Anbefalinger fra den humanistiske arbejdsgruppe Indledning I forbindelse med at der, som beskrevet i kommissoriet for denne og de andre arbejdsgrupper, er truffet en beslutning om, at Rønneskolens struktur med tre afdelinger ændres til to selvstændige skoler, og der i den forbindelse er afsat midler til nye læringsmiljøer, kommer vi med følgende anbefalinger til de humanistiske områder. Anbefalingerne er skrevet startende med det overordnede i form af skoledages og personalets organisering samt karakteren af undervisningens aktiviteter. Derefter går vi tættere på hvilke funktioner de forskellige rum skal rumme, samt mere konkrete anbefalinger. Organisering I forbindelse med de ændringer der er undervejs på Rønneskolen, bliver årgangstanken til næste skoleår indført som princip for personalets arbejde og elevernes undervisning. Dvs. at et personaleteam i fællesskab forestår planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningen på et klassetrin. Det betyder samtidig, at der bliver gjort op med det der stadig i stor udstrækning praktiseres med en lærer til en klasse, siddende i samme lokale på en fast plads i en stor del af fagene. Tværtimod er der lagt op til at hele årgangen (Op til det der svarer til tre traditionelle klasser) undervises samtidig med deltagelse af tilsvarende mere personale. Dette giver mulighed for personalet for at dele opgaverne i mellem sig, så alle ikke forbereder alt. Derudover giver det store muligheder for at holdinddele alt efter hvad der arbejdes med, og dermed komme tættere på at udfordre de enkelte der hvor de har behov for at blive udfordret. At forberede sig sammen og være med i samme undervisningssituation, skulle gerne med tiden udvikle endnu dygtigere og engagerede lærere, hvilket igen er med til at alle elever bliver så dygtigt de kan. Vigtigheden af de humanistiske områder Det humanistiske område er det område på skolen, hvor eleverne vil bruge den langt overvejende tid af skoledagen. Dels fordi området rummer mange forskellige fag, og fordi der er her vi forestiller os at eleverne vil spise og holde pauser. I skemaet på næste side fremgår det med blå markering, hvor mange timer af skoledagen eleverne opholder sig i det humanistiske område. Side 1
Humanistiske fag 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Dansk 330 300 270 210 210 210 210 210 210 Engelsk 30 30 60 60 90 90 90 90 90 2. fremmedsprog 0 0 0 0 30 60 90 90 90 Historie 0 0 30 60 60 60 60 60 30 Kristendomskundskab 60 30 30 30 30 60 0 30 30 Samfundsfag 0 0 0 0 0 0 0 60 60 Naturfag Matematik 150 150 150 150 150 150 150 150 150 Natur/Teknik 30 60 60 90 60 60 0 0 0 Geografi 0 0 0 0 0 0 60 30 30 Biologi 0 0 0 0 0 0 60 60 30 Fysik/Kemi 0 0 0 0 0 0 60 60 90 Praktiske/Musiske fag Idræt 60 60 60 90 90 90 60 60 60 Musik 60 60 60 60 60 30 0 0 0 Billedkunst 30 60 60 60 30 0 0 0 0 Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab 0 0 0 90 120 120 60 0 0 Valgfag - 0 0 0 0 0 0 60 60 60 Børnehaveklasseledere 750 Understøttende UV i alt 231 231 231 203 180 150 150 186 186 216 I alt 981 981 981 983 1.08 0 1.08 0 1.08 0 1.14 6 1.14 6 1.14 6 Pauser 219 219 219 218 240 240 240 254 254 254 Side 2
Funktioner i rummene For at det kan føres ud i virkeligheden, er det vigtigt med læringsmiljøer der understøtter alle de forskellige aktiviteter der skal kunne foregå samtidigt. Klasseværelset som vi kender det, er ikke det optimale herfor. Vi har forstået skolens humanistiske område kommer til at bestå af en række afgrænsede læringsmiljøer, hvor der i alle er en arena samt et antal rum i forbindelse med. Vi vil herunder opliste en række funktioner hvert afgrænsede læringsmiljø skal kunne opfylde Mulighed for i kortvarige sekvenser at samle hele årgangen til fælles info i arenaen. Arenaen skal efterfølgende hurtigt kunne omdannes/bruges som den er til forskellige aktiviteter. Mulighed for personalet for at undervise op til 28 børn uden samspil med resten af årgangen. Et rum knyttet til arenaen, som minder om et traditionelt klasseværelse. Mulighed for at skabe mange rum i rummet i arenaen, hvor mindre grupper (op til 6 elever) kan arbejde og samtale. Rummene skal hurtigt kunne skabes med fx bogreoler eller opslagstavler på hjul. Mange steder hvor der er mulighed for fordybelse individuelt eller i makkerpar. Gerne ind i væggen og i forskudte niveauer. Der skal være muligheder for nemt og hurtigt at sætte sig præg på rummet. Fx en glasplade/væg til at skrive på og mulighed for hænge noget op i fx usynlige wirer med klemmer. Samtidig dekorerer det rummene. Derfor skal rummene være i neutrale farver, måske endda ensfarvede. Side 3
Gruppe rum (op til 6 elever), hvor man kan lukke lyd ude. Præsentationsmuligheder trådløs lyd og billede fra ipad (fx talerstol/scene Et sted med green-screen mulighed, så der kan laves produktioner, der får et mere professionelt look ved at inddrage baggrunde/kulisser fra den virkelige verden. Mulighederne for redigering og manipulation er allerede til stede i elevernes ipad. Side 4
Muligheder for debatter. Inspireret af situeret læring ønsker vi møbler, der gør oplevelsen af at debattere noget mere virkelig. Masser af ophængningsplads til såvel fagliggørelse af rummene som udstilling af elevproduktioner. Der skal være opbevaringsplads til personalets materialer i eller omkring arenaerne. Meget af opbevaringspladsen skal kunne aflåses, da områderne også bruges i pauserne. Gangarealerne skal udnyttes til arbejdspladser. Gerne med udnyttelse i højden med køjesengslignende læse og par-arbejdesområder. Det vil skabe mere ro, hvis man kan arbejde i andre niveauer end gulvplan. Side 5
I forhold til alle de oplistede funktioner, kan det ikke pointeres tydeligt nok hvor vigtig akustik, lysforhold og temperaturstyring er. Fra lokalerne som vi kender dem i dag, ved vi hvor meget støj det giver, når fx flere elever taler samtidigt eller stole og borde rykkes eller vælter. Vi oplever også at have gardiner trukket for vinduerne i sommerhalvåret, for ikke at blive blændet af solen. I samme periode bliver der utroligt varmt i klasserne. Disse faktorer er af enorm betydning for læringen. Vi opfordrer til at materialevalget ikke er der man går på kompromis. For os er det grundstenen i det vi ønsker at udvikle. Er det ikke i orden, falder resten til jorden. Vi vil gerne have, at arenaerne med tilhørende lokaler skiller sig ud fra hinanden. Sådan at man oplever et skift og noget nyt, ved at være gået fra et humanistisk læringsområde til et andet. Ikke-undervisning tid. Udover de funktioner rummene skal udfylde i undervisningstiden, skal de kunne fungere som andre rum i den tid af skoledagen der ikke er undervisningstid. Vi har forudsat at spise og pausesituationer vil foregå i det humanistiske område, da der de andre områder på skolen, er sikkerhedshensyn mm., der vil vanskeliggøre at det foregår der. I folkeskolens formålsparagraf, er beskrevet hvordan skolen bl.a. skal fremme elevernes alsidige udvikling. Set i den sammenhæng, er det rigtigt vigtigt, at der skabes nogle rammer, hvor eleverne mere uformelt kan sociale fællesskaber der ikke er knyttet på det skolefaglige. Her tænker vi især på. Spisesituationer. Vi har ønske om, at en årgang kan spise sammen i arenaen. Vi ser det ikke som en reel mulighed, at spise alle vegne i de rum der er knyttet til arenaen. Det vil kræve mange personaleressourcer, det vil give oprydning mange steder og i det hele taget være svært hurtigt at organisere det. Spisesituationen vil blive for utryg og ustruktureret med fare for at nogle ikke får spist eller får dårlige oplevelser med det tidspunkt på dagen. Vi ser hellere spisesituationen som en del af den almindelige dannelse det at spise sammen også er. Det vil derudover kunne give årgangen en fællesskabsfølelse og fungere som et tidspunkt, hvor der kan gives informationer til alle elever. Disse tanker kræver at rummet hurtigt kan omdannes til at alle elever har et sted at sidde og spise ved fælles borde. Dette skal eleverne selv kunne og måtte. Fx lange smalle borde på hjul, der kan køres ud på gulvet, når Side 6
der skal spiser. På andre tidspunkter, kan de bruges som arbejdspladser i arenaen langs væggene, eller køres frem til et debatpanel. Til dem nogle stabelbare taburetter, der også kan bruges ved fællessamlinger. Mulighed for pauseaktiv. Der skal være særlig opmærksomhed på at skabe plads til de børn, der er særligt udfordret i at indgå i sædvanlige pauseaktiviteter, og som nu ofte bruger strategiet at blive siddende på deres plads i klasseværelset med en bog eller ipad. Det stiller krav til rummene, da der skal være et afgrænset sted, hvor de børn der har brug for deres plads, kan få anvist plads. Dette kunne være i det rum der bruges til undervisning af op til 28 elever. Der skal i alle arenaer være et område, hvor der i pauserne opholder sig en eller flere fra personalet. Her skal man både kunne arbejde lidt og være sammen med de børn der har behov for dette. Baggrunden herfor er, at vi på den måde vil øge trygheden hos eleverne og øge muligheden for personalet, for at skabe gode relationer til eleverne. Dette område må gerne udtrykke en mere uformel stemning. Sofa, grønne planter mm. Gaderobe og opbevaring Da man som udgangspunkt tænker skolen som skofri stiller det store krav til opbevaringsmuligheder. Det er vigtigt, at der skabes plads til ikke kun sko men også tasker og overtøj. Det fylder og roder utroligt meget særligt om vinteren og derfor stiller det store krav Side 7
til et systematisk opbygget garderobesystem ved hvert læringsområde. En form for tilbygget indslusningsrum ville være at foretrække. Udover at rumme elevernes jakker, udesko og tasker skal garderoben indeholde skabe, med mulighed for eleverne kan medbringe deres egen hængelås, hvor eleverne har mulighed for at opbevare personlige ejendele (fx penge, buskort, telefon) de ikke ønsker at have liggende frit tilgængeligt i garderoben. Side 8