Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2 2. SAMMENFATNING 4 3. MEDARBEJDERNES BALANCE 6 3.1 Vigtigt med en god balance 6 3.2 Hver tredje føler i høj grad balance 6 3.3 Forskel i balance afhængigt af alder og stilling 7 3.4 Mest tilstrækkelig på arbejdet og i familielivet 7 3.5 Arbejde og familie prioriteres højere end fritid og venner 8 4. FORBEDRING AF BALANCEN MELLEM PRIVATLIV OG ARBEJDSLIV 10 4.1 Flere muligheder for at forbedre balancen 10 4.2 Halvdelen af medarbejderne føler i nogen grad støtte fra arbejdspladsen til balance 10 4.3 Indflydelse, motion og reduceret arbejdsmængde som vejen til bedre balance 11 4.4 Medarbejdernes kan også selv forbedre deres balance 12 5. INDFLYDELSE PÅ EGNE ARBEJDSTIDER 13 5.1 Hver tredje oplever høj indflydelse på egne arbejdstider 13 5.2 Sygeplejersker og læger har mest behov for mere indflydelse på egne arbejdstider 13 5.3 Høj indflydelse på egne arbejdstider er ikke altid lig med balance 13 5.4 Anvendelse af indflydelse på egne arbejdstider 14
1. Om undersøgelsen I forbindelse med Balancekonferencen 31. august 2010 er der i løbet af sommeren 2010 gennemført en undersøgelse af balancen mellem arbejdsliv og privatliv blandt ca. 2500 medarbejdere i regionen. Heraf er de 2000 tilfældigt udvalgt dog således at alle afdelinger er repræsenteret - mens ca. 500 er blevet spurgt, fordi de er tilmeldt eller i kø til Balancekonferencen. Deltagerne er blevet bedt om at besvare spørgeskemaet via internettet på defgo.net, hvilket kan have virket som en barriere for enkelte. 855 medarbejdere har besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 34. Svarene er jævnt fordelt mellem regionens forskellige enheder og stort set jævnt fordelt på faggrupper, dog med en mindre overvægt af administrativt personale og sygeplejersker set i forhold til antallet af ansatte i hver faggruppe. Sygeplejerskerne står for omkring 30 % af samtlige besvarelser. Overordnet set vurderes det, at resultatet er brugbart til at tegne et øjebliksbillede af balancetemperaturen i Region Syddanmark. Undersøgelsesresultaterne vil blive præsenteret på Balancekonferencen og vil efterfølgende blive lagt ud på HR-portalen. Ligeledes vil undersøgelsesresultaterne blive anvendt i det videre arbejde med balancen mellem arbejdsliv og privatliv i Region Syddanmark. Side 2 af 8
2. Sammenfatning Undersøgelsesresultaterne er i hovedtræk sammenfattet i nedenstående: Omkring 9 ud af ti medarbejdere ser det som vigtigt at have en god balance Hver tredje føler i høj grad en god balance, mens lidt over halvdelen i nogen grad føler en god balance For mange medarbejdere er der forhold, der forringer balancen som f.eks. arbejdstider og transport Servicepersonalet er den medarbejdergruppe, der oplever den markant bedste balance, mens lægerne har de største problemer med følelsen af balance Balancen forbedres tilsyneladende med alderen Medarbejderne føler sig mest tilstrækkelige på arbejdet og i familien, mens det kniber mere i forhold til fritiden, vennerne og til at leve op til egne forventninger Sygeplejersker og læger er de faggrupper, der angiver mindst indflydelse på arbejdstiden, mens medarbejderne inden for administration, kontor og konsulentarbejde oplever at have mest indflydelse, men de oplever til gengæld i nogen grad problemer med det grænseløse arbejde. Næsten halvdelen af medarbejderne vurderer, at mere tid til familien og motion/fritidsaktiviteter samt en bedre evne til at slippe arbejdet mentalt kan give bedre balance Halvdelen af medarbejderne føler i nogen grad støtte fra arbejdspladsen til balance Mere indflydelse på arbejdstiden, sundhedsfremme og en reduktion af arbejdsmængden er de mest prioriterede tiltag, som arbejdspladsen kan iværksætte for at forbedre medarbejdernes balance I det følgende er undersøgelsesresultaterne uddybet. Side 3 af 8
3. Medarbejdernes balance 3.1 Vigtigt med en god balance Besvarelserne i undersøgelsen viser, at det rammer plet at sætte fokus på balancen mellem arbejdsliv og privatliv. 9 ud af 10 medarbejdere i undersøgelsen tilslutter sig således, at det i høj grad er vigtigt for dem at have en god balance. Dette underbygges yderligere af det omfattende antal uddybende kommentarer, som medarbejderne har knyttet såvel til dette spørgsmål som de øvrige spørgsmål i undersøgelsen. 3.2 Hver tredje føler i høj grad balance 34 procent føler, at de i høj grad har en god balance, og 55 procent føler, at de i nogen grad har en god balance. At der således er 55 procent, der i nogen grad føler, at de har en god balance, kan ses som et udtryk for, at medarbejderne i undersøgelsen generelt føler, at de har en god balance, men at der også er faktorer, der forringer deres balance. Nedenfor er der oplistet elementer fra de uddybende kommentarer, som flere medarbejdere i undersøgelsen nævner som faktorer, der forringer balancen: Weekendvagter Vanskeligheder ved mentalt at slippe arbejdet, når man har fri For stor arbejdsbelastning/overarbejde Svært at sætte grænser for arbejdstid pga. flekstid Træthed og manglende fysisk aktivitet Lang transporttid Manglende muligheder for at dyrke fritidsinteresser pga. arbejdstider At blive kaldt på vagt, når man har fri Manglende udfordringer på arbejdet Svingende arbejdsbelastning og dermed periodevis for stor arbejdsbelastning 3.3 Forskel i balance afhængigt af alder og stilling Undersøgelsen viser, at jo ældre man er, jo bedre bliver ens balance tilsyneladende. Der er således 13 procent af de 20-29 årige, der angiver, at de i høj grad føler, at de har en god balance, mens dette tal er 61 for de 60 årige og derover. En mulig forklaring kan være, at det primært er de yngre medarbejdere, der har små børn og dermed har travlt med børnene i hverdagen. Kigger man på følelsen af god balance blandt de forskellige faggrupper, viser tabellen, at de servicemedarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet, har en klart bedre balance end de øvrige faggrupper. En del af forklaringen på dette kan være, at servicepersonalet ikke i samme omfang som f.eks. sygeplejersker, læger og medarbejdere med grænseløst arbejde kan formodes at tage arbejdet med hjem mentalt og fysisk. I den anden ende af skalaen ligger lægerne, hvor 20 procent har angivet, at de slet ikke eller i ringe grad har en god balance. Side 4 af 8
3.4 Mest tilstrækkelig på arbejdet og i familielivet I nedenstående Tabel 1 er medarbejderne i undersøgelsen blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de føler sig tilstrækkelige i forhold til de forventninger, der stilles til dem på henholdsvis deres arbejde, i deres fritidsliv og familieliv samt af deres venner og dem selv. 15 Føler du dig tilstrækkelig i forhold til de forventninger, der stilles til dig (med tilstrækkelig menes en oplevelse af at have ressourcer nok til at være den, du gerne vil være og I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Ubs. gøre det, du gerne vil gøre) Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis...på dit arbejde? 323 39% 439 53% 44 5% 7 1% 2 0% 18 2% 833...i dit fritidsliv? 212 25% 463 56% 118 14% 15 2% 4 0% 21 3% 833...i dit familieliv? 296 36% 453 54% 52 6% 5 1% 4 0% 23 3% 833...af dine venner? 185 22% 479 58% 127 15% 8 1% 7 1% 27 3% 833...af dig selv? 150 18% 494 59% 134 16% 20 2% 4 0% 31 4% 833 Tabel 1 Tallene viser, at det er på arbejdet og i familielivet, at medarbejderne føler sig mest tilstrækkelige. Der er således 90 procent af medarbejderne i undersøgelsen, der i høj eller nogen grad føler sig tilstrækkelige i familielivet. På arbejdet viser tabellen, at 39 procent angiver, at de i høj grad føler sig tilstrækkelige og 53 procent i nogen grad. Dette kan ses som et udtryk for, at medarbejderne føler, at de løser deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Det er muligvis samtidig et udtryk for, at arbejdet angiver bestemte rammer for, fx hvor mange timer man er ansat, og hvilke funktioner man skal udføre på den tid. Ved de øvrige faktorer (fritidsliv, familieliv, venner og dem selv) er der ikke på samme måde en tidsmæssig ramme for, hvor mange timer man skal være til stede. Derfor kan man formode, at medarbejderne i kraft af de timer, de skal være stede på arbejdet, til en vis grad har mulighed for at få løst deres opgaver til deres egen tilfredsstillelse. 3.5 Arbejde og familie prioriteres højere end fritid og venner Tabel 1 viser desuden, at cirka 80 procent af medarbejderne i undersøgelsen i høj eller nogen grad føler sig tilstrækkelige i forhold til de forventninger, der stilles til dem i deres fritidsliv, venner og af dem selv. Samtidig viser tabellen, at 16-18 procent i ringe grad eller slet ikke føler sig tilstrækkelige i forhold til samme parametre. Sammenstillet med, at kun henholdsvis 6 og 7 procent af medarbejderne har angivet, at de på deres arbejde og i deres familieliv i ringe grad eller slet ikke føler sig tilstrækkelige, kan det udledes, at det er arbejdet og familielivet, der prioriteres hos de fleste, på bekostning af venner, fritidsliv og dem selv. Side 5 af 8
4. Forbedring af balancen mellem privatliv og arbejdsliv 4.1 Flere muligheder for at forbedre balancen I forhold til, hvad der kan gøres for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, er det markant, at 42 procent af medarbejderne har angivet, at mere tid til familien og mere tid til motion/fritidsaktiviteter vil give en bedre balance. Ligeledes anfører 40 procent, at det vil forbedre deres balance, hvis arbejdet fylder mindre i tankerne uden for arbejdstiden. 4.2 Halvdelen af medarbejderne føler i nogen grad støtte fra arbejdspladsen til balance 30 procent af medarbejderne føler, at arbejdspladsen i høj grad støtter medarbejderne i at skabe en god balance, og 48 procent føler, at dette er tilfældet i nogen grad. De uddybende kommentarer viser, at vurderingen af dette spørgsmål i vid omfang kædes sammen med arbejdstidstilrettelæggelsen, sundhedsfremme, bedre normering samt gode kolleger og god ledelse. Besvarelsen kan således ses som et udtryk for, at mange er tilfredse med arbejdspladsens støtte, men samtidig er der på flere områder plads til forbedring. Følgende udsagn fra de uddybende kommentarer illustrerer dette: Det er normalt ikke et problem (at have en god balance, red.), men nogle gange har jeg oplevet ikke at kunne få barnets første sygedag eller skulle tage ekstra vagter, og så forringes balancen naturligvis. 4.3 Indflydelse, motion og reduceret arbejdsmængde som vejen til bedre balance I nedenstående Tabel 2 har medarbejderne i undersøgelsen haft mulighed for at prioritere en række forslag til, hvad arbejdspladsen kan gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. 21 Hvad kan din arbejdsplads gøre for at forbedre din balance mellem arbejdsliv og privatliv? (sæt kryds ved de vigtigste max 3 svar) Abs. Pct. Give mig mere indflydelse på mine arbejdstider 189 23% Skabe mere accept af at møde og gå på andre tidspunkter end normen 161 20% Skabe bedre mulighed for at arbejde hjemmefra 146 18% Have færre forventninger til, at jeg kan træffes eller arbejde uden for normal/planlagt arbejdstid 98 12% Reducere arbejdsmængden 224 27% Hjælpe mig med bedre at prioritere mine opgaver 94 12% Give mig mulighed for at tage omsorgsdage/fridage med kort varsel (For eksempel ved syge børn ud over 2 dage eller andre private problemer) 103 13% Hjælpe mere med at bearbejde belastende arbejdsoplevelser, så de i mindre grad tages med hjem 141 17% Hjælpe mere i svære tider i privatlivet (skilsmisse, dødsfald i familien eller lignende), hvor jeg ikke kan yde maksimalt på arbejde 77 9% Side 6 af 8
Skabe mere fysisk overskud gennem fokus på sundhedsfremme 248 30% Andet: 115 14% Ubesvaret 56 7% Basis 815 Tabel 2 Tabellen viser, at svarmuligheder vedrørende arbejdstidstilrettelæggelsen er højt prioriteret blandt medarbejderne i undersøgelsen. Således angiver omkring en femtedel, at det vil forbedre deres balance, hvis arbejdspladsen gav mere indflydelse på arbejdstiderne, skabte mere accept af at møde og gå på andre tidspunkter end normen samt skabte bedre mulighed for at arbejde hjemmefra. Dette er desuden i tråd med konklusionen i foregående afsnit, hvor mange af medarbejderne i undersøgelsen tilsyneladende kæder arbejdspladsens støtte i balancedilemmaet sammen med arbejdstidstilrettelæggelsen. Ligeledes angiver cirka 30 procent af medarbejderne i undersøgelsen, at arbejdspladsen kan forbedre deres balance ved henholdsvis at reducere arbejdsmængden og skabe mere fysisk overskud gennem fokus på sundhedsfremme. Sammenstillet med besvarelsen i afsnit 4.1, hvor 42 procent af medarbejderne angiver, at mere tid til motion/fritidsaktiviteter vil give bedre balance, er det en høj andel af medarbejderne, der peger på sundhedsfremmende aktiviteter som middel til forbedring af balancen. 4.4 Medarbejdernes kan også selv forbedre deres balance Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte medarbejder i undersøgelsen føler, at vedkommende selv kan gøre noget for at skabe en bedre balance, er billedet ikke entydigt. 21 procent føler, at de i høj grad selv kan gøre noget for at forbedre balancen, mens 17 procent føler, at de kun i ringe grad eller slet ikke selv kan gøre noget. Den største andel, 58 procent, føler, at de i nogen grad selv kan gøre noget. Det betyder sandsynligvis, at der for de flestes vedkommende er områder, hvor de selv kan gøre noget, men samtidig er der faktorer, der ligger fast, som de føler, at de har lille mulighed for at ændre på. Side 7 af 8
5. Indflydelse på egne arbejdstider 5.1 Hver tredje oplever høj indflydelse på egne arbejdstider 31 procent af medarbejderne angiver, at de i høj grad føler, at de har nok indflydelse på egne arbejdstider, og 47 procent føler, at de i nogen grad har indflydelse. 5.2 Sygeplejersker og læger har mest behov for mere indflydelse på egne arbejdstider Besvarelserne viser, at der er meget stor forskel på, hvor meget indflydelse medarbejderne i de enkelte faggrupper føler, at de har på arbejdstiderne. Hvis man sammenligner faggruppen administration, kontor, og konsulent med faggruppen sygeplejersker, er det således markant, at halvdelen af medarbejderne inden for administration, kontor og konsulent føler, at de i høj grad har indflydelse på egne arbejdstider, mens det for sygeplejerskerne er cirka en fjerdedel. På trods af, at der kun er 69 læger i undersøgelsen, er det sammenlignet med medarbejdere inden for administration, kontor og konsulent samt sygeplejersker markant, at kun en tiendedel af lægerne føler, at de har nok indflydelse på arbejdstiderne. 5.3 Høj indflydelse på egne arbejdstider er ikke altid lig med balance Undersøgelsesresultaterne viser desuden, at 29 procent af medarbejderne inden for administration, kontor og konsulent i høj grad og 66 procent i nogen grad føler, at de har en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv, hvilket ligger lidt under middel for alle medarbejdergrupper. Sammenligner man dette med, at denne gruppe i klart højest grad føler, at de har indflydelse på egne arbejdstider, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er flere, der føler, at de har en god balance. Dette kunne tyde på, at fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen ikke altid er lig med en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Man kan forestille sig, at arbejdet kan komme til at fylde for meget, når man ikke arbejder i vagter og dermed ikke har en fast afgrænset arbejdstid. Lederne føler desuden generelt, at de har mere indflydelse på arbejdstiden, end det er tilfældet for medarbejderne, hvilket heller ikke er overraskende. 5.4 Anvendelse af indflydelse på egne arbejdstider Kigger man på, hvilke svarmuligheder medarbejderne har angivet i forhold til, hvordan de vil bruge en evt. øget indflydelse på egen arbejdstider, er billedet ikke entydigt. 32 procent ville ikke ændre noget i forhold til i dag. Cirka 20 procent ville anvende indflydelsen til at arbejde færre dage, men i længere tid, arbejde mere i perioder for at holde fri i andre samt arbejde mere hjemmefra. Generelt er tendensen, at de fleste prioriterer at kunne langtidsplanlægge, møde og gå fleksibelt samt at samle længere vagter på færre dage frem for det modsatte tilfælde. Side 8 af 8