Arbejdsmarkedspotentialet for grupper af mennesker med handicap Steen Bengtsson 07.10.2010
Disposition Hvad er handicap? Arbejdsmarkedspolitik og handicap Hvad ved vi om beskæftigelse af mennesker med handicap? Hvad ved vi om enkelte handicapgrupper? Arbejdsmarkedspotentialet
Teori om handicap Den sociale model: Er handicap manglende tilgængelighed? OK teori for arkitekter og ingeniører Den medicinske model: Er handicap alt det vi endnu ikke kan behandle? OK teori for læger Funktionsmodellen: Handler det om at kompensere funktioner? OK teori for socialrådgivere Den konstruktivistiske model: Handicap er det vi synes skal kompenseres! den socialpolitiske realitet TITEL 02-04-09
Der er forskel på handicap Holdninger til mennesker med handicap betyder noget Henning Olsen (2000) fandt et hierarki: Blind, kørestol / døv / spastiker / udviklingshæmmet, sindslidende Men meget vigtigere (især for os) er: Arbejdshandicap er noget helt andet end funktionsnedsættelse Arbejdshandicap er noget med: Selvtillid, motivation, holdninger, vilje, personlighed, udseende, Alt sammen noget der kan gøres noget ved. TITEL 02-04-09
Lidt empirisk om handicap i Danmark Erhvervet Alder Køn Antal Permanens TITEL 02-04-09
Handicap er typisk noget der erhverves kun 11 % af alle 16-64-årige med handicap er født med det Alder da man erhvervede sit handicap 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 Hvor længe har man haft sit handicap 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 TITEL 08-10-2010 6
Handicap følger af alder Andel med handicap efter alder 2006 (%) 45 40 35 30 25 20 mænd kvinder 15 10 5 0 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 Risiko for handicap i procent 2006 i femårs aldersgrupper 12 10 y = 1E-05x 3 + 0,0021x 2 + 0,0113x + 0,486 8 y = 6E-05x 3-0,0024x 2 + 0,0893x + 0,0483 6 mænd kvinder 4 2 0 0 10 20 30 40 50 60 TITEL 08-10-2010 7
Risiko for at erhverve handicap - er meget større for kvinder end for mænd Som teenager: omkring 2 promille om året. Når man er 30 år: kvinder 0,6 %, mænd 0,4 % Når man er 40 år: kvinder 1 %, mænd 0,6 % Når man er 50 år: kvinder 1,6 %, mænd 1,2 % Når man er 60 år: kvinder 2,3 %, mænd 1,8 % Det betyder, at når man kommer over 50 års alderen, har 30 % af mændene og 35-40 % af kvinderne et handicap TITEL 08-10-2010 8
Er kvinderne virkelig så meget mere handicappede? 27 % af K og 21 % af M 16-64 år svarer de har handicap men meget tyder på at en del mænd og kvinder vurderer deres funktionsevne forkert!!! kvinder mænd Mennesker med handicap 56 % 44 % Har medfødt handicap 45.100 37.300 Do. i procenter 55 % 45 % Børn med handicap 40 % 60 % Hvis K passer, burde der være 45.100 67.600 Det vil sige der mangler 30.000 TITEL 08-10-2010 9
Antal med handicap I alt mener 25 % af alle mellem 16 og 64 år at de har et handicap Og for 15 % kan vi se en konkret funktionsnedsættelse der har at gøre med ben, arme, hænder, syn, hørelse, adfærd eller intellekt TITEL 02-04-09
Medfødt handicap elleve år efter TITEL 02-04-09
Handicap behøver ikke at være permanent - viser den seneste undersøgelse for arbejdsmarkedskommissionen Personer med nedsat funktionsevne i 1995 besøgt igen 46 % har fået bedre funktionsevne, 21 % over 4 points bedre 8 % har samme funktionsevne 46 % har fået dårligere funktionsevne Forbedret funktionsevne øger chancen for at være i job - for dem der var i arbejde i 1995 - men ikke for dem, der ikke var i arbejde i 1995 Der er således barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedspolitik Hans Knudsen, KK Steincke Revacentrene 80 erne, 90 erne Højkonjunkturens handicap beskæftigelsespolitik Vores evaluering af denne Fleksjobs SFI s bud på beskæftigelsespotentialet blandt mennesker med handicap TITEL 02-04-09
Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet legeme forkrøblet sjæl troen skabes ved arbejde K. K. Steincke 1920 hjælp til selvhjælp socialt minimum
Erfaringer fra revacentrene SFI undersøgelsen i 1962 viste, at de fleste mennesker med fysisk handicap allerede var i arbejde. Selvtilliden var afgørende Revalideringscentrene fik et andet klientel end forventet, idet det mest var mennesker med overvejende social problematik Erfaring: der er forskel mellem funktionsnedsættelse og arbejdshandicap TITEL 02-04-09
I perioden 1965-94 dominerer retten til indkomst og Hans Knudsens arbejdslinje går i glemmebogen Men gennem de sidste 16 år ny interesse for beskæftigelse af mennesker med handicap 1965-1970 stærkt forbedrede invalidepensioner 1977-1994 dagpengeorienteret arbejdsmarkedspolitik 1994 arbejdsmarkedsreformen 1995ff kampagne for rummelighed 1998 lov om handicappede i erhverv: fleksjob 2002ff Arbejdsmarkedsstyrelsens kampagne: handicappede i beskæftigelse 2007 kommunalreformen, decentralisering af AF 2009 kommunalisering af AF
Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb? af Thomas Clausen, Jane Greve, Bente Marianne Olsen og Steen Bengtsson Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2005 af Max Mølgaard Miiller, Jan Høgelund og Peter Pico Geertsen Handicap og beskæftigelse 2006 af Brian Larsen, Helle Kløft Schademann og Jan Høgelund Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008 af Brian Larsen og Jan Høgelund
Typer af handicap 2002 2005 som arbejdskraftundersøgelserne inddeler dem mest sygdomme og mobilitet psykiske handicap er dem der er vokset mest mobilitet 45 sanse-komm 4 psykiske 6 sygdomme 45 mobilitet 41 sanse-komm 3 psykiske 8 sygdomme 48 TITEL 08-10-2010 18
Udviklingen 2002 2005: Mennesker med handicap i arbejde: 53% -> 56% Det er en stigning i beskæftigelsen på 24.000 personer med handicap det svarer til 8.000 om året! Gruppen uden for arbejdsstyrken er dog også steget en smule 14.000 flere er ansat på særlige vilkår (oftest fleksjob, som der er blevet 20.000 flere af i løbet af perioden - Det giver et indtryk af dødvægten i fleksjob) TITEL 08-10-2010 19
2/ 3 af dem der siger de har et handicap, mener de har nedsat arbejdsevne. Blandt handicappede med nedsat arbejdsevne 2002 - er 47 % i arbejde: Nedsat arbejdsevne: 2% Beskæftigede Ledige 44% 7% 47% Uden for arbejdsstyrken Uddannelse og orlov
1/3 af dem der siger de har et handicap mener de har fuld arbejdsevne Handicappede med fuld arbejdsevne 2002 arbejder lige så ofte som andre (deres vurdering af arbejdsevnen er altså realistisk): Fuld arbejdsevne: 3% 12% 3% Beskæftigede Ledige 82% Uden for arbejdsstyrken Uddannelse og orlov
Nedsat arbejdsevne det er dem der er kommet i job i 2005 omfatter beskæftigede med handicap flere med nedsat arbejdsevne mens ledige og udenfor arbejdsstyrken med handicap færre nedsat arb.evne Andel med nedsat arbejdsevne blandt : 2002 2005 Mennesker på 16-64 år med handicap, generelt 67,8 % 67,3 % - lidt færre med nedsat arbejdsevne Beskæftigede 16-64 år med handicap 50,8 % 55,3 % - noget flere med nedsat arbejdsevne Ledige på 16-64 år med handicap 76,1 % 66,6 % - mange færre med nedsat arbejdsevne Handicappede 16-64 år udenfor arbejdsstyrken 87,8 % 83,8 % - noget færre med nedsat arbejdsevne TITEL 08-10-2010 22
Udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2005 på baggrund af arbejdskraftundersøgelserne: - 25.000 flere med handicap i beskæftigelse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2002 2005 handicap Ej-handicap
Udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2008 på baggrund af arbejdskraftundersøgelserne: 25.000 flere handicappede i beskæftigelse 2002-2005, igen 36.000 færre i 2005-2008 Procent beskæftigede 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2002 2005 2008 med handicap uden handicap
Men antallet af mennesker med handicap er sunket mellem 2005 og 2008 Måske de der har fået job ikke længere betegner sig selv som handicappede? Personer mellem 16 og 64 år 3500000 3000000 2500000 2000000 1500000 med handicap uden handicap 1000000 500000 0 2002 2005 2008
Udviklingen i antal fleksjob: 17.000 flere Varigt løntilskudsjob med tilpassede arbejdsforhold Krav: varigt nedsats arbejdsevne, som ikke kan forbedres gennem fx revalidering 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4
Mennesker med handicap 2002 2005 16-64 år mange flere på særlige vilkår (fx fleksjob) særlige vilkår ordinære vilkår særlige vilkår ordinære vilkår TITEL 08-10-2010 27
Typer af ansættelser på særlige vilkår for 16-64 årige med handicap i 2005 fleksjob gl. "skåne" aft. skåne arbp.-reva besk.arb. andet sær TITEL 08-10-2010 28
Fleksjob ordningen har været under anklage men vi frikender den! Ordningen med fleksjob: Attraktiv for både lønmodtager og arbejdsgiver Indebærer ordningen at personer, som kunne være fastholdt på arbejdsmarkedet i et ordinært job, kommer i fleksjob? Vi sammenligner personer i fleksjob med personer med handicap, som er henholdsvis uden beskæftigelse og i beskæftigelse Fleksjobbere ligner Handicappede uden beskæftigelse mht. funktionsevne ordningen bidrager til at få personer i beskæftigelse som ellers ville være på overførselsindkomst
Selvvurderet arbejdsevne blandt personer med handicap: Af de ikke-beskæftigede har 148.000 høj og middelhøj arbejdsevne, heraf er der 36.000 som ønsker job og kan leve op til fire jobkrav deraf 21.000 heltidsjob og 15.000 deltidsjob 90 80 70 60 Procent 50 40 1 til 3 4 til 6 7 til 10 30 20 10 0 Beskæftiget Ikke-beskæftiget
Hvad ved vi om handicappede i beskæftigelse? De fleste mennesker med handicap er i beskæftigelse Nogenlunde samme billede i 1962, 1995 og 2000 tallet De fleste mennesker med handicap har en uddannelse Det er også nogenlunde samme billede som tidligere Men der er også problemer Synlighed er et problem og vi ved alt for lidt om hvad der ligger i det Langvarig forsørgelse hænger sammen med sygdom og handicap og det har vi fundet siden SFI s første undersøgelse (1945-49) TITEL 02-04-09
Handicappede i beskæftigelse: langt de fleste arbejder på almindelige vilkår 335.000 på 16-64 år med handicap er i arbejde. Hvoraf: 290.000 ansat på ordinære vilkår 300.000 benytter ikke hjælpemidler eller anden støtte/foranstaltning Mellem 20.000 og 53.000 har behov for hjælpemidler m.v. 310.000 har enten ikke brug for at der udvises særlige hensyn på arbejdet eller mener, at arbejdsgiveren i nogen eller i høj grad tager tilstrækkeligt hensyn
De ligner på mange måder ikke-handicappede men de er mere syge og mere bekymrede for ledighed Handicappede har forholdsvis højt sygefravær Personer uden handicap: 5 dage/år Personer med handicap i alt: 16 dage/år Handicappede uden funktionsnedsættelse: 11 dage/år Handicappede m. større funktionsnedsættelse: 27 dage/år Handicappede er mere bekymrede for at blive ledige: Ikke handicappede 10% versus handicappede 15% Og meget mere bekymrede for ikke at kunne finde et job, hvis de bliver ledig: ikke handicappede 18% versus handicappede 28%
Handicappets synlighed er et problem Vil en person, du ikke kender, af sig selv finde ud af, at du har et længerevarende helbredsproblem eller handicap, hvis du er sammen med vedkommende i 5 minutter? Personer med synlige handicap har markant mindre chance for at være i beskæftigelse end dem med usynlige handicap Har organisationer problemer med at rumme forskellighed? Er det lettere hvis vi kan lukke øjnene for dem? Bliver det lettere i et mere individualistisk samfund? Eller bliver det vanskeligere i et mere perfektionistisk samfund?
Enkelte grupper af handicappede Forholdene kan være meget forskellige for handicapgrupper Der er derfor mange specielle beskæftigelsesprojekter Undersøgelser om den enkelte gruppe er derfor også relevante Det er ofte et problem, at gruppen ikke kan identificeres Vi kan dog belyse nogle forhold for mennesker med: Sindslidelse, Hørehandicap, Synsnedsættelse, Mobilitetshandicap TITEL 02-04-09
Flere sindslidende i beskyttet beskæftigelse De sidste par år er mange flere mennesker med sindslidelse kommet i beskyttet beskæftigelse, og relativt mange af dem udsluses til almindelige arbejdspladser Andel 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Borgere med sindslidelse Borgere med udviklingshæmning Borgere med fysisk handicap Øvrige med nedsat erhvervsevne TITEL 08-10-2010 36
Yder Thomas Clausen: Når hørelsen svigter Spørgeskemaundersøgelse med 1.572 personer, der har modtaget høreapparat-behandling i Århus og Storstrøms amt Personlige interview med 17 hørehæmmede personer Vibeke Tornhøj Christensen: Uhørt! Repræsentativt udsnit på 2.407 personer i alderen 50-64 år Spørgsmål om hørelse, helbred, uddannelse, beskæftigelse, arbejdsliv, tilbagetrækning og socialt liv Foretaget en audiologisk høretest
Den klinisk målte hørenedsættelse Audiogram
Den funktionelle hørenedsættelse 1) Problemer i dagligdagens lyttesituationer Svært ved at følge med i en samtale, når der er baggrundsstøj? Svært ved at høre nogen tale med normal stemme i et roligt rum? Følge et tv-program ved en lydstyrke, som andre finder acceptabel? Hører godt nok til at bruge en almindelig telefon? Høre en dørklokke eller telefon, der ringer? Svært ved at høre nogen, der taler højt i et roligt rum?
Overordnede resultater Nedsat hørelse og personkarakteristika Køn: Mænd hører dårligere end kvinder Alder: Ældre hører dårligere end yngre Uddannelse: Personer med kortere uddannelser hører dårligere end personer med længere uddannelser Stillingstype: Ufaglærte/faglærte hører dårligere end funktionærer/tjenestemænd Helbred: Personer med et dårligt helbred har en dårligere funktionel hørelse end personer med et godt helbred
Hørelsens betydning for beskæftigelse Sammenhæng: nedsat hørelse - arbejdsmarkedstilknytning Nedsat hørelse øger kvindernes sandsynlighed for - en forringet arbejdsmarkedstilknytning - arbejdsløshed - at være på førtidspension - at være på efterløn Nedsat hørelse øger mændenes sandsynlighed for - at være på førtidspension - at være på efterløn
Kvinder med nedsat hørelse går på efterløn - skalaen går op til 100 % 1 0,9 0,8 0,7 Sandsynlighed 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 85 db og 2-5 probl. 45 db og 2-5 probl. 45 db og 0-1 probl. 10 db og 0-1 probl. 0 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Alder Om betydningen af nedsat hørelse, 17. maj 2006
Mænd med nedsat hørelse går på efterløn - skalaen går her kun op til 40 % 0,4 0,35 0,3 Sandsynlighed 0,25 0,2 0,15 0,1 85 db 60 db 45 db 25 db 10 db 0,05 0 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Alder Om betydningen af nedsat hørelse, 17. maj 2006
Mænd og førtidspension Sandsynlighed for førtidspension for mænd i forskellige aldre i henhold til forskellige grader og typer af hørenedsættelse - Kun de aller dårligst hørende holder op i stort tal 0,35 0,3 0,25 Sandsynlighed 0,2 0,15 0,1 85 db, 2-5 probl. og mange vanskl. 45 db, 2-5 probl. og mange vanskl. 45 db, 0-1 probl. og ingen vanskl. 10 db, 0-1 probl. og ingen vanskl. 0,05 0 50 år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Alde r
Konklusioner Hørelsen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen Der er klare forskelle mellem mænd og kvinder (grad, type og konsekvenser) Folk tillægger ikke selv hørelsen betydning Samfundsøkonomisk tab: 2,7 mia. kr. 4,7 mia. kr. funktionelt høretab funktionelt og klinisk høretab
Beskæftigelse hænger stærkt sammen med køn, samliv og alder Figur 1: Beskæftigelseschancer efter køn, samlivssituation og alder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 enlig Kvinde samlevende K enlig Mand samlevende M TITEL 08-10-2010 46
Et mobilitetshandicap gør en kæmpe forskel og det er ligefrem en ulempe at være akademiker! Figur 2: Beskæftigelseschancer ved mobilitetshandicap efter alder, samlevende kvinde 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 30 35 40 45 50 55 60 65 akademiker uden handicap ikke akademiker uden handicap akademiker med krykker ikke akademiker med krykker akademiker i kørestol ikke akademiker i kørestol TITEL 08-10-2010 47
Den lavere beskæftigelse som ældre kan kompenseres med en akademisk uddannelse Figur 3: Beskæftigelseschancer efter alder (enlig kvinde) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 50 52 54 56 58 60 62 64 ikke akademiker akademiker TITEL 08-10-2010 48
Problemer med at få job som følge af overvægt afhjælpes også af en akademisk eksamen Figur 4: Bidrag til odds for beskæftigelse efter bmi 3 2,5 2 1,5 1 M akademiker M ikke akad K akademiker K ikke akad 0,5 0 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 TITEL 08-10-2010 49
Problemer med at få job fordi man er lille af vækst kan også afhjælpes med en akademisk eksamen Figur 5: Beskæftigelseschancer efter højde (enlige, 45 år) 100 95 90 85 80 75 70 M akademiker M ikke akad K akademiker K ikke akad 65 60 160 165 170 175 180 185 190 TITEL 08-10-2010 50
Vi ved stadig uhyggelig lidt om betydningen af handicap i samfundet Handicapydelsers bidrag til beskæftigelse og integration Hvad betyder uddannelse, revalidering, hjælpemidler, etc.? Hvor permanent er arbejdshandicap (fleksjob, pension)? Forholdet mellem handicap og langvarig forsørgelse Sammenhængen mellem handicap og sociale sager Handicap, køn og forskelle i sociale behov Handicap og ulighed (fattigdom): hvor meget =>, hvor meget <=? Udsatte gruppers overrisiko for handicap Udsatte børns overrisiko for handicap