AspIT fokuseret talent Årsberetning 2007 * Ovenstående er udarbejdet i forbindelse med den 1. pædagogiske dag på AspIT
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Idégrundlag...3 Interessenter...3 Centrale indsatsområder...4 Uddannelsesstruktur...4 Elevbestand...5 EVA 2007 evaluering...5 Formål med evalueringen...5 Dokumentation og metode...6 Samarbejde med DEL fokus på pædagogik...9 Virksomheds kontakt...16 Landsdækkende udbud...17 Fortsættelse af AspIT...17 Økonomi...18 Konklusion 2007...19 AspIT Side 2 af 19 Beretning 2007
Indledning Mange unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) kommer i klemme i det etablerede uddannelsessystem. Det er vanskeligt at udarbejde realistiske uddannelsesplaner for denne gruppe unge, idet der ikke er kompetencegivende alternativer til de traditionelle ungdomsuddannelser. Projektets mål er at udvikle en erhvervsrettet IT-uddannelse for unge, der forlader folkeskolen. Grundtanken er, at de unge på uddannelsen får tilknytning til arbejdsmarkedet på en måde, der matcher deres kompetencer faglige såvel som personlige. Nærværende beretning redegør for de aktiviteter der er gennemført i 2007 og danner sammen med regnskab, ledelses- og revisorberetning og evaluering 2007 den samlede afrapportering af projektforløbet 2007. Evaluering 2007 er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut EVA. Yderligere oplysninger om AspIT kan findes på www.aspit.dk Idégrundlag Projektets idégrundlag er at skabe et alternativ til denne fremtidsudsigt. Der skal oprettes et uddannelsestilbud, hvor de udskolingselever, der har interessen og evnerne for det, kan optages på et uddannelsesforløb, som tilbyder en kompetencegivende IT uddannelse i de spidskompetencer, den enkelte unge besidder. Dette gøres i et tæt samarbejde med lokale erhvervsdrivende og lokale uddannelsesinstitutioner. IT virksomhederne bør have interesse i at beskæftige de unge efter endt uddannelse, da de unge vil være en værdiskabende arbejdskraft, idet de er veluddannede indenfor IT og fordi de bl.a. er karakteriseret ved at have følgende personlige egenskaber: Interessenter God hukommelse Pligtopfyldende, stabile og loyale Sans for detaljer, evne til fordybelse og omhyggelige Ærlige Da projektet udspringer i Vejle Kommune vil interessenterne, som primært kommer fra Vejle Amt, være: Erhvervslivet, primært IT-branchen Børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (ASF) Forældre til ovennævnte Uddannelsessystemet Kommunerne, regioner og stat AspIT Side 3 af 19 Beretning 2007
Centrale indsatsområder Som beskrevet i beretning 2006 skulle følgende centrale indsatsområder gennemføres i 2007 for dermed at afslutte projektets mål for årerne 2005, 2006 og 2007. Indsatsområderne var: 1. Fortsat samarbejde med EVA omkring evaluering 2. Samarbejde med DEL omkring pædagogiske metoder og forsøg og beskrivelse af den praktiserede pædagogiske metode 3. Styrke virksomheds samarbejdet mht. væksthus opgaver og praktik forløb 4. Søge forpligtigende samarbejdsskoler der kan sikre landsdækkende udbud gerne med tilhørende døgntilbud 5. Sikre en fortsættelse af AspIT som landsdækkende uddannelsestilbud placeret på erhvervsskolerne. Uddannelsesstruktur Uddannelsesstrukturen er efterhånden fastlagt og kan beskrives i nedenstående overordnede rammer. Semester Indhold Undervisnings- og arbejdsformer 1. semester Introduktion, grundlæggende IT og Fælles grundforløb for eleverne i en avanceret IT inden for de tre klasse. 2. semester hovedområder: teknik, systemkonstruktion og Klasseundervisning med diverse 3. semester visualisering. individuelle øvelser og gruppeopgaver af såvel teoretisk som meget konkret Afdækning af hvilket af de tre karakter. hovedområder eleven har et særligt talent indenfor. 4. semester Det givne hovedområde som Individuelt opbygget forløb afhængigt eleven har et særligt talent indenfor af elevens særlige talent, 5. semester samt arbejdstræning, herunder sociale/personlige kompetencer og udvikling af sociale og personlige særlige behov. 6. semester kompetencer. Vekselvirkning mellem væksthus, praktik og undervisning. I uddannelsesplanen fastlægges modulrækkefølgen, væksthus- og praktikperioder. Til hvert modul er der en tilhørende modulplan der beskriver fagindhold, forslag til litteratur og værktøjer samt eksamensformen og bedømmelseskriterierne. AspIT Side 4 af 19 Beretning 2007
Elevbestand Alle optagne elever har forladt folkeskolen, har Aspergers Syndrom, har interesse og evner for IT og er indstillet på at søge arbejde indenfor branchen. Siden august 2005, hvor det første hold elever blev optaget, er der optaget 25 elever fordelt på fem hold. To elever har forladt uddannelsen, hvilket betyder at der pt. går 23 elever på skolen. Nedenstående tabel giver et overblik over optag og foreløbig gennemførelse: Hold Start og forventet dimittering Optag Frafald/omvalg 1 August 2005 december 2008 5 elever 1 2 Januar 2006 juni 2009 4 elever 0 3 August 2006 december 2009 6 elever 0 4 Januar 2007 juni 2010 5 elever 1 5 August 2007 december 2010 5 elever 0 EVA 2007 evaluering EVA Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører hvert år den samlede evaluering af projektforløbet og har også forestået evalueringen for 2007. Denne evaluering er gennemført som en rekvireret opgave for AspIT. Det er den tredje og sidste evaluering i den treårige projektperiode. Evalueringen er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ved evalueringskonsulent Dea Sommer og evalueringsmedarbejder Niels Jakob Pasgaard. Formål med evalueringen Formålet med evalueringen er at vurdere både projektets tilrettelæggelse og gennemførelse og dets indhold og resultater i form af konkrete uddannelseselementer mv., der er gennemført. Evalueringen fokuserer på to hovedområder, idet den belyser og vurderer: 1 Projekthåndteringen, herunder: Projektstyringen, herunder projektets målformuleringer og eventuelle andre styringsdokumenter Projektets organisation, herunder styregruppe og daglig ledelse Løbende dokumentation og evaluering af processer og resultater i projektet Løbende information, dialog og samarbejde med eksterne aktører og interessenter. AspIT Side 5 af 19 Beretning 2007
2 Projektets foreløbige resultater, herunder: Uddannelsens indhold i forhold til dens formål og mål, herunder udvikling af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og tilknytning til arbejdsmarkedet Uddannelsens struktur og benyttede undervisnings- og arbejdsformer Overgang til arbejdslivet Gennemførelse og studieaktivitet, herunder arbejdet med personlige handlingsplaner for eleverne. Evalueringen fokuserer på det tredje og sidste år af projektperioden. Den fokuserer derfor i særlig grad om uddannelsens erhvervssigte, bl.a. løsning af opgaver for erhvervslivet, praktikordning, elevernes erhvervsevne og uddannelsens kontakt til erhvervslivet. Evalueringen indeholder samlet set en vurdering af i hvilken udstrækning uddannelsen har nået målet om en beskrevet uddannelsesmodel ved projektets udløb. Evalueringen identificerer en række opmærksomhedspunkter og peger desuden på forhold som skolen kan arbejde videre med for at sikre en god overgang til egentlig drift. På den måde har evalueringen et fremadrettet sigte. Dokumentation og metode Evalueringen bygger på vurderinger af væsentlige grundlags- og procesdokumenter (desk research) og på kvalitative data der er indsamlet gennem interview med forskellige aktører, herunder elever, ansatte, ledelse, eksterne censorer, en repræsentant for styregruppen og interessenter i form af IT-virksomheder der fungerer som praktiksteder. Interviewene er gennemført på baggrund af en spørgeguide, udarbejdet af EVA og godkendt af projektchef Ole Bay Jensen. Her følger en oversigt over evalueringens dokumentation og de anvendte metoder til dokumentationsindsamlingen og deres formål. AspIT Side 6 af 19 Beretning 2007
Metode, kilde Desk research: projektbeskrivelse, organisationsbeskrivelse og andre væsentlige styrings- og procesdokumenter Minigruppeinterview med projektlederen og den pædagogiske vejleder Interview med formanden for Styregruppen Minigruppeinterview med uddannelsens fastansatte lærere Minigruppeinterview med elever med erfaring med praktik og deres forældre Minigruppeinterview med eksterne censorer Telefoninterview med virksomheder der har eller har haft elever i praktik. Formål - At få overblik over grundlag, proces og delresultater. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og - forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og -forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få beskrivelser og vurderinger af projektet i lyset af styregruppens ophør. - At få beskrivelser og vurderinger af projektstyring og -forløb, herunder arbejdet med at opsamle og udnytte erfaringer fra tidligere faser i projektet. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få indblik i elevernes behov, forventninger og vurderinger i forhold til uddannelsen generelt og specifikt i forhold til praktik. - At få beskrivelser og vurderinger af afprøvede uddannelseselementer og det løbende arbejde med at opbygge en uddannelsesmodel. - At få indblik i vurderinger af uddannelsens faglige niveau og potentiale. - At få indblik i virksomheders vurderinger af uddannelsens tilrettelæggelse, gennemførelse og perspektiver i relation til elevernes muligheder på arbejdsmarkedet og evt. med hensyn til videreuddannelse i forlængelse af AspIT-modellen. - At få indblik i vurderinger af praktikordningen. AspIT Side 7 af 19 Beretning 2007
Projektchef Ole Bay Jensen havde ansvaret for at indkalde og samle interviewpersonerne. Interviewene blev gennemført som planlagt og var præget af åbenhed fra deltagernes side. Dog var der forfald blandt gruppen af eksterne censorer, idet to af de i alt tre indkaldte censorer ikke mødte frem. Dette er der delvist kompenseret for, idet der efterfølgende er foretaget telefoninterview med en af de to censorer, som ikke deltog på dagen. Samlet set vurderer EVA at dokumentationen udfylder rammerne for evalueringen og er velegnet til at belyse projektet med udgangspunkt i aktørerne og interessenternes erfaringer og vurderinger. Den endelige evalueringsrapport kan ses på www.eva.dk og www.aspit.dk AspIT Side 8 af 19 Beretning 2007
Samarbejde med DEL fokus på pædagogik I samarbejdet med DEL-Nord, ved Liselotte Bay Jensen, har der været sat fokus på den kultur og pædagogiske praksis, som er blevet opbygget på AspIT. Samarbejdet er konkret udmøntet i en række pædagogiske dage, observation af undervisningen og efterfølgende samtale om undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering. Derudover er der af DEL blevet afholdt konkrete undervisningsforløb vedrørende undervisningsprincipper, -former og motivation og modstand i undervisningen. Det har givet anledning til refleksioner over hvorledes denne praksis kan beskrives af underviserne. Når underviserne laver den overordnede planlægning og daglige tilrettelæggelse af undervisningen tages der udgangspunkt i de otte h er som består af følgende otte klassiske didaktiske hv-spørgsmål: 1 Hvad skal vi lave? 2 Hvorfor det? 3 Hvornår skal vi det? 4 Hvor skal vi lave det? 5 Hvem laver vi det med? 6 Hvordan laver vi det? 7 Hvor længe laver vi det? 8 Hvad skal vi lave bagefter? Samtlige undervisere på AspIT har i forbindelse med det pædagogiske arbejde med DEL beskrevet dels deres pædagogiske didaktiske overvejelser og praksis samt eksempler på lektionsplaner. Det viser sig at den pædagogiske praksis på mange områder fungere godt for AspIT s elevgruppe. Det viser sig dog også at der er behov for at arbejde yderligere med pædagogik i undervisergruppen. En nærmere indkredsning af de pædagogiske udviklingsområder er planlagt til at blive igangsat i 2008 evt. i samarbejde med undervisere fra de nye AspIT skoler. Liselotte Bay Jensen har desuden medvirket ved en række eksaminer og herigennem dannet sig et førstehånds indtryk af de nuværende summative evalueringsformer. Det er DEL s anbefaling at der på dette område iværksættes et fremtidigt udviklingsarbejde med modulplaner og evalueringsformer der i højere grad afdækker elevernes kompetencer altså beskrivelse af læringsmål. Det er ligeledes DEL s anbefaling af undervisere ved AspIT uddannelsen har gennemført pædagogikum og/eller VUU. Det er en målsætning at DEL i samarbejde med AspIT gennemfører sådanne forløb for alle undervisere tilknyttet uddannelsen. AspIT Side 9 af 19 Beretning 2007
Nedenstående er et eksempel på en undervisers overvejelser over egen pædagogisk praksis, som den blev beskrevet i forbindelse med afholdelse af pædagogiske dage i efteråret 2007. Beskrivelse af pædagogiske overvejelser Herefter følger en mere fyldestgørende beskrivelse af de pædagogiske overvejelser jeg gør mig i forbindelse med forskellige forhold i relation til undervisningen på AspIT. Beskrivelsen dækker over 9 områder, som er relevante at tage hensyn til i de pædagogiske overvejelser. Beskrivelsen vil være opdelt i følgende afsnit: Elevforudsætninger Elevforudsætninger Motivation Undervisningsprincipper Faglige mål (modulplan) Min egen rolle og funktion som underviser Lokaleindretning Brug af Av-midler og software m.m. Eksamen Læringsstil Før hvert modul vil jeg gerne møde eleverne og forsøge at pejle mig ind på hvilke styrker og svagheder de måtte have. Jeg prøver så vidt muligt i starten at få en fornemmelse for hvad eleven har af forudsætninger. Det er meget vigtigt for mig at gennemføre en undervisning, der er givende, både for mig og eleven. Jeg prøver at få en fornemmelse af elevens begavelse og faglige niveau og hvor han/hun står i forhold til faget. Derudover ser jeg også på elevens sociale modenhed og om eleven har interesse for faget. Faktorer som fysiske og psykiske færdigheder hos eleven, er også nogle af de faktorer jeg prøver at få indblik i. Det kan naturligvis ved et kort møde være svært at få overblik over alle disse faktorer i forbindelse med elevens adfærd. Derfor tilrettelægger jeg også undervisning fleksibelt, således at der kan foretages justeringer og i nogle tilfælde tages individuelle imødekommelser af specifikke behov. Motivation I hvert undervisningsforløb bestræber jeg mig så vidt muligt på at få alle elever inddraget i undervisningen. Motivationsfaktorer som ros og humor spiller her en meget AspIT Side 10 af 19 Beretning 2007
vigtig rolle. Jeg anvender ros, humor og andre forskellige teknikker, eksempelvis belønning for at motivere eleverne. Det er min erfaring at eleverne let kan motiveres ved at have medindflydelse på undervisningen og det der tales om eller arbejdes med, uden at det reelt er eleven, der styrer undervisningen. Jeg forsøger direkte at motivere eleven, at gøre indholdet nærværende og relevant. Faktorer som straf og trusler om straf benyttes helst ikke. I disse tilfælde vil jeg hellere bruge positive virkemidler og forsøge at motivere eleven til at få gode resultater i test, eksamen eller godt og vellønnet arbejde efter uddannelsen. Undervisningsprincipper Jeg anvender forskellige undervisningsprincipper og har i forbindelse med min undervisning en demokratisk tilgang. For den nærværende målgruppe, kan det være hensigtsmæssigt at anvende helhedsprincippet, da disse elever har specielle behov, for at se emnet som helhed inden de arbejder med de elementer emnet omhandler, hvilket ligger i forlængelse af motivationsaspektet. På AspIT er en kombination af klasseundervisning og gennemgang af indholdet før middag og individuelt arbejde (opgaveløsning) efter middag, den grundlæggende struktur. Jeg kan i klasseundervisningen finde på at anvende det induktive princip og fremsætte en problemstilling og give forslag til løsninger, hvorefter eleven kan afprøve forslagenes anvendelighed, der senere konkluderes. Dette kræver stor elevaktivitet og har den fordel at eleven lærer ved at løse forskellige problemstillinger samtidig med at den fælles dialog imellem eleven og underviseren kan være frugtbar for alle eleverne. Herunder ud fra det funktionelle og formelle princip er en kort liste over nogle af de principper/metoder jeg veksler imellem: Learning by doing. ( det funktionelle princip ) Forelæsning/præsentation. ( det formelle princip ) Intensiv og ekstensiv læsning. ( det formelle princip ) Undervisningsdifferentiering. ( det funktionelle princip ) Der vil typiske veksles imellem de forskellige principper og som regel forekommer der en kombination heraf. Faglige mål (modulplan) De faglige mål er beskrevet i en modulplan. Disse sammenholder jeg med elevens forudsætninger inden metoder og planen for indholdet udarbejdes. For at sikre at de faglige mål indfries, foretages test og eksamener, og i det daglige forsøger jeg som underviser at vurdere om eleven har de fornødne færdigheder målsætningen stiller. Undervisningen tilrettelægges med klare mål og er disse mål ikke nået på selve dagen, kan der herefter foretages justeringer, repetition m.v. AspIT Side 11 af 19 Beretning 2007
Skulle jeg stå i en situation, hvor det viser sig at de faglige mål bliver hurtigere indfriet end den fastlagte tidsramme (at eleverne simpelthen lærer hurtigere end forventet), kan der også foretages justeringer eksempelvis mere dybdegående arbejde med emnerne eller en opjustering af det faglige niveau. Min egen rolle og funktion som underviser Faktorer som aktiv lytning, samtale og nærvær har også stor betydning for min relation til eleverne. Jeg bestræber mig på at være meget opmærksom på hvad der foregår i klassen. Uden at agere far forsøger jeg efter bedste evne at drage omsorg for eleverne i forskellige forhold, der kan gøre sig gældende. Det er min ambition at gennemføre undervisningen så hensigtsmæssigt som muligt, således at elevernes indlæring bliver optimal. Der anvendes forskellige spørgeteknikker, for at fastholde elevens opmærksomhed. For at gøre undervisningen mere levende og få større elevinddragelse inddrages eleverne med følgende metoder: Skiftevis oplæsning/debat for klassen Lærer-/elevstyrede spørgsmål Elevfremlæggelse (opgaver) Da eleverne anvender computer og sidder meget i forbindelse med undervisningen, er forhold som helbred og arbejdsklima vigtige. Jeg opfordrer gerne eleverne til at rejse sig i pauserne og gå en tur, få frisk luft, vand eller andet, der har en positiv indvirkning på et godt indlæringsmiljø. Jeg mener også at have et ansvar i forhold til den undervisningsform, der anvendes i relation til arbejdsklima og elevernes helbred. Som underviser er min rolle også at sikre at skolens faglige mål/krav imødekommes og opfyldes. Derudover har jeg som underviser en forpligtelse overfor kollegerne, der skal undervise bagefter. Eksempelvis i situationer hvor de faglige mål opfyldes før tid, er det vigtigt ikke at komme til at undervise i et emne, som er indeholdt i et andet modul og som en anden kollega har ansvaret for. Lokaleindretning Lokaleindretningen er foretaget inden modulet opstartes og eleverne kender deres pladser. Under gennemførelsen af modulet i det daglige er forhold som et godt indeklima vigtigt, og der tilstræbes at foretage udluftning i hver pause og nogle gange lade et vindue stå på klem under selve forløbet. Min plads som underviser kan variere alt efter størrelsen på lokalet og hvad dagen indeholder. Under opgaveløsningen tager jeg en mere anonym plads i lokalet. Når der skal gennemgås nye og relevante emner m.m. kan jeg indtage en mere fremtræden plads i lokalet, evt. ved siden af projektore, således at eleven har et godt udsyn både til læreren og de emner, der gennemgås. AspIT Side 12 af 19 Beretning 2007
Brug af Av-midler og software m.m. Jeg foretrækker i mange situationer at anvende en projektor eller whiteboard i forhold til at demonstrere og underbygge forskelligt indhold. Derudover anvendes Office Outlook til mødeindkaldelse og formidling af information omkring dagens indhold. Eleverne bekræfter modtagelsen og accepterer indkaldelsen. Således sikres at eleven er informeret og har accepteret undervisningsforløbet. Man kan kalde det en gensidig aftale. Da der er tale om en IT uddannelse er computeren meget i fokus og anvendes stort set til det meste, både til øvelser, tests, løsning af opgaver m.v. Eksamen Eksamenssituationen vil være en forlængelse af undervisningen med henblik på at eleven får mulighed for at demonstrere de færdigheder vedkommende besidder. Eleven skal ud fra et oplæg fremføre sin viden omkring emnet. Jo mere selvstændig fremlæggelse af emnet, jo bedre. Hvis eleven skulle køre fast i nogle områder eller komme med forkerte udsagn, vil jeg blande mig i fremlæggelsen. Når eleven er færdig med sit oplæg, vil jeg supplere med spørgsmål indenfor den fastlagte tidsramme for eksamensforløbet. I forbindelse med tests hjælper jeg i tvivlstilfælde,, hvor testspørgsmålene skal omformuleres. Læringsstil Der vil igennem undervisningsforløbet blive afprøvet flere forskellige indlæringsformer. Der tilstræbes så vidt muligt at skabe det bedste indlæringsmiljø for eleverne. Illustreret bedst herunder er Dunn og Dunn modellen over hvilke elementer, der kan gøre sig gældende for det optimale indlæringsmiljø: AspIT Side 13 af 19 Beretning 2007
På den efterfølgende side er en kort beskrivelse af de 6 grupper modellen for læringsstile har. Jeg anvender modellen for at have de forskellige faktorer for øje, der kan have betydning for at skabe det optimale indlæringsmiljø. Modellen kan opdeles i 6 grupper med hver deres elementer: De fysiske elementer: Lærer du bedst med eller uden lyd, lys, mad og drikke? Skal der helst være koldt eller varmt i lokalet? Foretrækker du at sidde ved dit skrivebord eller at ligge på sofaen, når du læser lektier? Eller er det lige meget? AspIT Side 14 af 19 Beretning 2007
De følelsesmæssige elementer: Er du god til at motivere dig selv, når du skal lære noget vanskeligt? Er du god til at holde ud? Er du vedholdende? Føler du stort ansvar for dit arbejde? Har du behov for struktur, når du arbejder? De sociologiske elementer: Arbejder du bedst alene eller i par? Arbejder du bedst i grupper, som I selv har valgt, eller i grupper som læreren har valgt? Arbejder du bedst, når din lærer eller en anden er i nærheden? Eller har du behov for en blanding (en variation)? De fysiologiske elementer: Foretrækker du at småspise og drikke lidt, når du skal lære noget nyt og svært? Arbejder du bedst på bestemte tidspunkter af dagen? Skal du helst bevæge dig, mens du arbejder? De psykologiske elementer: Kan du lide at arbejde med en opgave "trin-for-trin"? (analytiker) Eller foretrækker du fra starten, at du kan se formålet med opgaven og se dens helhed? (holist) Går du straks i gang med en ny opgave (impulsiv), eller foretrækker du at sidde at tænke opgaven igennem, inden du går i gang (refleksiv)? De 4 perceptuelle forcer: 1) Lærer du bedst ved at lytte (auditiv) 2) Lærer du bedst ved at se (visuel) 3) Lærer du bedst ved at røre (taktil) 4) eller skal du helst bevæge dig (kinæstetisk), mens du lærer? Da disse elever kan have specielle områder, hvor de let bliver ukoncentrerede og demotiverede kan det indebære store udfordringer at tilpasse undervisningen, så det indeholder de mest optimale forhold. Eksempelvis kan meget struktur og variation vise sig givende i forhold til denne gruppe elever, hvorimod tidspunkt på dagen og madvaner, kan være faktorer, der kan give et mindre optimalt indlæringsmiljø. Da disse elever har Asperger Syndrom vil sociologiske forhold som gruppearbejde kun i mindre grad gøre sig gældende. Endvidere skal der tages hensyn til, at evnen til at være udholdende og motiveret i længere tid kan være begrænset, hvis interessen ikke er til stede. Det kan således være relevant at justere undervisningsformen indenfor de rammer, der tidligere er nævnt. Konklusion Hermed konkluderes min beskrivelse af de pædagogiske overvejelser. Der er ingen tvivl om at de pædagogiske overvejelser, der her er gennemgået kan være altafgørende for om et undervisningsforløb bliver en succes. Det er vigtigt, at de principper og mål, der arbejdes med tager højde for elevernes forudsætninger og har fokus på elevens motivation. AspIT Side 15 af 19 Beretning 2007
Da undervisningen udføres for elevens skyld. Det er også vigtigt med fleksibilitet og evnen til at kunne foretage justeringer i undervisningsforløbet, da eleverne lærer på forskellige måder og har vidt forskellige forudsætninger. Virksomheds kontakt Det er afgørende, at de lokale IT-virksomheder er tæt inddraget i forløbet. Det er ligeledes nødvendigt at de studerende har opnået et IT fagligt anvendelsesniveau, som kan anvendes i virksomhederne. Nedenstående virksomheder har indledt forpligtigende samarbejde med AspIT i 2007. Praktikpladser Praktik indhold INFOR Møbel Database tilretning INFOR Tekstil Test af funktionalitet af applikationer Stark Skanderborg Ajourføring af lager- og mailsystem samt makroer. BYG Teq IT Teknisk support A/S Scancommerce CMS, hjemmesider og support VIFIN Tilretning af div. programmer ITprof, EDBskolen Udvikling i TYPO 3 LEGO Test af www.lego.dk LEGO Education Opsætning og test af Lego Robotics/Lego Mindstorm EM Data Test af software Miralix Software udvikling og test IT Forum Grafisk arbejde, animation, udarbejdelse af foldere Væksthusopgaver Opgavebeskrivelse INFOR Møbel Guerillatest: 3D møbelprogram INFOR Møbel Struktureret test: 3D møbelprogram INFOR Møbel Udarbejdelse af ikoner VEU Kinaskak Programmering ad 3D DocTools Aftestning af Makroer til Word VIFIN Tilretning af div. programmer ABCLeg Opbygning af 2D, billede og lyd Ruds Naturleg Ajourføring af hjemmeside Curaden Swiss - Scandinavia Datavask Reher Consult - Anglers Place Ajourføring af hjemmeside Virksomheds Netværket Sygefravær og hjemmeside til superligaen Byhistorisk Arkiv Ajourføring af database og indscanning Autismeforeningen Ajourføring af hjemmeside TK Validate Udarbejdelse af testmodeller AspIT Side 16 af 19 Beretning 2007
Landsdækkende udbud Der er indledt et foreløbigt samarbejde med nedenstående skoler som positivt har vist interesse i at udbyde AspIT uddannelsen fra skoleåret 2008. Skive Handelsskole IT Akademiet Århus Tekniske Skole Vejle Handelsskole EDB Skolen TietgenSkolen, Odense TEC - Teknisk Erhvervsskole Center, Sjælland Der indledes konkrete tiltag til at AspIT uddannelsen kan etableres ved disse skoler i starten af 2008. Fortsættelse af AspIT Vejle Handelsskole søgte SATS pulje midler til, i perioden 1.1.2008 30.6.2011, at konsolidere initiativet og fortsætte AspIT uddannelsen som udviklingsprojekt. Målet er at udvikle en uddannelse for unge med Aspergers Syndrom, som kan udbydes som et nationalt tilbud til denne gruppe af unge. Vejle Erhvervsudvikling anbefaler at Vejle Handelsskole viderefører projektet, da der fortsat sikres et partnerskab mellem skolen og Vejle Erhvervsudvikling. Forsøgsperioden er valgt ud fra, at netop i denne periode er det tanken at spille op imod den nye lov Uddannelse for unge med særlige behov. Forsøget vil samtidig afdække, om AspIT uddannelsen kan placeres på dette lovgrundlag eller om en anden individuel ungdomsuddannelse kan danne lovgrundlaget for AspIT uddannelsen. I den nuværende projektperiode 1.1.2005-31.12.2007 er det lykkedes at udvikle en pædagogisk metode rettet imod Erhvervsrettet IT for unge med Aspergers Syndrom. Der søges derfor inden for tre hovedområder: 1. Visitering et 6 ugers forløb. Visitering foretages i samråd med kommunerne og UU erne. 2. Gennemførelsen af forsøgsuddannelse med op til 9 hold a 5 elever med optag af 2 hold til august og 1 hold til januar altså op til 45 elever. 3. Opbygning af et kompetencecenter med det formål at: - medvirke til udbredelsen af uddannelsen til hele landet - opbygge et efteruddannelsesprogram for undervisere specifikt mht. undervisning rettet mod unge med Aspergers Syndrom AspIT Side 17 af 19 Beretning 2007
- sikre en fortsat udvikling af uddannelsen, herunder efteruddannelsestilbud, for tidligere elever som er i job - gennem partnerskab at virke som kompetencecenter for øvrige skoler i Danmark - tilbyde IT-firmaer og IT-afdelinger kvalificerede medarbejdere til praktik og ansættelse - vurdere langtidseffekten af projektets evne til at fastholde målgruppen i ordinær beskæftigelse - Vejle Handelsskole ønsker sammen med Vejle Tekniske Skole at afdække mulighederne for en erhvervsrettet ungdomsuddannelse indenfor IT, rettet imod praktisk anlagte unge med Aspergers Syndrom. Der er ved gennemførelse af forsøgsuddannelsen behov for at tilrettelægge og gennemføre pædagogiske forsøg, hvilket ønskes gennemført i tæt samarbejde med Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Samarbejdet med DEL er allerede etableret og dette samarbejde ønskes fortsat. Uddannelsen skal fortsat evalueres årligt og det ønskes fortsat gennemført i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Endelig ønskes Deloitte til fortsat at forestå revision af regnskaber mv., som placeres i regnskabsafdelingen på Vejle Handelsskole. Hermed kvalitetssikres forsøgsuddannelsen med henblik på efterfølgende etablering som varigt tilbud. Projektet har til dato til fulde opnået de resultater, der var ønskelige. På mange områder har projektet overrasket positivt både med hensyn til de unges evner og formåen og med hensyn til erhvervslivets vurderinger af de unge og uddannelsen. Sidst, men ikke mindst, det store behov for netop en uddannelse indenfor IT med udgangspunkt i de unges interesser og talent. En uddannelse som i stor udstrækning tager hensyn til de unges handikap, Aspergers Syndrom, og de unges store vanskeligheder med at følge en uddannelse i de ordinære uddannelsestilbud. I skrivende stund har Vejle Handelsskole på baggrund af ansøgningen modtaget 9.3 mill. til videreførelse af AspIT i perioden 2008, 2009 og 2010 Økonomi Der henvises til regnskab 2007 og ledelses- og revisorberetning, der sammen med nærværende årsberetning og evaluering 2007 udgør den samlede afrapportering af projektforløbet 2007. AspIT Side 18 af 19 Beretning 2007
Konklusion 2007 Som beskrevet i beretning 2006 skulle følgende centrale indsatsområder gennemføres i 2007 for dermed at afslutte projektets mål i årerne 2005, 2006 og 2007. Indsatsområderne var: 1. Fortsat samarbejde med EVA omkring evaluering 2. Samarbejde med DEL omkring pædagogiske metoder og forsøg 3. Beskrivelse af den praktiserede pædagogiske metode 4. Styrke virksomheds samarbejdet mht. væksthus opgaver og praktik forløb 5. Søge forpligtigende samarbejdsskoler, der kan sikre landsdækkende udbud gerne med tilhørende døgntilbud 6. Sikre en fortsættelse af AspIT som landsdækkende uddannelsestilbud placeret på erhvervsskolerne. Alle centrale indsatsområder anses for opnået og ved bevillig til projektets forlængelse i årerne 2008, 2009 og 2010 vil uddannelsen kunne udformes i sin endelige form og forankres på en række skoler, således at et landsdækkende udbud sikres. Vejle den 28. marts 2008 Formand for styregruppen Projektchef for AspIT Mogens Toft Ole Bay Jensen AspIT Side 19 af 19 Beretning 2007