Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over statsautoriseret revisor R. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at R har været beskikket som statsautoriseret revisor fra den 10. april 1975, dog har beskikkelsen været deponeret i tiden fra den 14. februar 1992 til den 24. maj 1994. Klagen vedrører følgende: Klagepunkt 1. Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har handlet i strid med god revisorskik og undladt at udvise fornøden omhu og nøjagtighed i forbindelse med assistance til udarbejdelse af selvangivelse for indkomståret 2002 for indklagede personligt og for den af indklagede drevne virksomhed efter virksomhedsordningen. Klagepunkt 2: Spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har handlet i strid med god revisorskik og undladt at udføre opgaverne med den omhu, nøjagtighed og hurtighed, som opgaven tillader i forbindelse med sagsbehandling af en skattesag for årene 1999 og 2000. Sagens omstændigheder er følgende: Klager var hovedaktionær i selskabet A A/S. Selskabet producerede og solgte papirvarer. A A/S er tvangsopløst i 2004. Endvidere driver klager sideløbende den personligt drevne virksomhed B. Selskabet driver engrossalg af papirvarer. Indklagede var revisor for A A/S samt for klager og B. Indklagede har revideret
Side 2 af 7 årsregnskabet for 2002 for selskabet og udført review af årsrapport for samme år for B. Ad klagepunkt 1: Det fremgår af et kontokort med overskrift Z-A95, dateret 29. maj 2006, at der på en konto - 8682 Mellemregning R - dels er debiteret 60.382,53 kr. med teksten hævet til forbrug, dels krediteret 367.018,45 kr. med teksten lån Privat Ejendom i perioden 2002. Det fremgår af en udvidet selvangivelse for året 2002 for klager, skatteberegning for 2002 for klager, årsopgørelse for 2002 for klager og virksomhedsordning 2002 for klagers personlige selskab Z, at det er anført, at 60.383 kr. er faktiske overførsler/andre kontante hævninger. Det er endvidere anført, at klagers personlige selskab har fået tilført 367.018 kr. som indskud. Indklagede har om baggrunden og sagsbehandlingen oplyst, at indklagede for året 2002 har assisteret med udarbejdelse af virksomhedsregnskab og selvangivelse. Klager havde i oktober 2002 taget lån i sit parcelhus og indbetalt provenuet på kassekreditten i B, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen. Beløbet blev bogført på en mellemregningskonto. Ved udarbejdelsen af selvangivelsen har indklagede opført 60.382,52 kr. som hævninger til fuld beskatning, mens indbetalingen på 367.018,45 kr. blev opført som indskud i virksomheden. Selvangivelsen for året 2002 blev udarbejdet i juni 2003, og indklagede har derefter ikke haft kontakt med klager før april 2006. Det fremgår af skrivelse af 28. marts 2006, at Skat har ændret klagers skatteansættelse for indkomståret 2003. Skat har i denne afgørelse blandt andet skrevet således vedrørende indkomståret 2002: I indkomståret 2002 er der indskudt 367.018 kr. på indskudskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 3, stk. 6. I indkomståret 2003 er dette indskud efterfølgende placeret på mellemregningskontoen, jf. virksomhedsskattelovens 4 a, stk. 1. Denne ompostering kan ikke accepteres af skattemyndigheden, idet et én gang indskudt beløb på indskudskontoen ikke kan hæves uden om hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens 5. Årets private hævninger på... kan således ikke fragå mellemregningskontoen, idet denne er 0 kr. ved indkomstårets begyndelse. På baggrund heraf samt forhøjelsen af indkomsten på... skal der yderligere overføres... tillagt virksomhedsskat fra konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens 5, stk. 1. I skrivelse af 3. april 2006 til indklagede har klager anmodet om en forklaring
Side 3 af 7 på, at indklagede har opført det samlede lån, vi har taget i vor private ejendom som indskud og vores private forbrug som hævning med de deraf følgende meget uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser. Det fremgår af en skrivelse af 7. april 2006 til klager, at indklagede afviser at have handlet i strid med klagers interesser, men at klager i givet fald anmodes om yderligere præcisering. I en skrivelse af 2. maj 2006 foretager klager en præcisering af sine spørgsmål og gør opmærksom på, at en omplacering af indskuddet på 367.018,45 kr. fra en mellemregnings- til en indskudskonto ikke var aftalt med klager, ligesom klager var af den opfattelse, at indklagede disponerede således, at det skattemæssigt var mest hensigtsmæssigt for klager. I en skrivelse af 2. maj 2006 skriver indklagede til klager som følger: Ang. Selvangivelsen for 2002. Jeg kan nu se, at indskud i 2002 burde have været opført som mellemregning i virksomhedsordningen. Det beklager jeg. Jeg kan ikke sige hvorfor. Konsekvensen heraf er af likviditetsmæssig art. Opsparet overskud kommer hurtigere til beskatning, hvis der hæves mere end overskud i virksomheden. Jeg kan ikke på dette grundlag vurdere, hvor meget det betyder for dig. Har du anmodet skattevæsenet om en ændring af selvangivelsen for 2002 i henhold til skattestyrelseslovens 34 og 35. Jeg kan godt se, at ændringen ikke kan ske for 2003, men det burde kunne ske for 2002. I en skrivelse af 8. maj 2006 anmoder klager indklagede om at foretage det fornødne vedrørende ændringer på grund af omplaceringen. I en skrivelse af 16. maj 2006 skriver indklagede blandt andet til klager: Jeg ville gerne sørge for ændring af selvangivelsen for 2002, hvis jeg kunne. Jeg kan imidlertid ikke, da der skulle have været ansøgt herom inden den 1. maj 2006....... Når fristen er overskredet, kan man i visse ekstraordinære tilfælde få ændret alligevel. Skat i har oplyst, at man ikke mener, at det kan ske i dette tilfælde. Jeg beklager, at jeg ikke kan hjælpe. Indklagede har oplyst, at han i tilknytning til brevet har anført følgende:
Side 4 af 7 Ved indsendelse af regnskab og selvangivelse for 2003 har K eller dennes medhjælp rettet i primoposteringerne i virksomhedsregnskabet. Det kan man ikke. Skal der ske rettelse, skal det ske som en korrektion til 2002 og efter ansøgning til og tilladelse fra skattemyndighederne. Da man ved udarbejdelsen af regnskabet og selvangivelsen for 2003 bliver klar over, at mellemregningskontoen var blevet indregnet som et indskud, burde man have kontaktet mig med henblik på, at jeg kunne ansøge skattemyndighederne om omgørelse af 2002. Det sker ikke. Først her i 2006 bringer K sagen op, sandsynligvis fordi skattemyndighederne har underkendt 2003-selvangivelsen med primorettelsen. I en skrivelse af 23. maj 2006 gør klager gældende, at klager vil forfølge sagen og kræve erstatning for revisorfejl. Klager oplyser endvidere, at både Skat i og nuværende revisorer har oplyst over for klager, at det hverken før eller efter den 1. maj har kunnet lade sig gøre at ændre på den fejlagtige placering på indskudskontoen. Ad klagepunkt 2: Det fremgår af en skrivelse af 15. marts 2003 fra... Kommune vedrørende klagers selvangivelse for året 1999, at overskud af virksomhed foreslås forhøjet fra 22.083 kr. til 205.772 kr. Det fremgår af årsopgørelsen for år 2000 - kørselsdag den 10. marts 2003 - for klager, at den personlige indkomst, d.v.s. indkomsten vedrørende såvel klager personligt som den personlig drevne virksomhed under virksomhedsskatteordningen udgør 1.066.085 kr., og at restskatten udgør 320.571,76 kr. Indklagede har om baggrunden og sagsbehandlingen oplyst, at det blev aftalt mellem indklagede og klager på et møde den 15. november 2002, at indklagede skulle være revisor for A A/S. På mødet blev endvidere aftalt, at indklagede skulle se på en stor skattesag for året 2000 og en mindre skattesag for året 1999 vedrørende selskabet A A/S og klager personligt og inden for fristen fremsende sine kommentarer til skattevæsenet. Indklagede fremsendte sine kommentarer til Skat i... Kommune den 28. november 2002. Indklagede drøftede endvidere sagen med klager, under hvilke drøftelser indklagede gav udtryk for, at der var tale om en vanskelig sag, at sagen kunne tage lang tid, og at det i givet fald kunne være nødvendigt at inddrage en medarbejder i sagsbehandlingen. Denne medarbejder var registreret revisor med beskikkelse og lovpligtige forsikringer. Efter aftale med klager indbragte indklagede afgørelsen fra... kommune for Skatteankenævnet den 12. februar 2003. Indklagede rettede på eget initiativ henvendelse til Revitax. Revitax oplyste
Side 5 af 7 telefonisk, at der efter deres vurdering ikke var gode chancer for at vinde skattesagen. Efter aftale med klager blev det derfor besluttet at tilbagekalde klagen og lade Revitax overtage forhandlingerne med Skat. Indklagede har ikke givet oplysning om, at skattebetalingen i givet fald kunne være blevet halveret. Det fremgår af to skrivelser af 30. april 2003 fra indklagede til henholdsvis Selskabsbeskatningen i X kommune og Skatteankenævnet i..., at indklagede efter aftale med Revitax tilbagekalder en klage til Skatteankenævnet vedrørende skatteansættelsen for 2000 for klager hovedaktionær i A A/S. I skrivelse af 12. maj 2003 fra indklagede til Skat i... hedder det: På foranledning af...revitax anmoder jeg på vegne af ovennævnte om, at den foretagne forhøjelse af indkomsten for 2000, kr. 565.069 beskattes som virksomhedsindkomst. X kommune er anmodet om tilladelse til ændring i henhold til Ligningslovens 2, stk. 4, for A A/S. Forhøjelsen vil herefter for Ks vedkommende fremkomme som tilgodehavende hos A A/S og ikke som hævning i henhold til virksomhedsskatteloven. Parternes bemærkninger: Ad klagepunkt 1. Klager har blandt andet anført, at indklagede for indkomståret 2002 har selvangivet et lån på 367.018,45 kr., som klager havde optaget i sin private ejendom, som indskud i virksomhedsordningen på trods af, at klager havde bogført beløbet på en konto for privat hævning. En privat hævning på samme konto på 60.382,53 kr. blev fejlagtigt ikke modregnet, men selvangivet som sådan, hvilket har medført en væsentlig øget skattebetaling for året 2002 og endvidere for året 2003. Indklagede har udarbejdet selvangivelsen ud fra den bogføring, der har været i firmaet, og indklagede har således aktivt foretaget ændringer i forhold til den skete bogføring. At klager har underskrevet selvangivelsen frigør ikke indklagede for ansvar, og det må være indlysende for indklagede, at formålet ikke er at fremskynde en skattebetaling. Indklagede har blandt andet anført, at han ved udarbejdelsen af selvangivelsen har opført 60.382,52 kr. som hævninger til fuld beskatning, mens indbetalingen på 367.018,45 kr. blev opført som indskud i virksomheden. Ud fra et synspunkt om at minimere skattebetalingen for 2002 ville det optimale for klager have været at opføre 359.918,45 kr. som en mellemregningskonto og 53.282,53 kr. som en hævning. Indklagede har
Side 6 af 7 erkendt, at han ikke ud fra en målsætning om minimering af skattebetalingen for året 2002 har peget på den optimale fremgangsmåde, og indklagede har beklaget at have foretaget et fejlskøn vedrørende en ny klient. Ad klagepunkt 2. Klager har blandt andet gjort gældende, at indklagede efter den indledende klage over en skatteansættelse for årene 1999 og 2000 ikke personligt foretog sig noget i sagen, men havde ladet en anden revisor overtage sagen, således at skattesagen var parkeret hos en revisor, der var uden ansvar og uden forsikring. Der blev således intet gjort i forbindelse med skattevæsenets krav på over 400.000 kr., selv om det havde været muligt at reducere dette krav til under det halve. Det var endvidere på klagers initiativ, at specialisten Revitax fik skattesagen forelagt, hvorefter klagen til Skat blev tilbagekaldt, og skatteansættelsen foretaget. Det var endelig klagers hustru, der sørgede for udsættelse af fristen for besvarelse, ikke indklagede. Indklagede har gjort gældende, at indklagede i enhver henseende har varetaget selskabets interesser under klagesagen og i øvrigt på eget initiativ inddraget skatteekspertise fra Revitax for at få varetaget selskabets interesser bedst muligt. Disciplinærnævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 30, stk. 4, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter reglerne i lov om statsautoriserede revisorer. Ad klagepunkt 1. Disciplinærnævnet lægger i overensstemmelse med indklagedes erkendelse til grund, at indklagede ikke i forbindelse med sin assistance til klager med udarbejdelse af virksomhedsregnskab og selvangivelse for 2002 ud fra en målsætning om minimering af skattebetalingen - hvilken målsætning efter nævnets opfattelse må være den mest naturlige, såfremt andet ikke er aftalt - har peget på den optimale fremgangsmåde. Disciplinærnævnet finder, at indklagede således ikke har udført opgaven med den omhu og nøjagtighed, der kræves af en statsautoriseret revisor, jf. lov om statsautoriserede revisorer 6 a, stk. 2, jf. nu 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og derved har tilsidesat god revisorskik. Det bemærkes herved, at Disciplinærnævnet da indklagede har udført
Side 7 af 7 revisions- og erklæringsarbejde for klager - også efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer er kompetent til at påkende det rejste spørgsmål, da nævnet er kompetent til at behandle hele revisions- og erklæringsprocessen, herunder også spørgsmål der relaterer sig til rådgivning om skat. Ad klagepunkt 2. Mod indklagedes benægtelse finder Disciplinærnævnet det ikke bevist, at indklagede ikke behørigt har varetaget selskabets og klagers interesser i forbindelse med de omhandlede skattesager. Indklagede frifindes således for dette klagepunkt. For overtrædelsen i klagepunkt 1 af lov om statsautoriserede revisorer 6 a, stk. 2, jf. nu 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, tildeles indklagede en advarsel, jf. lov om statsautoriserede revisorer 18 a, stk. 1, jf. 20, stk. 1, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. T h i b e s t e m m e s: Indklagede, statsautoriseret revisor R, tildeles en advarsel. Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf. 35291087 - Telefontid mandag fredag kl. 10-12 Cookie