forandrnger Bogen for at kunne kalde den 0m Amerka" stedenfor 0m Chcago" med samme Ret som mange Boger om Amerka, hvor Tr&k, som Forfatteren har observeret eller troet at observere paa et enkelt Sted, er udgvet for at gjcelde det hele Land. Selv med en saa stoerk Begrcensnng som tl kun at omfatte Chcago blver den Opgave at sammentramge Stoffet tl et rmelgt Omfang og samtdg gve en fyldg Skldrng desuden vanskelg nok. Det har endvdere varet mt Formaal at meddele Fakta tlstrcekkelg Mcengde tl at s&tte L&seren stand tl selv at tr&kke sne Konklusoner ; det har kke varet mn Hensgt enten at rose eller dadle, og de Oplysnnl ger, Bogen ndeholder, er paaldelge. De er byggede paa mangeaarg Erfarng som Lokalredaklor ved Dagbladet ^~\~\."VVfc>. 165736 R-
Chcago 1903. Peter Daae. Skandnaven u, paa Byembedsmcends Rapporter og Dagbladenes Meddelelser, dermod meget rnge Udsrceknng paa andre trykte Klder, det saadanne for mange af de her behandlede Emners Vedkommende kke fore- Hgger> medens de paa andre Omraader vel fndes rg Mamgde, men for Sterstedelen er udgvne med et eller andet bestemt Formaal for 0e og derfor tendentose. Enkelte af de her behandlede Emner harjeg tdlgere berort Breve, som har v&ret ojfentlggjort Morgenbladet"; men ntet Afsnt af Bogen har den Form, hvor det her forelgger, tdlgere vxret trykt.
INDLEDNING Chcago er Amerkas mest amerkanske By. Dette er en Paastand, som dens Borgere har fremsat den sdste Menneskealder, og som nu kke laenger moder synderlg Protest fra nogen Kant. Intet Sted har Amerkas hurtge Opvaext og den amerkanske Foretagsomhed sat et saa slaaende Exempel som Chcagos Hstorc Byens Stllng som Mellemleddet mellem de aeldre Stater mod 0st og det store, unge Vesten bdrager ogsaa tl at lade den forene alt det, som amerkansk er. Tltrods for Byens kosmopoltske Befolknng er der forholdsvs faa Strog, som har noget saereget Praeg. Dette er saagodtsom alene Tlfaeldet med Ghetto"-Dstrktet paa Vestsden af Byen, som forovrg kke beboes udelukkende af J oder, men hvor dsse dog er talrge nok tl at gve Bydelen st eget Praeg. Bortseet fra dette Kvarter fnder man faa Antydnnger tl, at nogen enkelt Natonaltet har formaaet at omdanne den Bydel, den fortrnsvs bebor, nogen synbar Grad. Saerlg har de tre Kvarterer, som beboes af Skandnaver, ntetsomhelst saereget ved sg, og en Iagttager, som kke vdste, at han befandt sg et udpraeget skandnavsk Strog, vlde kke skjelne det fra et hvlketsomhelst andet Strog, medmndre han skulde fnde 1 Daae, Om Chcago.
paa at laese Navnene paa Gadeskltene. Men langt maerkelgere er det, at end kke Tyskerne, som dog udgjor naesten en Trededel af Byens Befolknng, har vst sg stand tl nogen betragtelg Grad at fortyske Byen eller nogen Del af den. Chcagos voldsomme Vaext har jo mange Aar vaeret Gjenstand for saa megen Omtale hele Verden over og er saa vel kjendt af enhver Skolegut, at det er overflodgt at mnde om, at Byen er ung Forhold tl sn Storrelse, og at mangt og meget kke har kunnet folge med den almndelge Vaext. Man maerker dette paa alle Omraader: Bystyret er sammenflkket ved Hjaelp af en Raekke Forandrnger ved det oprndelge Landsbystyre, Retsvassenet er slet og usammenhaengende ordnet, Gader og Broer har kke kunnet holdes Orden, nye Pragtbygnnger lgger ved Sden af gamle, elendge Traeronner, som neppe kan sges at vaere beboelge. Men, alt overveet, maa det dog sges, at det maerkvaerdge kke er dsse vsselg ganske betydelge Uregelmaessgheder Udvklngen, men dermod det Faktum, at Uregelmaessghederne kke er endnu flere og storre. Som bekjendt er Chcago anlagt en Sump. Byens Tomt er Chcagoelvens Delta rgtgnok et omvendt Delta, for det dannedes oprndelg af to af hnanden uafhaengge Elve, som fled sammen tl en Hovedstrom et kort Stykke fra Udlobet Mchgansjoen. Begge dsse Elve gaar mdlertd under Navnet Chcagoelven, det dette Navn dog fortrnsvs bruges om selve Hovedstrommen, medens de to Elve, som danner denne, kaldes North Branch' 1 og South Branch' 1. Nu er det hele forlaengst forardret, det Chcagoelven kke laenger falder Mchgansjoen, men lober ud af den, og Sydarmen er nu bleven Hovedelven, hvlken Hovedarmen lober ud, og hele Vandmassen pumpes ud den beromte, for faa Aar sden aabnede Dranage-Kanal for derfra vdere at fores ned gjen-
nem Illnos Elven tl Msssspp og gjennem denne Flod nd den mexkanske Golf. Chcago lgger nemlg lge paa Vandskllet mellem Msssspp Dalen og de store Sjoer. Af dsse Elve deles da Byen tre Hoveddele, som gaar under Navnene Nordsden, Vestsden og Sydsden. Den nordlgste Del af Sydsden udgjor gjen Byens Forretnngsdstrkt. I de 70 Aar, Chcago har bestaaet, er store Arbeder udfort for at gjore Byen sundere. I 50-Aarene blev saaledes Gaderne hsevede 8 Fod for at brnge Byens Nveau op fra den Sump, hvor Byen var anlagt. Endnu stoder man meget hyppg Chcago paa det Faenomen, at en hel Husraekke lgger mange Fod lavere end Gaden, saa at forste Etage af Husene er mork. Senere blev den omtalte Dranage-Kanal med overordentlge Udgfter anlagt for at fore Byens Kloakaffald bort stedenfor ud Sjoen, hvorfra Byens Drkkevand ndpumpedes. Vandvserket har gjentagende vaeret forbedret og de Tuneller, hvorgjennem Vandet pumpes nd Byen, er forlaengede flere engelske Ml ud Sjoen for at skaffe det renest mulge Vand. Et uhyre Net af store Kloaker vl en nser Fremtd blve aabnet langs Sjoen for at hndre al Udskyllng Sjoen af Byens Grundvand. Naar dette er fserdgt, kan Vandforsynngen, som nu ofte medforer Tyfussmtte, ventes at blve fuldstaendg ren. Tltrods for, at Byen fra forst er anlagt paa et Sted, som ansaaes for sserlg usundt, er det ved dsse overordentlg store Arbeder lykkedes at gjore Chcago ganske sund By; Dodelgheden har mange Aar holdt sg omkrng eller ldt over 17 pr. 1,000. Dette Resultat er saa meget mserkelgere, som Byens Klmat er det mest tl en omskftelge, man overhovedet kan tsenke sg. Det er kke nok med, at Sommerheden ofte er af en saadan Beskaffenhed, at Mennesker og Heste kke rnge Antal falder dode. om paa Gaderne, medens man om Vnteren ret som
det er har over 20 Graders Kulde (R.), forenet med en staerk og bdende Vnd; men man har stadg vaek de voldsomste Overgange Temperaturen paa en og samme Dag. at man Det er saaledes ngen stor Sjeldenhed Chcago, gaar tl st Arbede en Morgen uden Frak, ford det er saa varmt, at en Yderfrak vlde genere, og vender tlbage om Eftermddagen et Par Tommers Sne og bdende Kulde. Byen lgger paa 41 52' 20" nordlg Bredde, altsaa kke langt fra samme Breddegrad som Neapel, og man skulde derfor vente sg et langt mldere Klmat; men man har mndst fern Vntermaaneder Chcago hvert Aar, hvlke man naarsomhelst kan vente sg alvorlg Kulde. Sne falder hyppg, men blr sjelden lggende over et Par Uger ad Gangen, og de faerreste Hesteeere er Besddelse af Slaeder. Fra Mdten af Ma tl Slutnngen af September maa man vaere forberedt paa af tl og at udsaettes for en draebende Hede. Men det vserste ved Chcagos klmatske Forholde er dog den Vnd, som omtrent stadg blaeser over Byen. Naar det er koldt, kan denne Vnd bde, saa det gaar gjennem Marv og Ben, og naar det kke er koldt, forer den med sg en Maengde Stov og det, som vaerre er, fra Byens skdne Gader, og det saetter sg fast ens 0ne og Nsesebor og er ganske overordentlg generende. Vakker er Byen kke, men den har sne smukke Strog og fremfor alt sne store, praegtge Parker, som er en Trost for hver den, som maa leve Lvet der, og som kke kan trves uden af og tl at se et gront Trse og en Graesplaen. Hurtg som alt er gaaet Chcago, har mangt et Strog der, som for kke saa laenge sden bebyggedes den Tro, at det skulde blve et af de bedre Beboelsesstrog, vasret dstanceret; Negre, Sydlaendnger eller Polakker har flyttet nd rundt omkrng det, og der har tlsdst ntet andet vaeret at gjore end at overlade dem Bygnngerne. Det er derfor
ganske almndelgt Chcago mdt et rent Fattgdstrkt pludselg at stode paa et Kvartal pretensose Huse, hvs Vnduer nu vstnok er knaekkede paa mange Steder og erstattede med Klude, hvs Malng og Dekoratoner er afsldt, og hvs hele Ydre taler om Beboernes Fattgdom og Lgegyldghed, men hvs Bygnngsmaade, Storrelse og hele Udseende betegner dem som oprndelg beregnede paa ganske andre Forholde. Selv Chcago er saaledes kke blottet for en egen Stemnng en halvt vemodg Frembyden af falden Storhed, som man mndst skulde vente at fnde denne nye By. At Chcago er Verdens storste Slagtercentrum og et af de storste Kornmarkeder og Fabrkcentrer, er vel nok kjendt. At den ogsaa er en af de storste Sjohavne, turde vaere mndre vel kjendt, men er dog et Faktum. Forovrg er Skbsfarten de senere Aar gaaet noget tlbage, ford de store, moderne Dampskbe kke kan komme over Tunnellerne Elven; men dette vl utvlsomt en kke meget fjern Fremtd blve rettet, og Chcago, som nu overgaaes af enkelte af de andre Havne ved de store Sjoer, vl atter ndtage sn gamle Plads. De Forsog, som hdtl har vaeret gjort paa at saette Chcago Forbndelse med Europa ved drekte gaaende Dampskbe, er hdtl kke lykkedes, men vl kke usandsynlg blve gjenoptagne, saasnart Forbedrnger ved de Kanaler, som maa passeres, er foretagne. Chcagoaanden" er forst og fremst praktsk og forretnngsmaessg; men Byens Borgere har ved mere end en Lelghed vst, at de kke er blottede for Godgjorenhed, og det endog stor Stl. Ved mange Lelgheder, naar en stor Ulykke eller udenfor De Forenede Stater har nedvendggjort en Haandsraeknng, har Chcago vaeret blandt dem, som forst og lberalest har ydet sn Hjaelp. Byen har vel heller kke glemt den Lberaltet, hvormed Verden kom den selv tl Undsaetnng efter den store Brand.
Hvad enten man personlg lker Chcago som Opholdssted, og som saadant har Chcago store Lyssder og store Skyggesder, saa er der en Tng, alle vst vl vsere enge om, som kjender Byen, at nteressant er den allefald.
KIRKER OG RELIGIONSFORHOLD Chcago havde 1902 folge en da optaget Taellng, som besorgedes af Superntendenten for Bymssonen, 951 Krker, fordelt paa sext Trossamfund, herunder medregnet jodske Synagoger, hvs Antal fndes opfort som 26. Medens dsse Tal er saa nser rgtge, som det lader sg gjore at komme det, er der Grund tl at tro, at enkelte Smaakrker er undgaaet Opmaerksomheden, og at Antallet trygt kan ssettes tl et rundt 1 000. Af dsse Krker er folge den samme Taellng 126 katholske, 99 lutherske, 92 methodstske, 79 kongregatonale, 60 baptstske, 51 presbyteranske og 26 jodske; 13 Krker tlhorer Negermengheder. Af de lutherske Krker er 22 helt eller delvs engelske, 33 tyske, 21 svenske, 15 norske og 8 danske. Af de methodstske Krker er 18 svenske, 13 tyske, 8 norskdanske og 2 bohmske; Resten engelske. Katholkerne har det storste Antal Krker Chcago; de har kke det storste Antal Menghedslemmer, det mange af deres Krker, Udkanterne af Byen, er smaa; men den katholske Krke er den af alle Krkesamfund, som danner den staerkeste Magt nden Samfundet.
8 Dette beror paa en Raekke Aarsager. For det forste er den den eneste Krke Amerka, som kke bare udgjor et halvt prvat Samfund man kunde sge en Frmenghed"; nogen Statskrke fndes, som bekjendt, kke Amerka; men den katholske Krke der er en Gren af den katholske Krke Europa og Verden over, den styres fra Rom, den er nternatonal. Dette gver den en Fasthed, som ntet andet Krkesamfund De Forenede Stater har eller kan faa. Dernaest taeller den katholske Krke nden sn Mdte et meget stort Antal af poltsk ndflydelsesrge Maend, saerlg ford praktsk talt alle Irlaendere er Katholker. Katholcsmen har hjemmefra et bedre Tag paa sne Tlhaengere end noget andet Krkesamfund; den saa at sge folger dem over Havet, Emgranten fnder den samme Krke, de samme Praslater, naar han stger land Amerka, som han forlod st Hjemland han er fremdeles under den samme Indflydelse fra Rom. Endelg er den katholske Krke den eneste af alle Krkesamfund, der som saadant benytter sg af sn Indflydelse over sne Tlhaengere ved Valgurnen. Den katholske Praest deltager aktvt Poltken og ved altd at vende sn Indflydelse over sne Sogneborn tl Nytte for Krken ved drekte eller stltende Overenskomster med Poltkerne. Den katholske Krke udgjor derfor en poltsk Magt, en Stat Staten, hvs Indflydelse vel lgger dybt under Overfladen og kke let vl opdages af den tlfaeldge Iagttager, men som kke desto mndre er meget stor, og som af den praktske Poltker er vel kjendt og Gjenstand for megen Hensyntagen. I Chcago spller forovrg Krken det hele en ganske anden Rolle, end Tlfaeldet er et Land, hvor der fndes en Statskrke. Den staerke Konkurrance mellem de forskjellge Samfund og de forskjellge Mengheder har frembragt ganske eendommelge Forholde. Det maa erndres, at enhver Menghed er nodt tl at stole paa sg selv, hvor
det gjaelder at skaffe de fornodne Mdler tl Praestelon, tl Krkens Opforelse og Istandholdelse og Udgftsposter, som kommer op. I ganske modtager vstnok en begyndende Menghed tl alle de andre enkelte Tlfaelde fnancel Stotte fra det Samfund, den tlhorer, men dette er en Undtagelse, og Regelen er, at Mengheden tvertmod skal tl yde Samfundet, tl Bestrdelse af dettes Udgfter med Moder, Embedsmaend, Prsesteskole o. s. v. Herved er det blevet en Nodvendghed, at baade Praesten paa sn Sde foruden st Arbede nden Mengheden gjor st for at skaffe nye Medlemmer, og at Menghedens Medlemmer udforer et betydelgt Arbede baade denne Retnng og for ved Fester, Bazarer og Tlstelnnger af forskjellg Art at rese de fornodne Mdler, det Udgfterne Regelen langt overstger den Kontngent, som udlgnes paa hvert Medlem. Alt dette har gjen fort tl, at Krken paa en Maade er bleven et Slags selskabelgt Centrum for et stort Antal Chcagofolk, saameget mere som de fleste Mengheder har sne Unge Maends Forenng, Unge Kvnders Forenng, Mandsforennger og Kvndeforennger o. s. v. Det at tl hore samme Krke kommer paa denne Maade tl at danne et meget staerkt Bndeled mellem Folk, som for sn Indtraedelse vedkommende Menghed aldrg havde seet hnanden. Et nyt Medlem er derfor Begyndelsen Gjenstand for en Maengde Besog af Folk, som onsker at gjore hans naermere Bekjendtskab, efterat de forst har laert ham at kjende ved en eller anden Krketlstelnng. Sammenhaengende hermed er det ogsaa, at der tl enhver Krke Chcago horer en Raekke Lokaler, som benyttes tl selskabelge Sammenkomster, de saakaldte Church-Parlors ". I de norske Krker kaldes dsse Lokaler oftest Sondagsskolelokaler a men de, benyttes mere tl andre Sammenkomster end tl Sondagsskolen. I Regelen er dsse Lokaler Krkens forste Etage eller Kjaelderen;
10 dog lgger deres Gulv aldrg synderlg lavere end Gaden udenfor. I de rgere Mengheder er dsse Lokaler ofte udstyrede med stor Elegance. Her holdes da Fester, Koncerter, Bazarer o. s. v. Kun Dans tllades sjelden. Mangfoldge Mennesker, som ellers kke deltager noget selskabelgt Lv, og som ellers vlde have lden Adgang tl overhovedet at komme stort blandt Folk udenfor sn Forretnngstd, dels ford de er ukjendte den store By, dels ford deres Mdler er smaa, har her fundet Omgang, som har gavnet dem mere end en Henseende. Hvad der udfores af Arbede Aar om andet for Chcagos Krker af Medlemmer og Medlemskomteer, derom vl man vanskelg danne sg nogen Forestllng uden at have havt Anlednng tl at agttage det. Og det maa erndres, at naar der ovenfor denne Forbndelse er tl hentydet den fnancelle Sde af Menghedernes Tlvaerelse og dens Forbndelse med dette Arbede, saa er dermed ngenlunde Menngen at nsnuere, at dette danner den eneste Drvfjser for dette Arbede. Tvertmod er en hel Maengde af dette Arbede for Exempel Sygebesog, Besog tl Arbedslose o. s. v. af en saadan Natur, at den omtalte Drvfjaer ganske manger, og at Arbedet endog medforer Udgfter for Mengheden. Endel Mengheder tseller naturlgvs nden sn Mdte et stort Antal Rgmaend, som da som oftest er vllge tl at baere en vsesentlg Del af Udgfterne, hvorved dsse Mengheder kommer tl at ndtage en fnancelt uafhsengg Stllng, og de faar det hele let et ganske andet Prseg end de almndelge Chcago Krker; de blr Modekrker" det blr fnt" at tlhore dem, og de taber de tltalende Egenskaber ved en Frkrke uden at faa gjen nogen af Egenskaberne ved en Statskrke. I saadanne Mengheder vl man ofte fnde en betydelg Maengde sorgelg paatagelgt Hykler, og den Nytte, endel af dsse Krker udforer Samfundet, turde uden Overdrvelse betegnes som meget
11 tvlsom. Det vaere hermed ngenlunde sagt, at dsse Bemaerknnger passer paa alle meget rge Mengheder Chcago eller engang paa Majorteten af dem; men de passer sorgelg vel paa enkelte af dem. Den typske amerkanske Praedkant er, som bekjendt, adskllg forskjellg fra den norske. I de fleste Krker er der stedenfor en Praedkestol en Platform, og paa denne gaar Praedkanten frem og tlbage under sn Tale. Ofte anvendes Gestkuleren og scenske Effektmdler, som paa den, som er uvant med dem, gjor et mndre tltalende Indtryk, lgesom Indholdet af Praedkenen ofte er taget fra Hverdagslvet, kke sjelden fra poltske Foreteelser, som er oppe 0eblkket, eller fra andre Begvenheder, hvorom Avserne de naermest foregaaende Dage har bragt saerlg opsgtsvaekkende Beretnnger. Da nu Prasster, selv Amerka, som oftest kke er synderlg praktske Statsmaend, og da Avsernes Beretnnger kke altd staar fuldt tl Troende, kan det undertden blve ganske underlge Tng, en amerkansk Prasst om Sondagen fortaeller og udlaegger for sne Tlhorere. Der er Chcago to store lberate" Mengheder, som holder sne Moder hver Sondag Formddag to af Byens storre Theatre. Dsse Mengheder er Krstne, men bekjender sg forovrg kke tl nogen bestemt Sekt eller Bekjendelse, og de ndbyder Folk af alle Trosbekjendelser tl sne Gudstjenester. Bortseet herfra er deres Gudstjenester mdlertd ldet forskjellge fra hvlkensomhelst anden. Der er ogsaa forskjellge endnu lberalere Mengheder, om de kan kaldes saa, eller Forennger, som kke engang gjor Fordrng paa at vaere krstne, og som kke kalder sn Forstander Praest, men Foredragsholder. En af dsse Forennger arrangerer hver Sondag Foredrag over forskjellge kke-krstne Trosbekjendelser, saasom Muhamedansmen, Buddhalaeren, Confucus o. s. v.
12 Der er ogsaa en Maengde Krker af ^Chrstan Scence", en mystsk Bekjendelse, hvs Hovedprncp, som bekjendt, er Helbredelse fra alle legemlge Sygdomme ved Tro, og som stserkt naermer sg tl Sprtsmen. Antallet af Bekjendelser, som mere maa henregnes tl Overtro end tl Tro, er det hele utrolg stort, og det fortjener denne Forbndelse at erndres, at der mdt denne By som selv roser sg af at vaere den mest oplyste Verden, fndes Hundreder, om kke Tusnder, af Spaakvnder, som fredg har st Sklt haengende udenfor sn Bolg, og som dels laeser Kort, dels Kaffegrud, dels Stjernerne og dels Folks Haender, og som sne Avertssementer og paa sne Sklte erklaerer, at de kan forudsge Fremtden og lose alle Gaader, som horer Fortden tl. Der er saa mange af dsse Folk Chcago, at man Byens Udkanter sjelden vl kunne gaa mere end et Kvartal eller to uden at traeffe paa deres Sklter. Men at det kke bare er den fattgere og uoplyste Del af Byens Befolknng, som benytter sg af dsse Spaamaends og Spaakvnders Tjenester, derom vdner det Faktum, at enkelte af dem har leet elegante Lokaler mdt Byens Forretnngsdstrkt og beregner sg overmaade hoe Honorarer for sne Spaadomme". Men af alle Maerkelgheder denne Forbndelse staar dog John Alexander Bowe og hans Menghed ganske alene. Denne Mand, en Skotlaender, som, for han kom tl Chcago, havde opholdt sg laengere Td Australen, hvor han bl. a. var en Td en Strafanstalt, er en Foreteelse, som man kke skulde taenke sg Mulgheden af nogetsteds den cvlserede Del af Verden det 20de Aarhundrede. Han og hans Krke" vlde afgve Stof nok tl en lang og underholdende Bog, men her faar det vaere nok at meddele folgende Fakta: Dowe har, eller har havt, noget af den, som det synes, utvlsomt undertden forekommende Evne tl hypnotsk
13 Helbredelse, som Norden sn Td blev kjendt ved Svensken Bolzus. Han begyndte med at samle om sg endel Troende", og deres Kreds er nu steget tl Tusnder, om kke naer paa Hundrede Tusnd. Han tvnger alle sne Tlhaengere tl at betale sg en Tendedel af alle sne Indtaegter. Han erklaerer om sg selv, og faar sne Tlhaengere tl at tro det, at han er den gjenopstandne Elas, samt at han er Guds Statholder paa Jorden, og at det er ham overdraget paa den yderste Dag at anfore den Haer, som skal odelaegge de vantro. Han kalder sn Krke" The General Catholc Church" og benytter Guds Navn tl at fremme sne Formaal, men hans hele Relgon gaar ene og alene ud paa hans egen Forherlgelse. Det er ham selv, som er den eneste Gud den Relgon", han forkynder. Han er Mllonaer og har anlagt en By, som nu taeller et Par Tusnd Indbyggere, nogle Ml nordenfor Chcago. Hans Avertssementer om, at han taler Byens storste Theater hver Sondag, er at se Byens Avser sammen med Theatrenes Annoncer under Overskrften Forlystelser". Der er desvssrre et kke ubetydelgt Antal Skandnaver blandt hans Tlhaengere. Dowe drver en stor Knplngsfabrk, forskjellge andre Fabrker, en Bank, et Hosptal", hvor Laeger kke tllades, et Hotel, en Skole", hvor man laerer at tro paa Dowe, og en Raekke andre Anstalter, hvoraf de fleste lonner sg udmaerket, og som er oprettet dels for de Penge, han har nddrevet Tende", dels for Penge, som hans Tlhaengere har sat Foretagenderne under en Kontrakt, oprettet saadanne Former, at de aldrg kan faa Pengene gjen. Det hele staar Dowes Navn. Selv de, som har kjobt Byggetomter hans By, har kjobt dem under en saadan Kontrakt, at Dowe kan tage dem gjen, hvs de overtraeder nogen af Bestemmelserne, hvorblandt fndes Forbud mod Brug af Tobak, Nydelse af
14 Flaesk, Kalkunkjod eller Mas, Henvendelse tl Lseger Sygdomstlfaelde eller Anvendelse af Medcner altsammen Tng, som er forbudt Dowes Relgon". Der fndes Chcago ogsaa hedenske Templer, saerlg endel chnesske Josshuse". Noget muhamedansk Tempel fndes, saavdt vdes, kke, skjont der fndes kke saa rent faa Muhamedanere Byen.
SKOLER, MUSTER OG UNIVERSITETER Chcagos offentlge Skoler er Byens Stolthed. Det er en almndelg anerkjendt Trossaetnng Amerka, at de amerkanske publc schools'" overgaar alt andet Verden og staar en Klasse aldeles for sg selv, saaledes at alle, som har sn forste Uddannelse andetstedsfra og aldrg har havt Anlednng tl at gjennemgaa en amerkansk Skole, nodvendgvs maa mangle noget sn Uddannelse, vaere mere eller mndre uvdende. Amerkanerne er nsesten overdrevent glade sne Born ; Bornene naesten regjerer de fleste Huse, og det kke bare saalaenge de er Babes", ogsaa Opvaexten. Dette er vel Grunden tl, at saa meget ofres paa Skolerne alle amerkanske Byer. I Chcago er Skoleraadets aarlge Budget omtrent sex tl syv Mlloner Dollars. For denne Sum holdes ca. 400 Skoler gang, og de besoges af ca. 227,000 Born. Der er ca. 6,000 Laerere. Storsteparten af dsse Skoler er saakaldte Grammar" Skoler, hvs Kursus er beregnet paa 8 Aar, og som udgjor det normale Kursus for dem, som kke onsker eller har Anlednng tl at faa en hoere Uddannelse. Efter dette Kursus er der Anlednng tl at gjennemgaa et freaargt Kursus en af Byens 14 Hoskoler; endelg
16 er der en Normalskole", hvs Kursus er treaargt, og som er beregnet paa Uddannelse af Laerere og Lserernder de offentlge Skoler. I alle dsse Skoler er Undervsnngen absolut fr; Gutter og Pger gaar sammen hele Veen. Forud for det egentlge Skolekursus, der gjerne begynder ved 6 Aars Alderen, er der Anlednng tl Deltagelse et Kndergarten Kursus, hvor Bornene kan komme nd, naar de har fyldt 4 Aar. Dette er dog naturlgvs fuldstsendg valgfrt. Skoletvang gjselder for Born mellem 7 og 14 Aar, eller tl de har gjennemgaaet den 8-aarge Grammatk a Skole, hvlket ofte ndtraeffer, for de fylder 1 4 Aar, det det er ganske almndelgt at klare en Klasse, eller Grad", som det kaldes, paa mndre end et Aar. Dsse Bornehaver, som gaar forud for Skolekurset, er af forholdsvs ny Oprndelse som Dele af Byens offentlge Skolevaesen; men de Methoder, som der anvendes, synes nogen Grad at have traengt gjennem ogsaa Skolerne. Undervsnngen er forskjellg fra den, man er vant tl Norge, der, at Lekter den almndelge Betydnng er naesten ukjendte; Bornene faar st Pensum nd vaesentlg ved at hore efter; der er en Smule skrftlgt Hjemmearbede, men det er kke meget. Tltrods for Skolernes Navn, Grammatk-Skoler", er Grammatk det, der laeres mndst af. Tysk, for Exempel, laeres udelukkende gjennem 0ret, saaledes at Bornene blver stand tl at forstaa og at tale ldt; men laese det laerer de kke, og at laere at skrve det blver der kke Tale om; altsaa forsaavdt den modsatte Yderlghed af den Methode, der anvendes norske Skoler. Fagene bestaar Engelsk, Amerkas og tldels Englands Hstore, ldt Geograf, Regnng, Skrvnng, noget, som kaldes Fysolog, samt Tysk og Latn; de to sdste Fag er valgfr. Regnng benaevnes altd Arthmetk, men Undervsnngen strsekker sg kke synderlg laengere end tl de
17 fre Regnngsarter. Fysologen" bestaar vaesentlg endel yderst overfladske Oplysnnger om det menneskelge Legeme samt en Fremstllng af Fordoelsen, hvs Hovedformaal er at vse, at alkoholske Drkke har en meget skadelg Vrknng paa Organerne. Desuden gves der Undervsnng Tegnng og tldels Slod og ldt Gymnastk. Hvad et Barn vrkelg laerer en af dsse Skoler, er Engelsk og Amerkas Hstore og Geograf, og regne; men dette laerer det tl Gjengjaeld godt. samt at skrve Det, som af Amerkanerne saerlg fremhaeves som det udmaerkede ved Landets offentlge Skolevaesen, er dets demokratske" Indflydelse. Det, at alle Born, rge som fattge, soger de offentlge Skoler og der blver opdraget om hverandre, menes at have en stor Indflydelse Retnng af at udjaevne Standsforskjellen og skabe den socale Lghed, som Amerka roser sg saa meget af, men som det kke besdder. For det forste bebor de bedrestllede Mddelklasser sne egne Strog, de rge sne, medens atter andre Strog er vaesentlg beboet af Arbedere, andre endelg af Proletarate! ; og allerede herved er det gvet, at enkelte Skoler kommer tl vaesentlg at faa sne Elever fra Mddelklassen, andre fra Rgmaendenes Huse og atter andre fra Arbederhjem, saaledes at den demokratske" Indflydelse oftest blver noksaa llusorsk. For det andet har et Barn oftest en ganske skarp Opfattelse, hvor det gjaelder at udgrunde sne Omgvelsers Forholde; de laerer snart at fnde ud, hvad deres Kammeraters Faedre er, laegge Maerke tl, hvorledes Kammeraterne gaar klaedt, og det hele anstlle Sammenlgnnger. Saa denne Sde af Skolernes Betydnng turde kanske vaere betydelg overvurderet. Dermod vrker Skolerne utvlsomt paa en anden Maade ho Grad nvellerende deres ; System er betydelg Grad 2 Daae, Om Chcago.
18 nedbrydende for Indvdualteten. Bornene vaennes tl at gaa op og ned tl og fra Klassevaerelserne lange Rader; de dresseres tl at fremsge, hvad de laerer, paa en noagtg foreskreven Maade; de laeres tl at fremsge Tng Takt, kortsagt det hele anlaegges paa hele Klassen, kke paa den enkelte ; og Klasserne bestaar som oftest af 40 50 Eleven Hver Klasse har sn Laerer, som undervser samtlge Fag, dog Tysk, Latn, Slod og Gymnastk undtagne; dsse Fag haves saerlge Laerere. Den forunderlge Ensartethed, som gjor sg gjaeldende hos yngre Amerkanere, og som altd vl slaa en Udlsendng som noget eget, kan utvlsomt for en Del fores tl bage tl de amerkanske Skolers Indflydelse. For en Del har den vel ogsaa sn Grund en naturlg Raedsel hos Amerkanerne for alt, som stkker af for kke at vaere som de andre" og holde sg tl Reglementet og tl det, som er korrekt". Amerkanerne har Etketteregler for alt, som kan tlstode dem Lvet. Naar nu en Gut eller Pge, som oftest 13 tl 14 Aars Alderen, er faerdg med Skolen og har taget sn Afgangsexamen, gradueret a derfra, saa staar Hoskolen aaben for dem. Et meget betydelgt storre Antal Pger end Gutter benytter sg heraf. Forholdet mellem Pger og Gutter Hoskolerne er som 5 eller 6 tl 1. Gutterne vaelger oftest at komme ud Verden, som Kontorgutter eller andre Egenskaber og arbede nogle Aar; ofte vender de saa tlbage tl Bogen og faar en eller anden Faguddannelse med bare sn Common school" Uddannelse som Grundlag. Hoskolerne maa vsselg sges det hele at vasre meget gode Skoler. Deres 4-aarge Kursus har mange Lgheder med det gamle norske Gymnasum, og her gves Hjemme- lekter ganske stor Udstraeknng. Fagene er Sprog Engelsk, Tysk, Fransk og Latn, Mathematk, Hstore, Geograf, Botank og andre Naturfag samt Tegnng. Ogsaa
19 her kunde kanske Grammatk gves mere Opmaerksomhed, end Tlfseldet er, men her laeres dog Sprog langt grundgere end den almndelge Skole. I Hoskolerne haves Faglaerere, og de fleste Laerere her har sn Uddannelse fra et Unverstet, medens Laererne de almndelge Skoler Regelen alene er udexamnerede fra Normalskolen". Normalskolekurset er udelukkende beregnet paa Uddannelse af Laerere og Laerernder. I de senere Aar har det vaesentlg vaeret kvndelge Elever, som har sogt denne Skole; de mandlge har vaeret saa faa, at der har vseret Tale om at gjore noget for at tltraekke dem. Denne Skole er treaarg; ndtl for fre Aar sden var Kurset toaargt, men man fandt, at Tden blev for kort tl at gve den Uddannelse, som mentes fornoden for Stllngen som Laerer de offentlge Skoler. Eleverne ved dette Semnarum faar en grundg Undervsnng de Fag, hvor der undervses de almndelge Skoler. Normalskolen ansees af Fagmaend for at vaere en for st Formaal udmaerket Laerendretnng. Foruden de naevnte Skoler horer der under det offentlge Skole for Vanfore. Skolevaesen en Skole for dovstumme Born samt en Endelg gves der om Vnteren Aftenkurser for Voxne, vaesentlg beregnede paa Udlaendnger. Dsse Kurser, hvor der undervses Engelsk, Regnng, Skrvnng og andre almndelge Skolefag, har dog de senere Aar vaeret uregelmaessg holdt som Folge af Skolevaesenets slette okonomske Forfatnng. Aftenskolerne har vaeret et meget stort Gode for Hundreder af unge Mennesker fra de nordske Lande, som havde Energ og Forstand nok tl at benytte sg af dem. Desvaerre har Antallet af dem, baade blandt Skandnaver og andre, som besad dsse Egenskaber, kke vaeret saa stort, som onskelgt var, hvlken Omstaendghed utvlsomt har gjort st tl, at Skoleraadet har vovet at ned- 2*