NY HOLTE SKOLE 2014-2015 Den gode digitale skole
Ny Holte Skole Indholdsfortegnelse Indledning Overblik over det gode digitaliseringsmål Vision for digitalisering i Rudersdal Kommune Omdrejningspunktet er kerneydelsen Ny Holte Skoles charter et værdiregelsæt Ny Holte Skoles model for ændring af mindset Mål Procesplan Hvordan tænker vi at digitalisering kan/skal forandre og hvilke muligheder og udfordringer ser vi? Digitale redskaber i undervisningen - - - - - Side 1
Ny Holte Skole STRATEGIPLAN FOR DEN GODE DIGITALISERING Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny Holte Skole forstår digitalisering som en integreret del af den måde, vi tænker pædagogik og didaktik på i vores undervisning. Strategien er samtidig en plan for, hvordan digitalisering skal indgå i forhold til alle skolens områder - herunder kommunikation, forberedelse og læringssyn. Digitalisering er ikke et selvstændigt udviklingsområde, men tænkes ind i den udvikling omkring Den gode skole som allerede er i gang. Digitalisering ser vi således som en løftestang til dels at forbedre læreprocesser, undervisningsdifferentiering og inklusion generelt. Vi har i mange år haft udfordringer med at få udviklingsplaner og strategiplaner til at være et brugbart værktøj, da udviklingen bevirker, at de valgte fokusområder er under konstant forandring. I år har vi for udvalgte fokusområder valgt en endnu tydeligere inddragelse af medarbejderne i udformningen af den konkrete målfastsættelse og efterfølgende implementering. Det bliver derfor de relevante nøglemedarbejdere, der er med til at udarbejde strategiplanen for arbejdet med digitalisering. Samtidig skal nøglemedarbejderne fungere som udviklingsagenter i organisationen i forhold til de enkelte indsatser. Det giver mulighed for at arbejde med en mere fleksibel og dynamisk målsætning, som skal hindre, at vi for hurtigt bliver indhentet af en ny virkelighed og anden kontekst. Derfor vil denne strategiplan også blive udarbejdet i en Prezi, som vil være tilgængelig på skolens Intranet. Planen skal ses som et digitaliseringsværktøj, som vi løbende kan opdatere i forhold til de forskellige udviklingsprocesser og samtidig justere på fokus i takt med, at nye krav, ideer og tiltag opstår. Side 2
Vision for digitalisering i Rudersdal Kommune Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling Formålet med arbejdet, omkring den digitale forandring på Ny Holte Skole, er at skabe grundlag for højnelse af det faglige niveau og engagement gennem brugen af de didaktiske muligheder. Herudover skal eleverne lære at bruge teknologien kreativt og kritisk, vurdere kvaliteten af information på internettet, udtrykke sig i de nye medier og kunne indgå i digitalt samarbejde - kommunikation. Side 3
omdrejningspunktet er kerneydelsen! Det er kerneydelsen; at skabe mulighed for læring og udvikling for alle børn, der er omdrejningspunktet for alle vores fokusområder. I denne strategiplan gælder det fokus på digitalisering. Kerneydelsen er meget mere end den konkrete undervisning eller læringsproces. Det er også alt det, der ligger imellem lektioner, samværet børn/børn og børn/voksne imellem, i SFO, og ikke mindst i pauserne (det rekreative modul). Fokus bliver derfor på, hvordan digitaliseringen bedst understøtter læring, også uden for den konkrete undervisning. Ressourcepersoner Lærersamarbejde Lærer-pædagog samarbejde Pædagoge r i skolen M edarbejderperspektiv Side 16 Mikael Axelsen Undervisning SFO Fritidspædagogi k Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Sk ol e- hjemsamarbejde Forældreperspektiv Samvær med voksne Samvær med andre elever Vikar-situationer Lektier Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Kerneydelser = centrale aktiviteter, som fremmer kerneopgaven Gennem vores udviklingsarbejde vil vi forsøge at rammesætte mulighederne for at videreudvikle et professionelt miljø, hvor inklusion, undervisningsdifferentiering og digitalisering er sammenvævede fokusområder, der alle er medvirkende faktorer til skabelsen af den gode undervisning. Ny Holte Skoles charter et værdiregelsæt Side 4
Skolens charter Den gode skole afstemmer holdninger og forventninger blandt skolens primære interessenter elever, medarbejdere og forældre. Det giver derfor god mening at bygge vores strategiplan op over samme ramme. Det betyder, at hver gang vi sætter os nogle nye mål for digitalisering, vurderer vi, hvad det får af betydning for kernenydelsen læring og udvikling for alle børn. Vores erfaringer viser, at det svære i skoleudvikling ofte bliver at holde målene klare og handlingerne så skarpe, at det er tydeligt for alle, hvorfor vi vælger de forskellige udviklingstiltag. Mål for digitalisering af læringsprocesser Side 5
Ny Holte Skoles model: Vi har valgt fire overordnede vinkler, som hver for sig bidrager til den fælles udviklingsproces. Det er et forsøg på at systematisere de forskellige områder: teknik undervisningsmaterialer læreprocesser og målsætning for undervisning forberedelse og evaluering af undervisning videndeling kultur. Den første vinkel omhandler bl.a. det tekniske - Nyt læringsgrundlag. Hvad kan det digitale værktøj tilbyde af muligheder, og hvordan skaber vi en fælles læringsplatform som værende udgangspunkt for udvikling af læreprocesser? Den anden vinkel er Ændre tilgangen til læring. Den digitale tilgang giver mulighed for at arbejde med nye digitale værktøjer, som I forskellig grad kan medvirke til at Side 6
ændre undervisningen/læringsprocessen. Ud fra bevidstheden om, hvad vi ønsker af den konkrete læreproces, besluttes det relevante digitale værktøj. Her giver SAMR-modellen mening, da den øger bevidstheden omkring, hvilke former for digitale undervisningsmidler, vi vælger at fokusere på. SAMR-Modellen: Tredje vinkel er fokus på Ny lærerrolle. Den digitale tilgang giver bl.a. nogle helt nye muligheder, som vil betyde at læreren får en anden position/rolle i forhold til elevernes læringsproces. Fjerde og sidste vinkel er at Øge elevernes læringsprocesser. Det bliver afgørende for en lærers forberedelse og evaluering at se på hvordan man skaber gode læringsprocesser i forhold til hvad der skal undervises i. Eleverne skal bevidstgøres omkring deres individuelle læringsmål, som skal være styrende for, hvordan de skal arbejde i den konkrete undervisning. Side 7
MÅL Ny læringsplatform Udvikling af nye læringsformer generelt Udvikling af nye læringsformer, som lægger sig op af det enkelte fag Ændret fokus fra hvad til hvordan i forberedelse af læringsprocessen Undervisningsdifferentiering er en naturlig del af den digitale forberedelse af undervisningen Fokus på evaluering som en naturlig del af den digitale forberedelse samt udgangspunkt for elevens individuelle mål (Rubriks). Lærere og elever anvender I-tune U som vidensbank for undervisningsforløb Me-book eller lign. værktøj er en grundlæggende integreret del af forberedelse, undervisning og evaluering Årsplan, læringsmål og evaluering er integreret i samme værktøj Ændret tilgang til læring Forventninger til eleverne / læringsmål er tydelige også for eleven Der er udarbejdet rubriks for fagenes trinmål, så de passer til årsplanerne Elevplaner udarbejdes løbende digitalt, som en del af testning og dokumentation af elevernes læringsniveau (I-book) Side 8
Vi er bevidste omkring digitale værktøjer og deres virkning på arbejdsformer og læringsprocessen i det enkelte fag (SAMR-modellen) Vi er bevidste omkring fagfaglige apps og deres virkning på den fagfaglige læringsproces i det enkelte fag. Det interaktive værktøj er en naturlig del af undervisningen og benyttes systematisk i evalueringen. (Show-bee) I-book er en naturlig del af lærernes forberedelse, og eleverne benytter det i deres læringsprocesser Ny lærerrolle Den nye læringsplatform er en integreret del af undervisningen Mee-book er lærernes værktøj til at samle og udgive undervisningsmateriale og samtidig stedet, hvor læringsmål samt evaluering er tydelige for alle. Vidensdeling er en naturlig del af undervisningens forberedelse og evaluering og bliver en del af måden at kvalitetsudvikle læringsprocesser på. Rubriks er måden, hvor lærere digitalt kan få et overblik over den konkrete undervisnings læringsmål samt de differentierede individuelle mål for den konkrete undervisning Elevens bevidsthed omkring egne læringsmål indgår som en aktiv del af lærerens forberedelse og evaluering af undervisningen. Udvikling af den digitale tilgang foregår i et udviklingssamarbejde med eleverne, hvor deres forståelse af nye værktøjer og muligheder inddrages. Side 9
Øge elevernes læringsprocesser Eleverne arbejder systematisk med deres læringsmål Eleverne arbejder bevidst med deres rubriks og deres egen læringsudvikling Lærere/elever er bevidste om, hvornår det giver mening at benytte den digitale tilgang i den konkrete læringsproces Lærerne har skiftet fokus fra hvad der skal læres til også at have et fokus på at skabe læringsprocesser - hvordan. Side 10
Procesplan Ny Holte Skole Vores procesplan er koblet sammen med de konkrete handlinger, vi skal udføre for at arbejde os frem mod de mål, vi har sat. Vi er i skrivende stund ikke færdig med vores detailplanlægning samt vores tiltag og plan for skoleåret 2014/15, da dette er afhængigt af vores reformarbejde, og vi ser det som en samlet proces. Vi har for det næste halve år lavet en overordnet plan for implementeringen. Tid Handling Indhold Ansvarlig August 2013 Digitaliseringsgruppe nedsættes Gruppens arbejde består i at udarbejde en procesplan for udrulning samt implementering af ipads i undervisningen. Kommissorium er udarbejdet og kan ses i skolens udviklingsplan 2013/2014 Ledelsen Nov. 2013 Trådløst net opgraderes på hele skolen It-afdelingen Forår 2014 IPads udleveres til alle lærere: Kursus i ipads med fokus på ipads som værktøj her og nu. I ntroduktion til Mee- book Udvælge apps som vi downloader sammen. Ledelsen/ digitaliseringsgruppe Gode fif Forår PRmøde Inden PR mødet: Lærerne udfylder seddel: Hvad glæder jeg mig til og hvad frygter jeg. Positive førstegangsoplevelser. Fokus på ipad tekni- ske fordele. (billed er, video, diktafon, Ledelsen/ digitaliseringsgruppe Side 11
Planlæg mødet ud fra lærernes svar. Realistisk begejstring med fordele her og nu og ikke at den med det samme skal ændre hele verden. lytte, søgemaskine, lommeregner, Googl e, kort, osv. ) Gøre lærerne dus med ipad ved at l ære praktiske ting: fx tage billeder og redigere, søge på nettet (husk at differentiere)- helt BA- SIC. Prioriteres på møder frem til sommerferien Skal først være trygge ved Apple tv og ipad før vi begynder at have fokus på undervisningsforløb? Forår 2014 Lærere/pædagoger deles op i differentierede grupper v. Introduktionen efter eget valg. Mulighed for at vælge hvor mange mål/fokuspunkter, man vil lære og sætte sig ind i ad gangen. Konkrete mål udar- bejdes Meget konkrete og differentierede mål udarbejdes for im- plementering af IPads i undervisningen Der vil til hver gruppe være en tovholder / mentor som kan vejlede i forbindelse med arbejdet omkring opfyldelse at de Digitaliseringsgruppe/ Ledelse Side 12
opstillede mål. Forår Elevrådet er ansvarlige for at lave en it-patrulje og i samarbejde med ledelsen at lave mål og retningslinjer for arbejdet. Nøgleelever med interesse for it går sammen med elevråd og ledelse og udarbejde mål for arbejdet Elevråd/Ledelse August 2014 Ugen efter sommerferien: Kursus i den nye platform med mulighed for at arbejde i teams for at planlægge præsentationen for eleverne. Mee-book, Applel Ledelsen Der skal være en overordnet plan, mål og retningslinjer som bliver givet til elever og for- ældre ved udlevering af ipads. Skoleåret 2014 Der planlægges inspirationsmøder en gang om måneden med præsentation og gennemførelse af praksiseksempler. En udviklingsplan til brug af ny platform. Nyt fokus hver måned: Undervisningsvejledere, It-vejledere, IT-patrulje Side 13
Hvordan tænker vi at digitalisering kan/skal forandre, og hvilke muligheder, barrierer og udfordringer ser vi? Nedenstående er digitaliseringsudvalgets refleksioner omkring muligheder og udfordringer, som skal tænkes ind i de drøftelser og forløb, der kommer til at foregå i løbet af foråret 2014: Hvordan får vi motiveret lærerne til at ville bruge IPads? Hvad er anderledes, end da vi fik IWB? Under visningen kan være lettere ved: Meget let adgang til nettet. o E-Mat, Fysik-kemi-tjek, ordbøger, grammatik, generel søgning, Clio online Den er jo næsten uudtømmelig Programmer. Bemærk at Java ikke virker på ipads. Eleverne har standardprogrammer lige ved hånden. Tekstbehandling, regneark osv. Særlige programmer for ipads. Book-Creator. Scanning af dokumenter i stedet for kopier. Tage billeder og film. Fordelen er, at nu kan alle gøre det og på det apparat, man alligevel bruger til undervisningen. Man kan hurtigere dele tingene på tavlen. I forhold til undervisningen: Meget mindre spildtid på at booke eller gå til EDB-lokaler. Hvordan skal de implementeres? Hvordan kommer den på nettet? Hvordan kommer den på IWB? Hvilke stik skal bruges? Opladere? Antal af stikkontakter i klasserne? Hvordan kan jeg hurtigt få hjælp? En handleplan for hvor man får svar på ovenstående. PR-møde: Kurser på flere niveauer fra hvordan tænder man? til den store videndeling. Målet er, at alle skal kunne bruge den til undervisningen. Der skal være kurser i redskabet, så det kan bruges i flere fag. Første skridt er, at den kan bruges som redskab. Næste skridt er at bruge de programmer der er særlige for ipads. De skal præsenteres. Side 14
Man skal bruge de programmer, der virker for en selv som lærer! For ellers får man ikke ejerskab. Derfor skal kurser i brug af IPA præsentere en bred vifte af programmer og hjemmesider. Digitaliseringsgruppens forslag til plan for implementering: 1. PR-Møde ved udlevering. Fælles intro. Kurser på forskellige niveauer. 2. Målsætning første år er, at alle kan bruge den som et redskab. Derudover skal der præsenteres en række programmer. Blandt dem skal man forpligte sig på at lære at bruge min. et i un- hvor der kan videndeles. Derudover dervisningen. Antallet af programmer, som man forpligter sig, på skal øges over årene. 3. Krav om at alle lærer programmet Mee Book det første år. 4. PR-møder over de næste år. Fast punkt på dagsordenen, kan der være niveaudelte kurser i programmer og apps. 5. Vi har diskuteret meget antallet af programmer og apps, man kan forvente, alle lærere skal sætte sig ind i. Vi mener, at jo mere autonomt det er, jo større ejerskab kommer der for ipads, men derfor kan der godt forventes et minimum. Ejerskab og modstand. Hvor kan man henvende sig, når noget er besværligt? Vi skal lære af, hvorfor det gik galt efter indkøb af IWB? Dårlige programmer, alt for faste rammer i forhold til valg af programmer, kurser kun på et niveau osv. Der er absolut ingen logik i, at 9. klasserne ikke får en med. Et af argumenterne var jo, at dette var et apparat til at samle dokumenter osv. frem mod eksamen. Elevernes brug og smid væk-mentalitet. Skolen skal lave en politik for, hvad der skal ske, når de går i stykker/bliver væk. Vedligehold? Gives der timer, så nogle lærere kan være support på dem ligesom Lars og Mads har haft i forhold til IT i undervisningen? Side 15
DIGITALE MEDIER I UNDERVISNINGEN KONKRETE EKSEMPLER SOM IN- SPIRATION I DEN FAGFAGLIGE UNDERVISNING Nedenstående er eksempler på digitalisering i undervisningen. Billedkunst: Lær at tegne Manga ved hjælp af YouTube. 4.klasse Vi starter op med at tale om Mangafigurer. Hver lektion starter op med fælles tegning efter YouTube på Activeboardet. Tegneren Mark Crilley har lagt sin tegneproces ud af forskellige mangaer. De varer ca. 10 min. og når det går for stærkt, kan man sætte den på pause. Eleverne har ligeledes mulighed for at øve sig derhjemme på egen computer. Når eleverne er blevet godt trænet med at tegne Manga, kan de tegne deres egen mangafigur. Man kan forlænge projektet ved at lave grupper, hvor de skal male et fælles manga-maleri, hvor deres manga-figur skal mødes i en fælleshistorie. Når maleriet er færdigt, kan eleverne filme deres maleri og fortælle deres mangahistorie. Hvis man har ipad til klassen er der også en app: How to learn Manga. Lone Holst Corell, Høsterkøb skole, lærer Matematik: QR-kode-løb for 3.kl. med Ipad Et QR-kode-løb med 10 poster. QR-koder hænger fast 10 forskellige steder på skolens område, hvor der er netværksdækning. Hver QR-kode linker til et offentligt Google-dokument redigerbart af læreren. Opgaverne kan derfor ændres, men QR-koden forbliver den samme. Forsøg med forskellige typer af opgaver, hvor området man befinder sig i skal måles osv. ipad skal også bruges til tidtagning, udregning med lommeregner og til at tage billeder. Bo Schack Larsen, Høsterkøb Skole, Lærer og IT-vejleder Forløb 3 Dansk: Læsning og selvevaluering, 2.klasse Børnene læser højt fra deres frilæsningsbog. Sidemakkeren filmer læsningen med en I-pad. Børnene ser klippet igennem sammen og taler om, hvad der kan gøre oplæsningen endnu bedre. Barnet øver sig på oplæsningen og bliver filmet en gang til. Barnet noterer sig, hvordan læsningen gik anden Side 16
gang. Derefter er det makkerens tur til at blive filmet. Pernille Bing, Høsterkøb Skole, Lærer Digital læring eksempel 1 Undervisning I et tværfagligt forløb mellem fysik/kemi, biologi og geografi har eleverne foretaget jordbundsanalyser. Under hele forløbet, fra jordprøveudtagning på mark til analyse og konklusion i laboratoriet har eleverne benyttet deres smartphones til at dokumentere processen. Dokumentationen er brugt som en del af elevernes præsentation af deres projekt i en udstilling. Hvem er ansvarlig for aktiviteten? (Navn, skole, stilling) Hanne Bøger, Anne Rønn, Lars Lerbæk, Bente Thorne, Ny Holte Skole, lærere Digital læring eksempel 3 Undervisning I fysik- og kemiundervisningen benyttes dataloggere til udforskning, måling, visualisering, simulering, og registrering. Hvem er ansvarlig for aktiviteten? (Navn, skole, stilling) Mads Rosenberg Larsen, Ny Holte Skole, lærer Side 17
Side 18