Notat Til: Magistraten Den 4. juni 2012 Aarhus Kommune Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budgetbidrag for 2013-2016 Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de budgetmæssige ændringer - siden det godkendte budget 2012 - som er indeholdt i afdelingernes budgetforslag. I afsnit 2-6 beskrives forhold, der har betydning for magistratens budgetforslag for 2013-2016. I det omfang budgetændringerne ikke er af teknisk karakter, er de beskrevet i afsnit 7. Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer M0/2012/00325 Sagsbehandler Troels Rottbøll Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 2143 Telefax 8940 2121 Der tages først stilling til konsekvenserne af budgetmodellerne i magistratens budgetforslag, hvor nøgletallene præsenteres med og uden konsekvenserne af budgetmodellerne. Ændringerne som følge af budgetmodellerne, hvis de beregnes og udmøntes som hidtil, er præsenteret i afsnit 3. E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte tr@aarhus.dk 2. Foreslåede ændringer i budgetforslaget Efter afdelingerne fremsendelse af materiale til afdelingernes budgetforslag er der fremkommet yderligere ændringer. I afsnit 7 foreslås således en korrektion af Socialforvaltningens ikke-styrbare budget til BPA. Ændringen skyldes den forventede demografiske udvikling for den voksne del af befolkningen. Endvidere foreslås det, at merudgifter på 6 mio. kr. årligt knyttet til en ikke-udmøntet reduktion af BPAudgifterne i forbindelse med budgettet for 2012 - flyttes til reserven. Herudover foreslås en korrektion af afdelingernes budgetforslag i MKB vedr. lejeindtægten i Urban Mediaspace Aarhus, samt en korrektion for merudgiften til fagsystemer under MSO, som følge af etableringen af Udbetaling Danmark.
Korrektionerne vedr. flytning af BPA-merudgiften til reserven og Udbetaling Danmark er finansieret og neutrale ift. serviceudgifterne. Effekten af de foreslåede korrektioner - der har betydning for serviceudgifterne, hvis de tiltrædes - fremgår af tabel 1. Tabel 1: Foreslåede korrektioner med konsekvens for serviceudgifter 2013 2014 2015 2016 1.000 kr. 2013-priser BPA 2.838 4.041 5.244 6.312 Lejeindtægt i Urban Mediaspace 0 0-8.839-15.240 I alt 2.838 4.041-3.595-8.928 De foreslåede ændringer er indregnet i opgørelsen af serviceudgifterne i afsnit 3. 3. Serviceudgifterne i budgetforslaget Tabel 2 viser serviceudgifterne i budgetforslaget. Serviceudgifterne er vist inkl. konsekvenserne af budgetmodellerne. Tabel 2. Serviceudgifter i Afdelingernes budgetforslag (2013-priser) Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016 Serviceudgifter 13.122 12.748 12.723 12.773 12.798 I opgørelsen i tabel 2 er indregnet de opsamlede merudgifter på de ikke-styrbare områder (bilag 2), samt byrådsbesluttet forbrug af opsparing (tabel 5), mens ønskerne om forbrug af decentralt overskud (bilag 4) ikke er indregnet. Serviceudgifterne (ekskl. budgetmodellerne tabel 4) falder med ca. 387 mio. kr. fra 2012 til 2013. Det meste af udviklingen fra 2012 til 2013 var indeholdt i budgettet for 2012-2015. Serviceudgifterne i året 2013 er steget med ca. 59 mio. kr. siden vedtagelsen af budget 2012. De væsentligste ændringer er: Merudgifter på de ikke-styrbare serviceområder 56 mio. kr. (bilag 2 ekskl. budgetmodeller) Afledt vejdrift 0,7 mio. kr. Flytning af helbreds- og personlige tillæg fra overførsler til service, sektor 3.31; 2,9 mio. kr. Merudgifter til BPA; 2,8 mio. kr. Side 2 af 27
Herudover der en lang række mer- og mindreudgifter af begrænset omfang. Servicevækstrammen fastlægges hvert år i forbindelse med regeringsaftalen, som igen i år forventes indgået medio juni. Vækstrammen for budget 2013 er derfor endnu ikke fastlagt. Hvis der forudsættes en uændret ramme i 2013 set i forhold til 2012, er serviceudgifterne i 2013 (ekskl. budgetmodeller) altså 387 mio. kr. mindre end servicevækstrammen. Vurderingen er derfor fortsat, at der ikke vil blive problemer med at overholde servicerammen i 2013. I budgetproceduren for budget 2013 blev det besluttet, at reservere minimum 50 mio. kr. serviceramme til uforudsete merudgifter. Reservationen skal imødegå unødige opbremsninger midt i budgetåret, og der er altså ikke tale om en finansieret forbrugsmulighed. Vurderingen er jf. ovenfor, at reservationen i 2013 vil kunne ske uden, at der vil blive stillet krav om tvungen opsparing på de styrbare områder. Budgetmodeller En del af ændringerne af serviceudgifterne vedrører nettomerudgifter på de befolkningsafhængige områder, som følger af den seneste befolkningsprognose. Ændringerne følger primært af den demografiske udvikling, men også af ændringer i efterspørgselsprocenter samt tekniske ændringer af modellerne. I forbindelse med budgetlægningen for 2012 blev det besluttet, at der først skal tages stilling til budgetmodellernes økonomiske konsekvenser i forbindelse med magistratens budgetforslag. I budgetproceduren for budget 2013 blev det præciseret, at budgetmodellerne teknisk indarbejdes i Opus i afdelingernes budgetforslag, mens de økonomiske nøgletal i magistratens budgetforslag vil blive oplyst med og uden konsekvenserne af budgetmodellerne. Den tekniske indarbejdelse af budgetmodellerne i Opus sker bl.a. af hensyn til beregningen af takster, samt for at muliggøre udarbejdelsen af nøgletal. Selve stillingtagen til om budgetmodellerne skal udmøntes med fuld effekt sker altså ikke med afdelingernes budgetforslag, men vil først finde sted i forbindelse magistratens budget. I nedenstående tabeller fremgår de beløb, der teknisk er indarbejdet i Opus. Tabel 3 viser de samlede mer- og mindreudgifter i årene 2013-2016 set i forhold til budgetåret 2012. Merudgifterne som følger af budget- Side 3 af 27
modellerne efter 2012 er 65,7 mio. kr. i 2013 stigende til 253,6 mio. kr. i 2016. Tabel 3: Oversigt over mer-/mindreudgifter i forhold til budgetåret 2012 på de befolkningsafhængige områder: Budget vedrørende 2013 2014 2015 2016 Dagpasning 13.723 37.972 62.335 96.572 Børnesundhed 569 1.177 2.088 3.400 Skole og SFO 11.055 7.765 8.423 10.883 Handicappede børn og unge* 10.975 20.281 22.666 26.584 Børn og Unge i alt 36.322 67.196 95.511 137.439 Sundhed og Omsorg - plejemodeller 16.089 32.881 49.270 67.793 Socialforvaltningen 13.282 23.524 35.572 48.398 Aarhus Kommune i alt 65.693 123.601 180.353 253.630 *En del af væksten i MBU s handicapmodel skyldes indfasning af pasningsgarantien på området, og er således ikke en demografisk betinget udgiftsvækst. Indfasningen blev vedtaget ifm. ændringen af modellen ved Budget 2012. Det skal understreges, at merudgifterne fra budgetmodellerne kun er en del af effekterne af befolkningsvæksten. Merudgifterne modsvares af merindtægter fra skatter, øget andel af statstilskuddet samt udgiftsbehovsudligningsordningen. Tabel 4 viser de mer- og mindreudgifter i budgetmodellerne - i de enkelte år - der følger af den seneste befolkningsprognose for årene 2011-2016, ændrede efterspørgselsprocenter samt konsekvenserne af budgetmodellerne på vej- og hjælpemiddelområdet. Udgifterne som følge af budgetmodeller er 14 mio. kr. større i 2013 - end i budgetoverslagsåret 2013 i budget 2012. Merudgiften på 95 mio. kr. i 2016 som er et nyt budgetoverslagsår er beregnet ift. udgiften i 2015, og indeholder således væksten fra 2015 til 2016. Side 4 af 27
Tabel 4: Oversigt over mer-/mindreudgifter i forhold til overslagsårene i B2012-2015 på områder dækket af budgetmodeller: Budget vedrørende 2013 2014 2015 2016 Dagpasning 1.728 5.841 6.597 41.239 Børnesundhed 232 287 364 1.693 Skole og SFO 14.205 12.847 13.214 15.703 Handicappede børn og unge 2.019 2.347 2.196 6.160 Børn og Unge i alt 18.182 21.324 22.371 64.794 Sundhed og Omsorg - plejemodeller -9.281-10.299-11.367 6.694 Realvækst hjælpemidler 4.590 Vedligehold nye veje 681 681 681 681 Socialforvaltningen 4.159 4.962 5.456 18.430 Aarhus Kommune i alt 13.743 16.667 17.141 95.189 Som følge af sparerunden i Budget 2012 er udgifterne og dermed enhedspriserne på de områder, der er dækket af budgetmodeller blevet lavere. Forbrug af opsparing I procedureindstillingen for budget 2013 blev der stillet krav om, at der i afdelingernes budget ikke budgetteres med forbrug af opsparet overskud. Der kan dog forekomme undtagelser som følge af tidligere byrådsbeslutninger. I den forbindelse har magistratsafdelingerne oplyst, hvilke tiltag byrådet har besluttet igangsat og finansieret via forbrug af decentralt overskud. Sådanne tiltag fremgår af tabel 5. Side 5 af 27
Tabel 5: Oversigt over byrådsbeslutninger, hvor nye tiltag på serviceområderne er finansieret via forbrug af decentralt overskud Mag. Dato for Bemærkning byrådsbeslutning afd. MTM MTM MBU MBU 13. okt. 2011 13. okt. Beløb i 2013 1000 Kr. Opprioritering af byggesagsbehandlingen 3.000 2011 Ekstra indsats vedr. udbud og indkøb 500 9. okt. 2010 13. okt. 2011 Ved budgetforliget 2010-2013 blev afsat midler til et forsøg med flere timer til 8. og 9. klasse. Der blev afsat hhv. 5, 12 og 7 mio. kr. i årene 2011-2013, der blev besluttet finansieriet af opsparing i MBU. I budget 2011 indgik midlerne som en del af budgetforliget i en omprioritering af ressourcer på det specialpædagogiske område ved investering i kompetenceudvikling (forslag MBU - 6). 7.000 Ved budgetforliget 2012-15 blev afsat midler til kompetenceudvikling på dagtilbudsområdet og FU-området 6.000 I alt 17.000 Ovenstående er indarbejdet i budgetforslaget, herunder i serviceudgifterne og budgetbemærkningerne. Ud over ovenstående har magistratsafdelingerne udarbejdet en liste over initiativer, som ønskes finansieret enten via opsparet overskud på de decentraliserede områder eller via overførsel af ikke forbrugte eksterne bevillinger. Ønskerne fremgår af bilag 4, og beløber sig samlet set til 106 mio. kr. Ønskerne i bilag 4 er ikke indarbejdet i budgetforslaget. Begrænsninger på tilladelse til forbrug af decentral opsparing i 2013 skyldes delvist servicevækstrammen og udsigten til sanktioner, men er primært styret af udviklingen i likviditeten. Det foreslås, at imødekommelse af ønskerne i bilag 4 indgår i en politisk prioritering i budgetforhandlingerne, og ses i sammenhæng med øvrige behov for at tilvejebringe likviditet, herunder til anlægsområdet. Eventuelle forbrugsmuligheder vil efterfølgende blive indarbejdet i budgettet. Den enkelte afdeling vil efter de gældende regler for de- Side 6 af 27
centraliseringsordningen kunne disponere over den tildelte forbrugsmulighed. Hvis serviceudgifterne ved budgetvedtagelsen ligger under vækstrammen, foreslås det, at Budget og Regnskab i lighed med tidligere år bemyndiges til at forøge den ovenomtalte reservation af servicevækstramme til forbrug af decentral opsparing. 4. Ikke-styrbare udgifter I budgetlægningen og i forbindelse med regnskabet for 2011 er der indarbejdet en række merudgifter på de ikke-styrbare serviceområder. De ændringer, der følger af budgetlægningen, fremgår af bilag 2. De ikke-styrbare merudgifter er indarbejdet i budgetforslaget. I magistratens budgetforslag vil der blive taget stilling til finansieringen af udgifterne. 5. Aftalesystemet I lighed med sidste år har KL tilrettelagt en proces med en faseopdelt budgetlægning. Denne budgetproces indebærer, at borgmestrene mødes ultimo august og medio september med henblik på at drøfte den foreliggende landsprognose for det kommende års budget. Hensigten er, at denne drøftelse skal sikre, at budgettet for kommunerne under ét overholder de aftalte mål i en eventuel økonomiaftale med regeringen. 6. Øvrige forhold Finansiering af udviklings- og bufferpulje I budget 2012 blev det besluttet at etablere en udviklingspulje på 40 mio. kr. årligt fra og med 2013, samt en buffer til uafviselige udgifter på 24,5 mio. kr. i 2013 og 89 mio. kr. i efterfølgende år. Finansieringen er sket via en reduktion i afdelingernes økonomiske rammer svarende til 0,75 % af lønandelen i 2013 og frem, og yderligere 0,75 % i 2014. I budgetproceduren for 2103 blev afdelingerne bedt om - i forbindelse med afdelingernes budgetforslag - at fremsende redegørelser for, hvordan reduktionerne tænkes gennemført. De fremsendte redegørelser er vedlagt som bilag. Nogle afdelinger har udarbejdet særskilte beskrivelser af enkeltforslag, mens andre i følgebrevet har redegjort for, hvordan reduktionerne tænkes gennemført. I det omfang de enkelte redegørelser har givet anledning til kommenta- Side 7 af 27
rer fra Budget og Regnskab (B&R), er dette skrevet ind i gennemgangen af de enkelte sektorer i afsnit 7. Finansieringen af udviklingspuljen og bufferen har betydning for enhedspriserne i budgetmodellerne. Enhedspriserne vil i lighed med tidligere år blive justeret forud for næste års budgetlægning. Objektiv sagsbehandling Som en opfølgning på indstillingen vedrørende udmøntning af Lov etablering af Udbetaling Danmark den 24. august 2011 foreslås det, at ydelsesbudgetterne for områderne, som er omfattet Lov om etablering af Udbetaling Danmark (Barselsdagpenge, folke- og førtidspension, familieydelser og boligstøtte), der tidligere har ligget under MSO flyttes til henholdsvis MSB og MKB indarbejdes budgettet. Herudover justeres de budgetmæssige konsekvenser som følge af at overdragelsestidspunktet for folkepension, førtidspension og boligstøtte udskydes fra 1. februar til den 1. marts 2013 i forhold til den oprindelige plan. Herudover er der en række IT-fagsystemer, som understøtter sagsbehandlingen, hvor der i henhold til den oprindelige indstilling er arbejdet videre med at fastlægge de økonomiske konsekvenser. ATP har i samarbejde med KL og KMD udarbejdet en plan for konkurrenceudsættelse af it-understøttelsen af ydelsesområderne, som forløber i perioden 2013-2015. Aarhus Kommunes skal fortsat have systemunderstøttelse af opgaverne, indtil udbuddet af de enkelte systemer er gennemført, og Aarhus Kommunes vederlagsforpligtelse til KMD fortsætter indtil udbuddet er gennemført. Aarhus Kommunes nuværende kontrakt med KMD på systemerne udløber i 2013, men kan forlængelse i yderligere to år. Denne forlængelse betyder dog en stigning i udgiften på ca. 2,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Budget og Regnskab foreslår, at denne merudgift i 2014 og 2015 til de omfattede fagsystemer finansieres af mindreudgifter vedr. helbredsog personlige tillæg - som er opgjort i forbindelse med Afdelingernes budget 2013 - under MSO. Godsbanearealet Til anlægskonferencen i februar 2012 blev der blandt andet gennemført en revurdering af det indtægtskrav, som er indarbejdet i budgettet vedr. godsbanearealet. På baggrund af en gennemført mæglervurdering blev det oplyst, at der ved salg af byggeretter på godsbanearealet må forventes mindreindtægter i forhold til budgettet i størrelses- Side 8 af 27
ordenen 180 mio. kr. Mindreindtægterne er endnu ikke indarbejdet i budgettet, idet dette først vil ske i forbindelse med en indstilling om godsbanearealet, som MTM fremsender til byrådet efter sommerferien. Beskæftigelsestilskuddet Området for de forsikrede ledige, der finansieres af beskæftigelsestilskuddet, foreslås foreløbigt budgetteret med et årligt tab på 50 mio. kr. Der blev i april 2012 blev indgået en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en omlægning af beskæftigelsestilskuddet, som indebærer et permanent tab for Aarhus Kommune på 31 mio. kr. Hertil kommer, at de fremtidige årlige reguleringer vil tage udgangspunkt i udgiftsniveauet i 2010, hvor ledigheden i Aarhus i forhold til Landsdel Østjylland var historisk lav. Såfremt ledighedsniveauet i både Aarhus og landsdelen over de kommende år vender tilbage til niveauet før den økonomiske krise, kan tabet derfor forventes at blive markant højere. Omvendt betyder ændrede aktiveringsregler, at det bliver nemmere for kommunerne at overholde rettidigheden for aktivering, hvilket vil bidrage til at mindske tabet. Når regnskabsresultatet for 2011 på landsplan er kendt, vil området blive vurderet nærmere, og eventuelle ændringer indarbejdet i magistratens budgetforslag. Tilbageførsel af besparelser Socialafdelingen blev i forbindelse med budget 2012 friholdt for besparelsen på 11 mio. kr. i 2012 og 15 mio. kr. i 2013. Denne friholdelse blev finansieret af de øvrige afdelinger, som blev pålagt et tilsvarende større sparekrav, dog således at denne ekstra besparelse blev fordel ud over fire år svarende til ca. 7 mio. kr. i årligt gennemsnit. I 2015 er de 26 mio. kr. dermed finansieret, og de 7 mio. kr. er i budgetforslaget fra 2016 tilbageført til de respektive afdelinger efter den oprindelige fordelingsnøgle. Energireduktionsmål I budgetproceduren vedtog byrådet, at det skal vurderes, hvordan energireduktionsmålene mest hensigtsmæssigt kan tænkes ind i kommunens eksisterende styring. Energireduktionsmålene er en del af den overordnede vision om at gøre Aarhus Kommune CO2-neutral i 2030 og som senest er blevet konkretiseret i Klimaplan 2012-2015. I klimaplanen anbefaler Teknik og Miljø samtidig en mere entydig forde- Side 9 af 27
ling af ansvaret internt i kommunen med at leve op til reduktionsforpligtelsen, evt. via den eksisterende målstyring. Siden vedtagelsen af klimaplanen d. 14. september 2011 har Teknik og Miljø fået foretaget en screening af et tværsnit af kommunens bygninger med hjælp fra konsulentfirmaet Deloitte og Teknologisk Institut. Resultatet af screeningen er, at det vil kunne betale sig at foretage en lang række energirenoveringer. Teknik og Miljø arbejder på at fremsende en indstilling om en samlet plan for energirenoveringer af Aarhus Kommunes bygningsmasse. Investeringerne vil skulle finansieres af konkrete energieffektiviseringer og der vil derfor være en direkte tilskyndelse til at realisere de ønskede energireduktioner. På den baggrund anses det ikke for nuværende nødvendigt at styrke arbejdet med at leve op til energireduktionsforpligtelsen internt i kommunen, da bygningskontorerne driver processen som følge af resultaterne fra screeningen. Side 10 af 27
7. Gennemgang af sektorerne MAGISTRATSAFDELINGEN FOR SOCIALE FORHOLD OG BE- SKÆFTIGELSE Større budgetændringer: Drift: I afdelingernes budget flyttes der 6,9 mio. kr. fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen, som følge af, at budgettet til STU tidligere er blevet flyttet fra Socialforvaltningen til Beskæftigelsesforvaltningen. Der var en rest STU-midler tilbage på Lyngåskolen, som herved også flyttes. Socialforvaltningen: Budgettet til sikrede døgninstitutioner blev i Budget 2012 gjort delvist styrbart. I den forbindelse blev pladsforbruget blev opgjort til ca. 3,5 helårspladser. Det har efterfølgende vist sig, at der er meget stor usikkerhed om de registreringer, MSB har foretaget. MSB har derfor med udgangspunkt i Danske Regioners opgørelse af forbruget i 2009 estimeret et forbrug svarende til ca. 7 helårspladser. Med udgangspunkt i den vedtagne fordeling af udgifterne mellem styrbar og ikkestyrbar er budgettet på det styrbare område blevet forøget med ca. 2,5 mio. kr. årligt i budgetforslaget, mens budgettet på det ikkestyrbare serviceområde er blevet forøget med ca. 2,2 mio. kr. årligt. Refusionsindtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager - den del som vedrører styrbare udgifter - blev i forbindelse med regnskabet for 2009 principielt gjort styrbare. Men da indtægtsniveauet for særligt dyre enkeltsager har været faldende de seneste år dels pga. ændrede refusionssatser og dels pga. Socialforvaltningens arbejde med at nedbringe udgiftsniveauet har det ikke været muligt at fastsætte et endeligt indtægtsniveau. På baggrund af indtægtsniveauet i 2011, forventet regnskab for 2012 samt den skønnede effekt af udmøntning af spareforslagene i perioden 2013-2015 (Budget 2012) nedjusterer Socialforvaltningen deres indtægtsbudget med ca. 23,3 mio. kr. i 2013 stigende til 27,6 mio. kr. årligt i 2016 og frem. Opgørelsen af de forventende indtægter er behæftet med usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at forventet regnskab for 2012 i sagens natur kun baserer sig på årets første 3 måneder. Hertil kommer, at der er en vis usikkerhed knyttet til, hvorledes effekten af de enkelte spa- Side 11 af 27
reforslag vil slå igennem i forhold til de dyreste sager. Det er dog forventningen, at indtægtsniveauet for 2013 og frem vil kunne budgetteres mere præcist som led i den videre budgetlægning for 2013. Fastsættelsen af budgettet vil ses i sammenhæng med den afsatte mindreindtægtsreserve på ca. 4,6 mio. kr. årligt. Merudgifter vedr. de ikke-styrbare serviceudgifter Budgettet til ikke-styrbare serviceudgifter er forøget med ca. 6,7 mio. kr. årligt i forbindelse med afdelingernes budget. Merudgifterne vedrører primært handicaphjælperordningen (BPA) ca. 10,7 mio. kr. årligt. Merudgifterne til BPA vedrører 2 forhold: Som konsekvens af ny lovgivning om handle- og betalingskommuner har tidligere betalingskommuner ophævet refusionstilsagnet til Aarhus Kommune, hvilket betyder merudgifter for Aarhus Kommune. Socialforvaltningen har anket en stor del af afgørelserne. Ca. 1/3 af sagerne er nu afgjort ved Det Sociale Nævn. De afgjorte sager har medført merudgifter på ca. 5 mio. kr. årligt. I forbindelse med Budget 2012 blev der afsat en reserve til at imødegå eventuelle merudgifter som følge af lovændringen. Denne reserve er nedskrevet med et tilsvarende beløb. I budgetforliget for 2012 blev udgiften til BPA reduceret med 6 mio. kr. årligt, idet det var forventningen, at der var mulighed for at effektivisere indkøb fra handicaphjælperfirmaer via udbud. Nærmere ekstern analyse af området har dog vist, at det ikke er muligt at realisere en gevinst af denne størrelse, hvorfor der er optaget en merudgift på 6 mio. kr. årligt. Jf. nedenstående afsnit om forslag til budgetændringer foreslås de 6 mio. kr. flyttet til reserven. Der vil blive taget stilling til området når den igangværende budgetanalyse af området er afsluttet. Der er mindreudgifter vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af psykiatriudgifterne. Med udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug siden 2007, nedskrives budgettet med ca. 4 mio. kr. årligt, hvorved niveauet svarer til forventet regnskab for 2012. Beskæftigelsesforvaltningen: I budgetforslaget er der flyttet 9 mio. kr. fra det styrbare overførselsområde til det styrbare serviceområde. Det skyldes, at revisionen har tilkendegivet, at psykologiske ydelser i Jobcentret, som ikke er bevilget som afklarende efter 32 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Side 12 af 27
skal bogføres som en konto 6-udgift. Praksis har hidtil været, at udgifterne har været budgetteret og konteret på konto 5. Der er endvidere flyttet 1,1 mio. kr. fra det styrbare overførselsområde (1.43) til det styrbare serviceområde (1.42) som følge af bortfaldet af DUT-kompensationen for Ungepakken. Merudgifter vedr. ikke-styrbare overførsler: De ikke-styrbare overførselsudgifter på Beskæftigelsesforvaltningens område udgør i alt ca. 4,2 mia. kr. i afdelingernes budgetforslag 2013. Der er foretaget en tilpasning af budgettet på baggrund af regnskabsresultatet for 2011, samt kendte konsekvenser af lovændringer m.v. Som følge heraf er der indlagt samlede merudgifter på de ikkestyrbare overførselsområder på 75 mio. kr. i 2013 stigende til 160 mio. kr. i 2016. Der er ikke indlagt andre adfærdsændringer, ligesom der ikke er indlagt konjunkturvurderinger i overslagsårene. Der er tale om foreløbige skøn for udgiftsniveauet. Det endelige skøn kan først fastlægges, når regeringsaftalens forudsætninger for udgiftsudviklingen på overførselsområdet er kendt. De endelige skøn indarbejdes derfor først i magistratens budgetforslag. Merudgifterne skal ses i sammenhæng med indtægterne fra budgetgarantien, beskæftigelsestilskuddet og balancetilskuddet. Umiddelbart må merudgifterne således forventes modsvaret af merindtægter. Dette afhænger dog af udviklingen i Aarhus i forhold til resten af landet. Erfaringsmæssigt får Aarhus Kommune sjældent dækket alle udgifter herfra, hvorfor der i lighed med tidligere år foreløbigt er budgetteret med et samlet tab på overførselsområdet på 20 mio. kr. årligt. Når regnskab 2011 på landsplan er kendt, og når regeringsaftalen for 2013 er indgået, vil det blive vurderet, om denne forudsætning skal ændres. Merudgifter vedr. ikke-styrbare serviceudgifter På de ikke-styrbare serviceområder er der indlagt samlede merudgifter på 0,6 mio. kr. årligt. For en nærmere forklaring på de forudsatte budgetændringer på de ikke-styrbare områder i Beskæftigelsesforvaltningen henvises i øvrigt til bilag 5. Budgetbemærkninger: Socialforvaltningen: Side 13 af 27
I forlængelse af Budgetforliget for 2012 har Socialforvaltningen tilføjet 2 nye mål: Delmål 5: Inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. MSB har i 2012 udviklet en model for inklusion af udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Gennem partnerskabsaftaler er der etableret praktikpladser for udviklingshæmmede med henblik på efterfølgende ansættelse i skånejob på virksomheden. Målsætningen er, at der i 2013 etableres 60 pladser. Delmål 15: Øget inklusion af socialt udsatte og borgere med handicap. Som konsekvens af øget inklusion er det forventningen, at der fremadrettet visiteres færre børn, unge og voksne til sociale døgn- og dagtilbud. I 2013 følges andelen på de relevante delområder via afrapportering af nøgletal. Herefter er det SOC s ambitionen, at der i 2014 er tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at kunne opstille et egentligt samlet måltal, som understøttes af en række konkrete initiativer og succeskriterier. SOC har endvidere ændret i måltallene for enkelte delmål. Det drejer sig om Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre, Delmål 2: Brugerne er tilfredse og Delmål 8: Effekt af misbrugsbehandlingen, hvor der i sidstnævnte endvidere er blevet tilføjet nyt måltal ift. succesraten for brugere, der har været indskrevet til behandling i hashgruppe. Den nationale hjemløseplan udløber i 2012. Det er endnu uafklaret, om der i forlængelse heraf vil blive taget et nyt nationalt initiativ på hjemløseområdet, eller om der i øvrigt kan skaffes finansiering til fortsættelse af indsatsen. Som følge heraf har SOC ændret i Delmål 11: Færre hjemløse. Området følges med nøgletal. Måltal vedrørende længde af ophold på forsorgshjem (maksimalt 120 dage) fastholdes dog. SOC har medtaget nye særlige indsatsområder. I forlængelse af byrådets hensigtserklæringer ifm. Budget 2012 er der indført et særligt indsatsområde ift. nytænkning af inklusion. SOC har endvidere udvalgt områderne Skole og beskæftigelse og ADHD-indsatsen som særlige indsatsområder. Mere tid til borgerne Som en del af budgetforliget for Budget 2012 er det besluttet, at MSB skal styrke den igangværende indsats, der skal øge den direkte bor- Side 14 af 27
gerkontakt via regelforenkling og reduktion af unødig administrativ kontrol. Det blev i den forbindelse besluttet, at MSB skal afrapportere på indsatsen som led i budgetlægningen for 2013. MSB udarbejder derfor et statusnotat, der vil blive udsendt forud for 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen: Som de foregående år afspejler Beskæftigelsesforvaltningens budgetmål de udmeldte ministermål for kommunernes beskæftigelsesindsats i 2013. Da disse er markant ændret i 2013 i forhold til 2012, betyder det, at fire af de fem mål er nye og har erstattet de tidligere mål. De nye mål er: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Jobcentrene skal sikre, at antal langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen De er hver især blevet omsat til relative mål, der sammenligner indsatsen i Aarhus med indsatsen i de andre 6-byer, og målsætningen er generelt, at Aarhus ved udgangen af 2013 på de fire mål samlet set skal ligge bedre end gennemsnittet af 6-byerne. Beskæftigelsesforvaltningens femte mål vedrører 95 %-målsætningen, og heri er der ikke ændret siden B2012. Det skal bemærkes, at da der endnu ikke foreligger data på Jobindsats.dk til operationalisering af målene, er de fremsendte budgetbemærkninger fra Beskæftigelsesforvaltningen kun foreløbige. Bemærkningerne vil blive færdiggjort, så de foreligger ved magistratens budgetforslag. Sociale Forhold og Beskæftigelse har indarbejdet fire mulige indsatsområder i Beskæftigelsesforvaltningens budgetbemærkninger. Der skal gøres opmærksom på, at de indgår i den igangværende analyse af de ikke-styrbare overførselsudgifter, som fremlægges sammen med Magistratens budgetforslag. Forslag til budgetændringer: Side 15 af 27
På Socialforvaltningens ikke-styrbare område udgør udgiften til BPA hovedparten af området. Udgifterne har været kraftigt stigende siden 2007. Under forudsætning om uændret andel af BPA-brugere og en forventning om et stigende antal borgere i Aarhus Kommune, må det forventes, at udgiften fortsat vil stige. Denne stigning afspejles ikke i det nuværende budget. Udover de foreslåede budgetændringer fra MSB foreslås det på den baggrund, at der på baggrund af den forventede demografiske udvikling for den voksne del af befolkningen indarbejdes merudgifter til BPA på 2,8 mio. kr. i 2013, 4,0 mio. kr. i 2014, 5,2 mio. kr. i 2015 og 6,3 mio. kr. i 2016. Som anført ovenfor foreslås det endvidere, at merudgifter på 6 mio. kr. årligt knyttet til en ikke-udmøntet reduktion af BPA-udgifterne i forbindelse med budgettet for 2012 - flyttes til reserven. BPA-ordningen er et af de 5 områder, som byrådet ifm. budgetforliget for 2012 besluttede at få analyseret nærmere med henblik på mulighederne for at gøre områderne styrbart. Analyserne fremlægges i forbindelse med den videre budgetlægning for 2013. Såfremt byrådet skulle beslutte at gøre området styrbart, forventes det fremtidige budget til området fastlagt i overensstemmelse med de principper der blev anvendt i ikke-styrbar-analysen i efteråret 2011. Side 16 af 27
MAGISTRATSAFDELINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ Større budgetændringer: Drift: Afledt drift for veje, stier og fortove m.v. Budget og Regnskab har sammen med Trafik og Veje foretaget en konkret vurdering af hvilke anlæg (veje, stier og fortove), der er omfattet af budgetmodellen for afledt vejdrift. På den baggrund er driftsbudgettet forøget med 0,7 mio. kr. for alle årene 2013 2016. Øvrige forhold: Teknik og Miljø har vedlagt notat om udmøntning af besparelser i budget 2013-2016 til finansiering af udviklingspuljen. I notatet er redegjort for en række ubalancer vedrørende sektor 2.00 Arealudvikling og 2.50 Ejendomsforvaltningen. Ubalancerne er medtaget i redegørelsen for at skabe et samlet overblik over de to sektorers tilpasningsbehov. Begge sektorer er decentraliserede, med decentral økonomisk kompetence og ansvar. Teknik og Miljø redegør endvidere i notatet for, at man foreslår at afskaffe snerydning for pensionister som en del af udmøntningen, da ordningen pt. giver kommunen et årligt tab på 310.000 kr. Budget og Regnskab bemærker, at området indgik i sparekataloget i forbindelse med budget 2007, og at byrådet på daværende tidspunkt fastholdt ordningen, men forudsatte at den skulle være fuldt brugerfinansieret. Side 17 af 27
MAGISTRATSAFDELINGEN FOR SUNDHED OG OMSORG Større budgetændringer: Drift: Refusionsindtægterne vedrørende særligt dyre enkeltsager - den del som vedrører styrbare udgifter - blev i forbindelse med regnskabet for 2009 principielt gjort styrbare. Men da indtægtsniveauet for særligt dyre enkeltsager har været faldende de seneste år dels pga. ændrede refusionssatser og dels pga. kommunens arbejde med at nedbringe udgiftsniveauet har det ikke været muligt at fastsætte et endeligt indtægtsniveau. Det er dog forventningen, at det endelige indtægtsniveau for 2013 og frem kan fastsættes senere i budgetlægningen for 2013. På baggrund af indtægtsniveauet i 2011 nedjusterer MSO deres indtægtsbudget med ca. 6 mio. kr. årligt i 2013 og frem. På budgettet til boligstøtte (ikke-styrbare sektor 3.35) er budgettet hævet med 8,5 mio. kr. Stigningen skyldes en stigning i antallet af sager, samt stigende gennemsnitsudgifter pr. sag. På budgettet vedr. ældreboliger (sektor 3.34) er der i budgetændringerne indarbejdet en mindreudgift på 3,5 mio. kr. i 2013 stigende til knap 20 mio. kr. i 2016. Mindreudgiften dækker dels over skævhed i fremskrivning af udgifter og indtægter, dels over merindtægter som følge af, at der afsættes større beløb til hensættelser til vedligeholdelse, og dels at udløb af lån ikke - som tidligere forudsat - medfører en lavere husleje, da indtægterne skal reserveres til anden anvendelse (indskud i Landsbyggefonden el. lign). Endvidere foretages der mindre justeringer af budgetteringen af renter og afdrag. Budgetbemærkninger: MSO har tilføjet et nyt mål vedr. borgernes mulighed for og brug af digital adgang til egen journal. Målet er, at andelen af borgere der benytter henholdsvis læse- og skriveadgang i journalen, skal fra et udgangspunkt på hhv. 20 % og 10 % i 2013 stige med 5 % årligt frem mod 2016. I delmål 6, hvor MSO konstant vil forbedre rammer og samarbejde ift. at tiltrække og fastholde frivillige, vil MSO som noget nyt måle på de frivilliges tilfredshed, samt den støtte de pårørende oplever. Side 18 af 27
Øvrige forhold: Personlige- og helbredstillæg I forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark overflyttes der budget vedr. helbreds- og personlige tillæg til MSB. Det beløb, der er overført til MSB vedr. personlige tillæg og som er defineret som styrbart - er baseret på forbruget i tidligere år, og er 2,9 mio. kr. mindre end det budget, som MSO hidtil har haft på området. MSO overfører de 2,9 mio. kr. til deres øvrige driftsområder under sektor 3.31. Budget og Regnskab foreslår, at merudgifterne på 2,5 mio. kr. i 2014 og 2015 til forlængelsen af kontrakterne vedr. fagsystemerne omfattet af Lov om Udbetaling Danmark finansieres af mindreudgifterne i MSO vedr. helbreds- og personlige tillæg i disse år. Redegørelse for finansiering af udviklingspulje og buffer I MSO s redegørelse for finansieringen af udviklings- og bufferpuljen beskrives det, at der vil blive sparet via investeringer i energibesparende tiltag. B&R forudsætter, at MSO neutraliserer likviditetsvirkningen af investeringerne jf. de principper, der er beskrevet i regnskabsindstillingen. Sundhedsområdet På sundhedsområdet er der usikkerhed om budgettet. Det skyldes dels, at regionen har indført et nyt elektronisk journalsystem, og dels at der er usikkerhed om udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering, da det er første år hvor hele budgettet til sundhedsområdet er afhængig af aktiviteten i regionen. Det endelige budget på sundhedsområdet vil derfor først blive fastlagt i forbindelse med magistratens budgetforslag, da der på dette tidspunkt vil konsekvenserne af regeringsaftalen, udgifterne i første halvår af 2012, samt forventninger til udviklingen på landsplan være kendt. Side 19 af 27
MAGISTRATSAFDELINGEN FOR KULTUR- OG BORGERSERVICE Budgetbemærkninger: Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice forventer at fremsende ny Sport- og Fritidspolitik til godkendelse i Byrådet sidst i oktober 2012. Der indgår derfor ikke budgetmål for Sport- og fritidsområdet i de fremsendte budgetbemærkninger. Magistratsafdelingen oplyser i følgeskrivelsen, at de nye mål vedlægges som bilag ved fremsendelse af ny Sport- og fritidspolitik. Borgmesterens Afdeling bemærker, at det ved denne fremgangsmåde ikke vil være tydeligt hvilken effekt der forventes af de afsatte ressourcer i forbindelse med budgetlægningen for 2013. Som udgangspunkt må de tidligere vedtagne budgetmål anses for gældende indtil nye mål vedtages. Det foreslås derfor, at MKB indarbejder de tidligere vedtagne mål i budgettet for 2013-2016 (alene opdateret med et nyt budgetår). På kulturområdet indgår et nyt delmål vedr. kulturproduktionscentret på Godsbanen, og delmål vedr. Kulturhovedstad 2017 er tilpasset, så det passer til fremdriften i projektet. Målet der forudsætter, at Aarhus i 2012 udpeges til Kulturhovedstad 2017, indebærer at projektet hurtigst muligt efter udpegelse overdrages til den selvstændige fond. For Borgerservice og Biblioteker udgår et mål om at fastholde en alsidig boglig mediesamling. Derudover er mål vedr. tilfredshed med Borgerservice og Biblioteker lagt sammen jf. intentionen om at omdanne biblioteker til medborgercentre. Udover de nævnte ændringer er der foretaget mindre tilpasninger af visse delmål for både Kulturområdet samt Borgerservice og Biblioteker, blandt andet som følge af udmøntningen af innovations- og bufferpuljen. Forslag til budgetændringer: Som en del af finansieringen af projektet Urban Mediaspace Aarhus, er det forudsat, at det nuværende Hovedbibliotek og ejendommen Vestergade 55 sælges, samt at 10.000 m2 i det kommende Multimediehus udlejes. Finansieringen er endvidere forudsat at indeholde genhusning af de funktioner, der har til huse i ejendommen Vestergade 55. Den forudsatte leje, hvis kapitaliserede værdi skal medgå til finansiering af projektet Urban Mediaspace Aarhus, udgør 8,7 mio. kr. i 2015 og 15,0 mio. kr. årligt derefter i 41 år. Dette indberettes som en budget- og rammekorrektion i 42 år under Kultur og Borgerservices de- Side 20 af 27
centraliserede sektor 4.71. Hertil kommer et årligt beløb på 1,5 mio. kr., der i henhold til reglerne i huslejemodellen skal tilføres Kultur og Borgerservice til genhusning af funktionerne i Vestergade 55. Dette indberettes som hhv. en indtægt og en udgift under Kultur og Borgerservices decentraliserede sektor 4.71. Den samlede nettolejeindtægt skal herefter udgøre 10,2 mio. kr. i 2015 og 16,5 mio. kr. årligt derefter. På baggrund af ovenstående foreslås til magistratens Budgetforslag indberettet følgende beløb under Kultur og Borgerservices decentraliserede sektor 4.71: Tabel 6: Finansieringen af dele af projektet Urban Mediaspace Aarhus 2013 2014 2015 2016 1.000 kr. p/l 2013 Lejeindtægt til brug for genhusning af Vestergade 55 0 0-1.524-1.524 (sektor 4.71) Udgift vedr. genhusning af Vestergade 55 (sektor 4.71) 0 0 1.524 1.524 Lejeindtægt til finansiering af Urban Mediaspace Aarhus. Budget- og rammekorrektion i 42 år under sektor 4.71 (kapitalisering af lejeindtægt i 42 år). 0 0-8.839-15.240 Der skal endvidere over huslejen opkræves beløb til forholdsmæssig andel af driftsudgifter og udvendig vedligeholdelse for udlejningsarealerne. Dette vil være budgetneutralt, idet der vil blive tale om lige store udgifter og indtægter. Beløbene, der endnu ikke er endeligt beregnet, indlægges i budgettet ved budgetlægningen i 2014. Øvrige forhold: Det bemærkes, at byrådet den 24. august 2011 godkendte et samlet tilskud til K2017 Fonden på 100 mio. kr. Der er indtil videre anvist finansiering på ca. 28. mio. kr. til fonden, der skal etableres, hvis Aarhus vinder titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice har i følgebrevet redegjort for, at afdelingens andel af finansiering af udviklings- og bufferpuljerne er fordelt efter lønsum. Side 21 af 27
MAGISTRATSAFDELINGEN FOR BØRN OG UNGE Større budgetændringer: Drift: Der er indarbejdet ikke-styrbare merudgifter på 5 mio. kr. vedrørende færre tilbagebetalinger af for meget udbetalt fripladstilskud end tidligere budgetteret. Der er modsat indarbejdet ikke-styrbare mindreudgifter også på 5 mio. kr. vedrørende udgifter til tjenestemænd under 63 år. Endelig er der udmøntet en reserve på 5 mio. kr. til det styrbare område vedrørende merudgifter til pensionsbidrag ved erstatning af tjenestemænd med overenskomstansatte medarbejdere. Det er aftalt mellem MBU og BA, at der foretages en nærmere vurdering af de ikke styrbare udgifter til fripladser og søskenderabat. På grund af de mange ændringer på området de senere år, er der behov for at vurdere budgetteringspraksis nærmere. Eventuelle ændringer som følge heraf vil blive indarbejdet i forbindelse med 1. fællesmøde mellem magistrat og økonomiudvalget. Budgetbemærkninger: Der er foretaget en række mindre justeringer af indikatorerne. Effektmål og delmål er uændrede. Under Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau samt under Særlige indsatsområder nævnes, at indsatsen omkring børns sproglige udvikling intensiveres i 2012/2013 med henblik på, at sprogvurderinger bliver en fast del af dagstilbuddenes almindelige praksis. Derudover skriver MBU, at en styrket tidlig sprogindsats iværksættes målrettet mod alle 0-3-årige, herunder børn med dansk som andetsprog, ligesom den intensiverede indsats på 3-6-års-området fastholdes. MBU har for nuværende fremsendt en indstilling vedr. tidlig og forstærket sproglig indsats i dagstilbud, som er under behandling. Hvis ikke denne godkendes af byrådet, vil MBU via omprioriteringer af de eksisterende midlerne på tosprogsområdet søge at styrke den tidlige indsats. Tilføres området ikke de ekstra midler vil den samlede indsats i givet fald ske på et lavere aktivitetsniveau. MBU afsøger muligheden for i Budget 2014 at medtage en indikator, som kan supplere de allerede eksisterende indikatorer vedr. faglig progression og ungdomsuddannelse med et bredere dannelsesperspektiv. Derudover vil der til Budget 2014 blive udviklet en indikator, som bedre indfanger børn og unges selvværd. Ligeledes bibeholdes Side 22 af 27
ambitionen om en fremmødeindikator her i Budget 2013, denne indikator kan tidligst indgå i budgettet for 2014. Side 23 af 27
BORGMESTERENS AFDELING Sektor 0.20 Reservekontoen Større budgetændringer: Drift: Nedenstående oversigt viser væsentlige budgetændringer vedrørende driftsudgifter på reservekontoen i afdelingernes budget: Tabel 7: Budgetændring på driftsreserven; afdelingernes budget 2013 2013 2014 2015 2016 Sektor 0.20 ikkestyrbar 1000 kr., 2013-pl Reduceret prisfremskrivning 34.400 35.201 35.330 19.153 Beskæftigelsestilskud 60.150 60.150 60.150 60.150 Udviklingspulje 40.000 40.000 40.000 40.000 Buffer til uafviselige udgifter 25.144 90.290 90.290 90.290 Budgetændringer i alt 159.694 225.641 225.770 209.593 Reservekontoen afviger fra de øvrige sektorer, fordi ændringer på reservekontoen hovedsageligt vedrører beløb, der overføres til afdelingernes budgetter. Reduceret prisfremskrivning Byrådet har besluttet at undlade prisfremskrivning på varer og tjenesteydelser i perioden frem til 2015. Ligeledes er det besluttet, at der i 2016 skal være halv prisfremskrivning. Ændringen af reservebeløbet i 2013-2015 er udtryk for, at mindreudgiften vedrørende prisfremskrivning fra 2012- til 2013-niveau er overført fra reserven til afdelingernes budgetter. Ændringen i 2016 svarer til besparelsen ved halv prisfremskrivning. Beskæftigelsestilskud På reserven vedr. beskæftigelsestilskuddet er der tilføjet mindreindtægter på 60 mio. kr. årligt i budgetperioden, således at den afsatte reserve herefter afspejler et årligt tab på 50 mio. kr. Dette niveau svarer til det forventede tab for 2011, der bliver endeligt opgjort i forbindelse med regeringsaftalen for 2013. Tabet dækker dels over omlægningen af beskæftigelsestilskuddet, der giver Aarhus Kommune et permanent tab på 31 mio. kr., del over en ugunstig ledighedsudvikling m.v. Reservens størrelse vil blive genovervejet frem mod magistra- Side 24 af 27
tens budgetforslag, bl.a. på baggrund af det endelige resultat for 2011. Udviklingspulje I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev det besluttet, at afsætte en udviklingspulje på 40 mio. kr. årligt fra og med 2013. Puljen udmøntes til innovative nye løsninger, herunder velfærdsteknologiske løsninger, digitalisering, energibesparende initiativer samt initiativer, der kan understøtte intentionen om en øget rummelighed og effektiv drift. Udviklingspuljen er finansieret ved at reducere magistratsafdelingernes økonomiske rammer med 0,75 % af lønsummen i 2013 og frem, og yderligere 0,75 % i 2014 og frem. Det giver et samlet beløb på 64,5 mio. kr. i 2013 og 129 mio. kr. i 2014 og de efterfølgende år, der optages som en ny reserve. Restbeløbet, når de 40 mio. kr. er afsat til udviklingspuljen, afsættes som nedenstående buffer. Buffer til uafviselige udgifter I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev det besluttet, at etablere en buffer til uafviselige udgifter. Bufferen finansieres som omtalt i ovenstående afsnit om Udviklingspuljen. Er der yderligere midler i puljen afsættes disse til anlægsinvesteringer. Opsamling af mer-/mindreudgifter på de ikke-styrbare områder Afdelingernes forventede nettomerudgifter på de ikke-styrbare udgiftsområder ift. B2012-2015 er opgjort. Mer-/mindreudgifter til de ikke-styrbare områder, der reguleres af budgetmodeller, er taget med i opgørelsen. En oversigt over mer-/mindreudgifter på ikke-styrbare serviceområder er vedlagt som bilag 2. Beløbene er udtryk for det samlede finansieringsbehov som følge af kommunens merudgifter på ikke-styrbare serviceområder og kan ses i tabel 8. Tabel 8: Mer-/mindreudgifter på de ikke-styrbare områder 2013 2014 2015 2016 Opsamling af mer- /mindre-udgifter på de ikke-styrbare områder 63.124 77.623 70.598 92.145 Budget og Regnskab foreslår, at udgifterne indregnes i den samlede økonomi i magistratens budgetforslag, således at de jævnfør sty- Side 25 af 27
ringsprincipperne kan finansieres via det samlede budget på kommunens styrbare serviceområder. Anlæg: Der er ikke optaget nye beløb på reserven i 2013-2015, mens der er optaget anlægsbeløb i det nye budgetoverslagsår 2016 jf. budetprocedureindstillingen. Optagelse af rådighedsbeløb på anlægsreserven i 2016 er baseret på en videreførelse af det hidtidige anlægsniveau, og følger af byrådets beslutninger indtil nu. De Bynære Havnearealer Der er optaget indtægtsrådighedsbeløb på anlægsreserven fra salg af arealer på 161 mio. kr. i 2016. Tilsvarende er der på anlægsreserven i 2016 optaget udgiftsrådighedsbeløb på 15,5 mio. kr. til afregning iht. indgåede aftaler omkring jordbundsforhold samt udgiftsrådighedsbeløb på 145,5 mio. kr. til byggemodning mv. Sektor 0.30 Administration m.v. Større budgetændringer: Drift: Aarhus Kommune har pligt til minimum hvert femte år at få foretaget en aktuarmæssig beregning af kommunens tjenestemandsforpligtelser. En sådan er bestilt og modtaget i april 2012. Den aktuarmæssigt beregnede prognose viser, at Aarhus Kommune kan forvente større udgifter til tjenestemandspensioner i de kommende år end hidtil antaget, hvorfor udgiften til tjenestemandspensioner er blevet opjusteret med 15 mio. kr. i 2013 stigende til 32 mio. kr. i 2016. Dette skyldes dels en stigning i levealderen, dels en stigning i antallet af tjenestemænd og dels et fald i 16 % -bidraget fra aktive tjenestemænd i forhold til forventningerne i den seneste aktuaropgørelse fra år 2007. Side 26 af 27
Bilag: Bilag 1: Indstillinger hvor finansiering er henvist til budgetforhandlingerne Bilag 2: Oversigt over merudgifter på de ikke-styrbare områder Bilag 3: Boligprognose Bilag 4: Oversigt over initiativer, som ønskes finansieret via opsparet overskud på de decentraliserede områder Bilag 5. De ikke-styrbare områder i Beskæftigelsesforvaltningen Bilag 6: Følgebrev fra MSB Bilag 7: Følgebrev fra MTM Bilag 8: Følgebrev fra MSO Bilag 9: Følgebrev fra MKB Bilag 10: Følgebrev fra MBU Bilag 11:Følgebrev fra BA Bilag 12: MSB's udmøntning af budgetreduktioner til finansiering af Aarhus Kommunes innovationspulje i Budget 2013-2016 Bilag 13: MTM s redegørelse for finansiering af innovationspulje og buffer Bilag 14: Sundhed og Omsorgs finansiering af innovationspulje og buffer fra budget 2013 og frem Bilag 15: Redegørelse vedrørende Børn og Unges finansiering af bidrag til udviklings- og bufferpuljen. Bilag 16: Samlet notat vedr. budgetflytninger på ydelsesområdet samt til IT systemer som følge af lov om etablering af Udbetaling Danmark Side 27 af 27