EuroQol-5 Domain (EQ-5D)



Relaterede dokumenter
EQ5D FORM-MONTH 0 / / Patient Details. Participant Initials: Date of Birth: Subject ID:

3 MÅNEDERS OPFØLGNING - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

SLUT - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

ACCESS spørgeskema dag 7

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

START - spørgeskema til kvinder vedr. vandladningsproblemer

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Cohen-Mansfield Agitation Inventory (CMAI)

Patient Details. Evaluation Date: / / Section to be completed by the RITAZAREM Participant

Ældre, demens og selvmord. Demenskoordinatorernes årsmøde Silja E.K. Henderson, Demenskonsulent, psykolog, ph.d. Frederiksberg Kommune.

Observation af smerter hos patienter med demens

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

DAISY PSYKO-SOCIAL FOR DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE INTERVENTION EFFEKT AF TIDLIG. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 6

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Et måleredskab der viser helbredsrelateret livskvalitet

Nationale Rygregister

Spørgeskema om din nyresygdom

APP En spørgesskemaundersøgelse

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Nationale Rygregister

ACCESS spørgeskema dag Helbred 2. DEMMI 3. OMC 4. REJSE-SÆTTE-SIG 5. HÅNDTRYKSKRAFT

Cambridge Cognitive Examination (CAMCOG)

Udvikling af en patientcentreret model ved multisygdom Et samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital

Fysioterapi til mennesker med demens

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Sammenhængen mellem diabetes og demens

PSYKOSOCIAL FORSKNING

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

ACCESS spørgeskema dag 7

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon:

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Erfaringer fra DANBIO databasen

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Klar tale med patienterne

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

DAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Undersøgelse af livsstil, Jobcenteret i Faxe

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Indholdstest af spørgeskema Knæartrose

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Spørgeskema om din nyresygdom

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

Trivsel i MSOs hjemmepleje

Indholdstest af spørgeskema Hofteartrose

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Demenssygdomme og høretab

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Lone Jørgensen Klinisk sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

- Caregivers Priorities and Child Health Index of Life with Disabilities. Orthopedic Department, Hvidovre Hospital 2

LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING

At være pårørende...

Ensomhed og hjertesygdom

Livskvalitet & vægtøgning

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Livskvalitet og patientuddannelse.

Patient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Håndtering af multisygdom i almen praksis

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Vurdering af Functional Recovery Score, august 2003

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)

Canadian Occupational Performance Measure

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Medicinsk behandling af depression hos demente

Quality of Life Questionnaire

TUBA effekt for januar 2012

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Mini-Mental State Examination (MMSE)

Transkript:

EuroQol-5 Domain (EQ-5D) Reference: The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health-related quality of life. Health Policy 1990;16:199-208 Tidsforbrug: 4-15 minutter for ældre med demens; 2-3 minutter for omsorgsgivere Instrumenttype: ratinginstrument baseret på vurdering af egen tilstand. EQ-5D anvendes endvidere til omsorgsgiverrating (proxy rating), hvor en primær omsorgsgiver i form af pårørende eller plejepersonale foretager en rating af patientens tilstand. Anvendelse: EQ-5D er et ikke-sygdomsspecifikt (generisk) instrument udviklet med henblik på at vurdere helbredsrelateret livskvalitet. Instrumentet er hverken målrettet ældre eller personer med demens. Adgang til materiale: EQ-5D består af et ratingark, der kan rekvireres fra the EuroQol Group http://www.euroqol.org/home.html. Den danske udgave af EQ-5D er bl.a. refereret i Ugeskrift for Læger (1). Copyright: the EuroQol Group Dansk version: dansk oversættelse af EQ-5D er formentlig foretaget af Gudex og Sørensen (2). Oversigt over domæner og udsagn i EQ-5D Jeg har ingen problemer med at gå omkring Bevægelighed Jeg har nogle problemer med at gå omkring Jeg er bundet til sengen Jeg har ingen problemer med min personlige pleje Personlig pleje Sædvanlige aktiviteter (fx arbejde, studie, husarbejde, familieeller fritidsaktiviteter) Smerter/ubehag Angst/depression Jeg har nogle problemer med at vaske mig eller klæde mig på Jeg kan ikke vaske mig eller klæde mig på Jeg har ingen problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg har nogle problemer med at udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg kan ikke udføre mine sædvanlige aktiviteter Jeg har ingen smerter eller ubehag Jeg har moderate smerter eller ubehag Jeg har ekstreme smerter eller ubehag Jeg er ikke ængstelig eller deprimeret Jeg er moderat ængstelig eller deprimeret Jeg er ekstremt ængstelig eller deprimeret Beskrivelse EQ-5D blev udviklet i slutningen af 1980 erne af et tværdisciplinært team af forskere fra Holland, England og Skandinavien med udgangspunkt i en række allerede eksisterende instrumenter til måling af livskvalitet (the Quality of Well Being Scale, the Sickness Impact Profile, Nottingham Health Profile, the Rosser Index, m.fl.). Instrumentet hed oprindeligt EuroQol, men skiftede omkring år 2000 navn til EuroQol-5 Domain (EQ-5D). 1

EQ-5D sigter mod en rating af den helbredsrelaterede livskvalitet baseret på udvælgelse af ét blandt tre udsagn indenfor hvert af fem domæner (se oversigtstabel). Tidsrammen for ratingen er den aktuelle tilstand (i dag). Udsagnene eller spørgsmålene suppleres af en visuel analog skala (VAS) også kaldet et følelsestermometer - der går fra 0 (værst tænkelige helbred) til 100 (bedst tænkelige helbred). Svarene på de fem domæneudsagn kan ved hjælp af såkaldte præferencevægte baseret på danske normdata omsættes til en enkelt indeksværdi indenfor intervallet 1,000 til -0,624, idet højere værdier indikerer bedre helbredsrelateret livskvalitet og vice versa (3;4). Indeksværdierne svarer til de 243 kombinationer (3 5 ) af svarmuligheder eller helbredsprofiler, som instrumentet rummer. To ekstra indeksværdier svarende til at respondenten er enten død (0,000) eller bevidstløs (-0,293) er tilføjet. EQ-5D udgør et populært instrument indenfor sundhedsvidenskabelig forskning og havde allerede i 2011 været anvendt i mere end 1.250 studier (5). I USA og Storbritannien anbefales EQ-5D til brug i costeffectiveness studier. I Danmark har EQ-5D været anvendt i mange forskningsprojekter heraf mindst tre indenfor demensområdet. I forbindelsen med Odensestudiet fra starten af 1990 erne om forekomst af demens blev et delsample af demente (n = 244) sammen med pårørende interviewet om deres helbredsstatus og ADL, hvorefter svarene blev overført til EQ-5D (6). Der sås en tydelig sammenhæng mellem grad af selvhjulpenhed og livskvalitet. I en undersøgelse af patienter i den tidlige fase af Alzheimers sygdom fra Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet, sås, at ratings foretaget af patienter (n = 48) for det meste lå højere end ratings foretaget af pårørende (jf. afsnittet om reliabilitet, nedenfor) (7). Graden af uoverensstemmelse mellem ratings var associeret med tilstedeværelsen af svigtende sygdomsindsigt (anosognosi). EQ-5D blev endvidere sammen med the Quality of Life in Alzheimer s Disease skalaen (QoL-AD) (8) anvendt i the Danish Alzheimer Intervention Study (DAISY), der løb af stablen i årene 2003-2006 (9;10). I det treårige forløb sås et signifikant fald i EQ-5D-ratings, om end med høj individuel variation. Andre versioner I den oprindelige udformning (EuroQol) udgjorde Sociale relationer (familie- og fritidsaktiviteter) et separat 6. domæne, der siden er blevet integreret under domænet Sædvanlige aktiviteter (11). EQ-5D+C En hollandsk forskergruppe har forsøgsvis tilføjet et kognitivt domæne med udvælgelse af ét blandt tre udsagn: 1) Jeg har ingen kognitive vanskeligheder, 2) Jeg har moderate kognitive vanskeligheder, 3) Jeg har svære kognitive vanskeligheder (12). En afprøvning af EQ-5D+C på ældre med kognitive vanskeligheder (n = 196) rejser dog tvivl om, hvor meget det ekstra domæne bidrager med (13). Hverken den oprindelige EuroQol eller EQ-5D+C anvendes så vidt vides i Danmark. Normer Der forligger danske normer baseret på en stor poolet befolkningsstikprøve på 15.700 personer i alderen 20-79 år (4). Gennemsnitlige EQ-5D indeksværdier viser en let faldende tendens med stigende alder: fra 0,93 for 20-29 årige til 0,83 for 70-79 årige. Mænd har signifikant højere gennemsnitlige indeksværdier i alle aldersgrupper, omend forskellen i absolutte værdier (0,029) er beskeden. Uddannelse er positivt associeret med helbredsrelateret livskvalitet. Dokumentation for måleegenskaber 2

Ved anvendelse af EQ-5D i den generelle ældrebefolkning (uden demens) ses generelt god reliabilitet og validitet (14), hvorimod resultaterne ved anvendelse af instrumentet til ældre med demens er blandede. Reliabilitet Interraterreliabiliteten det vil sige overensstemmelsen mellem ratings foretaget af ældre med demens selv og omsorgsgivere i form af såvel nære pårørende som sundhedsprofessionelle (plejepersonale, læger) er undersøgt i flere studier (15;16). Overensstemmelsen mellem patient- og omsorgsgiverratings er generelt ringe, og patientratings ligger i de fleste studier signifikant højere end omsorgsgiverratings (5;7), hvilket også er fundet ved andre livskvalitetsmål. I et systematisk review af EQ-5D anvendt indenfor demensområdet, sås væsentlig uoverensstemmelse mellem patient og omsorgsgiverratings i 8 ud af 21 studier (5). Overensstemmelsen mellem ratings foretaget af pårørende og forskellige typer sundhedsprofessionelle er lidt bedre end mellem patienter og omsorgsgivere, men generelt ikke tilfredsstillende. Kun for domænet Bevægelighed, der er let at observere, ses acceptabel overensstemmelse (kappa 0,61) for proxyratings (15). Test-retest reliabiliteten (stabilitet over tid) er undersøgt i tre studier med varierende resultater (15;17;18). Generelt ser det ud til, at test-retest reliabiliteten er ringere for ratings foretaget af patienten selv end for ratings foretaget af omsorgsgivere. For patienter med demens i let til moderat grad ses tilfredsstillende testretest reliabilitet for EQ-5D totalscoren (ved selvrating), hvorimod test-retest reliabilitet for den visuelle analogskala (VAS) er ringe (15;17). Da også responsraten for VAS er ringe, idet mange patienter opgiver at afkrydse skalaen (19), bør man overveje, om det overhovedet er relevant at anvende EQ-5D VAS til selvrating indenfor demensområdet (5). Validitet Spørgsmålet om kriterievaliditet kompliceres af, at livskvalitet ved demens ikke er noget entydigt fænomen og at der ikke findes nogen objektiv gylden standard, som et ratinginstrument for livskvalitet kan holdes op imod. Vedrørende indholdsvaliditet, bør man være opmærksom på, at EQ-5D kun dækker er ret snævert spektrum af helbredrelateret livskvalitet, idet væsentlige fænomener som fx træthed, søvnforstyrrelser, manglende appetit og rastløshed ikke er inkluderet (20). Validiteten af EQ-5D som selvratinginstrument svækkes af, at omkring en tredjedel af ældre med demens rater sig selv på det højeste niveau i alle fem domæner, hvilket tyder på, at instrumentet har en (utilsigtet) loftseffekt (16-18). En tilsvarende loftseffekt ses ikke for VAS, men den har som nævnt ringe reliabilitet. Validiteten af omsorgsgiveres EQ-5D-ratings af ældre med demens er væsentligt bedre. For eksempel ses pæn korrelation mellem EQ-5D og QoL-AD, hvilket indikerer god samtidig (concurrent) validitet (9;21-23). Generelt ser det ud til, at EQ-5D anvendt af omsorgsgivere har pæn validitet ved rating af ældre med let til middelsvær demens, hvorimod validiteten ved rating af ældre med middelsvær til svær demens er mere usikker (5). Reference List 3 Kasper Jørgensen (1) Lauritsen J, Pedersen KM, Gudex C, Kidholm K, Wittrup-Jensen KU. Fejlagtig anvendelse af betegnelsen "EuroQol" til livskvalitetsmåling i Ugeskriftet. Ugeskr Laeger 2006 Jan 16;168(3):297-8. (2) Gudex C, Sørensen J. EuroQol: Et generisk mål for helbredstilstand. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning

1998;76:1339-45. (3) Wittrup-Jensen KU, Lauridsen J, Gudex C, Pedersen KM. Generation of a Danish TTO value set for EQ-5D health states. Scand J Public Health 2009 Jul;37(5):459-66. (4) Sorensen J, Davidsen M, Gudex C, Pedersen KM, Bronnum-Hansen H. Danish EQ-5D population norms. Scand J Public Health 2009 Jul;37(5):467-74. (5) Hounsome N, Orrell M, Edwards RT. EQ-5D as a quality of life measure in people with dementia and their carers: evidence and key issues. Value Health 2011 Mar;14(2):390-9. (6) Andersen CK, Wittrup-Jensen KU, Lolk A, Andersen K, Kragh-Sorensen P. Ability to perform activities of daily living is the main factor affecting quality of life in patients with dementia. Health Qual Life Outcomes 2004;2:52. (7) Vogel A, Mortensen EL, Hasselbalch SG, Andersen BB, Waldemar G. Patient versus informant reported quality of life in the earliest phases of Alzheimer's disease. Int J Geriatr Psychiatry 2006 Dec;21(12):1132-8. (8) Logsdon RG, Gibbons LE, McCurry SM, Teri L. Quality of life in Alzheimer's Disease: Patient and caregiver reports. Journal of Mental Health and Aging 1999;5(1):21-32. (9) Bhattacharya S, Vogel A, Hansen ML, Waldorff FB, Waldemar G. Generic and disease-specific measures of quality of life in patients with mild Alzheimer's disease. Dement Geriatr Cogn Disord 2010;30(4):327-33. (10) Vogel A, Bhattacharya S, Waldorff FB, Waldemar G. Proxy-rated quality of life in Alzheimer's disease: a threeyear longitudinal study. Int Psychogeriatr 2012 Jan;24(1):82-9. (11) The EuroQol Group. EuroQol - a new facility for the measurement of health-related quality of life. Health Policy 1990;16:199-208. (12) Krabbe PF, Stouthard ME, Essink-Bot ML, Bonsel GJ. The effect of adding a cognitive dimension to the EuroQol multiattribute health-status classification system. J Clin Epidemiol 1999 Apr;52(4):293-301. (13) Wolfs CA, Dirksen CD, Kessels A, Willems DC, Verhey FR, Severens JL. Performance of the EQ-5D and the EQ-5D+C in elderly patients with cognitive impairments. Health Qual Life Outcomes 2007;5:33. (14) Haywood KL, Garratt AM, Fitzpatrick R. Quality of life in older people: a structured review of self-assessed health instruments. Expert Rev Pharmacoecon Outcomes Res 2006 Apr;6(2):181-94. (15) Ankri J, Beaufils B, Novella JL, Morrone I, Guillemin F, Jolly D, et al. Use of the EQ-5D among patients suffering from dementia. J Clin Epidemiol 2003 Nov;56(11):1055-63. (16) Coucill W, Bryan S, Bentham P, Buckley A, Laight A. EQ-5D in patients with dementia: an investigation of inter-rater agreement. Med Care 2001 Aug;39(8):760-71. (17) Naglie G, Tomlinson G, Tansey C, Irvine J, Ritvo P, Black SE, et al. Utility-based Quality of Life measures in Alzheimer's disease. Qual Life Res 2006 May;15(4):631-43. (18) Karlawish JH, Zbrozek A, Kinosian B, Gregory A, Ferguson A, Glick HA. Preference-based quality of life in patients with Alzheimer's disease. Alzheimers Dement 2008 May;4(3):193-202. (19) Jonsson L, Andreasen N, Kilander L, Soininen H, Waldemar G, Nygaard H, et al. Patient- and proxy-reported utility in Alzheimer disease using the EuroQoL. Alzheimer Dis Assoc Disord 2006 Jan;20(1):49-55. (20) Silberfeld M, Rueda S, Krahn M, Naglie G. Content validity for dementia of three generic preference based health related quality of life instruments. Qual Life Res 2002 Feb;11(1):71-9. 4

(21) Thorgrimsen L, Selwood A, Spector A, Royan L, de Madariaga LM, Woods RT, et al. Whose quality of life is it anyway? The validity and reliability of the Quality of Life-Alzheimer's Disease (QoL-AD) scale. Alzheimer Dis Assoc Disord 2003 Oct;17(4):201-8. (22) Selwood A, Thorgrimsen L, Orrell M. Quality of life in dementia - a one-year follow-up study. Int J Geriatr Psychiatry 2005 Mar;20(3):232-7. (23) Bostrom F, Jonsson L, Minthon L, Londos E. Patients with dementia with lewy bodies have more impaired quality of life than patients with Alzheimer disease. Alzheimer Dis Assoc Disord 2007 Apr;21(2):150-4. 5