Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2011 2012 2013 2013 2014 2014 2015 måltal resultat måltal evt. rev. måltal måltal Grundforløb under ét 27,6 26,3 22 28,2 22-22 Hovedforløb under ét 10 9,6 8 7,9 7-6,5 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 1477 1365 1500 1550 Hovedforløbet under ét 499 569 600 625 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Vi må konstatere, at vi fortsat har udfordringer med at fastholde vores elever. Vi havde sat os et mål på 22 % frafald på grundforløbet og 8 % frafald på hovedforløbet. Vi kan konstatere, at vi ikke har nået målet på grundforløbet, hvor vi har et frafald på 28,2 % hvilket ikke er tilfredsstillende. På hovedforløbet er det lykkedes os at nå vores mål, med et frafald på 7,9 %. 2

Hvis vi ser på nogle af de overordnede årsager til at vores elever falder fra på grundforløbet, er der ingen tvivl om, at sociale/personlige udfordringer er den største årsag til vores frafald. Vi forventer, at denne gruppe af elever med sociale udfordringer vil vokse yderligere, i forbindelse med uddannelsespålægget i kontanthjælpsreformen, da vi allerede nu kan se, at vi modtager en større mængde af elever end tidligere, som ikke er motiveret til at starte på en uddannelse. Af andre overordnede årsager kan vi nævne, at vi modtager en større andel af elever, der i vores begrebsverden, ikke er uddannelsesparate, elever der har massive personlige/sociale/psykiske og boglige udfordringer samt manglende motivation til uddannelse. Yderligere karakteristika for de frafaldne elever er, at der er flere elever i den ældre aldersgruppe (20 år og opefter) der falder fra og der er en tendens til, at de elever der falder fra, har et karaktergennemsnit i den lavere ende af karakterskalaen. Ser vi på skolens fire adresser, danner der sig et tydeligt billede af, at vi primært har udfordringer på to af vores indgange på grundforløbet på adresserne: Mad til mennesker samt Bil, Fly og andre transportmidler. Overordnet skyldes det, at det er de to indgange som eleverne umiddelbart kan forholde sig til og virker som en let vej til uddannelse, når de nu skal vælge noget. Mange elever zapper rundt i systemet og ender ofte på én af de to indgange, som et resultat af fravalg af andre uddannelser. Skema 2.2.1: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 515401 Haderslev Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Ser man på Haderslev adressen som helhed, er den karakteriseret af, at det primært er pigerne, (specielt fra den ældste aldersgruppe) der falder fra (42 % mod 22 % drenge). Det er den ældste aldersgruppe, dvs. de, der er over 20 år, der falder fra. I alt 63 % af de frafaldne ligger i den aldersgruppe. Der er desuden mange drenge med anden etnisk baggrund, der falder fra på Automekanikeruddannelsen. De falder primært fra på GF men også på HF med 11,1 % Det er her elektrikerne, der trækker op med 18,8 % frafald. (6 elever ud af en population på 32). Haderslev adressen har de største frafald på de to ovennævnte grundforløbs indgange og har følgende begrundelser for frafaldet: GF - Bil, Fly og andre transportmidler: I Haderslev findes kun grundforløbet for Automekaniker på indgangen. Begrundelsen for frafaldet skal ses i lyset af, at der var mange med anden etnisk baggrund, der tilmeldte sig forløbet. Disse elever havde meget svært ved at passe deres skolegang. Flere af eleverne arbejdede om aftenen i byens forretninger, og havde derfor meget svært ved at møde næste morgen. 3

GF- Mad til mennesker: Flere elever på indgangen Mad til mennesker har store sociale udfordringer, som har gjort det svært for dem at gennemføre uddannelsen. Der var flere elever, som har surfet rundt i systemet, og nu var turen så kommet til denne indgang. HF - Elektriker: På elektriker hovedforløbet har vi i skoleåret 2012/2013 måtte konstatere et usædvanligt højt frafald på 18,8 % - seks elever ud af totalt 32 elever har afbrudt deres forløb uden omvalg. Efter at have dykket lidt ned i tallene, kan vi se, at én elev har skiftet skole, én er skiftet til HTX, to elever har ikke opnået målene for H1 og er derefter stoppet, og de sidste to har skiftet til et andet hovedforløb. Frafaldstallene her skal desuden ses i forhold til, at der er tale om en lille population. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager Skema 2.2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 2 537410 Sønderborg Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Sønderborg adressen som helhed er karakteriseret af, at det fortrinsvist er pigerne, (specielt fra den ældste aldersgruppe) der falder fra (36 % mod 25 % drenge). Det er den ældste aldersgruppe, dvs. de, der er over 20 år, der falder fra. I alt 62 % af de frafaldne ligger i den aldersgruppe. Der er ikke umiddelbart tegn på, at etnicitet spiller en rolle i forhold til frafaldet. De falder primært fra på GF, med et frafald på 27,2 % Sønderborg adressen har også de største frafald på samme to grundforløbsindgange som Haderslev og har følgende begrundelser for frafaldet: Bil, Fly og andre transportmidler: Indgangen er præget af elever, der har sociale og personlige problemer. Nogle har set det som en nem vej at komme i uddannelse - men bliver overraskede, når der kræves noget af dem. Mange af eleverne er elever, der er startet på andre grundforløb tidligere og som shopper rundt i systemet. 4

Mad til mennesker: Indgangen er præget af elever, der har sociale/psykiske og boglige problemer. Der en del elever med diagnoser, som ikke magter at gennemføre en uddannelse. Mange vælger indgangen som et fravalg af andre uddannelser, men er ikke er motiveret til uddannelsen. Nogle bliver overrasket over, at der også er sure pligter forbundet med uddannelsen. Nogle bruger indgangen som venteplads for at kunne få SU. Det er manglende motivation samt store sociale og psykiske problemer, der medfører det store frafald på indgangen. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Den største årsag til frafaldet er sociale/personlige årsager Skema 2.2.3: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 3 541401 Tønder Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Tønder adressen adskiller sig som helhed fra de andre adresser ved, at andelen af piger og drenge, der falder fra, er cirka lige store 25 % af hvert køn. Aldersmæssigt er det elevgruppen på 18-19 år, som har det største frafald (43,6 %), og ikke den ældste aldersgruppe over 20 år, som det ellers karakteriserer de andre tre adresser. Ser man på karakterfordelingen er det gruppen med de laveste karaktergennemsnit, der falder fra (33,3 %). Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Det er på GF med 27,2 % Eleverne falder fra på indgangene Bil, fly og andre transportmidler og Mad til mennesker på grundforløbet og begrundelserne for frafaldet er meget lig de andre adresser. Det er elever med sociale/personlige problemer, som vi i vores begrebsverden vurderer ikke er uddannelsesparate. De har svært ved at møde op om morgenen - hvilket medfører et stort fravær, som slutteligt ender med frafald. Det er elever, der i mangel på alternativer, starter på en uddannelse, de slet ikke er motiverede for at gennemføre. Den største årsag til frafaldet er sociale årsager 5

Skema 2.2.4: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 4 545401 Aabenraa Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Aabenraa adressen er som helhed karakteriseret af, at det også her gør sig gældende, at det er eleverne i den ældste aldersgruppe, der falder fra - hele 71,3 % af de frafaldne elever er i aldersgruppen 20 år og opefter. I forhold til kønsfordelingen er der lidt flere piger, der falder fra - 37,1 % mod 28,7 % drenge. Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Det er primært på grundforløbet - 31,3 %. På grundforløbet er det indgangene: Transport og logistik (35,7 %) Mad til mennesker (36,2 %) Sundhed, omsorg og pædagogik (41,3 %) Årsagerne er de samme igen her: personlige/sociale udfordringer, meget fravær, eleverne har ingen mødedisciplin, eleverne virker ikke uddannelsesparate ud fra vores vurdering og er bogligt svage. Mange er endt på uddannelsen som et fravalg af andre muligheder. Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Den største årsag til frafaldet er sociale årsager 6

3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13? Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) Kvalitet, faglighed og fastholdelse Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag afspejles i den undervisning elever og kursister modtager på skolen. I den didaktiske og pædagogiske tilrettelæggelse er kvalitet et fokuspunkt. Vi har øje for, at kvalitetsbegrebet indbefatter faglighed og fastholdelse. Kvalitetsinitiativerne, der overordnet præciserer indholdet i dette fælles grundlag, betyder, at vi på skolen arbejder for, at den enkelte elev lærer mest muligt i forhold til den enkelte elevs muligheder og kompetencer. At de enkelte elever bliver så dygtige, de kan, betyder også at vi som skole skal understøtte elever, der bryder sociale baggrunde og uddannelsestraditioner. Vi arbejder for, at anvendelsesorienteret undervisning såvel praktisk som teoretisk styrker elevernes læringslyst. Indsatsområderne har alle et fagprofessionelt fokus. Det er en fælles opgave i den lærende skole, at etablere og implementere læringsmiljøer, der retter sig mod en mangfoldig elevgruppe. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Med baggrund i at kunne måle og videndele de aktiviteter og handlinger, som EUC Syd har foretaget i forbindelse med gennemførelse af implementering af det didaktiske og pædagogiske grundlag, har udgangspunktet være følgende fire trins opstilling / skabelon: 1. Indsats 2. Indikatorer på vejen 3. Mål 4. Problemanalyse ad 1) Indsats Alle team udarbejder deres individuelle fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Det enkelte team skal forholde sig til følgende - Teamets: Undervisningsprincipper Målsætning - didaktisk og pædagogisk Pædagogisk praksis er kendetegnet ved 7

Syn på læring og læringsprocesser Syn på underviserrollen Undervisningsdifferentiering Elevindflydelse og ansvar Læringsmiljø Digitalisering Evt. begrebsmodeller Evaluering som selvevaluering Ovennævnte blev understøttet af følgende aktiviteter: - Vejledningsmateriale til alle team - inkl. video links https://drive.google.com/file/d/0b_-_6dmaybysnlr2zgx1dzd3tee/edit?usp=sharing - Vejledningsskabelon til alle team https://drive.google.com/file/d/0b_-_6dmaybysq3l5v2funtvxv3m/edit?usp=sharing - EUC-Syds værdier for god undervisning https://drive.google.com/file/d/0b_-_6dmaybysu05aadfzzfzzd1e/edit?usp=sharing - Fælles orienteringsmøde - To workshops - Individuel- eller team vejledning af konsulent - oprettet til formålet - Tre medarbejdere gennemførte PD-modul i Virkningsevaluering (indsatsteori), med henblik på selvevaluering på implementeringsforløbet ad 2) Indikatorer Hermed menes hvilke tegn eller signaler, der kunne indikere, at det enkelte team er på rette vej mht. deres didaktiske og pædagogiske grundlag? og omvendt - Den fra starten bekendtgjorte tidsplan - både mål og delmål - overholdes - Synliggørelse i Elevplan - Dialog med teamet - Observationer ad 3) Mål Det helt overordnede mål er, at EUC Syd opnår forbedrede gennemførelsestal - målbart ift. tidligere gennemførelsestal. Ved systematisk og vedvarende fokus på det didaktiske og pædagogiske område, på alle niveauer (skole, afd., team), er det ud over forbedrede gennemførelsestal, ligeledes et mål, gennem implementeringen at skabe et fælles (didaktisk og pædagogisk) sprog, refleksion og vidensbaseret erfaringer - målbare og delvis målbare - med det sigte at blive bedre til 8

at matche og understøtte elevernes læreprocesser. Denne målsætning, skal understøttes via systematisk videndeling og digitalisering. Målsætningen anses som en strategisk videreudvikling af første fase - implementering af det didaktiske og pædagogiske grundlag - og er en del af skolens pædagogiske udviklingsstrategi for 2014-2015. ad 4) Problemanalyse Da målsætningen er at opnå bedre gennemførelsestal for EUC Syd, vil problemanalysen i henhold til implementeringen af det didaktiske og pædagogiske grundlag være centreret om følgende: Opnå viden om forskellige undervisningsformer og projekter. Den metodiske tilgang vil være ud fra indsatsteori - der er et værktøj, som kan bruges til at planlægge og gennemføre forskellige pædagogiske indsatser Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Se punkt 1) Indsats - i ovennævnte rubrik. EUC Syd har faseopdelt FPDG - forstået således, at første fase er og har handlet om implementering. Vi anser det som afgørende, at denne fase gennemføres med omhu, hvor dialog, refleksion og tid er en nødvendig del af processen - ud fra en tanke om, at forandringen er et fælles anliggende, som skal give mening for så mange som mulig. EUC Syd anser FPDG som en vedvarende proces, hvor teamet anvender en selvevalueringsmodel. Anden fase for EUC Syd vedrørende FPDG omhandler videndeling og digitalisering af FPDG og vil indgå i skolens pædagogiske strategi og udvikling 2014-2015. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? I og med, at EUC Syd befinder sig i slutningen af første implementeringsfase, så forventes effekterne at være begyndende målbare tidligst ultimo 2014. Det, der især har virket i arbejdet med FPDG, har været den grundige og strategiske tilgang i forhold til implementeringsfasen, der synes at give et godt samlet afsæt som skole. Synliggørelsen af nødvendigheden af, at det er et fælles anliggende og at det er dynamisk i forhold til det enkelte team. 9

Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Konkrete aktiviteter med henblik på at styrke differentieringen skal kunne ses afspejlet i det enkelte teams FDPG. EUC Syd har fokus på åbenhed overfor mange forskellige virkninger af undervisningen og fælles vidensopbygning mellem deltagerne med henblik på formativ brug af evalueringen. FDPG bliver derved et centralt værktøj for EUC Syd fremadrettet, hvilket også gælder arbejdet med at styrke differentieringen. EUC Syd har konkret iværksat flere projekter, der vedrører digitale læremidler mhp. at styrke differentieringen. Med ønske om mere systematisk viden om, hvad der virker, bliver alle projekter koblet på indsatsteori / virkningsevaluering - som metode til at udvælge, udvikle og evaluere indsatserne/projekterne. Igangværende aktiviteter / projekter med indsatsteori som metoder er: Transport og logistik: I hvilken grad kan digitale læremidler i fag der vedrører generelle sikkerhedsregler på værkstedet, være med til at øge elevmotivation og elev differentieringen? Teknisk design: Hvordan kan ipad integreres som del af undervisnings didaktikken, så den kan fremme elevernes læreproces? Skorstensfejer: Viden om elevernes oplevelse af 100% papirløs undervisning. Afprøves på H2 forløb. Målingen: Samme elevgruppe sammenligner H1 og H2 Strøm, styring og it: Øget undervisningsdifferentiering i - undervisning om robotter - Delvis digital undervisningsmateriale, herunder film/video Projekt under opbygning: I hvilken grad kan Blogs anvendes som elevportfolio og herunder i hvilken grad kan det være med til at styrke differentieringen? Det forventes, at der etableres flere projekter i løbet af 2014. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Vurderes målbart tidligst ultimo 2014. Hvad har virket / ikke virket? Vidensindsamling er undervejs. 10

Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Jf. Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 har EUC Syd ift. at styrke koblingen mellem skoledel og praktikdel i 2013 særligt fokuseret på bl.a.: - En intensiveret praktikpladsopsøgende indsats via ansættelse af flere konsulenter og et øget markedsføringsarbejde og øget kontakt til virksomhederne med løbende feedback - Øget samarbejde mellem uddannelsernes lærere, skolepraktikinstruktører og eksterne samarbejdspartnere, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Vi ser, at oprustningen på særligt det praktikpladssøgende arbejde giver en positiv afsmitning på elevernes fastholdelse, idet en forbedret kommunikation mellem skole og virksomheder hjælper til at afstemme forventninger inden en uddannelsesaftale indgås og løse mulige konflikter i opløbet Det har været positivt at fokusere på at styrke den løbende dialog og kommunikation mellem forskellige interessenter, men det er et meget tids- og ressourcekrævende arbejde Skema 3.5: Valgfrie indsatsområder Indsatsområde nr. 3.5.1 Beskrivelse af indsatsen Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Bedre skolemiljø Skolemiljø og læringsmiljøer kan ikke skilles ad. Undervisningsmiljøet udgør en væsentlig del af skolemiljøet. Skolemiljøet er ud over det faglige miljø sociale aktiviteter, der spænder fra elevråd og elevrådsseminarer over sportsarrangementer til andre trivselsaktiviteter. Det har ikke været muligt at pege på effekten af enkeltstående elementer af de samlede indsatser. Men skolen arbejder systematisk med så vidt muligt at forbedre de punkter, som eleverne peger på til at højne trivslen, det være sig ift. undervisning og lokaleforhold, socialt miljø mv. De enkelte afdelingsledere på vore adresser laver årlige handleplaner for at øge den lokale elevtrivsel. Skolen laver årligt en elevtrivselsundersøgelse, hvor en undervisningsmiljøundersøgelse indgår som et fast modul hvert tredje år, næste gang i 2015. Undervisningsmiljøundersøgelsen omhandler faktorer som det sociale miljø, det fysiske miljø og det æstetiske miljø og undersøger dermed elevernes vurderinger af: - dialogen mellem elevråd og ledelse 11

- materialer, software og IT i undervisningen - indretning og udsmykning Ovenstående er blot et udpluk af de emner, som undersøges og er således ikke udtømmende. Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Skolens fortløbende dialog med eleverne omkring trivsel og læring bl.a. gennem elevrådsseminarer, trivselsundersøgelser og inddragelse af eleverne i vores samarbejdsudvalg bevirker, at vi løbende er i stand til at løse problemstillinger omkring trivsel og justere vores elevrettede tilbud. Indsatsen er igangsat i april 2013 som en løbende indsats uden slutdato 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Kvalitet, faglighed og fastholdelse Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum, og at vi udviser gensidig respekt. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag afspejles i den undervisning, elever og kursister møder på skolen. I den didaktiske og pædagogiske tilrettelæggelse er kvalitet et fokuspunkt. Vi har øje for, at kvalitetsbegrebet indbefatter faglighed og fastholdelse. Kvalitetsinitiativerne, der overordnet præciserer indholdet i dette fælles grundlag, betyder, at vi på skolen arbejder for, at den enkelte elev lærer mest muligt i forhold til den enkelte elevs muligheder og kompetencer. At de enkelte elever bliver så dygtige, de kan, betyder også, at vi som skole skal understøtte elever, der bryder sociale baggrunde og uddannelsestraditioner. Vi arbejder for, at anvendelsesorienteret undervisning såvel praktisk som teoretisk styrker elevernes læringslyst. Indsatsområderne har alle et fagprofessionelt fokus. Det er en fælles opgave i den lærende skole, at etablere og implementere læringsmiljøer, der retter sig mod en mangfoldig elevgruppe. Styrket differentiering På grundforløbene udbyder vi obligatoriske grundforløb af typisk 20 ugers varighed. De obligatoriske grundforløb søges typisk af målrettede elever og elever, der allerede har en læreplads. Grundforløbspakkerne 12

indeholder mere end de obligatoriske grundforløb. De kan have forskelligt fagligt indhold og gennemføres efter særlige didaktiske og pædagogiske overvejelser. Grundforløbspakkerne har typisk en varighed på 30-40 uger eller op til 60 uger. Læringsaktiviteterne i undervisningsforløbene kan have varierende længde og indhold. I de didaktiske og pædagogiske overvejelser er grad og form for differentiering et væsentligt område. Differentieringen kan tage udgangspunkt i elevernes faglige, sociale og personlige forudsætninger. Differentieringen er både en pædagogisk og didaktisk differentiering, hvor eleverne via differentierede undervisningsstile og læreprocesser som udgangspunkt når den samme slutkompetence. Differentieringen kan ligeledes komme til udtryk i undervisning på forskellige niveauer i holdundervisning, påbygning, EUX eller særlige tilbud om ekstra forløb. Differentiering fremmes ved i højere grad at benytte de digitale teknologier, som udvikles og anvendes blandt andet i den digitale erhvervsskole. Undervisningsforløb, læringsaktiviteter og læringselementer beskrives i Elevplan og er synlige via de lokale undervisningsplaner i Elevplan. Pædagogisk praksis på de enkelte typer af undervisningsforløb er en integreret del af beskrivelserne og dokumentationen i Elevplan. Kontaktlærerordning På skolen har alle elever tilknyttet en kontaktlærer. Den enkelte elevs uddannelse tilrettelægges i dialog mellem elev og kontaktlærer. Den enkelte elevs uddannelsesplan indskrives i Elevplan og kan justeres, når uddannelsesmæssige tilpasninger er nødvendige. På skolen har vi en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne, der møder med forskellige forudsætninger. Kompetenceløft af lærere og ledere Faglærerne er organiseret i team. Skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er ikke den enkelte lærers ansvar alene. Udmøntningen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag er et teamansvar i samarbejde med nærmeste afdelingschef. At løfte dette arbejde stiller krav om udvikling af både lærernes kompetencer og ledelsens pædagogiske ledelseskompetencer. At den pædagogiske efteruddannelse for nye faglærere er løftet fra PG Pædagogisk grunduddannelse til PD Pædagogisk diplomuddannelse i Erhvervspædagogik bidrager til pædagogisk skoleudvikling. Det interne kompetenceudviklingsprogram for alle pædagogiske medarbejdere bidrager væsentligt til at nå de pædagogiske og didaktiske målsætninger. Kompetenceudviklingen er rettet mod, at lærerne i højere grad gennemfører differentierede og praksisrelaterede undervisningsforløb, at lærerne i højere grad kan omsætte fælles mål til praktiske aktiviteter og at undervisningen evalueres med henblik på fortsat pædagogisk udvikling på skolen. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel 13

Den enkelte elevs samlede uddannelse er i fokus. Det betyder, at skoledel og praktikdel ses i en sammenhæng, der sikrer, at både skoledelens læringsmål og praktikdelens praktikmål opfyldes og supplerer hinanden. Derfor styrkes og udvikles sammenhængene mellem teori og praktik. Bedre skolemiljø Skolemiljø og undervisningsmiljø ses i sammenhæng og kan ikke skilles ad. Skolemiljø og undervisningsmiljø bidrager til trivsel. Vi arbejder for, at elev- og medarbejdertrivsel bidrager til øget gennemførelse og fastholdelse. En del af det faglige og sociale fokus er, at eleverne tilegner sig medborgerskab og demokratibegreber blandt andet via indflydelse i elevrådsarbejdet, og at eleverne derigennem får indflydelse på skolemiljøet. Bæredygtige og innovative løsninger Undervisning og uddannelse er i organisering og gennemførelse præget af bæredygtighed, kreativitet og innovation. Vi tænker bæredygtighed ind i vore handlinger ved at arbejde miljøbevidst. Ikke kun i vore bygninger, men også i andre praktiske handlinger. Bæredygtighed integreres i uddannelserne. Igennem uddannelsen skal vore elever gøres parate til at kunne indarbejde bæredygtighedsproblematikkerne, hvor der er brug for kreative, innovative løsninger. Formålet med at integrere bæredygtighed i uddannelserne er at give elever og kursister forståelse for bæredygtighed lokalt og generelt samt i tilknytning til deres fagområde. Skolen udbyder mangfoldige undervisningsforløb, der er præget af kvalitet og udvikling. Dette fælles didaktiske og pædagogiske grundlag har til formål at videreføre kreative metoder og innovative løsninger i etablering, implementering og evaluering af undervisnings- og læringsaktiviteterne på skolen. Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? FPDG bliver først et aktivt værktøj, i det øjeblik det bringes i dialog og refleksion. En grundig implementering og forståelse af implementeringen, via vedvarende dialog og refleksion med det enkelte team. FPDG skal være et aktivt værktøj, der sættes i spil med undervisernes praksis, hvilket er en pædagogisk ledelsesopgave. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Bestyrelsen orienteres løbende om arbejdet med FPDG 1. Fortsættelse af igangværende implementering af FDPG på teamniveau, som integreres som en vedvarende proces, med hertil knyttet vedvarende evaluering i form af en selvevalueringsmodel. 2. Etablering af EUC-Syds - Pædagogiske Portal 14

Om Pæd. Portal - Målet er en let tilgængelig elektronisk platform, med fokus på didaktiske og pædagogiske nøgleområder - et værktøj, der kan anvendes til at indsamle, organisere og formidle viden om forskellige udfordringer, muligheder og effekter i læringsprocesser. Det er vigtigt, at der skabes fokus på og ansvar for en vekselvirkning - et interaktiv samspil - mellem skolens organisatoriske funktioner, lærerteam og den enkelte underviser. Dette skal resultere i en videnbase, der bidrager til, at vi målrettet udvikler det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Den elektroniske platform udmøntes i en Pædagogisk Portal. Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Via målrettet indsats for, at skolens udbud af undervisningsaktiviteter opbygges og gennemføres jf. FDPG. Ledelse og medarbejdere arbejder løbende med implementering af skolens FDPG. Effekten af arbejdet med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag vil blive fulgt via gennemførelsesstatistikker og Elevtrivselsundersøgelser (ETU). Gennemførelsesstatistikkerne analyseres løbende. ETU gennemføres sidst på året 2014 og er en årligt tilbagevendende begivenhed. 4.2. Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Indsats nr.: 4.2.1 Det interne kompetenceudviklingsprogram vil omfatte differentiering Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. Differentiering er et fælles skoleanliggende. Differentiering er ikke den enkelte lærers ansvar alene. Differentiering er således en kollektiv arbejdsopgave for team, adresse og skole. Skolen arbejder systematisk med differentiering, så elever og kursister oplever differentieret og elevtilpasset undervisning. Udvikling af lærernes kompetencer vil blive fortsat i handleplan for 2014 Alle elever og kursister på tværs af uddannelsesniveauer og -indgange Skolens udbud af læringsaktiviteter og læringselementer sikrer, at eleven tilbydes undervisning med udgangspunkt i det niveau, eleven befinder sig på. Denne indsats forventes at have en positiv effekt på elevens mulighed for at gennemføre et grundforløb. 15

tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Måles løbende via skolens gennemførelsestal Planlagt starttidspunkt Er påbegyndt april 2013 Planlagt sluttidspunkt Intet sluttidspunkt - undervisningsdifferentiering er en fortløbende proces Indsats nr.: 4.2.2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Differentiering via forskellige metoder og de digitale teknologier Differentiering er et fælles skoleanliggende. Differentiering er ikke den enkelte lærers ansvar alene. Differentiering er således en kollektiv arbejdsopgave for team, adresse og skole. Skolen arbejder systematisk med differentiering, så elever og kursister oplever differentieret og elevtilpasset undervisning. Skolen arbejder løbende med initiativer jf. strategierne for Den Digitale Erhvervsskoler, Undervisningsteam arbejder ud fra didaktiske problemstillinger med forskellige teknologiske værktøjer og udstyr. Alle skolens undervisningsaktiviteter, hvor det giver pædagogisk mening at anvende digitale teknologier Skolens arbejde med digitale teknologier, forventes at kunne bidrage til, at eleven kan beskæftige sig med læring uafhængig af bl.a. tid og sted. Indsatsen forventes at have effekt på elevens mulighed for at gennemføre et grundforløb. Via kvantitativ spørgeskemaundersøgelse i foråret 2015 Skolens arbejde med Den Digitale Erhvervsskole er påbegyndt i 2010 Der kan ikke fastsættes et sluttidspunkt for den endelige implementering af Den digitale Erhvervsskole. Indsatsen forventes at fortsætte i mange år frem. 16

Indsats nr.: 4.2.3 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Styrket differentiering via højere kvalitet i beskrivelserne i Elevplan Differentiering er et fælles skoleanliggende. Differentiering er ikke den enkelte lærers ansvar alene. Differentiering er således en kollektiv arbejdsopgave for team, adresse og skole. Skolen arbejder systematisk med differentiering, så elever og kursister oplever differentieret og elevtilpasset undervisning. Der er igangsat systematisk gennemskrivning af skolens udbud i elevplan. Samtlige elever på erhvervsuddannelserne At skolens udbud i elevplan matcher de intentioner, der er beskrevet i FDPG. Vi forventer, at det vedvarende fokus på emner som skolemiljø og styrkede lærerkompetencer vil styrke fastholdelsen og elevernes tilfredshed/trivsel. Skolens undervisningsteam foretager en selvevaluering en gang årligt med henblik på at kvalitetsforbedre indholdet Planlagt starttidspunkt Påbegyndt i april 2013 Planlagt sluttidspunkt Selvevaluering en gang årligt 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: 4.3.1 Oprettelsen af Praktikpladscenter Syd Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): EUC Syd vil bidrage til opfyldelse af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse, og at skolens gennemførelsestal på EUD forøges. Pt. kan en del af frafaldet mellem grundforløb og hovedforløb tilskrives de for nogle fag dårlige udsigter til at opnå en uddannelsesaftale. Med Praktikpladscenter Syd tilbydes eleverne et godt alternativ til en ordinær praktik. 17

Jf. afsnit 2 i handlingsplanen er sociale årsager og manglende forældrestøtte også en væsentlig årsag til fravær og frafald. Som ét af de tilbud eleverne modtager i Praktikpladscenteret er også almendannende undervisning i, hvordan man gebærder sig på en arbejdsplads, fx i forhold til emner som personlig fremtræden og professionel tiltale- og omgangsform. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) EUC Syd indgår i et konsortium med HANSENBERG, EUC Vest og Herningsholm. Samt samarbejder med Syddansk Erhvervsskole, Skive tekniske skole og Praktikcenter Aars. Skolepraktikelever, dvs. elever, som ikke har opnået en uddannelsesaftale efter gennemført grundforløb, eller som uforskyldt har mistet sin læreplads. Herunder grupperne: - Tømrere - Murere - Data/IT-elever da disse elevgrupper pt. har særligt store udfordringer med hensyn til at finde en ordinær praktik. Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Det, at eleven kan færdiggøre en erhvervsuddannelse i regionen, vil gøre det mere attraktivt for de unge mennesker at søge ind på en erhvervsuddannelse til gavn for lokalområdet og landet som helhed. Praktikpladscenteret bistår elever og virksomheder i at opnå delaftaler, restaftaler osv. som gerne skulle bevirke, at elever, der ikke har mulighed for at gennemføre hele praktikperioden i en virksomhed alligevel opnår at tilbringe dele af perioden her. Dette vil forhåbentligt medvirke til at øge elevernes fastholdelse såvel som tilfredshed. Samarbejdet bliver løbende evalueret af Konsortiet, dvs. ledelsesgrupperne på de fire erhvervsskoler, som indgår i samarbejdet om etableringen af Praktikpladscenter Syd. Planlagt starttidspunkt Praktikpladscenteret er oprettet officielt pr. september 2013. Planlagt sluttidspunkt Projektet har intet sluttidspunkt, det vil blive ved at køre, så længe der er elever med et behov for at få en skolepraktikplads. 18

Indsats nr.: 4.3.2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Virksomhedstilfredshedsundersøgelse EUC Syd vil styrke samarbejdet med virksomhederne ved at lave en virksomhedstilfredshedsundersøgelse én gang årligt, hvorigennem vi får lejlighed til at styrke den positive dialog med virksomhederne mhp. at fastholde og øge antallet af praktikpladser. Praktikpladscenteret sender via Ennova et spørgeskema ud til en virksomhed, som har afsluttet et elevophold det pågældende år. Undersøgelserne bliver fordelt på uddannelserne og der vil blive lavet en evaluering efter hver undersøgelse. Virksomheder, som samarbejder med EUC Syd. Vi forventer, at det vil styrke samarbejdet med virksomhederne, og at det vil være med til at fastholde og skabe flere praktikpladser. Indsatsen evalueres efter hver spørgerunde. Planlagt starttidspunkt 2013 Planlagt sluttidspunkt Projektet har som sådan intet sluttidspunkt. Det vil blive afviklet en gang om året, og forløber over ca. to måneder. 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser Indsatserne i 2014 er i høj grad en fortsættelse af det arbejde, vi påbegyndte i 2013. 1 EUC Syd har styrket det praktikpladsopsøgende arbejde ved ansættelse af to nye konsulenter samt en administrativ medarbejder i 2013. Konsulenterne skal prioritere LOP-området og planlægge besøg ved godkendte og ikke-godkendte virksomheder; informere om mulighederne for at få lærlinge i kortere forløb og delaftaler; samt udbrede nedenstående nye tiltag. EUC Syds praktikpladskonsulenter har som udgangspunkt fordelt uddannelserne 19

mellem sig og tager hurtig kontakt til de firmaer, hvor firmaerne enten selv kontakter os, elever har skabt en kontakt eller ved det opsøgende arbejde, ofte i forbindelse med AUB projekter. 2 Der udsendes et årligt nyhedsbrev til alle godkendte virksomheder i EUC Syds område, ca. 2200 virksomheder. 3 Samarbejdet med uddannelsernes lærere og især skolepraktikinstruktører giver også mange værdifulde kontakter og aftaler. Endvidere samarbejder Praktikpladscenterets konsulenter med de lokale uddannelsesudvalg for at tilrettelægge en indsats for flere praktikpladser. 4 Som led i en styrket markedsføring af erhvervsuddannelserne her på stedet og mulighederne for at få en lærling udarbejdes store plakater med kreativt layout, som giver overblik over hele uddannelsen. Grundforløb, skoleperioder på hovedforløb og praktikperiodernes praktikmål. Plakaterne hænges op synlige steder på både skolens værksteder og hos praktikværterne. 5 Flere AUB projekter har haft fokus på nye godkendelser og på at få udvalgte, allerede godkendte virksomheder til at tage elever igen. 6 EUC Syd indgår i flere netværk for praktikpladsopsøgende medarbejdere forankret i specifikke uddannelser. Vi har deltaget i flere projekter søsat af faglige udvalg samt i AUB-projekter i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. 7 Vi har løbende dialog og samarbejder med kommunerne og lokale uddannelsesudvalg, beskæftigelsesregionen, produktionshøjskolerne og jobcentrene. 8 EUC Syd Praktikpladscenter medvirker til håndtering af delaftaler/ kombinationskontrakter til virksomheder, der ikke kan tilbyde hele ordinære uddannelser. Der vil være mulighed for at få flere lærlinge ud af SKP og ind i ordinære- eller delaftaler. 9 EUC Syd Praktikcenter tilbyder virksomheden at få opkvalificeret lærlingen, så vedkommende er parat til at bidrage på virksomheden fra dag ét. Lærlingen vil have tilegnet sig en grundlæggende viden og færdigheder inden for uddannelsen i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Lærlingene vil gennemgå kurser og teambuilding forløb, hvor de kan udvikle sociale, adfærdsmæssige og faglige kompetencer. På nuværende tidspunkt samarbejder EUC Syd bl.a. med Danfoss A/S samt Siemens A/S Flow Instruments. 10 EUC Syd Praktikcenter tilbyder virksomheder at håndtere administrative opgaver 20