Vejleåparken et sted i forandring

Vejleåparken et sted i forandring Roskilde Universitetscenter Geografi Modul 1 Foråret 2005 Udarbejdet af: Rikke Arbo-Bähr Rune Garbers Annette Heron Hansen Simon Storgaard Christian Reimers Vejleder: Kirsten Simonsen

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Problemstilling...4 1.2 Problemformulering...5 1.3 Uddybning af problemfelt...6 1.3.1 Projektdesign...6 1.3.2 Rapportstruktur...7 1.3.3 Afgrænsning...9 2. Metode...11 2.1 Videnskabsteoretisk placering...11 2.1.1 Epistemologiske overvejelser...11 2.1.2 Anthony Giddens: Strukturationsprocessen - en ontologi om det sociale....12 2.1.3 Strukturationsteorien...13 2.1.4 Social Praksis...13 2.2 Metode til Empiriindsamling...18 2.2.1 Den kvalitative interviewform...18 2.2.2 Kartografisk undersøgelse...19 2.2.3 Kvantitative data...20 2.2.4 Etiske overvejelser...20 2.3 Metode til Casestudiet...20 2.3.1 Et casestudie...21 2.3.2 Strategisk valg af case...21 2.3.3 Selektion af informanter...22 2.3.4 Interviewguides og interviews...23 2.3.5 Kodning...24 3.1 Introduktion til caseområde...25 3.1.1 Hvordan har Ishøj udviklet sig og hvorfor? Fra det gode liv i forstaden til ghettokommune...25 3.1.2 Forestillingen om det gode forstadsliv i forhold til opbygningen af Køge-Bugt Området...26 3.1.3 Ishøj Kommune i dag...27 3.1.4 Karakteristik af Vejleåparken...31 3.1.5 Vejleåparken et ghettoområde?...33 3.2 Introduktion til Projekter...34 3.2.1 Renoveringen af Vejleåparken...34 3.2.2 Byen ved Stranden Byer for Alle...35 3.2.3 Infoboxen InfoIshøj...36 4. Borgerdeltagelse, demokrati og governance...39 4.1 Indledning...39 4.1 Governance...39 4.2 Nye styrings- og deltagelsesformer?...40 4.3 Governance og borgerinddragelse...40 4.5 Kollaborativ planlægning...42 4.6 Opsamling...44 4.7 Borgerinddragelse og beboerdemokrati...44 4.7.1 Borgerdeltagelse...45 1

4.7.2 Formål med Borgerdeltagelse...45 4.7.3 Forudsætninger for borgerdeltagelse...46 4.7.4 Borgerdeltagelse, et beboerdemokratisk aspekt...48 4.7.5 Beboerdemokratiets idealer og praksisser...48 4.8 Opstilling af parametre...49 5. Stedsteori...52 5.1 Hvad er et sted?...52 5.2 Stedet mellem materialitet og menneskelig konstruktion...53 5.2.3 Regioner og regionalisering...53 5.3 Masseys globale dimension...54 5.4 Stedet som en social praksis i et netværk af sociale relationer og interaktioner...55 5.5 Stedstilknytningens præmisser...56 5.5.1 Stedstilknytning knyttet til sanserne....56 5.5.2 Public symbols...57 5.5.3 Fields of care...57 5.5.4 En stedstilknytning skabes også udenfor stedet...59 5.5.5 Masseys aktivitetsrum...59 5.6 Stigmatisering...61 5.6.1 Identifikation i relation til steder...62 5.7 Sammenfatning...62 6. Analyse...64 6.1 Gennemgang af Spørgeskemaundersøgelse...64 6.1.1 Brug af Kort....64 6.2 Præsentation af interviewpersoner...67 6.3 Analyse af stedstilknytning...68 6.3.1 Harry...68 6.3.2 Samir...70 6.3.3 Anne-Mette...71 6.3.4 Jelena...73 6.3.5 Lone...75 6.3.6 Lizette...77 6.3.7 Karsten...80 6.3.8 Rikke...81 6.3.9 Birte...84 6.3.10. Opsamling...86 6.4 Analyse af Borgerdeltagelse...88 6.4.1 Indledning...88 6.4.2 De overordnede rammer - fordrende for en multiaktør tilgang?...88 6.4.3 Motivation og reel mulighed for indflydelse?...90 6.4.4 Bliver aktørerne taget alvorligt?...94 6.4.5 Diversitet og legitimitet?...96 6.4.6 Hvordan fungerer deltagelsesdemokratiet i kvarterrådene?...98 6.4.7 Kommunikation og åbenhed?...98 6.4.8 Hvilken rolle spiller tidsfaktoren?...100 6.4.9 Overordnet opsamling...102 6.5 Samlet Analyse...103 6.5.1 Infoboks-projektets mål og midler som tænkt i Byen ved Stranden projektet...103 6.5.2 Stedstilknytningsproblematikker i den sociale praksis...105 2

6.5.3 Opsummering...106 7 Konklusion...108 8 Perspektivering...111 9 Litteraturliste...112 9.1 Bøger...112 9.2 Rapporter...113 10 Bilag...114 3

1. Indledning Gennem de seneste15-20 år har staten og andre interessenter valgt at håndtere problemer i lavtlønnede sociale boligkomplekser gennem sirligt udarbejdede strategier. Med Regeringens strategi mod ghettoisering fra maj 2004 er det igen lykkedes at tydeliggøre, hvordan samfundet, i disse tider, er enormt fokuseret på problemer i de udsatte sociale boligområder. Boligområder, der stort set alle består af relativt kønsløse betonbyggerier fra 60érne og 70érne, hvor funktionaliteten og ensartetheden var på dagsordenen. Man har indset, at problemer vedrørende hærværk, kriminalitet, dårlig integration og sociale problemer generelt i mange tilfælde forværres af et dårligt hverdagsmiljø, uinspirerende omgivelser, dårlige boligforhold, manglende tilhørsforhold osv. Dette bidrager igen til en konstant reproduktion af identiteter baseret på negative og samfundsmæssigt ekskluderende betingelser, som igen er med til konstant at reproducere en negativ association fra resten af samfundet, med de problemfyldte områder. Som en konsekvens af dette har man fra det offentliges side indset nødvendigheden i produktionen af fællesskabsfølelse, stolthed og positive identitetsskabelsesbetingelser i de givne områder. Derfor bliver planlæggerens rolle i højere og højere grad intensiveret og løsningen har været den helhedsorienterede indsats. Man søger at sætte ind på alle fronter, kvaliteten af boligerne, den æstetiske oplevelse ved bebyggelsen, fællesskabet, tilhørsforholdet, samarbejdet med omgivelserne osv. Der eksisterer en udbredt konsensus blandt planlæggerne om, at begreber som fællesskab og vi-følelse er nøglebegreber i forsøget på at overvinde den selvforstærkende reproduktion af boligområder der, i højere og højere grad løsrives fra resten af samfundet. Man forsøger dermed at bryde den onde cirkel ved subtilt at opfordre beboerne til at have en stærkere tilknytning til det sted de bor. Dette gøres ved udarbejdelse af omfattende strategier, hvor det afgørende punkt bliver inddragelsen af beboerne i så mange faser af processen som muligt. Borgerdeltagelse ses som en afgørende faktor, da den bl.a. skal sikre, at beboerne føler et medejerskab over de beslutninger der tages, hvilket (teoretisk) skaber mindre friktion i overgangen og højere grad af internalisering. På god demokratisk vis søger man, at skabe et engagement, samt sørge for at beboerne i så høj grad som muligt bliver hørt i processen. Fra systemets og planlæggernes side er der selvfølgelig også et økonomisk incitament ved at sikre, at den valgte fremgangsmåde er accepteret hos beboerne. Borgerinddragelsen har altså groft sagt to sider. En side hvor den er med til at effektivisere planlæggernes implementeringer af diverse tiltag i den fysiske renovering. Samt en side hvor den skaber et debatforum, der ideelt set skal forplante sig til en større del af beboerne, som et rum, hvor meninger udveksles. På sigt, ved bl.a at afholde diverse arrangementer, er håbet, at denne mobilisering af beboerne kan være med til at sætte en stopper for den negative reproduktion af steder som socialt belastede, internt og eksternt i områderne. 1.1 Problemstilling Problemerne ved borgerinddragelsen og særligt ved selve den praktiske udførelse af den, er dog til at få øje på. I Vejleåparken i Ishøj har man igangsat den største og mest omfangsrige renovering og 4

helhedsorienterede indsats i Danmark, til dato. Det har her vist sig, at det er en meget begrænset del af beboerne, det har været muligt at mobilisere og få til at tage aktivt del i processen. Der er eksempelvis ikke en eneste af bebyggelsens ca. 60 % tosprogede beboere repræsenteret i de forskellige etaper af renoveringsprocessen og etableringer af beboerfora. Ydermere fremstår den lille deltagende del af beboerne, for os, som en ret ensartet gruppe, uden en videre åbenlys sammenhæng med resten af den mangfoldige kulturelle sammensætning i Vejleåparken. Den ringe repræsentation giver ikke mindst et billede af en relativ legitimitet, planlæggerne må tage stilling til. Den rejser også en række interessante diskussioner om hele projektets fokus på fællesskab og skabelse af vi-følelse, samt sætter spørgsmålstegn ved fremgangsmåden og metoderne der bruges. Vi finder det rimeligt at forskerne og planlæggerne i samfundets interesse via en fornuftig forståelse af den gode samfundsudvikling som normativt ideal, søger at udvikle strategier, der kan afhjælpe og imødekomme problemerne. Problemerne opstår dog når disse velmenende tanker og strategier, rammer en knudret virkelighed af forskellige interessenter, erhvervsfolk, konsulenter, borgere og bureaukrati. Det viser sig ofte, at en lang række af de gode hensigter går tabt, eller nedprioriteres som en konsekvens af reelle samarbejdsvanskeligheder, divergerende opfattelser og divergerende ambitioner, i selve funktionsmåden og den praktiske udførsel af de omfattende strategier. Når forskellige niveauer i helhedsindsatsen ikke er enige om hvad opgaverne er og hvor energien skal bruges, opstår der et gevaldigt problem i forhold til de overordnede hensigter. På denne baggrund har vi valgt at undersøge hvorvidt de velmenende hensigter i de helhedsorienterede strategier, når deres endemål og lever op til deres egne forventninger. Dette gør vi i et evalueringsorienteret projekt, der søger at forstå og vurdere metoderne for iværksættelsen af de forskellige dele af projektet i Ishøj. Vi har valgt at fokusere specifikt på borgerdeltagelsen i Vejleåparken og vurdere den i forhold til en bredt accepteret forståelse af, hvordan disse projekter skal afvikles for at få det bedste resultat. Da de overordnede hensigter med projektet er et opgør med de sociale problemer i Vejleåparken ved at producere sammenhold, vi-følelse, lokal identitet og en stærkere stedstilknytning, finder vi det nødvendigt at skabe en forståelse af den eller de stedstilknytninger, der er på spil i Vejleåparken. Dette gøres for at skabe en platform, hvorfra vi både kan vurdere, hvorvidt stedstilknytningen skaber uforudsete forhindringer for den praktiske udførsel af borgerinddragelsen, samt hvorvidt de overordnede hensigter i området tilnærmelsesvis er opnået og potentialet for den fremtidige udvikling. Med dette i baghovedet bliver projektets problemformulering som følger: 1.2 Problemformulering I hvilken udstrækning lykkes den praktiske udførsel af borgerdeltagelsen i Vejleåparken? Problematiseres den af den eksisterende stedstilknytning? Og har den en indflydelse på selv samme stedstilknytning, som ønsket? 5

1.3 Uddybning af problemfelt I dette afsnit vil vi kort beskrive hvordan vi har bygget projektet op og hvordan de forskellige dele hænger sammen. Dette gøres for at læseren kan danne sig et overblik over kronologien i vores argumentation og projektet som helhed, samt få et dybere indblik i vores problemstilling og tilgang til den. Først følger en grafisk præsentation af den overordnede projektstruktur. 1.3.1 Projektdesign Indledning - Problemfelt - Problemformulering Metode - Videnskabsteori - Metode til Empiri - Metode til Case Stedsteori - Stedet som begreb - Stedstilknytning Borgerdeltagelse - Governance - Borgerdeltagelse - Opstilling af parametre Stedsteorianalyse: Karakteristik af interviewpersoner Borgerdeltagelsesanalyse: Vurdering af parametre i forhold til Vejleåparken Samlet analyse Konklusion 6

1.3.2 Rapportstruktur Opbygningen af opgaven skal ses i sammenhæng med casen som omdrejningspunkt. Inddelingen er sket i fem overordnede træk. Socialontologi Metode Casebeskrivelse Teori Analyse 1.3.2.1 Socialontologi Socialontologien i kapitel 2 er vores overordnede referenceramme for forståelsen af samspillet mellem aktør og struktur. Her har vi valgt at tage udgangspunkt i Anthony Giddens Constitution of Society (1984), hvor han fremlægger en ontologi, der redefinerer en række begreber med henblik på at bryde aktør-struktur problematikken. Her kommer vi ind på en række begreber og sammenhænge, der er grundlæggende for en forståelse af, hvilke mekanismer, der spiller sammen og som konstituerer et samfund på forskellige niveauer. Med udgangspunkt i socialontologien kan vi forsøge at forstå nogle af de samspil, der ligger i vores undersøgelsesområde. 1.3.2.2 Metode Metodeafsnittet i kapitel 2 fokuserer på tre elementer, vi vil redegøre grundigere for i metode afsnittet: Valg af case Valg af empiri o Valg af interviewpersoner Udformning af interviewguides 1.3.2.3 Casebeskrivelse I kapitel 3 følger en beskrivelse af det caseområde vi beskæftiger os med. Dette afsnit bygger på to overordnede elementer. Introduktion til projekter Introduktion til caseområdet Introduktion til projekter Vi giver i dette afsnit en introduktion til de konkrete projekter, der indgår i vores problemstilling. Dette indbefatter Byer for Alle projektet, Byen Ved Stranden og Infoboks-projektet. Introduktionen sker via en redegørelse for opståelsen af projekterne samt de tanker og idéer, der ligger bag. Dette gøres på baggrund af forskellige kilder. Dels på baggrund af hjemmesiderne Ishojkommune.dk, byenvedstranden.dk og Vejleaaparken.dk. Dels på baggrund af interviews med Lars Fjord, konsulent på Byen Ved Stranden og Erling Groth, konsulent på Infoboks-projektet. 7

Introduktion til caseområdet For at sætte projekterne i en kontekst har vi valgt at introducere læseren for området Vejleåparken og Vejleåparkens kontekst Ishøj. Dette gøres gennem tre dele. For det første en historik, hvor vi kort redegører for den udvikling, der førte til oprettelsen af byggeriet Vejleåparken. For det andet en statistisk og beskrivende intro til Ishøj generelt og til sidst en statistisk og beskrivende intro til Vejleåparken 1.3.2.4 Teori I teoriafsnittet har vi i henhold til problemformuleringen to overordnede elementer. Et teoriapparat, der koncentrerer sig om borgerinddragelse og den strategiske kontekst borgerinddragelsen er udledt af. Et teoriapparat, der fokuserer på forståelsen af sted og stedstilknytning. Governance og kollaborativ planlægning I kapitel 4 koncentrerer vi os om tre teoretiske elementer. Udviklingen mod borgerinddragelse som et element i byudvikling. Byudvikling som governance samarbejde Kollaborativ planlægning Centralt for dette afsnit er, at vi anvender en normativ teoretisk forståelse af governance i planlægning, til at producere en række parametre, vi finder anvendelige, når vi evaluerer helhedsindsatsen i Ishøj og konsekvenserne for Vejleåparken. Vi starter med en kort beskrivelse af hvordan borgerinddragelse har været på dagsordenen længe før man blandt forskerne begyndte at tale om governance. Dernæst argumenteres der for at byudviklingen og den helhedsorienterede byfornyelse på forsvarlig vis kan betegnes som et governance samarbejde. Dette følges op af en problematisering af de mangler, som forskellige forskere peger på i forhold til disse konstellationer og slutteligt præsenterer vi en alternativ organiseringsform som forsøger at undgå de problematikker som opleves i praksissen. Til slut i kapitlet opstiller vi, på baggrund af teorierne om kollaborativ planlægning og borgerinddragelse, parametre for hvordan man, på baggrund af Patsy Healy, mest hensigtsmæssigt skal organisere borgerdeltagelsesprocesserne. Disse vil vi i analysen holde op imod den sociale praksis som har vist sig i Vejleåparken. Samt de overordnede hensigter og metoder formuleret af byen ved stranden 1 Borgerinddragelse I dette afsnit fokuserer vi på en række teorier, der alle er tilknyttet borgerinddragelsen i en planlægningsmæssig kontekst. Teorierne er knyttet op på forskellige niveauer, fra det samfundsorienterede strategiske perspektiv, der ligger bag helhedsorienteret planlægning til den praksis baserede teori, der tager udgangspunkt i borgerinddragelsen som et værktøj. 1 Se kap. 3 8

Stedsteori Vi vil i kapitel 5 se på, hvorledes man på baggrund af sense of place teori kan forstå, hvad der ligger i en forståelse af stedet og en tilknytning til stedet. Dette gøres på baggrund af Giddens locale begreb som en overordnet forståelsesramme for, hvad der konstituerer et sted som fysisk enhed og socialt produceret. Herefter går vi ind på, hvilke faktorer, der skaber en stedstilknytning for agenter. Dette gøres via tre teoretikere. Rose, der fokuserer på taler om identifikation med, mod og ingen identifikation med et sted. Tuan, der fokuserer på omgangen med stedet som en vigtig faktor. Massey, der fokuserer på alle de sociale relationer og interaktioner, der foregår indenfor og udenfor stedet. Til sidst i kapitlet vil vi samle de teoretiske tråde og udlede fire begreber vi mener, kan beskrive de dimensioner af stedstilknytningen og den følelsesmæssige relation aktørerne har til Vejleåparken, som vi finder relevante: Æstetik/symboler Brug af rummet Sociale relationer Stigmatisering 1.3.2.5 Analyse Analysen har vi valgt at dele op i to blokke, der refererer tilbage til vores to overordnede teori afsnit. Vi vil lave en separat analyse for borgerdeltagelse, demokrati og governance afsnittet, der i lyset af de parametre vi har udviklet vil diskutere borgerdeltagelsens funktion og reelle virkning i Vejleåparken. Sideløbende vil vi bygge en separat stedsteorianalyse op, der i lyset af de fire stedstilknytnings begreber/dimensioner, vil beskrive hvorledes stedstilknytningen fremstår i Vejleåparken. Til sidst i analyseafsnittet vil vi samle de to analyse blokke i en samlet analyse af vores overordnede problemstilling. 1.3.3 Afgrænsning Som udgangspunkt har vi været langt omkring i vores jagt på et centralt fokus i projektforløbet. Vi har valgt at se på Infoboksprojektets muligheder for at skabe vi-følelse og lokalidentitet i Ishøj, samt muligheden for at skabe kulturel brobygning i mellem beboere i Vejleåparken samt mellem beboere og andre borgere i Ishøj. I denne forbindelse har vi valgt snævert at fokusere på den helhedsorienterede indsats funktionsmåde og stedtilknytningen lokalt i Vejleåparken, samt den overordnede hensigt for hele Ishøj. Fra et overordnet plan er en væsentlig hensigt, at Kvarterrådene skal stå for en række arrangementer rette ud mod resten af Ishøj. Vi har i denne forbindelse undladt at fokusere på potentialet i dette, da vi har valgt ikke, at få et indblik i, hvordan borgere i det øvrige Ishøj betragter Vejleåparken, men kun belyst det gennem, hvordan beboerne i Vejleåparken oplever og føler, at resten af Ishøj forholder sig til dem. Interessen udefra og dermed potentialet, kan vi derfor ikke udtale os voldsomt præcist om. Vi kan derimod sige noget generelt om de mulighedsbetingelser som projektet har på baggrund af de formelle rammer, kvarterrådsdeltagerne, og Vejleåparkens øvrige beboerer. 9

I valg af interviewpersoner gjorde vi os nogle tanker i forbindelse med aldersgrupper. Vi valgte at afgrænse os fra at se på børn og unge på trods af det store antal i denne aldersgruppe. Dette valg skete på baggrund af vores intention om at belyse kendskab til Infoboks-projektet og motivation for at deltage. I denne henseende var børn og unge ikke interessante, men det gør dog, at vi mangler et aspekt i forhold til tilknytningsdelen. Dertil kommer, at der flere gange i interviewene blev nævnt børn og unge relateret til kriminalitet og generel utryghed i Vejleåparken. Derfor kunne det være interessant at afdække stedstilknytningen for de unge mennesker, da mange af beboerne er af den opfattelse, at en stor del af problemerne har sine rødder der. Et overblik over stedstilknytningen for de unge i Vejleåparken ville med al sandsynlighed kunne bidrage med væsentlige pointer i forhold til at løse de generelle problematikker. Denne dimension har vi dog bevidst undladt, af to årsager. Vi mener først og fremmest at hensigten med de helhedsorienterede projekter bestemt har de unge i sigte, men det gøres gennem sideløbende projekter, som 2635. 2 Da vores interesse overordnet drejede sig om borgerdeltagelsen og ikke integration eller unges vilkår i et socialt belastet boligområde, var der en dimension vi måtte se bort fra. Samtidigt mente vi ikke, at vi kunne tage en lille del af denne problematik med, da det ville være så omfattende, at det ikke kunne belyses meningsgivende i relation til vores projekt. Teoretisk har vi ikke valgt at beskæftige os med identitetsdannelse i den moderne, fragmenterede verden. Det kunne være interessant, idet mange sociologer beskriver, hvordan globaliseringen og opbruddet med traditioner, har ændret præmisserne for menneskers identitetsdannelse. Når der netop formuleres i hensigterne med helhedsindsatsen, at der skal skabes en Vi-følelse og en lokal-identitet, kunne en dybere refleksion over den moderne verdens (senmoderne/postmoderne) konsekvenser for individer ganske sikkert bidrage med indsigt. Dette har vi dog fravalgt, da vi i forvejen arbejder med et omfattende og mangesidet teori apparat, fandt vi simpelthen ikke, at der var ressourcer til det. Det skal dog nævnes, at der i vores steds teori ligger en afledt identitetsforståelse, da stedstilknytningen jo netop i mange henseender er et spørgsmål om hvordan individer forstår sig selv og deres placering i omgivelserne. I tråd med dette arbejder vi med en åben common-senseforståelse af identitet og identitetsdannelse. 2 Se kap 3 10

2. Metode I dette afsnit vil vi klarlægge, hvordan vi har tænkt os at undersøge vores problemstilling. Dette indbefatter en videnskabsteoretisk placering, en beskrivelse af vores empiri overvejelser samt en beskrivelse af vores metode til casestudiet. 2.1 Videnskabsteoretisk placering Vi har valgt at vedkende os den engelske sociolog Anthony Giddens forsøg på at udvikle en ontologi der indeholder både det strukturelle og det aktør- baserede perspektiv på virkeligheden. Årsagen til at vi benytter os af Giddens, er at han arbejder med en forståelse af verden der både indeholder de abstrakte forestillinger om hvordan menneskelige relationer udspilles og på hvilke præmisser det sociale kan forståes. Samt en væsentlig accept af en materiel virkelighed der har indflydelse på menneskers forståelse af deres virkelighed. Dette, specielt udtrykt, i hans locale begreb, finder vi yderst anvendeligt, når vi i vores projekt har sat os for at undersøge hvordan det sociale spiller sammen med den materielle (betonagtige) virkelighed, vi mener vi kan observere i det udsatte sociale boligområde, Vejleåparken. Vi har valgt at bygge det følgende afsnit op ved, i relativt overfladiske termer, først at placere os epistemologisk og derefter beskrive Giddens sociale ontologi. Dette gøres ved at gennemgå de væsentligste pointer i hans strukturations teori, som beskrevet i The constitution of society (1984) (med stor hjælp fra Lars Bo Kaspersens tolkninger af Giddens i: A.G.- Introduktion til en samfundsteoretiker.(2001)) Dette afsnit skal først og fremmest ses som en videnskabsteoretisk positionering. Vi har dog også valgt at forsøge at forholde os mere anvendelsesorienteret til Giddens ret abstrakte sociale ontologi. Elementer i strukturations processen, vil vi anvende analytisk, sammenholdt med vores mere substantielle teori-afsnit. 2.1.1 Epistemologiske overvejelser Giddens overordnede projekt er et opgør med de traditionelle teoretikere i opbyggelsen af en ny social ontologi. Giddens tager udgangspunkt i en omfattende kritik af de herskende epistemologiske tilgange til filosofi og samfundsforskning. Han mener ikke at de dominerende teoretikere har formået at overskride dikotomien mellem objektivisme og subjektivisme. De forskellige teoretiske retninger har alle mere eller mindre åbenlyst placeret sig i den ene eller den anden lejr i spørgsmålet om hvad den interessante og rigtige optik på verden eller virkeligheden er. De tidlige positivister så en klar sammenhæng mellem metoder brugt i naturvidenskaben og de metoder der kunne afdække forhold mellem mennesker og bibringe forståelse af samfundet. Metoder baseret på erfaring (sansernes erfaring) og forskeren som objektiv betragter og afdækker af virkeligheden. Modpositionen til dette var den hermeneutiske forståelse af, at der eksisterer væsensforskellige egenskaber i den naturlige virkelighed og den virkelighed der udgør menneskelige relationer og samfund. Hvor naturen består af fænomener af kausal art, der kan afdækkes og ophæves til almene gyldigheder, består menneskelige samfund af subjekter med forskellige intentioner og handlefrihed. (Kaspersen, 2001, s. 26) Dette umuliggør en opstilling af almene gyldigheder for menneskelige samfund. 11

Hermeneutikkerne mener derfor, at den eneste måde man kan nærme sig en forståelse af samfundet er via forskerens fornuft og evne til, at fortolke relationer mellem subjekter. (Hermeneutik = fortolkningskunst) Denne dikotomi mellem objektivisme og subjektivisme var hovedsageligt henlagt filosofien. Epistemologisk lægger Giddens sig i forlængelse af den hermeneutiske tradition i sin forståelse af forholdet mellem forsker, og lægfolk der skal undersøges.(kaspersen, 2001, s. 46) Han mener der eksisterer en dobbelt hermenuetik. Hvor naturvidenskabens undersøgelsesgenstand er en fast virkelighed der ikke er i stand til at fortolke eller svare tilbage, er sociologens undersøgelsesgenstand, subjekter der konstant konstruerer og fortolker sig selv både i forhold til deres forståelse af virkeligheden, men også i forhold til de begreber og den terminologi der udvikles af forskeren. Giddens argumenterer dog for at han finder det nødvendigt at trække sig tilbage fra de evindelige diskussioner om epistemologi, der efter hans mening er ufrugtbare. Han mener at det i højere grad er nødvendigt for samfundsforskningen at diskutere ontologi. (uden dog helt at glemme epistemologien) Dette finder vi rimeligt, og har valgt ikke at bruge oceaner af energi på, at nå frem til en klar epistemologisk stillingtagen. I tråd med socialkonstruktivisterne eller de kritiske realister, kommer vores epistemologiske standpunkt til udtryk ved, at vi forsøger at være så eksplicitte som muligt i produktionen af teori-del og empiri. Vi er klar over at det er nærmest umuligt for os at fralægge os vores forforståelser og fordomme. Det bliver derfor vigtigt for os i så høj grad som muligt at blotte for læseren hvad vi antager for gældende. Kort sagt ligger vores epistemologi i at vi ikke formår af teknisk og filosofisk vej at overskride den optik vi ser igennem. Men, at vi ved at være eksplicitte i vores forforståelser og tolkninger, formår at skabe en logik og konsistens i analysen, der sikrer, at vi med vores optik, alligevel nærmer os en brugbar beskrivelse af vores genstandsfelt. 2.1.2 Anthony Giddens: Strukturationsprocessen - en ontologi om det sociale. I sociologien giver uenigheden mellem objektivisme og subjektivisme sig til kende i en grundlæggende diskussion om virkelighedens beskaffenhed og en diskussion af hvad der determinerer hvad? Har mennesket frie handlemuligheder eller er vi underlagt et mønster eller en struktur vi ikke er i stand til at bryde? Med andre ord, foregår vores handlinger inden for så klare rammer at de ikke kan betegnes som frie? Gennem en kritik af de fire overordnede sociologiske teoriretning: Funktionalisme, strukturalisme, handlingssociologi og marxisme, argumentere Giddens for, at dikotomien eller dualismen mellem struktur/aktør ikke er en holdbar accept af tingenes tilstand. Han mener at det er nødvendigt at re-tænke, og redefinere begreberne i den sociale ontologi for at undgå at havne i den ene eller den anden yderposition. Giddens bidrag til udviklingen af en ny social ontologi tager form af en diskussion af de bestående begreber, samt konstruktionen at en række nye begreber til at beskrive hvordan han mener den ontologiske virkelighed tager sig ud. Giddens mener, at vejen ud af struktur/aktør fælden er strukurationsteorien, hvor begrebet social praksis indtager en væsentlig rolle som medierende instans mellem de to niveauer. Derved bliver dualismen til det han kalder en dualitet hvor niveauerne ikke er gensidigt udelukkende, men derimod konstituerende for hinanden. 12

2.1.3 Strukturationsteorien Punktopstilling af begreberne i strukturationsteorien: Fra Struktur/aktør dualisme til dualitet via Social Praksis Social praksis 1. Agent - begrebet Diskursiv bevidsthed Praktisk bevidsthed Ubevidste motiver 2. Handlings - begrebet (agency) Ikke- erkendte vilkår for handling Refleksiv regulering af handlen Rationalisering af handlen Handlingsmotivering Utilsigtede konsekvenser af handling (Magt Transformativ kapacitet) 3. Struktur - begrebet Strukturelle principper Strukturer Strukturelle egenskaber Struktur vs. system 4. Tid/rum - Dimension Locale Social/ System integration 2.1.4 Social Praksis Ifølge strukturationsteorien er samfundsvidenskabens grundlæggende forskningsfelt hverken den individuelle aktørs erfaring eller eksistensen af enhver form for samfundsmæssig totalitet, men derimod sociale praksiser ordnet på tværs af tid og rum. (Giddens,1984, s.2(oversat i Kaspersen, 2001 s.52)) Giddens begreb social praksis er netop det begreb han bruger til at opløse den bestående dualisme mellem struktur og aktør. Han kommer ikke med nogen krystalklar definition af begrebet, men viser gennem en lang række diskussioner og redefineringer af begreberne agent/aktør, handling, magt, struktur, system og tid/rum, en proces der fremstår som det han kalder social praksis. Grundideen i begrebet er at forholdet mellem struktur og aktør eller samfund og agent ses som en konstant fortløbende proces af produktion og reproduktion af mening. Individernes handlemuligheder er ikke totalt underlagt samfundets strukturer og samfundets strukturer kan ikke reduceres til summen af individernes handlinger. Når individerne handler, trækker de på bestående systemer i strukturerne. Samtidigt reproducere de systemer og er derfor konstituerende for det bestående. Når vi f.eks. taler benytter vi os af et eksisterende system af regler for hvordan sproget hænger sammen, men systemet eksistere ikke uafhængigt af os, da vi konstant bidrager til reproduktionen og opretholdelsen af systemet. Et væsentligt aspekt ved Giddens omfattende redefinering af 13

begreberne, er netop at han tilføjer både et producerende og et reproducerende element. Når Giddens diskuterer begreberne og elementerne i hans sociale praksis, tillægger han dem både dimensioner fra et strukturelt niveau og et aktør/handlings niveau. Det er væsentligt for ham ikke at forfordele det ene frem for det andet, da begge niveauer indgår med både en produktiv og en reproduktiv karakter i processen, social praksis. Alle begreberne besidder efterfølgende elementer af aktørens handlefrihed og strukturernes determinans. 2.1.4.1 Agent begrebet Hans forståelse af agenten indeholder tre elementer, i form af tre bevidsthedsniveauer agenten handler på. Den diskursive bevidsthed, den praktiske bevidsthed og de ubevidste motiver. Giddens betragter agenten som knowledgeable (Kaspersen, 2001, s.55) eller vidende og kyndig. Dette er væsentligt, da det er nødvendigt, for at opbygge en forståelse af en agent der er i stand til at tage stilling, samt ændre adfærd, og ikke bare blindt være styret af strukturer. Den praktiske bevidsthed indeholder den del af vores handlinger vi ikke umiddelbart er tvunget til at redegøre for. I dagligdagen benytter vi os af en enorm mængde handlinger der ikke kræver refleksion. Vi børster tænder, går i bad, tager vores nøgler, tænder bilen, tager bussen osv. alt sammen handlinger der gøres uden meget tankevirksomhed. Handlingerne har nærmest rituel karakter, og kræver ikke at vi konstant skal reflektere dybere over dem, eller formulere hvorfor, vi gør det ene eller det andet. Det er dog ikke ensbetydende med at det praktiske bevidsthedsniveau ligger uden for vores viden. Hvis vi vil kan vi formulere vores intentioner eksplicit. Det diskursive bevidsthedsniveau dækker over handlinger af en mere kompliceret karakter. Når handlingens karakter kræver af os at vi reflekterer, formulere vi netop hvad det er vi gør og hvorfor. Når andre agenter stiller spørgsmål til vores handlinger, tvinges vi til at argumentere. Dette tilføjer netop det voluntaristiske element til agenten. Ved at reflektere bliver vi netop i stand til at handle anderledes. I dagligdagen gør vi brug af strukturer i vores handlinger på det praktisk bevidsthedsniveau og bidrager derfor til reproduktionen af busruter, infrastruktur, produktionen af tandbørster osv. men vi er i stand til at handle anderledes hvis vi tvinges til at reflektere på det diskursive bevidsthedsniveau. Grænsen mellem det praktiske og det diskursive er naturligvis flydende og overlappende. De ubevidste motiver repræsenterer de handlinger vi ikke er bevidste om, og som vi ikke har adgang til på et bevidsthedsniveau. Handlinger vi ikke kan forklare, eller som fremstår fordrejet, hvor motiverne er uden for vores egen rækkevidde som fortrængt viden.(kaspersen, 2001, s.57) Hvor grænsen mellem det praktiske og det diskursive niveau er uklare, er grænsen til de ubevidste motiver klare, idet vi selv oplever følelsen af ikke at vide hvorfor en handling blev udført, ligegyldigt hvor meget vi reflektere. 2.1.4.2 Handlings begrebet Giddens ser ikke handling som en række enkeltstående fænomener. Han mener ikke det er muligt, at adskille en handling fra en anden, i produktionen af handling vel at mærke. Han betragter handling, på sammen måde 14

som hele strukturations-teorien, som en konstant fortløbende proces uden start- og slutpunkt. Processen skal ses som en konstant strøm, der ikke kan løsrives fra de tanke og erkendelsesprocesser der løber gennem vores hoveder. Først i retrospektets lys kan vi reflektere og argumenter for enkeltstående eller særskilte handlinger. Det er vigtigt igen at pointere, at Giddens ser agenten som knowledgeable. Agenten har magt til at intervenere med sine omgivelser, eller undlade det. Ydermere ser Giddens handlinger som intentionelle. Det er dog ikke ensbetydende med, at han ser en klar årsagssammenhæng i samtlige handlinger fortaget af agenten. En stor del af intentionerne fremstår ikke nødvendigvis klart for agenten i øjeblikket hvor der handles. De fem punkter i figuren nedenfor beskriver processen handling med både de producerende og reproducerende egenskaber. De tre midterste punkter, refleksiv regulering af handlen, rationalisering af handlen og handlingsmotiveringen er tre former for handlen, vi som agenter foretager. Figur 1. Ikke-erkendte Refleksiv regulering af handlen Utilsigtede vilkår for Rationalisering af handlen konsekvenser handling Handlingsmotivering af handling (Kaspersen, 2001, side 59) Den refleksive regulering er hvad vi konstant benytter os af i vores gøren og laden i hverdagslivet. Den foregår på det praktiske bevidsthedsniveau og er den konstante vurdering af fysiske objekters indflydelse på vores færden. Vi korrigerer konstant vores krops bevægelser i forhold til de omgivelser vi befinder os i. Vi undgår at gå ind døre, eller falde over dørtrin og trappetrin osv. På samme måde regulerer vi også refleksivt vores handlen i forhold til andre agenter der handler og tænker. Hvad vi som agenter forholder os til på de daglige indkøbsture eller togture uden at tænke videre over det, er ret omfattende. Vi handler konstant og mestre, i høj grad det at navigere i en verden af tusinder forskellige bevægende og stillestående objekter. Handlingsrationaliseringen foregår også overvejende på det praktiske bevidsthedsniveau, og hænger tæt sammen med den refleksive regulering. Hvor den refleksive regulering betegner det intentionelle aspekt ved handlen, betegner rationaliseringen agenternes evne og kompetencer til at vurdere forholdet mellem handlingen og årsagen til denne.(kaspersen, 2001, s.60) Dette medfører at agenterne konstant, i deres navigering i verden, også vurderer andre subjekters kompetencer. Den refleksive regulering og rationaliseringen mener Giddens er afgørende for menneskers evne til at fungere i at samfund. Det væsentlige er, at en stor del af disse processer foregår mere eller mindre ubevidst. Eller med andre ord, de gentages igen og igen, hver eneste dag, og er netop i kraft af gentagelsen så rutinepræget, at de ikke kræver noget af agenten, hvilket bidrager til at samfundet konstant reproduceres. Det er først når der sker et brud at 15

vi tvinges til at dissekere vores handlingsmønster for at forstå hvorfor vi handler som vi gør. Langt størstedelen af den handlen vi fortager os består overvejende. Hvad er så motivationen for disse rutiner? Handlingsmotivationen bruger Giddens til at beskrive dette. Han henter inspiration fra psykologien (Kaspersen, 2001, s.61) i beskrivelsen af det han kalder den ontologiske sikkerhed, hvor han argumentere for at mennesket helt fra fødslen udvikler en række rutiner, i forholdet til moderen der, sikrer barnet mod angst, mindreværdsfølelser, skam, tvivl osv. Dette kalder han et basissikkerhedssystem, barnet bringer med sig ind i voksentilværelsen. Dette basissikkerhedssystem, bevirker at mennesket umiddelbart finder tryghed i gentagelsen og rutinerne. De tjener til at kontrollere agentens følelser af angst og mindre selvværd. Når disse tre former, eller niveauer af handlen nævnes er det for at tydeliggøre det reproducerende element. Selvom agenterne handler intentionelt, er det langtfra samtlige konsekvenser af deres handlinger de har overblik over. De utilsigtede konsekvenser ved enhver handling producerer konstant et nyt udgangspunkt for videre handlen. Dette leder tilbage til de ikke- erkendte vilkår for handling og dermed en konstant reproduktion af systemer i samfundet, da agenterne finder tryghed i rutiner og kendte handlingsmønstre. Dette tilføjer et forandrings potentiale i reproduktionen af den sociale praksis, da agenterne har evnen til, ved magtudøvelse, at gribe ind sine omgivelser. I den ovenstående punktopstilling er magt begrebet også opstillet, dog i parentes. Det skal kort nævnes at dette skyldes at Giddens tager det for givet at agenten altid besidder magt. Som nævnt har mennesket altid mulighed for at intervenere med sine omgivelser. Dette beskriver Giddens som agentens transformative kapacitet. Dette mener han er en forudsætning både for at agent-begrebet og handling- begrebet. Ovenstående skulle gerne have klargjort at både agent og handling, i Giddens redefineringer, har fået tillagt både struktur- og aktør-baserede aspekter. 2.1.4.3 Struktur begrebet Giddens redefinere også struktur- begrebet. Han mener at der er forskel på de Sociale systemer der udgør menneskelig handling og strukturer som de typisk beskrives. Sociale systemer er det omfattende netværk af relationer mellem aktører eller kollektiver. Busruter er et eksempel på et socialt system der konstant reproduceres af aktørernes handlinger. De produceres på tværs af tid og rum, hvilket vil sige at, når systemet gentages igen og igen, strækkes det ud over den enkelte handlings afhængighed af rum og tid. (Kaspersen, 2001, s.65) Sociale systemer er altså en del af den sociale praksis, idet social praksis reproduceres, og kommer til at udtrykke et mønster af relationer. Han ser grundlæggende forskelle på, hvilke niveauer der normalt tales om strukturer på. For at bevæge sig væk fra tendensen til at forstå strukturer som rammer, der begrænser den menneskelige adfærd og handlefrihed, er det nødvendigt at redefinere forståelsen, så den indeholder et element af agentens sociale praksis. Han mener ikke at strukturer har eksistens uden for menneskers handlen. De eksistere udelukkende som en form for hukommelsesspor der er udstrakt i tid og rum, og som agenterne benytter sig af i deres 16

forståelse og forholden sig til omgivelserne. Giddens udkrystalliserer tre niveauer af strukturelle tendenser, eller begreber. De strukturelle principper, hvilket er de store totalitære strukturer, der benyttes når man beskriver overordnede tendenser, som f.eks. globalisering eller kapitalisme. Strukturer bruger han til at beskrive de sæt af regler og ressourcer agenterne benytter sig af i hverdagslivet. Regler der anvendes på det praktiske bevidsthedsniveau, og fremtræder som en række normer og procedure der anvendes i reproduktionen af social praksis. Ressourcer som den magt agenten besidder som transformativ kapacitet. De strukturelle egenskaber, der beskriver de sociale systemers institutionaliserede træk udstrakt på tværs af tid og rum. Disse tre nuancer af strukturbegrebet kan eksemplificeres ved de kapitalistiske samfund. Hvor det strukturelle princip er den generelle adskillelse af politik og markedet. Strukturerne er den måde dette udmønter sig på ved at benytte sig af en række regler og ressourcer i produktionen af profit. Og de strukturelle egenskaber er den måde hvorpå mønstre fremkommer på tværs af tid og rum, når varer produceres i en egn af verden og sælges i en anden. (Kaspersen, 2001, s.68) Det væsentlige i Giddens beskrivelse bliver derfor adskillelsen af system og struktur. System er de sociale mønstre, der reproduceres i agenternes daglige interaktioner og i den sociale praksis og alle er forankret i en konkret kontekst. Strukturer derimod er de overordnede virtuelle principper, der ikke fremtræder tydeligt, men som f.eks anvendes til at beskrive forskelle mellem typer af samfund. 2.1.4.4 Tid/rum - dimension Den sociale praksis og de sociale systemer er placeret i tid og rum. De er på en gang bindende og konstituerende for tid/rum. Når et socialt system produceres og reproduceres via den sociale praksis er det på en gang producerende og reproducerende for et givent sted. Enhver social praksis der skaber sociale systemer foregår i samme rum. Rum skal her ikke ses som en geografisk lokalitet, men nærmere som den fællesflade de sociale praksisser har. Når arbejdere på en fabrik hver dag reproducere det sociale system det er at bevæge sig fra hjemmet til fabrikken og tilbage igen, producere de samtidig også det rum der f.eks. kan kaldes Slagteri-medarbejder Rummet er ikke selve fabrikken, men den kontekst alle medarbejdere indgår i når de hver især bor forskellige steder, benytter sig af forskellige ruter til arbejde, har forskellige sociale relationer osv. De producerer alle rummet der kaldes slagteri-medarbejder og det strækker sig ud over tid og geografisk lokalitet. Selve fabrikken kan derimod betegnes som et locale hvor den sociale praksis både konstituere og konstitueres af fabrikken som slagteri. Tid/rum dimensionen er netop derfor væsentlig for vores projekt, idet det er i direkte forlængelse af denne, at Giddens udvikler sit stedsbegreb, locale. Med begrebet locale mener Giddens en fysisk region, som er forbundet med et bestemt interaktionsmiljø. Locale har specifikke grænser, som medvirker til, at interaktionen inden for disse grænser i højere grad koncentreres. (Kaspersen, 2001, s. 70) At Giddens mener, at localer har specifikke grænser, mener vi ikke nødvendigvis skal forstås som fysiske grænser, i form af f.eks. vægge, men derimod som en specifik social praksis, der konstituere stedet. De bidrager derfor til at enhver interaktion inden for grænserne koncentreres i 17

en retning der er knyttet til de normer, regler og ressourcer der er kendetegnet ved brugen af et givent lokale. Giddens differentiere yderligere interaktionen der foregår i forskellige localer. Graden af tid/rum - udstrækning bestemmer og bestemmes af hvorvidt der er tale om co-precense eller fravær af co-precense (absence) (Giddens, 1984. s.376-377). Hvor integrationen er kendetegnet ved aktører der er til stede på samme lokalitet i ansigt-til-ansigt interaktion, er der tale om social integration. Ved social integration er der tale om en ringe grad af tid/rum -udstrækning. Når graden af tid/rum -udstrækningen stiger, kalder Giddens det System integration. Når der er tale om gensidig påvirkning (Reciprocity) mellem aktører eller kollektiver, kendetegnet ved uafhængighed af lokaliteten, er det netop et udtryk for at graden tid/rum - udstrækningen er ændret i forhold til ansigt-til-ansigt interaktionen (Giddens, 1984, s.377). Mindre abstrakt beskrevet kan man sige, at hvis localet er Danmark kan system integrationen beskrives ved symbiosen, eller den gensidige afhængighed mellem livet i storbyen og provinsen. Ifølge Giddens, bliver det derfor afgørende for samfundsanalyser, at registrere graden af tid/rum-udstrækning. I vores projekt anvender vi system og social integration til at beskrive dele af den sociale praksis beboerne i vores case er med til at reproducerer, samt til beskrivelse af den form for sociale nærværs relationer og sociale fraværs relationer de indgår i. 3 2.2 Metode til Empiriindsamling Dette kapitel har til formål at beskrive rapportens overordnede undersøgelsesmetode i forhold til empiriindsamling. Kapitlet søger at redegøre for, hvilken metode der anvendes til besvarelsen af problemformuleringen og hvilke tanker og overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med vores kvalitative interviews. selektion af informanter, interviewenes udformning, udarbejdelse af interviewguide, etiske spørgsmål, samt vores brug af sekundær kvantitativ empiri. Afslutningsvis følger en mere fyldig argumentation for vores brug af case i denne rapport. 2.2.1 Den kvalitative interviewform I undersøgelsen af rapportens problemformulering anvendes der kvalitative interview. Formålet med det kvalitative interview er at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv (Kvale 1997:41). De kvalitative interview, som vi foretager i denne undersøgelse, er ikke deciderede livsverden interviews, men vi lader os inspirere af informanternes beskrivelser af deres dagligdag. Ved at anvende den kvalitative interviewform søger vi at afdække og fortolke, beboernes og planlæggernes tanker og overvejelser. Den norske professor Steiner Kvale opstiller tolv centrale aspekter ved det kvalitative interview (Kvale 1997:41ff). Vi vil nu kort beskrive de aspekter, som vi mener, er særlig relevante for vores projekt 4. Dette skal forstås som værende de aspekter, der siger mest om den metode, som vi har fulgt til at strukturere og foretage de kvalitative interview. De aspekter som ikke er nævnt her, har vi ligeledes forholdt os til, men i en mere generel form. 3 En uddybning af dette følger i afsnit 5 om Stedsteori. 4 De 12 aspekter er som følger: Livsverden, mening, kvalitativ, deskriptiv, specificitet, bevidst naivitet, fokus, flertydighed, forandring, sensitivitet, mellemmenneskelig situation, positiv oplevelse. Disse 12 aspekter belyser forståelsesformen i det kvalitative forskningsinterview (Kvale 1997:46) 18

En fordel ved det kvalitative interview er, at det søger at indfange specifikke situationer og handlingsforløb i den interviewedes verden. Vi har i vores interviews blandt andet spurgt ind til konkrete oplevelser og erfaringer, som beskriver informantens livsverden og syn på Vejleåparken som et sted. Et andet område, der kendetegner den kvalitative interviewform er bevidst naivitet. Den bevidste naivitet indebærer åbenhed over for nye og uventede fænomener frem for at arbejde med på forhånd formulerede spørgsmål og færdige analysekategorier. Vores interviewform kan siges at være semistruktureret, idet vi ikke kun stiller spørgsmålene slavisk ud fra interviewguiderne, men er åbne overfor de ting, interviewpersonerne finder vigtige. Med vores åbne tilgang har vores informanter bidraget til at sætte dagsordenen for, hvad interviewene indeholder af informationer. Således er vores udgangspunkt, at det, vores informanter fortæller os, er vigtigt og meningsfuldt for dem. Sensitivitet og mellemmenneskelig situation er ligeledes to aspekter af det kvalitative interview ifølge Kvale. Årsagen til, at vi opfatter disse to aspekter som særlig relevante for vores projekt, er, at vi berører emner, som der til tider kan være stor berøringsangst overfor. Det kan være svært at tale om personlige holdninger, f.eks. vedrørende etniske minoriteter, eller andre personlige problematikker og derfor kræver det en særlig fortrolighed interviewer og informant imellem. Det er vigtigt at være bevidst om den personlige dynamik i interaktionen, aflæse positive eller negative følelser, og at der eksisterer gensidig respekt. Vi har under interviewene forsøgt at aflæse informanterne og løbende vurdere, hvorledes de reagerede på vores spørgsmål. Derved har vi haft mulighed for at ændre på vores fremtoning eller på selve spørgsmålene, hvis det kunne give en mere brugbar effekt, eller hvis det ville skabe mere ro hos informanten. Da mange af vores spørgsmål er tænkt udfra en lidt abstrakt sammenhæng mellem stedets fysiske karakterer og beboernes subjektive følelser for stedet, havde vi en pæn portion vanskeligheder med at få af mystificeret vores spørgsmål så de blev opfattet som de var tiltænkt. Vi tillod os derfor løbende at omformulere spørgsmålene, hvis vi fornemmede at respondenten ikke havde forstået hvad det drejede sig om. 2.2.2 Kartografisk undersøgelse Vi har endvidere som et supplement til den kvalitative del foretaget en form for spørgeskemaundersøgelse, dog ikke i traditionel kvantitativ forstand. Vi har forsøgt at få belyst nogle aspekter ved stedstilknytningen kartografisk. Tanken med denne del var, at vi gennem folks mere intuitive beskrivelser med en farvetus på et kort, ville nærme os stedstilknytningen fra en anden vinkel. Potentielt ville respondenterne have nemmere ved at forstå og beskrive hvad deres sted var, hvis de stod med et kort over Vejleåparken og en farvetus. Vi mente derfor det var relevant for os, at underbygge de kvalitative interviewene med en række spørgsmål de skulle udtrykke på et kort. Denne undersøgelse valgt vi efterfølgende at udvide, ved at bevæge os rundt i området og få så mange besvarelser som muligt. Undersøgelsen havde 44 respondenter, der alle har bopæl i Vejleåparken. For at få variation i undersøgelsen forsøgte vi så vidt muligt at få folk til at besvare inden for følgende grupperinger: Forskellige aldersgrupper, køn og etnisk baggrund. Vi stillede de beboere vi kom i kontakt med 2 forskellige opgaver. For det første skulle de besvare 5 formalia - spørgsmål. Dernæst skulle de på et kort over Vejleåparken indtegne nogle punkter på baggrund af 5 spørgsmål. Resultaterne af denne 19