NFA ÅRSBERETNING 2013 Forord NFA s organisation Faglige resultater Økonomi og personale Resultater i tal Publikationer 1
NFA Årsberetning 2013 Illustrationer Side 1: Pia Dukholm, NFA Side 3: Thomas Tolstrup Side 5: Anne-Mette Holm, NFA Side 7: Søren Svendsen Side 8: Thomas Tolstrup Side 11: Mikkel Østergaard Side 12: Ulla Vogel, NFA Side 13: Pia Dukholm, NFA Side 15: Søren Svendsen Side 17: Flemming Jeppesen Side 19: Colourbox Side 22: Colourbox Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk 2
Forord 3
NFA s kerneopgaver er at forske, formidle og uddanne inden for arbejdsmiljø. Det glæder mig meget, at resultaterne fra 2013 viser, at NFA har haft betydelig succes, og nedenfor vil jeg fremhæve enkelte af de mange opnåede resultater og tiltag. Der er i 2013 publiceret 153 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review, og dermed har NFA opnået sin hidtil højeste produktion af artikler. Med en publiceringsgrad på 2,4 artikler pr. forskerårsværk dokumenteres det også, at NFA har flittige og produktive forskere. På det psykosociale område er der indenfor forskningen i årsagssammenhænge mellem psykosociale risikofaktorer og helbred publiceret artikler i nogle af verdens førende tidsskrifter, og der er på interventionsforskningsområdet en række igangværende og nye spændende projekter. Der er på muskel- og skeletområdet i 2013 afsluttet flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde, og der er igangsat projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. Nanosikkerhedscentret, der blev etableret i 2012, kom i 2013 i fuld drift, hvilket resulterede i publicering af et stort antal videnskabelige artikler, samtidigt med, at der blev igangsat aktiviteter på store EU-projekter. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der evt. har skadelige effekter. Som et led i den nationale arbejdsmiljøovervågning tog NFA i marts 2013 yderligere et skridt til at udbrede anvendelsen af arbejdsmiljødata fra Arbejde og Helbred-undersøgelsen. NFA offentliggjorde en ny databank, hvor interesserede kan foretage deres egne analyser af de mange data uden at have erfaring med eller kendskab til avancerede statistiske programmer. Denne åbne database bruges især af arbejdsmiljøsystemet, men også af andre grupper, fx studerende og journalister. Det europæiske forskningssamarbejde, PEROSH (Partnership for European Research in Occupational Safety and Health), som NFA er en del af, blev i 2013 suppleret med et nyt nordisk samarbejdsinitiativ mellem de nordiske sektorforskningsinstitutioner. Forskningsformidlingen, udover publicering af videnskabelige artikler, har også i 2013 været yderst intensiv. Der er formidlet et stort antal forskningsnyheder, der citeres flittigt i pressen. Højdepunktet i den brede formidling i 2013 var, at Videncentrets portal arbejdsmiljoviden.dk nåede over en million besøg og dermed konsoliderede sin stilling som Danmarks førende website om arbejdsmiljø. Videncentrets særlige formidling målrettet den offentlige sektor havde også i 2013 et meget stort gennemslag i målgruppen. De løbende effektmålinger viser, at knap 70% af alle offentligt ansatte kender kampagnerne. En vigtig del af NFA s uddannelsesopgave er vejledning af ph.d.- studerende og undervisning på universiteterne. I 2013 blev der eksempelvis afleveret et ph.d.-studie, hvori der er udviklet et helt nyt register, der gør det muligt i højere grad at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær og fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. På bestyrelsens vegne Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand 4
NFA s organisation 5
BESTYRELSEN Professor Kjeld Møller Pedersen (formand) Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Lektor Maria Albin Lund Universitet Arbejdsmiljøchef Lars Andersen Lederne Udviklingschef Andy Andresen FTF Seniorforsker Johnny Dyreborg NFA Arbejdsmiljøchef Karoline Klaksvig DA Professor Steffen Loft Københavns Universitet Professor Torben Sigsgaard Aarhus Universitet Lektor Winnie Edith Svendsen Danmarks Tekniske Universitet Konsulent Niels Sørensen LO Seniorforsker Karin Sørig Hougaard NFA Professor Annie Høgh AC Arbejdsmiljøkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen KL LEDELSEN DIREKTION Direktør Inger Schaumburg Vicedirektør Ulla W. Skjøth Forskningsdirektør Nils Fallentin LEDELSESGRUPPE Forskningschef Lars Andrup Forskningschef Elsa Bach Forskningschef Glen Winzor Formidlingschef Hannah Maimin Weil Planlægningschef Per Jakobsen Sekretariatschef Kim Winding 6
Faglige resultater i 2013 7
FORSKNING I PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ OG MUSKEL- OG SKELETBESVÆR (MSB) 2013 har været et begivenhedsrigt år for forskningsområderne psykosocialt arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær (MSB). Året har budt på både organisatoriske forandringer, nyansættelser og væsentlige videnskabelige tiltag og publikationer. Inden for MSB-forskningen blev der i 2013 udnævnt to professorer. Herudover blev der ansat en seniorforsker. Samtidig er der opslået to professorater til det psykosociale forskningsområde. Det ene professorat med særlige opgaver inden for forskningsfeltet Arbejdstid psykofysiologiske effekter og helbredseffekter af lange arbejdstider, skiftearbejde og natarbejde. Det andet professorat inden for forskningsfeltet Psykosocialt arbejdsmiljø og helbred. Stillingerne vil blive besat i løbet af 2014. I 2013 blev der desuden ansat en ny seniorforsker på området. De to forskningsområder har hver sin egenart, men det står i stigende grad klart, at forskning i og nye bud på løsninger af arbejdsmiljøproblemer kræver en tværfaglig indfaldsvinkel. Derfor er forskningsområderne i 2013 organisatorisk lagt sammen under én forskningschef for at sikre synergien mellem de to områder. Som eksempler på samarbejde på tværs af forskningsområderne kan nævnes to store projekter. Projektet SAMI (Styrket Arbejdsevne for Medarbejdere i Industrien) gennemføres i samarbejde med tre store danske industrivirksomheder og er opbygget efter IGLO-modellen, hvor der interveneres på 8
såvel individ-, gruppe-, ledelses- og organisationsniveau. Projektet har et stærkt fokus på medarbejderinddragelsen i arbejdet med fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Projektet DOSES foregår i et samarbejde med en række plejehjem og drejer sig om at skabe mere forebyggelsesrelevant viden om, hvordan det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø har betydning for udviklingen og konsekvenserne af muskel- og skeletbesvær blandt SOSU-ansatte på plejehjem. Et særligt kendetegn ved projektet er, at både det fysiske og det psykosociale arbejdsmiljø bliver målt med direkte observationer på arbejdspladsen i stedet for ved brug af spørgeskemaer. Særligt om forskningen i muskel- og skeletbesvær (MSB) Forskningsfagligt blev der i 2013 bl.a. igangsat og arbejdet videre med en række projekter om sammenhængen mellem fysiske arbejdskrav (vurderet med objektive, tekniske målinger) og smerter i muskler og led, arbejdsevne samt sygefravær. I 3F-projektet blev over 1.000 produktionsmedarbejdere i 15 virksomheder inden for rengøring, industri og transport fulgt over flere døgn. Arbejdskravene blev kortlagt ved hjælp af målinger med bevægelsescensorer og vil kunne sammenholdes med oplysninger om smerte, arbejdsevne og sygefravær indhentet i det kommende år. Projektet vil give mere pålidelig viden om sammenhænge mellem de faktiske fysiske arbejdskrav og f.eks. muskelsmerte. Samtidig er flere projekter vedrørende arbejdsmiljø i brancher med fysisk krævende arbejde afsluttet i årets løb. Projekterne har undersøgt hvilke typer interventioner, der bedst modvirker nedslidning, og har inddraget såvel ledere, som mellemledere og medarbejdere i planlægningen. Som et eksempel kan nævnes Fit for life i slagteribranchen, hvor effekten af en deltagerinvolverende ergonomisk intervention blevet sammenlignet med en gruppe-baseret styrketræningsintervention. Resultaterne viste, at blot 3 x 10 min. styrketræning om ugen kunne øge muskelstyrken, mindske smerterne og forebygge fald i arbejdsevnen blandt slagteriarbejdere med kroniske smerter i skulder, arm og hånd sammenlignet med gruppen, der modtog den ergonomiske intervention. Projektet blev vel modtaget på slagterierne, der havde en høj deltagertilfredshed og en deltagelsesprocent over 10 uger på 85 pct. I et efterfølgende projekt blandt SOSU er og sygeplejersker på hospitaler, har vi fundet at fysisk træning virker positivt på smerter, arbejdsevne og sociale relationer, når det udføres i grupper på arbejdspladsen sammenlignet med, hvis det foregår derhjemme. I 2013 er der også på dette område blevet arbejdet med metoder til at fremme implementering af arbejdsmiljøforbedringer på arbejdspladser, som ellers typisk ikke lykkes med større arbejdsmiljø- og sundhedsfremmetiltag. I forlængelse af metodeudviklingen er der blevet igangsat et stort interventionsstudie, FORUDSÆT -projektet, der fokuserer på arbejdspladsens forudsætninger for at arbejde effektivt med arbejdsmiljø og sundhedsfremme gennem videnopbygning, kompetenceudvikling, organisering af arbejdet, mødestruktur, internt arbejdsmiljøsystem og social støtte i organisationen. Særligt om forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø Lige som forskningen i MSB bliver forskningen i psykosocialt arbejdsmiljø grebet an fra forskellige indfaldsvinkler, og omfatter forskning i årsagssammenhænge, interventionsforskning og løbende metodeudvikling. Inden for forskningen i årsagssammenhænge har 2013 bl.a. budt på betydelig aktivitet gennem NFA s deltagelse i IPD-Work konsortiet ( Individual-participant-data meta-analysis of working poupu- 9
lations ), der omfatter førende europæiske forskere. Konsortiet har adgang til en stor database med næsten 200.000 lønmodtagere fra flere europæiske arbejdsmiljøundersøgelser, inklusive undersøgelser fra Danmark. Formålet med samarbejdet er at skabe ny viden om, hvordan det psykosociale arbejdsmiljø hænger sammen med risikoen for kroniske lidelser, førtidspension og dødelighed. Indtil nu har konsortiet publiceret 12 artikler med NFA-forskere som medforfatter. Artiklerne er offentliggjort i flere af verdens førende medicinske tidsskrifter, bl.a. The Lancet og British Medical Journal. Resultaterne peger bl.a. på, at høje psykiske krav på arbejdet i kombination med lav indflydelse/lave udviklingsmuligheder hænger sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom, men ikke med en forhøjet risiko for kræft. Desuden hænger jobusikkerhed sammen med en moderat forhøjet risiko for hjertekarsygdom. I 2013 blev projektet Positive tilstande i arbejdslivet afsluttet. Der er publiceret en række artikler, der viser, at positive faktorer i arbejdsmiljøet, som f.eks. oplevelse af mening i arbejdet, engagement i arbejdspladsen og indflydelse i arbejdet, hænger sammen med nedsat risiko for langvarigt sygefravær og førtidspension også når der tages højde for de klassiske arbejdsmiljørisikofaktorer i analyserne. Inden for interventionsforskning er der bl.a. søsat et større projekt på Københavnske folkeskoler i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, Danmarks Lærerforening, Københavns Lærerforening, Skolelederforeningen i Københavns Kommune og Lærernes Pensionskasse. Projektet drejer sig om at fastholde lærere med nedsat psykisk velbefindende på arbejdspladsen, og der iværksættes både interventioner på organisationsniveau, herunder uddannelse af ledelsesteam, og interventioner rettet mod enkelte lærere med nedsat psykisk velbefindende, herunder arbejdsmodifikation. Den løbende metodeudvikling i 2013 har bl.a. indebåret igangsættelsen af et projekt om videreudvikling af et psykosocialt spørgeskema samt videreudvikling af en metode til måling af virksomheders sociale kapital. Spørgeskemaet om social kapital anvendes i en detaljeret undersøgelse af, hvordan den sociale kapital påvirkes positivt og negativt af organisatoriske ændringer og ændringer i arbejdets indhold i hjemmeplejen. NANOSIKKERHED Dansk Center for Nanosikkerhed Dansk Center for Nanosikkerhed åbnede dørene 1. maj 2012 og huser en væsentlig del af NFA s nanoforskning. Centret er finansieret af en bevilling på 30 mio. kr. fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, og projektet løber fra 1. maj 2012 til 30. april 2016. Dansk Center for Nanosikkerhed er en del af NFA s strategiske satsning på forskning i sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Centret er placeret på NFA, men involverer også forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DTU Food, DTU Miljø og DTU Nanotech fra Danmarks Tekniske Universitet samt Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Dermed repræsenterer centret langt størstedelen af den danske forskning indenfor nanosikkerhed. Forskningen inden for Dansk Center for Nanosikkerhed og NFA s øvrige forskning i nanosikkerhed foregår hovedsagligt i samarbejde med internationale partnere. NFA s nanoforskere deltager således i en række EU-projekter; først og fremmest NANoREG, som involverer 60 partnere, men også i EU projekterne SUN, Gladiator, NanoValid, DRESS og NanoMile. 10
NFA s nanoforskning er primært fokuseret på at kortlægge effekter af indånding af nanopartikler og nanomaterialer i forhold til kræft, hjertekarsygdom, lungeeffekter og reproduktion. Forskningen er målrettet mod at få forståelse for de biologiske virkningsmekanismer og hvilke fysisk-kemiske egenskaber hos nanomaterialerne, der forårsager den skadelige effekt. En sådan viden vil gøre det muligt at håndtere ét nanomateriale på baggrund af viden om et andet nanomateriale, uden at man behøver at teste hver enkelt nanomateriale for eventuelle skadelige effekter. Den vil også muliggøre udvikling af mere sikre nanomaterialer (også kaldet safe-by-design). Eksempler på, hvordan safe-by-design tidligere er anvendt indenfor andre områder, er udviklingen af glasuld som erstatning for asbest (som er kræftfremkaldende) og udviklingen af vandbaseret maling som erstatning for terpentinbaseret maling (som er hjerneskadende). Nanosikkerhed og hjertekarsygdom NFA s forskere har ud fra eksperimentelle modeller som en del af forskningen inden for området nanosikkerhed påvist en mulig forklaring på, hvordan indånding af partikler, herunder nanopartikler, øger risikoen for hjertekarsygdom. I samarbejde med forskere fra Health Canada er det biologiske respons i lungen efter indånding af nanopartikler blevet kortlagt, og mod forventning viste det stærkeste respons i lungen sig at være et akutfaserespons. Akutfaseresponset er kroppens alarm-respons og vil normalt være gavnligt, da det er kroppens mådeat bekæmpe f.eks. bakterielle infektioner og virusinfektioner. Er responset imidlertid kronisk forhøjet, er det en af de vigtigste kendte risikofaktorer for hjertekarsygdom, og påvirkninger, som udløser 11
et akutfaserespons, har vist sig at være associeret med øget risiko for hjertekarsygdom. Mængden af akutfaseprotein i blodet kan således forudsige en øget risiko for fremtidige hjertekarsygdomme. NFA har påvist en vigtig sammenhæng mellem styrken af akutfase responset og antallet af inflammatoriske celler i lungen. Det er vigtig viden, fordi man allerede ved, at antallet af inflammatoriske celler afhænger af det samlede overflade areal af de partikler, man har indåndet. Det betyder så igen, at det samlede overfladeareal af indåndede partikler må være associeret med netop det akutfaserespons, som forudsiger risikoen for hjertekarsygdom. Hvis det samlede overfladeareal af de indåndede partikler således forudsiger risikoen for hjertekarsygdom, betyder det, at indånding af små (nano)partikler vil kunne øge risikoen for hjertekarsygdom mere end indånding af samme (vægt)mængde store partikler, simpelthen fordi det samlede overfladeareal er større (se figuren). Figur 1. Her er en stor partikel og samme volumen af mange små partiker. Det samlede overfladeareal af de små partikler er større end den store partikels overfaldeareal. Hvis partiklerne er 10 gange mindre, er det samlede overfladeareal 10 gange større pr. vægtenhed. DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØOVERVÅGNING Den nationale arbejdsmiljøovervågning i Danmark gennemføres af NFA, men oplysningerne stilles til rådighed for og anvendes af hele arbejdsmiljøsystemet. De områder, som overvågningen dækker, fastlægges i samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen og diskuteres i Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg. Overvågningen består hovedsageligt af to store surveys ét, der belyser arbejdstagernes oplevede arbejdsmiljø og helbred, og ét, der belyser arbejdsmiljøtiltag på arbejdspladserne. NFA s spørgeskemaundersøgelse Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (AH) udgør en basal kilde til kortlægning af en lang række arbejdsmiljøpåvirkninger, både på arbejdsmarkedet som sådan og i de enkelte brancher og job. Undersøgelsen giver viden om, hvilke brancher og job, der er særligt udsat for de forskellige typer af påvirkninger, sådan at indsatsen kan målrettes mest muligt. Undersøgelsen gennemføres hver 2. år næste gang i 2014 sådan, at der løbende kan følges med i, hvordan arbejdsmiljøet udvikler sig. Der udsendes spørgeskemaer til i alt 50.000 personer. 12
I forhold til muskelskeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø anvendes undersøgelsen til at følge med i, hvordan det går med at opnå de opstillede målsætninger. Undersøgelsen anvendes imidlertid også til at følge med i udviklingen inden for andre arbejdsmiljøpåvirkninger. Dette følger af 2020-arbejdsmiljøstrategien og er med til at sikre, at prioriteringen ikke betyder, at negative udviklinger inden for andre arbejdsmiljøproblemer overses. Undersøgelsen omfatter således også fx støj, vibrationer og forskellige hudskadende påvirkninger. Fx udpeger undersøgelsen de brancher, der er særligt udsatte for vibrationer ved brug af håndværktøj. Det gør det muligt at fokusere på arbejdsmiljøproblemer, som udgør et væsentligt problem inden for visse brancher, selvom de ikke udgør et problem for arbejdsmarkedet som helhed. Resultaterne bliver brugt i mange andre forskellige sammenhænge. Til eksempel anvendes undersøgelsen i det indeks, der ligger til grund for Arbejdstilsynets risikobaserede tilsyn. Her tildeles brancherne points efter hvor mange, der er udsat for de forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Som et andet eksempel anvendes undersøgelsen til at udpege hvilke brancher, der er udsat for vold og følelsesmæssige krav, til brug for tilsynsindsatserne ift. psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen har også dannet grundlag for at lave branchebeskrivelserne af bl.a. bygge- og anlægsområdet samt døgninstitutioner og hjemmepleje som led i nytænkningen af arbejdsmiljøindsatsen (fx oplysninger af typen: På døgninstitutioner og i hjemmeplejen er andelen af ansatte, der har været udsat for vold, næsten 50 gange højere end i kontorbranchen ). Spørgeskemaundersøgelsen danner derudover grundlag for en række af de forskningsaktiviteter, der gennemføres på NFA. NFA gennemfører analyser af, hvordan arbejdsmiljøfaktorer og helbredsforhold 13
i spørgeskemaundersøgelserne prædikterer negative helbredskonsekvenser, fx sygefravær og afgang fra arbejdsmarkedet generelt og i udvalgte jobgrupper. Data fra undersøgelsen er således helt central for NFA s epidemiologiske forskning. Undersøgelsen Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats (VAI) er også en spørgeskemaundersøgelse, hvor både en A-side repræsentant og en B-side repræsentant i 8.000 arbejdspladser, fordelt på branche og størrelsesgruppe, modtager enslydende spørgeskemaer. Spørgeskemaerne omhandler arbejdspladsernes forbyggende aktiviteter. Deltagerne bliver spurgt om, hvordan arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladsen er sammensat og fungerer. Der bliver specifikt spurgt om hvilke generelle arbejdsmiljøinitiativer, der bliver taget på arbejdspladsen, samt hvilke specifikke initiativer, der bliver taget på de prioriterede områder, nemlig det psykiske og fysiske arbejdsmiljø samt arbejdsulykker. Undersøgelsen omhandler også ikke-prioriterede områder, såsom støj. Undersøgelsens resultater bliver især anvendt af Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter til at vurdere om arbejdsmiljøindsatsen er tilstrækkelig, og til at udpege hvilke områder/brancher, der har behov for særlig indsats. UDDANNELSE NFA bidrog også i 2013 i samarbejde med universiteterne til uddannelse af forskere, inden for NFA s kerneområder, gennem vejledning af ph.d.-studerende og deltagelse i forskerskoler. Desuden stillede NFA forelæsere til rådighed for universiteter og laboratorier samt data og vejledere til rådighed for bachelor- og specialestuderende, ligesom forskerne var censorer og bedømmere ved en række uddannelsesinstitutioner. Tre ph.d.-studerende afleverede i 2013 afhandlinger med henblik på forsvar. Det drejer sig om Anni Vibenholt, med en ph.d. om måling af forurening af indeklimaet og interaktion mellem ozon og støv, og Pernille Uhrskov Hjarsbech med en afhandling om det psykosociale arbejdsmiljøs betydning for sammenhængen mellem depressive symptomer og længere sygefravær. Endelig afleverede Jacob Pedersen en afhandling om en ny metode til analysering af sygefravær. Analyser af sygefravær spiller en helt central rolle i både arbejdsmiljøovervågningen og mange forskningsprojekter, og i ph.d.-projektet er der udviklet et register over sygefravær og andre sociale ydelser i Danmark (RSS). Det nye register er baseret på et langt bedre datagrundlag om syge- og barselsdagpengeudbetalinger end tidligere. I RSS findes oplysninger om sygefravær på dagsbasis, og der kan skelnes mellem forskellige fraværsårsager samt under hvilke omstændigheder, sygedagpengene er udbetalt, fx om der er tale om særlige aftaler med kronisk syge eller særlige forsikringsordninger. Hermed kan data i væsentligt højere grad være med til at belyse de mekanismer, der har betydning for risikoen for sygefravær, tilbagevenden til arbejdet, samt fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning. I forhold til brugerne har NFA i 2013 med arbejdsmiljørådgiverne drøftet behovet og mulighederne for at udvikle en eller flere længerevarende, kompetencegivende uddannelser, som er målrettet professionelle arbejdsmiljørådgivere og konsulenter. 14
FORSKNINGSFORMIDLING NFA publicerer sine forskningsresultater i internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrifter med peer review. I 2013 blev det til 153 artikler, hvilket er det højeste i forskningscentrets historie. Forskningsresultaterne formidles desuden til danske brugere med hjemmesiden www.arbejdsmiljoforskning.dk som omdrejningspunkt. Hjemmesiden havde i 2013 ca. 770.000 sideopslag fordelt på ca. 200.000 besøg. NFA udsendte i alt 66 nyheder i løbet af året, heraf var 28 omtaler af videnskabelige artikler på NFA s hjemmeside. Alle nyheder blev systematisk omtalt på de sociale medier Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+. Der udsendtes 24 nyhedsbreve til ca. 4.500 abonnenter. NFA leverede 24 nyheder til arbejdsmiljøviden.dk. Nyhedsstrømmen affødte 1.686 presseomtaler om forskningsresultater og overvågningsdata i nyhedsmedierne en stigning på ca. 21 procent i forhold til 2012. NFA oprettede konferencesiden Wellbeing at Work 2014 og tilhørende sociale medier til at markedsføre den 3. internationale videnskabelige konference, som NFA er vært for i 2014 i København. Desuden oprettede NFA konferencesiden 20th Nordic Research Conference on Safety og tilhørende sociale medier til at markedsføre konferencen, som NFA var vært for i august 2013 i Helsinge. 15
NFA har haft hovedansvaret for redigeringen af bogen Handbook of Nanosafety: Measurement, Exposure and Toxicology udgivet af Academic Press (Vogel U, Savolainen K, Wu Q, van Tongeren M, Brouwer D, Berges M (Eds). Handbook of nanosafety: measurement, exposure and toxicology. London: Academic Press; 2014). Bogen er skrevet som output fra EU-nanoprojektet NANODEVICE, som NFA har deltaget i. BRED FORMIDLING Videncenter for Arbejdsmiljø I Videncenter for Arbejdsmiljø (VFA) formidles viden om arbejdsmiljø til ledere og medarbejdere på danske arbejdspladser. Formidlingen omfatter resuméer af alle projekter finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og forskningsresultater fra NFA, de arbejdsmedicinske klinikker, samt øvrige nationale og internationale forskningsinstitutioner. Desuden formidles gode eksempler fra arbejdspladserne samt bred viden om arbejdsmiljø fra myndigheder, faglige organisationer herunder branchearbejdsmiljøråd samt offentlige og private virksomheder. Den indsamlede viden formidles via portalen arbejdsmiljoviden.dk, Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø, nationale flerårige kampagner, herunder et rejsehold, samt Magasinet Arbejdsmiljø. I hele 2013 var der over en million besøg på videncenterets portal. Det svarer til en stigning på 54 % fra 2012. Portalen har dermed endnu en gang konsolideret sin position som Danmarks mest anvendte portal om arbejdsmiljøviden. Formidling af forskningsresultater sker i form af nyheder og populært formidlede forskningsresuméer. I 2013 blev det til i alt 64 forskningsnyheder og 5 nyhedsresuméer. Sitet Skab gode forandringer blev etableret i forbindelse med initiativ 5, og VFA havde desuden et samarbejde med Arbejdsmiljørådet om formidling af AMO-reglerne. Af andre samarbejder, kan nævnes en samarbejdsaftale med I-BAR, hvor VFA hjælper I-BAR med at tilrettelægge kampagnen Job & Krop rettet mod I-BAR s målgrupper. Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø Nyhedsbrevet Arbejdsmiljø bliver udsendt en gang om ugen og har nu 17.574 abonnenter. Til sammenligning var der på samme tidspunkt sidste år 14.468 abonnenter. Dette er en stigning i forhold til 2012 på 21 %. VFA deltog med direkte formidling af Arbejdsmiljøkonferencen i Nyborg, november 2013. Der blev produceret 25 nyheder med reportager fra de forskellige oplæg på konferencen. Reportagerne blev samlet i 3 nyhedsbreve. Nyhedsbrevene genererede tilsammen 11.586 besøg på portalen. Magasinet Arbejdsmiljø Magasinet Arbejdsmiljø havde 11 udgivelser i 2013 med et samlet antal citater på ca. 525 citater i 2013 og er derved fortsat det mest citerede magasin om arbejdsmiljø i Danmark. Den årlige læserundersøgelse viste høj tilfredshed med både indhold og udtryk. Således vurderer over 90 procent af de adspurgte læsere, at magasinet samlet set er godt eller meget godt. 16
Den Europæiske Arbejdsmiljøuge VFA deltog i 2013 som medarrangør af Den Europæiske Arbejdsmiljøuge (Uge 43). VFA bidrog blandt andet med udviklingen af hjemmesiden www.passerdupaa.dk. Hjemmesiden, der er målrettet underviserne på erhvervsskolerne, indeholder både forskningsfaglig viden om unge og sikkerhed samt værktøjer fra BAR ene, eksempler på god praksis, konkurrencer m.v., som lærerne kan bruge i deres undervisning. Hjemmesiden havde 2.229 besøg i 2013. Kampagner og rejsehold Kampagner og rejsehold under videncentrets såkaldte Styrkede Indsats opnåede i 2013 fortsat at opretholde høj synlighed i mediebilledet og stor anvendelighed ude på arbejdspladserne. Alle kampagner er i løbet af 2013 blevet konsolideret og formidles både via kampagnesites under portalen, nyhedsbrevet, annoncer, netværksindsatser, sociale medier og rejsehold. Det drejer sig om kampagnerne Fra stress til trivsel, Job & Krop, Forebyg vold, Forebyg mobning samt Skab gode forandringer. Rejseholdet afholdt i 2013 at lidt over 300 arrangementer for i alt godt 16.000 deltagere. Heraf havde 103 af møderne haft stress/trivsel eller gode trivselsprocesser som tema, 73 havde job & krop som tema, 52 omhandlede vold og trusler, 27 omhandlede mobning og 20 handlede om forandringer. De resterende 24 møder havde blandet tema. 17
18
Økonomi & personale 19
ØKONOMI OG PERSONALE Tabel 1. Økonomi, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009 2010 2011 2012 2013 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 115,8 76,8 86,9 83,8 79,4 Ekstern finansiering (tilskud til forskning)* 32,2 31 34,9 25,7 31,1 Andre driftsposter, netto -1,6 5,4 1,8 2,3 5,2 Nettoreservering af årets bevilling** -29,2 3 5,4 9,4 3 Driftsindtægter i alt 117,2 116,2 129 121,2 118,7 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 76,1 79,5 74,5 76,9 70,6 Øvrige driftsomkostninger 36,8 35,5 40,8 44,2 48,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 112,9 115 115,3 121,1 118,7 Årets resultat 4,3 1,2 13,7 0,1 0 * Heri indgår beløb vedrørende indtægtsdækket virksomhed. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 2. Økonomi, Videncenter for Arbejdsmiljø 2009 2010 2011 2012 2013 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 10 9 5 5,9 4,9 Ekstern finansiering* 10 8,7 9,5 9,9 9,6 Andre driftsposter, netto -0,1 Nettoreservering af årets bevilling** 1,5 Driftsindtægter i alt 20,1 17,7 16 15,8 15,5 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,1 7,4 5,8 4,7 4,7 Øvrige driftsomkostninger 12,6 10,9 9,9 10,8 10,2 Ordinære driftsomkostninger i alt 20,7 18,3 15,7 15,5 14,9 Årets resultat -0,6-0,6 0,3 0,3 0,6 * Indtægter i Arbejdsmiljøbutikken og fra Magasinet Arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. 20
Tabel 3. Økonomi, Styrket Indsats* 2009 2010 2011 2012 2013 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling 26,4 26,4 26,8 27,3 27,8 Andre driftsposter, netto 0,1 0 0,2 0-3 Nettoreservering af årets bevilling** 3,4-5,8-2 0-1,2 Driftsindtægter i alt 29,9 20,6 25 27,3 23,6 Ordinære driftsomkostninger Lønomkostninger 8,2 8,8 9,3 8,7 8,8 Øvrige driftsomkostninger 21,7 11,8 15,7 18,5 14,7 Ordinære driftsomkostninger i alt 29,9 20,6 25 27,2 23,5 Årets resultat 0 0 0 0,1 0,1 * Styrket Indsats er etableret som en tidsbegrænset bevilling til forskningsbaserede formidlingsaktiviteter målrettet det offentlige arbejdsmarked. Styrket Indsats gennemfører store videnkampagner og tilbyder med sit rejsehold arrangementer inden for forskellige temaer om arbejdsmiljø. ** Nettoreservering af årets bevilling: Beregnes som anvendelse af tidligere års reserveret bevilling fratrukket reserveret beløb af årets bevilling til brug i kommende år. Tabel 4. Personale Personale (årsværk) 2009 2010 2011 2012 2013 Chefer 8 8 9 9 9 Forskningspersonale* 73 71 58 61 64 Forskningsrelateret personale** 35 37 30 36 36 Ph.d.-studerende 16 16 16 14 14 Administrativt personale 19 23 25 14 15 Studenter 3 3 3 8 8 Forskningsformidling 4 4 3 3 3 Bred formidling (Videncenter for Arbejdsmiljø) 33 33 28 28 26 I alt 191 195 172 173 175 * Forskningspersonale er professorer, seniorforskere, forskere/post docs samt videnskabelige assistenter. ** Forskningsrelateret personale er statistikere, analytikere og teknikere. 21